Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - ej medhold

J.nr. 24-86818

En kvinde (klager) klagede over sit forsikringsselskab (indklagede).

Kvinden mente, at forsikringsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at forsikringsselskabet gav kvinden afslag på forsikringsdækning.

Kvinden havde fået fjernet sin ene æggeleder og æggestok som følge af en graviditet uden for livmoderen.

Forsikringsselskabet begrundede afslaget med, at skaden var sket som følge af en graviditet uden for livmoderen, hvilket ikke var et ulykkestilfælde, men derimod en sygdom.

Det var nævnets vurdering, at kvinden ikke med det oplyste havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Sagen blev behandlet principielt.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager fik afslag på forsikringsdækning.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at klager fik afslag på forsikringsdækning.

Sagsfremstilling

Klager havde tegnet en privat ulykkesforsikring hos indklagede.

Den 16. august 2023 blev det konstateret, at klager havde en graviditet uden for livmoderen.

Klager fik efterfølgende fjernet fosteret, æggeleder og æggestok.

Den 11. september 2023 anmeldte klager sin skade til indklagede.

Af anmeldelsen fremgår

”…

Jeg får pludselig opstået smerter i maven samt voldsom blødning fra underlivet og bliver akut indlagt på [sygehus].

…

Jeg bliver undersøgt og flere læger, samt bliver scannet.

Undersøgelserne kan ikke give et direkte svar på dignose, men indikerer at der er en "skygge" uden for livmoderen, som kan være en graviditet.

Jeg bliver akut opereret.

Under operationen konstantereres der grviditet uden forlivmoderen, som har forudsaget at æggeleder og æggestok er bristet som har forudsaget en indre blødning.

Min tilstand er derfor akut og kritisk.

Jeg har forinden været på prævention i form af hormornspiral som er opsat på en gynækelogiskklink – hændelsen skyldes ikke at denne er anvendt eller opsat forkert.

Under operationen fjernes foster, æggeleder, æggestok samt blødning.

Jeg kan derfor ikke få børn med egene æg igen.

…”

Den 12. september 2023 afslog indklagede at anerkende skaden.

Af indklagedes brev fremgår

”…

Forsikringen dækker ikke når skaden skyldes følger af ulykkestilfælde, når hovedårsagen er bestående sygdomme eller sygdomsanlæg.

Vores vurdering

Af sagens oplysninger fremgår det, at skaden skete som følge af en graviditet udenfor livmoderen som ikke er et ulykkestilfælde med derimod sygdom, og skaden er derfor ikke dækket af forsikringen.

Derudover skal vi gøre opmærksom på, at forsikringen ikke dækker følger efter lægebehandling, som ikke er nødvendiggjort af et dækningsberettiget ulykkestilfælde.

Vi betragter herefter sagen som afsluttet.

…”

Den 12. oktober 2023 fastholdt indklagede sit afslag.

Af indklagedes brev fremgår

”…

Vi har modtaget din klage over vores afgørelse vedrørende skaden den 16. august 2023, hvor vi vurderede, at der ikke var tale om en dækningsberettiget skade, da graviditet uden for livmoderen betrages som sygdom.

På grund af din henvendelse, har vi gennemgået sagen igen, og kan oplyse, at vi fastholder vores tidligere afgørelse.

Sagen har været forelagt vores rådgivende lægekonsulent.

Vi har ved vores vurdering lagt vægt på, at du anmelder akut opstået mavesmerter og voldsom blødning fra underlivet.

Graviditet i æggelederen giver bristning af samme med blødning til følge.

Diagnosen er graviditet udenfor livmoderen, mere specifikt i æggelederen.

Det betragtes som en sygdom og har diagnose kode D0001.

Ankenævnskendelse

I forlængelse af ovenstående gennemgang har vi til din orientering vedlagt en kopi af ankenævnskendelse 79378.

…”

Den 19. oktober 2023 sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår

”…

Jeg har klaget direkte på sagen og har modtaget endnu et afslag, hvorfor jeg nu sender klage til kvalitetssikring.

Jeg har været i dialog med Ligebehandlingsnævnet og fremsender ligeledes min klage her til.

