Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - ej medhold

J.nr. 23-101598

En kvinde (klager) klagede over sit forsikringsselskab (indklagede).

Kvinden mente, at forsikringsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at forsikringsselskabet gav kvinden afslag på forsikringsdækning.

Kvinden havde fået fjernet sin ene æggeleder som følge af en graviditet uden for livmoderen.

Forsikringsselskabet begrundede afslaget med, at graviditet uden for livmoderen er et sygdomstilfælde, som derfor ikke er omfattet af ulykkesforsikringen.

Det var nævnets vurdering, at kvinden ikke med det oplyste havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede forsikringsselskab afslog at dække klagers skade i forbindelse med graviditet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at indklagede afslog at dække klagers skade i forbindelse med graviditet.

Sagsfremstilling

Klager havde tegnet en privat ulykkesforsikring hos indklagede.

Den 6. april 2020 bristede en af klagers æggeledere som følge af en graviditet uden for livmoderen.

Klager blev akut opereret og fik fjernet sin ene æggeleder.

Den 14. december 2020 anmeldte klager sin skade til indklagede.

Af anmeldelsen fremgår

”…

Personskade ved ufrivillig fjernelse af den ene æggeleder ifm.

fertilitetsforløb.

Grundet graviditet udenfor livmoder og i æggeleder sprang denne æggeleder med dertil blod i bughulen.

Blev fjernet efter akut indlæggelse

…”

Indklagede har oplyst, at indklagede den 15. december 2020 gav klager telefonisk afslag på forsikringsdækning med den begrundelse, at en graviditet uden for livmoderen ikke var et ulykkestilfælde, men et sygdomstilfælde i forsikringsvilkårenes forstand.

Den 27. september 2023 sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår

”…

Hej Efter henvisning fra andet og mit nuværende forsikringsselskab skriver jeg til jer, da jeg i perioden for skaden var ulykke forsikret gennem jer.

Jeg vil gerne anmelde en skade ift.

min ulykkesforsikring tilbage fra 2020.

Den sene anmeldelse skyldes det nye fokus ift.

ligestilling og fødselsskader, som der ikke var dengang, da anbefalingen var ikke at anmelde.

Jeg kan ikke få lov til at udfylde anmeldelse online mere og derfor sender jeg en opsummering her: Ulykken skete: 6. april 2020 kl.

16.49 (Se vedhæftet notat) Ulykken opsummeret: Graviditet blev opnået men efter akutte smerte fandt lægerne ud af, at graviditeten havde sat sig udenfor livmoderen og nede i min ene raske æggeleder i stedet - Ektopisk graviditet i æggeleder.

Grundet en akut og uventet bristning blev jeg opereret og min ene raske æggeleder blev desværre defekt og måtte fjernes, og har givet mig varigt mén ved at have mistet et rask organ, samt ikke at blive gravid på normal vis, men kun ved IVF behandling efter lægernes anbefaling.

Det er ift.

den akut opstået ulykke og fjernelse af mit raske organ at jeg anmelder skaden.

Vedhæftet er: Notat fra læge kl.

16.

49 (Beskriver den akutte opstået hændelse og ulykke) Operationsoplæg kl.

16.53 Operationsbeskrivelsen kl.

18.07 (Beskriver konsekvensen og men af ulykken - fjernelse af rask æggeleder og indlæggelse)

…”

Den 23. oktober 2023 sendte indklagede en mail til klager, hvoraf fremgår

”…

Tilbage i december 2020 lavede du en anmeldelse af samme hændelsesforløb, og vi talte sammen i telefonen den 15.12.20 vedrørende anmeldelsen.

Du fik den gang at vide, at graviditet uden for livmoderen ikke var dækket på din ulykkesforsikring, fordi der er tale om et sygdomstilfælde.

Det fremgår af forsikringsbetingelsernes punkt 2.2.a, at forsikringen ikke dækker sygdomstilfælde.

Vi vil tillade os at henvise til kendelse nr. 79378 fra Ankenævnet for Forsikring.

Kendelsen handler også om en kvinde, der var blevet gravid uden for livmoderen.

Kvinden fik fjernet begge sine æggeledere.

Ankenævnet udtalte, at en graviditet uden for livmoderen er at betragte som et sygdomstilfælde, hvilket ikke er omfattet af ulykkesforsikringen.