Jeg er uenig i afgørelsen, idet jeg mener at der er tale om en ulykke, da en graviditet udenfor livmoderen ikke er en sygdom, men en pludselig hændelse, som jeg ikke har kunne sikre mig mod.

Ligeledes mener jeg at der er tale om kønsdiskrimination, da ulykken kun kan opstå hos kvinder.

Der ligger en afgørelse fra EU-domstolen hvor det afgøres at graviditet og fødsler ikke må betegnes som sygdom.

…”

Den 9. november 2023 fastholdt indklagede sit afslag på ny.

Af indklagedes mail fremgår

”…

I din henvendelse fremgår det, at du er utilfreds med afgørelsen af din sag, hvor du har fået afvist dækning med henvisning til, at en graviditet uden for livmoderen er en sygdom, hvilket ikke udgør et ulykkestilfælde, samt at din ulykkesforsikring ikke dækker ulykkestilfælde, når hovedårsagen er sygdom.

Du har anført, at en graviditet uden for livmoderen efter din opfattelse udgør en pludselig hændelse, og at afvisningen efter din opfattelse er udtryk for kønsdiskrimination, da graviditet uden for livmoderen kun kan opstå hos kvinder.

På baggrund af din henvendelse har vi foretaget en fornyet gennemgang af din sag.

Efter vor gennemgang, finder vi desværre ikke anledning til at ændre afgørelsen.

Vores vurdering

Forsikringsdækning

Af sagens oplysninger fremgår det, at du den 16. august 2023 akut fik smerter i maven samt voldsom blødning fra underlivet.

Ved indlæggelsen blev det konstateret, at der var tale om en graviditet uden for livmoderen i venstre æggeleder, hvor æggelederen var bristet.

Graviditet uden for livmoderen i æggelederen har diagnosekoden, DO001.

Af sundhed.dk fremgår bl.a. følgende om graviditet uden for livmoderen

”Hvordan udvikler sygdommen sig?

Hvis æggelederen brister, kan den blive helt ødelagt.

Det kan medføre indre blødninger, som kan være livstruende.

I så fald er hurtig behandling afgørende, dvs. operation.

Ved operationen fjerner man den ødelagte æggeleder.

Hvis den anden æggeleder er normal, kan den fange æg op fra begge æggestokke, og chancerne for, at næste graviditet forløber helt normalt, er gode.

”

Af forsikringsbetingelsernes punkt 2.1, fremgår det, at forsikring dækker skader som følge af ulykkestilfælde, og at der ved ulykkestilfælde forstås en pludselig hændelse, der forårsager personskade.

Af betingelsernes punkt 2.9.1, fremgår det, at forsikringen ikke dækker følger af ulykkestilfælde, når hovedårsagen er bestående sygdomme eller sygdomsanlæg.

På baggrund af sagens oplysninger er det vores vurdering, at en graviditet uden for livmoderen udgør en sygdom og ikke et ulykkestilfælde.

Da bristningen af din æggeleder var en følge af graviditeten uden for livmoderen og dermed en følge af en sygdom, fastholder vi afgørelsen af sagen, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 2.9.1

Ved vurderingen har vi lagt vægt på, at tilstanden har sin egen diagnosekode, at tilstanden er beskrevet som en sygdom på sundhed.dk, og at en graviditet uden for livmoderen – i modsætning til en ukompliceret graviditet i livmoderen – er en tilstand, der uden relevant behandling er livstruende.

Ligebehandling

Du har anført, at der skulle være tale om kønsdiskrimination, da det kun er kvinder, der kan blive ramt af en graviditet uden for livmoderen, og at det i henhold til EU-domstolen ikke er lovligt at sidestille

graviditet med sygdom.

Forsikringen stiller generelt som betingelse, at det er skal være sket et ulykkestilfælde, førend man kan opnå dækning.

Dertil undtager forsikringen generelt dækning for ulykkestilfælde, hvor hovedårsagen er bestående sygdom.

Disse dækningskriterier har ikke relation til den forsikredes køn og er ikke relateret til specifikke diagnoser mv. Der er således ikke er tale om forskelsbehandling blot fordi, du er blevet ramt af en sygdom, som kun kan ramme kvinder, og som ikke er dækket af forsikringen.

Såfremt en mand blev ramt af en sygdom, der udelukkende kan ramme mænd, ville der ligeledes ikke være dækning på ulykkesforsikringen.

For så vidt angår dit anbringende om, at graviditet ikke lovligt må sidestilles med sygdom, skal vi oplyse, at sagerne ved EU-domstolen vedrørte graviditeter i livmoderen, og at dette efter vores opfattelse ikke kan sammenlignes med en graviditet uden for livmoderen, da der er væsentlige forskelle i de to tilstande.

Afslutningsvist vil vi udtrykke vores dybeste medfølelse for det forløb du har været igennem, og for den situation du nu står i.

Dette ændrer dog desværre ikke på, at forsikringens betingelser for dækning skal være opfyldt, førend vi kan udbetale erstatning.

…”

Den 29. januar 2024 henvendte klagers partsrepræsentant sig til indklagede og anmodede indklagede om at genoverveje afslaget.

Den 2. april 2024 fastholdt indklagede sit afslag.

Den 8. juli 2024 sendte indklagede en mail til klager, hvoraf fremgår

”…

Vores vurdering

Det fremgår af sagens oplysninger, at vores kunde oplevede pludselige smerter og blødning fra underlivet.

Ved indlæggelse blev det konstateret, at hun havde en graviditet uden for livmoderen, og at hun fik æggelederen samt æggestokken, hvor fosteret havde siddet.

Vi afviste skaden den 12. september 2023 med henvisning til, at der ikke var tale om et ulykkestilfælde men derimod en sygdom.

Den 12. oktober 2023 fastholdt vi, at en graviditet uden for livmoderen måtte anses for at være en sygdom.

Den 9. november 2023 fastholdt vi, at en graviditet uden for livmoderen ikke udgjorde et ulykkestilfælde, men derimod var at anse som en sygdom.

Sagen materielt

Af forsikringsbetingelsernes punkt 2.1, fremgår det, at forsikringen dækker skader som følge af ulykkestilfælde, og at der ved ulykkestilfælde forstås en pludselig hændelse, der forårsager personskade.

Højesteret har i dommen U.

2018.7H udtalt, at det er et kriterie for at anse en hændelse som et ulykkestilfælde på en ulykkesforsikring, at hændelsen – initialpåvirkningen – som har ført til skaden, skal være sket pludseligt.

Denne praksis har Ankenævnet for Forsikring anvendt i adskillige sager vedrørende skader sket i forbindelse med graviditet og fødsler.

På baggrund af sagens oplysninger lægger vi til grund, at smerterne og blødningen skete, da vores kundes æggeleder bristede som følge af graviditeten uden for livmoderen.

Bristningen skete, da vævet i større og større grad blev udsat for pres i takt med, at fosteret i æggelederen voksede, og vævet til sidst ikke kunne holde til det forøgede pres.

En sådan proces – som udgør initialpåvirkningen af æggelederen – sker over tid efterhånden som fosteret bliver større, og derfor har der ikke været tale om en pludselig initialpåvirkning/hændelse, som var årsag til vores kundes skade i form af bristet æggeleder med blødning og efterfølgende behov for fjernelse af æggelederen.

Derfor er det fortsat vores vurdering, at den anmeldte hændelse ikke opfylder forsikringens ulykkesdefinition, og derfor er skaden ikke dækket af vores kundes ulykkesforsikring.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 13. august 2024.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 40.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun fik afslag på forsikringsdækning.

Forbuddet mod direkte diskrimination på grund af køn følger af

ligestillingslovens § 2, stk. 2.

Enhver ringere behandling af kvinder på grund af graviditet og moderskab udgør direkte forskelsbehandling.

Beskyttelsen bygger på graviditetsdirektivet 92/85/EØF, som fastslår, at gravide og fødende kvinder er en særlig risikogruppe, som skal sikres deres sikkerhed og sundhed.