Vi må fortsat meddele dig, at følgerne efter graviditeten ikke er dækket af forsikringen, netop fordi vi ikke dækker sygdomstilfælde, og vi håber, at den ovennævnte kendelse fra Ankenævnet kan være med til at skabe forståelse for vores afgørelse.

Vi har herved ikke taget stilling til, om det er godtgjort, at du har været udsat for et ulykkestilfælde.

…”

Den 27. oktober 2023 skrev klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår

”…

Jeg klager over den midlertidige afgørelse om at ulykken nedenfor bliver anset som at være et sygdomstilfælde og ikke en ulykke.

Det væsentlige paramenter er netop ikke forholdet at graviditeten var udenfor livmoderen, men at der opstod en pludselig og uventet bristning i det sunde organ (Se noter fra læger), som jf. ligebehandlingsnævnet skal behandles på lige vilkår som hvis ulykken var opstået udenfor graviditet.

Det medførte en større indre blødning, hospitalsindlæggelse samt fjernelse af sundt organ.

Efter anmeldelse af to omgange med afslag søges der dermed nu også om godtgørelse for diskrimination.

…”

Den 14. november 2023 sendte indklagede et brev til klager, hvoraf fremgår

”…

Vi har modtaget din henvendelse af 27. oktober 2023, hvori du klager over, at du har fået afslag på dækning af følgerne af en graviditet uden for livmoderen.

Du ønsker desuden at få udbetalt en godtgørelse for diskrimination, fordi du nu to gange har fået afslag på dækning.

I klagen har du blandt andet anført, at det væsentlige ikke er, at graviditeten opstod uden for livmoderen, men derimod at bristningen af æggelederen opstod pludseligt og førte til en akut operation med fjernelse af æggelederen.

Vi har på baggrund af din henvendelse gennemgået din sag, og vi må desværre fastholde, at betingelserne for dækning på din ulykkesforsikring ikke er opfyldt.

Det er desuden vores vurdering, at der ikke er grundlag for at udbetale godtgørelse for ulovlig forskelsbehandling.

Vedr.

dækningen på din ulykkesforsikring

Det følger af ulykkesforsikringens vilkår punkt 2.1., at forsikringen dækker følger efter ulykkestilfælde, hvorved forstås en pludselig hændelse, der forårsager personskade.

Ifølge vilkårenes punkt 2.2.a.

dækker forsikringen ikke

Som beskrevet i vilkårene er det en betingelse for dækning, at årsagen til skaden er sket pludseligt.

Det er altså ikke tilstrækkeligt, at selve skaden er indtrådt pludseligt.

Desuden er det vigtigt at holde sig for øje, at formålet med ulykkesforsikringen ikke er at dække følger af skader, der hovedsageligt skyldes den skadelidtes egne helbredsforhold samt lægelig behandling heraf.

Det er dig som skadelidt, der skal bevise, at betingelserne for dækning er opfyldt.

Efter vores vurdering har du ikke løftet denne bevisbyrde.

Vi er enige med dig i, at bristningen af æggelederen skete pludseligt, men årsagen til bristningen var ikke en pludselig hændelse (også kaldet initialpåvirkning) i forsikringsretlig

forstand.

Den var derimod, at det befrugtede æg havde sat sig fast i æggelederen, hvor det i kraft af sin gradvise vækst medførte en tiltagende påvirkning af æggelederen, der til sidst bristede.

Selvom bristningen skete pludseligt, er

der dermed ikke tale om et ulykkestilfælde i forsikringsretlige forstand.

Da ulykkesforsikringen kun dækker behandling, der er nødvendig på grund af en dækningsberettigende ulykke, kan vi heller ikke dække følgerne af behandlingen.

Hvad angår selve graviditeten uden for livmoderen, betragtes den som en sygdom i vilkårenes forstand.

Dette har Ankenævnet for Forsikring fastslået i kendelse af nr. 79.378, som du tidligere har fået tilsendt.

Som nævnt indledningsvis dækker din ulykkesforsikring ikke ulykkestilfælde, hvis hovedårsag er sygdom.

Selv hvis bristningen af æggelederen opfyldte betingelserne for at kunne karakteriseres som et ulykkestilfælde, ville du derfor ikke været berettiget til dækning.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 19. november 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 55.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagedes afslag på forsikringsdækning af klagers skade var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn.

Klager var udsat for en ulykke under sin graviditet, der medførte en skade.

Klager havde en graviditet uden for livmoderen, hvor der pludseligt opstod en bristning i klagers raske æggeleder, der resulterede i en akut operation med fjernelse af æggelederen.

Klagers graviditet uden for livmoderen var ikke planlagt, da graviditeten netop var uden for livmoderen.

Skaden og fjernelse af et ellers rask organ anså klager som en ulykke og rejste derfor krav om udbetaling af forsikring.

Klager fik afslag på forsikringsdækning af indklagede to gange.

Klager er ikke enig i indklagedes afgørelse.

Indklagede anerkender ikke, at skader sket under graviditet er omfattet af ulykkesforsikringen.

Indklagede hævder, at skaden ikke opfylder kriterierne for et ulykkestilfælde, idet de vurderer, at årsagen til skaden ikke var en pludselig hændelse.

Det bør understreges, at i forsikringsretlig sammenhæng skal en ulykkesskade opstå pludseligt og uventet.

Det er veldokumenteret i lægernes journaler, at æggelederen bristede akut og uden varsel, hvilket resulterede i en nødoperation og fjernelse af et rask organ.

Denne bristning opfylder kravet om pludselighed, og årsagen til selve bristningen er irrelevant for vurderingen af, om der foreligger et ulykkestilfælde, så længe den faktiske hændelse skete uden forudgående varsel.

Derudover lægges der i forsikringsret stor vægt på forsikredes legitime forventninger.

Det kan argumenteres, at en rimelig forsikringstager ville forvente dækning i et tilfælde, hvor et rask organ pludseligt brister og kræver akut kirurgi, eftersom dette normalt ville opfattes som en uventet hændelse uden forsæt eller påregnelighed.

Sagen her rummer en betydelig personlig og fysisk omkostning, som skyldes en uventet medicinsk hændelse under en fertilitetsproces.

En forsikring er designet til at yde beskyttelse netop i situationer, hvor en forsikringstager pludselig mister helbred eller funktion, især når skaden kræver akutte medicinske tiltag og efterlader varige mén.

Klager har mistet en essentiel del af sin reproduktive funktion uden egen skyld, hvilket vil påvirke hendes liv på både fysisk og psykologisk plan.

Indklagede argumenterer for, at deres afslag ikke er i strid med § 3a, stk. 1, nr. 3, i lov om ligebehandling.

Men denne lov beskytter netop imod forskelsbehandling relateret til køn, herunder graviditet, som i dette tilfælde er blevet fremhævet som en væsentlig faktor for afslaget.

Indklagedes fortolkning kunne opleves som indirekte kønsdiskriminerende, da situationen unægteligt er relateret til graviditet – en biologisk tilstand kun kvinder kan opleve – og derfor er underlagt specifikke ligebehandlingsregler.

Den omstændighed, at hændelsen skete som følge af en graviditet uden for livmoderen, bør derfor ikke udelukke dækning, da dette afslag rammer kvinder uforholdsmæssigt hårdt.

Den pludselige bristning opfylder klart forsikringsretlige kriterier for uventede hændelser.

Klager bør anses for berettiget til dækning samt eventuel godtgørelse for diskrimination, da sagen har rod i forhold, der udelukkende påvirker kvinder, hvilket gør den ligebehandlingsmæssigt kompleks.

Indklagede gør gældende, at afslaget på anerkendelse af klagers skade ikke var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn.

Klager anmeldte den 14. december 2020 en personskade ved ufrivillig fjernelse af den ene æggeleder på grund af en bristning af æggelederen i forbindelse med graviditet uden for livmoderen.

Dagen efter anmeldelsen kontaktede indklagede klager telefonisk og meddelte, at ulykkesforsikringen ikke dækkede skaden i form af en mistet æggeleder.

Indklagede begrundede afslaget med, at en graviditet uden for livmoderen ikke var et ulykkestilfælde, men et sygdomstilfælde i dækningsvilkårenes forstand.

Sagen blev afsluttet uden yderligere, da klager oplyste ikke have behov for et skriftligt svar.

Den 27. september 2023 modtog indklagede en mail fra klager med en ny anmeldelse.