Det følger blandt andet af EU-Domstolens afgørelse i C-177/88, Dekker, at enhver negativ diskrimination af kvinder i forbindelse med graviditet, fødsel og barselsorlov er direkte diskrimination på grund af køn, uden det forudsættes, at der er en hypotetisk sammenligningsperson, som ellers normalt er et krav.

For direkte forskelsbehandling gælder, at forskelsbehandlingen ikke kan

retfærdiggøres – til forskel for indirekte forskelsbehandling, som kan være lovligt, hvis forskelsbehandlingen er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

I andre situationer foreligger der kun direkte diskrimination, hvis en person på grund af køn bliver behandlet ringere, end en anden person ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Dermed adskiller den diskriminationsretlige vurdering i sager om graviditet og fødsel sig fra andre sager, fordi man skal inddrage de særlige forhold, der gør sig gældende ved graviditet og fødsel, som i sagens natur ikke kan sidestilles med andre situationer.

I modsætning hertil vil forskellig behandling på grund af andre fysiologiske forskelle mellem mænd og kvinder ikke udgøre ulovlig forskelsbehandling, idet der ikke er tale om tilsvarende situationer.

Det fremgår specifikt af EU-Kommissionens retningslinjer på forsikringsområdet, at forsikringsprodukter rettet mod prostatakræft og/eller livmoderkræft ikke vil være udtryk for forskelsbehandling, mens det eksplicit er forbudt at tilbyde forsikringsprodukter for graviditet og barsel.

Graviditet og fødsel nyder altså en særlig beskyttelse, og man kan ikke sammenligne graviditet med andre fysiske forskelle mellem mænd og kvinder, f.eks. prostatakræft.

Hvis kvinders graviditet og fødsel medfører øgede omkostninger for forsikringsselskaberne, må det under ingen omstændigheder føre til forskelle i præmier og ydelser for mandlige og kvindelige forsikringstagere.

Derimod skal omkostninger vedrørende risiko for graviditet og moderskab fordeles lige mellem begge køn, jf. solidaritetsmekanismen.

Sammenfattende gælder, at en diskriminationsretlig vurdering i relation til graviditet, fødsel og barselsorlov adskiller sig fra den almindelige vurdering, fordi der ikke findes tilsvarende situationer.

Der skal derfor tages højde for, at forskellige situationer ikke må behandles ens.

Det skal ske med inddragelse af EU-rettens gentagende anerkendelse af, at gravide og fødende kvinder er en særlig risikogruppe, hvor det skal sikres, at de ikke får en ringere behandling.

Det er klagers vurdering, at indklagede ikke har iagttaget ligebehandlingsprincippet ved at behandle klagers graviditetsskade som enhver anden skade og dermed behandlet forskellige situationer ens under de generelle forsikringsvilkår.

Klager har fået afslag på forsikringsdækning for en skade, som kun gravide kvinder kan få.

Det er klagers opfattelse, at et afslag på forsikringsdækning uden tvivl udgør dårligere behandling i lovens forstand.

Indklagede har som begrundelse for afslagene af 12. september 2023, den 12. oktober 2023, den 9. november 2023 og den 2. april 2024 henvist til, at en graviditet uden for livmoderen udgør en sygdom i forsikringsretlig forstand.

Klager finder derimod, at en graviditet uden for livmoderen bør betragtes som en graviditet, når det skal vurderes, om indklagedes afslag er i strid med ligestillingsloven.

Klager bemærker navnlig, at en graviditet – uagtet om den er inden for eller uden for livmoderen – angår forhold, som alene vedrører kvinder.

Dette understøttes også af EU-Domstolens praksis, hvor det er slået fast, at graviditet ikke må føre til dårligere behandling, og at man kan ikke må sidestille graviditet med sygdom, jf. C-394/96 Brown.

Klager henviser til kendelse nr. 9399 af 12. april 2024 fra Ligebehandlingsnævnet, hvor nævnet lagde vægt på, at svangerskabsforgiftning var direkte relateret til klagers graviditet.

Følgerne af sygdommen blev udløst i forbindelse med fødslen, og sygdommen var derfor direkte relateret til klagers køn.