Den 23. oktober 2023 oplyste indklagede klager, at graviditet uden for livmoderen ikke var dækket på ulykkesforsikringen, fordi der var tale om et sygdomstilfælde.

Indklagede henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 2.2.a, der ikke dækkede sygdomstilfælde, samt til kendelse nr. 79.378 fra Ankenævnet for Forsikring.

I kendelsen udtaler ankenævnet, at en graviditet uden for livmoderen er at betragte som et sygdomstilfælde, hvilket ikke er omfattet af ulykkesforsikringen.

Indklagede oplyste i dækningsafslaget, at indklagede herved ikke havde taget stilling til, om det var godtgjort, at klager havde været udsat for et ulykkestilfælde.

Klager klagede den 27. oktober 2023 over indklagedes afslag med henvisning til, at det ikke var selve graviditeten uden for livmoderen, men det, at der opstod en pludselig og uventet bristning i det sunde organ, som skulle behandles på lige vilkår, som hvis ulykken var opstået uden for graviditet.

Videre fremgik det af klagen, at bristningen medførte en større indre blødning, hospitalsindlæggelse samt fjernelse af et sundt organ.

Klager oplyste, at der efter to afslag nu også blev ansøgt om godtgørelse for diskrimination.

Indklagede fastholdt afslaget i sit brev af 14. november 2023.

Indklagede begrundede sin fortsatte afvisning overordnet med, at selvom bristningen af æggelederen skete pludseligt, så var årsagen til bristningen ikke en pludselig hændelse (også kaldet initialpåvirkning) i forsikringsretlig forstand.

Efter indklagedes opfattelse var årsagen, at det befrugtede æg havde sat sig fast i æggelederen, hvor det i kraft af sin gradvise vækst medførte en tiltagende påvirkning af æggelederen, der til sidst bristede.

Selvom bristningen skete pludseligt, var der dermed ikke tale om et ulykkestilfælde i forsikringsretlig forstand.

Da ulykkesforsikringen kun dækker behandling, der er nødvendig på grund af en dækningsberettigende ulykke, kunne indklagede derfor heller ikke dække følgerne af behandlingen.

Indklagede ændrede pr. 29. oktober 2020 sine vilkår for ulykkesforsikringen sådan, at den tidligere undtagelse for dækning af fødselsskader blev fjernet.

Gravide og fødende kvinder har herefter været dækket på nøjagtig samme vilkår i indklagedes ulykkesforsikring, som enhver anden sikret vil være.

Ifølge forsikringsvilkårene giver ulykkesforsikringen ret til erstatning ved et ulykkestilfælde.

Ved et ulykkestilfælde forstås ”en pludselig hændelse, der forårsager personskade”.

Den hændelse – initialpåvirkning – der har ført til skaden, skal altså være sket pludseligt for at udgøre en ulykke i forsikringsretlig forstand.

Dette er blandet andet slået fast af Højesteret i en dom af 5. september 2017 (U.

2018.7H).

Det er ikke tilstrækkeligt, at selve skaden er indtrådt pludseligt.

Hvad angår selve fortolkningen af, hvornår pludselighedsbetingelsen er opfyldt, har indklagede vedvarende haft fokus på at sikre, at indklagedes afgørelser er i overensstemmelse med gældende rets- og ankenævnspraksis.

Den 10. august 2022 afsagde Ankenævnet for Forsikring to kendelser med sagsnumrene 97804 og 98037.

I kendelserne lempede ankenævnet grænserne for, hvad der under en fødsel kan anses som en pludselig hændelse og derved et ulykkestilfælde i forsikringsretlig forstand.

Indklagede ændrede i overensstemmelse hermed også sin praksis på fødselsområdet.

Senest har Ankenævnet for Forsikring i kendelse sagsnr.

101350 af 7. august 2024 givet indklagede medhold i en lignende sag som nærværende.

I den konkrete sag bristede en kvindes æggeleder pludselig, fordi et befrugtet æg havde sat sig fast i æggelederen (graviditet uden for livmoderen).

Bristningen førte til en voldsom blødning i bughulen og akut operation, hvor man bortopererede den bristede æggeleder.

Ankenævnet fandt, at bristningen i den konkrete sag skyldtes æggets gradvise vækst over tid, som medførte en tiltagende påvirkning af æggelederen, der herefter pludseligt bristede.

Ankenævnet fandt, at selvom bristningen af æggelederen skete pludseligt, var bristningen ikke forårsaget af en pludselig hændelse (initialpåvirkning).

Bristningen berettigede derfor ikke til dækning på ulykkesforsikringen.

Indklagede er enig med klager i, at bristningen af hendes æggeleder

skete pludseligt.

I forsikringsretlig forstand var årsagen til bristningen dog ikke en pludselig hændelse (initialpåvirkning).

Ligesom i ovennævnte kendelse var årsagen derimod, at det befrugtede æg havde sat sig fast i æggelederen, hvor det i kraft af sin gradvise vækst over tid medførte en tiltagende påvirkning af æggelederen, der til sidst bristede.

Selvom bristningen skete pludseligt, er der dermed ikke tale om et ulykkestilfælde i forsikringsretlig forstand.

Da ulykkesforsikringen kun dækker følger efter behandling af læge eller lignende, der er nødvendig på grund af en dækningsberettigende ulykke, kan indklagede heller ikke dække følgerne af behandlingen i form af bortoperation af den ødelagte æggeleder.

Det er medlemmet, der som forsikringstager skal bevise, at betingelserne for dækning er opfyldt.

Efter indklagedes vurdering er denne bevisbyrde ikke løftet.

Det forhold, om bristningen af æggelederen skete uventet, er uden relevans i forhold til dækningsbetingelserne.

Det bestrides endvidere, at klager har haft en berettiget forventning om, at ulykkesforsikringen skal dække en skade på et raskt organ, der pludselig brister.

Formålet med ulykkesforsikringen er at dække ulykker, og som fastslået af Højesteret er en skade som følge af en længerevarende påvirkning ikke en ulykke i forsikringsretlig forstand – selvom skaden indtræder pludseligt.

I relation til ulykkesbegrebet er det endvidere uden betydning, om skaden er sket på det kvindelige eller det mandlige kønsorgan.

Tab af en testikel og deraf følgende nedsat fertilitet vil således heller ikke udgøre en ulykke, hvis årsagen til skaden ikke er en pludselig påvirkning.

Indklagede har den 14. november 2023 behandlet klagers klage over forskelsbehandling i forbindelse med indklagedes afslag på dækning af 15. december 2020 og 23. oktober 2023.

Hvad angår spørgsmålet om forskelsbehandling, vurderede indklagede, at dækningsafslagene ikke var i strid med ligestillingsloven.

Som beskrevet er det en betingelse for dækning af en skade på ulykkesforsikringen, at skaden er forårsaget af en pludselig hændelse (initialpåvirkning).

Dette vilkår er udformet neutralt og gælder ens for alle medlemmer, uanset om skaden er sket under f.eks. en graviditet, sportsudøvelse eller havearbejde.

En kvinde er således både under graviditet og fødsel dækket på nøjagtig samme vilkår i vores ulykkesforsikring, som enhver anden sikret vil være.

Ankenævnet for Forsikring har i tre kendelser fra 2022 om skader sket under fødsel fastslået, at ”vurderingen af, om der er sket en pludselig hændelse, er uafhængig af den tilskadekomnes køn” (sagsnr.

97804, 97976 og 98037).

Af kendelserne kan det udledes, at det eksempelvis ikke i sig selv berettiger til dækning, at skaden er sket under en fødsel.

Ankenævnet har i flere senere kendelser desuden fastslået, at kravet om pludselighed også gælder skader, der er sket under graviditeten.

Indklagede henviser herved f.eks. til kendelse af 7. august 2024 sagsnr.

101350.

Pludselighedsbetingelsen gælder således både for skader sket under graviditet og fødsel, og det må lægges til grund, at de ovennævnte kendelser fra Ankenævnet overholder reglerne i ligestillingsloven.

Hvad angår dækningsundtagelserne om sygdom og følger efter lægelig behandling, gælder disse undtagelser også ens for alle medlemmer uanset køn.

Det er generelt anerkendt og accepteret i forsikringsretten, at forsikringsselskaber er berettigede til at begrænse dækningen i særlige situationer under den udtrykkelige forudsætning, at begrænsningen ikke indebærer en forskellig dækning for mænd og kvinder.