I sagen kom nævnet frem til, at der forelå direkte diskrimination og klager fik 20.000 kr. i godtgørelse.

Samlet set er det klagers vurdering, at klager har fået ringere behandling i forbindelse med sin graviditet og fødsel, hvad angår dækning under sin ulykkesforsikring.

På den baggrund gøres det gældende, at der er påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager har været udsat for direkte diskrimination.

Med henvisning til reglerne om delt bevisbyrde, påhviler det herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Klager anmeldte den 11. september 2023, at hun den 16. august 2023 fik pludselige smerter i underlivet, at hun blev indlagt, og at det derved blev konstateret, at hendes ene æggeleder var bristet som følge af en graviditet uden for livmoderen.

Sammen med skadeanmeldelsen fremsendte klageren journalen fra sygehuset.

På baggrund af den fremsendte journal afviste selskabet den 12. september 2023 dækning for skaden med henvisning til, at en graviditet uden for livmoderen ikke udgjorde et ulykkestilfælde, men at det imidlertid udgjorde en sygdom.

Klager henvendte sig til selskabet den 24. september 2023 og ytrede utilfredshed med afgørelsen.

Indklagede fastholdt den 12. oktober 2023 afvisningen af skaden med samme begrundelse som tidligere.

Herefter modtog indklagede en klage fra klager.

Indklagede fastholdt afgørelsen den 9. november 2023 med henvisning til, at en graviditet uden for livmoderen ikke udgør et ulykkestilfælde, men derimod er udtryk for en sygdom.

Den 29. januar 2024 modtog indklagede en henvendelse fra klagers partsrepræsentant, hvori det blev gjort gældende, at indklagedes afvisninger var udtryk for ulovlig forskelsbehandling af klageren.

Indklagede fremsendte den 2. april 2024 sit tidligere svar.

Den 8. juli 2024 sendte indklagede et formelt svar med en detaljeret forklaring af, hvordan sagen var blevet vurderet af selskabet.

Heri forklarede selskabet, hvorfor indklagede mente, at der ikke var indtrådt et ulykkestilfælde i forsikringens forstand, idet skaden – bristningen af æggelederen – skete som følge af længere tids øgning af påvirkningen af vævet i takt med, at det befrugtede æg udviklede sig i æggelederen, hvilket ikke kan anses som en pludselig hændelse (initialpåvirkning).

Derudover redegjorde indklagede for, hvorfor indklagede vurderede, at klager ikke var blevet ulovligt forskelsbehandlet på baggrund af sit køn.

Sagen ved Ligebehandlingsnævnet vedrører alene spørgsmålet om selskabets afslag i sagen skulle være udtryk for ulovlig forskelsbehandling på baggrund af køn og ikke sagens materielle spørgsmål, idet kompetencen til at tage stilling til sagens materielle spørgsmål ligger hos Ankenævnet for Forsikring.

Imidlertid vil indklagede ikke undlade at gøre opmærksom på, at indklagedes materielle afgørelse af sagen er i overensstemmelse med Ankenævnet for Forsikrings afgørelse i sagen 101350, der tilsvarende nærværende sag handlede om en bristet æggeleder som følge af en graviditet uden for livmoderen.

I sagen fandt Ankenævnet, at bristningen af æggelederen var forårsaget af æggets gradvise vækst over uger, som medførte en tiltagende påvirkning af æggelederen, og at denne initialpåvirkning ikke er pludselig, hvorfor der ikke er tale om en ulykke i forsikringens forstand.

Klagers ulykkesforsikring dækker i henhold til forsikringsbetingelserne følger efter ulykkestilfælde, hvorved forstås en pludselig hændelse, der forårsager personskade.

Indklagedes afvisninger i sagen har alle vedrørt en konkret vurdering af det hændelsesforløb, som klager konkret har været igennem, sammenholdt med forsikringens beskrivelse af et ulykkestilfælde.

Det har således igennem hele sagen været indklagedes primære argument, at klageren ikke har været udsat for et ulykkestilfælde i forsikringsretlig forstand.