Sådanne vilkår har været anvendt af hele den danske forsikringsbranche i mange årtier, og de konkrete undtagelser er objektivt begrundede i legitime formål, hvor midlerne til at opfylde disse formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvad angår sygdomsundtagelsen, udtaler Højesteret i dom af 21. oktober 2005 (U.

2006.252H), at den forsikringsretlige ulykkesdefinition giver anledning til en række afgrænsningsproblemer.

Som anført af Højesteret, er ”En privat ulykkesforsikring […] imidlertid ikke en sygeforsikring, og definitionen må forstås på denne baggrund”.

Formålet med sygdomsundtagelsen er således bl.a. at præcisere, hvad ulykkesforsikringen ikke dækker, og samtidig at sikre, at prisen på ulykkesforsikringen har et niveau, hvor de fleste danskere har råd til at tegne en forsikring.

Nærværende sag adskiller sig på et væsentligt punkt fra omstændighederne i Ligebehandlingsnævnets afgørelse med j.nr. 22-8410.

Kvinden i den pågældende sag fik under et krampeanfald armen i klemme i sengehesten, hvorved hun pådrog sig flere skader i skulderen.

Selvom krampeanfaldet var direkte relateret til en graviditetsbetinget sygdom, var skaden ikke en direkte følge af sygdommen, men derimod af den pludselige, kraftige påvirkning, som armen blev udsat for, fordi den sad fast i sengehesten.

Skaden opfyldte således i sig selv ulykkesdefinitionen, og afslaget var dermed alene begrundet i, at kramperne var direkte relateret til klagers køn.

I den aktuelt verserende sag udgjorde graviditeten i æggelederen – og dermed årsagen til skadens indtræden – i sig selv en sygelig, potentielt livstruende tilstand, uden at de forsikringsretlige betingelser for dækning af skaden i øvrigt er opfyldt.

Afslaget på dækning er således ikke begrundet i klagers køn.

Hvad angår undtagelsen om lægelig og lignende behandling, er det bagvedliggende hensyn, at der via Patienterstatningen er etableret en erstatningsordning i forhold til den forøgede risiko for skade ved lægelig behandling.

Ligebehandlingsnævnet har i kendelse nr. 9118 af 26. januar 2024 fastslået, at den forsikringsretlige begrundelse for at afvise dækning henset hertil ikke var kønsdiskriminerende.

Af samme afgørelse kan det udledes, at det ikke i sig selv er udtryk for kønsdiskrimination, at den pågældende lægelige behandling kun foretages på gravide kvinder.

I klagers sag har indklagede foretaget en konkret vurdering af, om vilkårenes betingelser for dækning er opfyldt.

Hvad angår indklagedes dækningsafslag af 15. december 2020 og 23. oktober 2023 må det fastholdes, at klagers graviditet uden for livmoderen havde karakter af en sygdom i dækningsvilkårenes forstand, idet der var tale om en potentielt livstruende og behandlingskrævende biologisk dysfunktion.

Efter sædvanlig sprogbrug forekommer det desuden ikke naturligt at betragte en bristet æggeleder som følge af en graviditet uden for livmoderen som en ulykke.

Disse betragtninger er også kommet til udtryk i ankenævnets kendelse i sagsnr.

79378, hvor ankenævnet fastslår, at ”en graviditet uden for livmoderen er at betragte som en sygdom, som ikke er omfattet af den tegnede ulykkesforsikring”.

Det skal i tilknytning til ovenstående tilføjes, at det ikke er af betydning for sagens resultat, om lægerne har kunnet finde en bestemt årsag til, at ægget satte sig fast i æggelederen.

Det forhold, at indklagede i afslagene af 15. december 2020 og 23. oktober 2023 ikke har inddraget spørgsmålet om den tilgrundliggende årsag, er således ikke udtryk for, at indklagede ikke har foretaget en individuel og konkret vurdering.

Indklagede har angivet de hovedhensyn, som indklagede har lagt vægt på ved afgørelsen.

Indklagede har derimod ikke nævnt de forhold, som efter indklagedes vurdering er uden relevans for dækningsspørgsmålet.

Det forhold, at skaden er relateret til en graviditet/en biologisk tilstand, som kun kvinder kan opleve, kan ikke i sig selv føre til, at klager har været udsat for forskelsbehandling.