En vurdering af om årsagen til en konkret skade er sket som følge efter en pludselig hændelse har efter indklagedes opfattelse ingen relation til klagers køn, og er i øvrigt et grundlæggende kriterie, som alle forsikrede på en ulykkesforsikring i Danmark skal opfylde for at være berettiget til dækning.

På den baggrund er det primært indklagedes vurdering, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn, jf. ligestillingslovens § 2, stk. 5.

Til støtte for denne vurdering skal indklagede henvise til Ligebehandlingsnævnets afgørelser i sagerne med journalnummer 23-24893 og 23-94624 begge afsagt den 23. oktober 2024.

Begge sager vedrørte forsikringsselskabers afvisning af dækning for bristninger sket i forbindelse med fødsler, hvor der var anvendt cup til forløsning af barnet.

I begge sager havde selskabet anvendt pludselighedsbegrebet i forsikringens ulykkesdefinition til vurdering af dækning, og Ligebehandlingsnævnet fandt i begge sager, at klageren ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klageren havde været udsat for forskelsbehandling på baggrund af køn.

Hvis Ligebehandlingsnævnet måtte finde, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på baggrund af sit køn, så er det indklagedes vurdering, at en sådan forskelsbehandling er i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet, idet en sådan forskelsbehandling i så fald forfølger et legitimt sagligt formål og er proportionalt i henhold hertil.

I den forbindelse skal indklagede bemærke, at det er et almindeligt forsikringsretligt princip, at ikke enhver skade kan forsikres på en meningsfyldt måde, hvorfor det er en grundlæggende nødvendighed at kunne opstille nogle objektive kriterier for at være berettiget til dækning.

Behovet for at kunne opstille sådanne objektive kriterier skyldes blandt andet, at det skal være muligt at beregne den risiko, selskaberne overtager, og derved igennem at kunne fastsætte en pris på forsikringen.

Risikoen er derfor nødt til at være afgrænset, idet prisen på forsikringen stiger i takt med den overtagne risiko.

Bliver prisen for en ulykkesforsikring for høj, vil flere af økonomiske årsager fravælge ulykkesforsikringen, hvilket vil medføre, at endnu flere ikke vil kunne opnå dækning.

Den situation er naturligvis ikke hensigtsmæssig.

Såfremt det ikke er muligt for selskaberne i denne slags sager at gøre kriteriet om pludselighed gældende, vil der efter selskabets vurdering ikke længere være tale om en forsikringsordning, men derimod i højere grad en garantiordning, hvilket ikke er formålet med produktet, og hvilket ikke afspejler den pris, klager konkret har givet for produktet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Ligebehandlingsnævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger (forsikringsligebehandlingsloven).

Forsikringsligebehandlingsloven finder blandt andet anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Ved forsikring og lignende finansielle ydelser forstås sådanne ydelser, som ikke er aftalt i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt den skade, som klager fik den 16. august 2023, er dækket af klagers private ulykkesforsikring.

Der er således tale om en forsikringstype, der er omfattet af lovens definition af forsikring og lignende finansielle ydelser.

Det følger af forsikringsligebehandlingslovens § 4, stk. 3, og af § 4, stk. 1 og 2, modsætningsvist, at alene lovens kapitel 4 a finder anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Lovens kapitel 4 a indeholder alene en bestemmelse om forbud mod brug af køn som en faktor ved beregning af præmier og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Nævnet lægger herefter til grund, at spørgsmålet om kønsdiskrimination i relation til privattegnede forsikringer, bortset fra spørgsmål om beregning af ydelsen mv., henhører under ligestillingsloven.

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, en betingelse eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Den 16. august 2023 blev det konstateret, at klager havde en graviditet uden for livmoderen.

Klager fik efterfølgende fjernet fosteret, æggeleder og æggestok.

Den 12. september 2023 afslog indklagede at anerkende skaden.

Indklagede begrundede afslaget med, at skaden var sket som følge af en graviditet uden for livmoderen, hvilket ikke var et ulykkestilfælde, men derimod sygdom.

Indklagede fastholdt sit afslag den 12. oktober 2023 og på ny den 9. november 2023.

Indklagede begrundede afslagene med, at graviditet uden