Indklagede henviser herved til Ligebehandlingsnævnets afgørelse med j.nr. 22-28283 af 26. januar 2024, hvor årsagen til et kejsersnit ikke skyldtes en dækningsberettigende ulykke.

Indklagede henviser også til afgørelser med j.nr. 23-4893 og 23-94624 af 15. september 2024, hvor årsagen til behandling med sugekop og anlæggelse af et klip på grund af for trange forhold i fødselskanalen heller ikke udgjorde ulykker i forsikringsretlig forstand.

Hvis den lægelige behandling i disse sager havde været nødvendiggjort af ulykker, så ville følgerne af behandlingen have været dækket under ulykkesforsikringen.

Undtagelsen om lægelig behandling fandt altså udelukkende anvendelse, fordi årsagen til behandlingen ikke var dækningsberettigende ulykker.

Af afgørelserne kan det dermed forudsætningsvis udledes, at det ikke i sig selv er i strid med ligebehandlingsprincippet at afvise dækning, allerede fordi skaden er relateret til en graviditet.

Samlet gøres det således gældende, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket ved klagers dækningsafslag.

Selv hvis Ligebehandlingsnævnet måtte finde, at det er i strid med ligebehandlingsprincippet at betragte en graviditet uden for livmoderen som en sygdom i dækningsvilkårenes forstand, bestrides det, at klager har fået en dårligere dækning på sin ulykkesforsikring som følge heraf.

På baggrund af Ankenævnet for Forsikrings kendelse af 7. august 2024 i sagsnr.

101350 må det lægges til grund, at indklagede med rette har afvist at dække bristningen af klagers æggeleder på ulykkesforsikringen, allerede fordi skaden ikke er forårsaget af en pludselig påvirkning.

Henvisningen til dækningsundtagelsen om sygdom i de to første afslag er således konkret uvæsentlig i forhold til afgørelsernes udfald.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Ligebehandlingsnævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger (forsikringsligebehandlingsloven).

Forsikringsligebehandlingsloven finder blandt andet anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Ved forsikring og lignende finansielle ydelser forstås sådanne ydelser, som ikke er aftalt i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt den skade, som klager fik den 6. april 2020, er dækket af klagers private ulykkesforsikring.

Der er således tale om en forsikringstype, der er omfattet af lovens definition af forsikring og lignende finansielle ydelser.

Det følger af forsikringsligebehandlingslovens § 4, stk. 3, og af § 4, stk. 1 og 2, modsætningsvist, at alene lovens kapitel 4 a finder anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Lovens kapitel 4 a indeholder alene en bestemmelse om forbud mod brug af køn som en faktor ved beregning af præmier og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Nævnet lægger herefter til grund, at spørgsmålet om kønsdiskrimination i relation til privattegnede forsikringer, bortset for spørgsmål om beregning af ydelsen mv., henhører under ligestillingsloven.

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, en betingelse eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager fik den 6. april 2020 fjernet sin ene æggeleder ved operation, da æggelederen var bristet i forbindelse med en graviditet uden for livmoderen.

Indklagede afslog at dække skaden den 15. december 2020 og på ny den 23. oktober 2023.

Indklagede begrundede afslagene med, at graviditet uden for livmoderen er et sygdomstilfælde, som derfor ikke er omfattet af ulykkesforsikringen.

Den 14. december 2023 fastholdt indklagede sit afslag og begrundede afslaget med, at årsagen til bristningen ikke var en pludselig hændelse, da bristningen skyldtes, at det befrugtede æg havde sat sig fast i æggelederen, hvor det i kraft af sin gradvise vækst medførte en tiltagende påvirkning af æggelederen, der til sidst bristede.

Det er nævnets vurdering, at klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Nævnet har lagt vægt på indholdet af indklagedes afslag, hvor indklagede bl.a. begrundede afslagene med, at klagers gener var følger af en sygdom, der ikke var dækket af ulykkesforsikringen.

Den af indklagede foretagne vurdering findes efter nævnets opfattelse ikke at være kønsdiskriminerende.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

Ulykkestilfælde, hvis hovedårsag er sygdom eller en bestående lidelse.

•

Følger efter behandling af en læge eller lignende, som ikke var nødvendig på grund af et ulykkestilfælde.

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

•

§ 1 a om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde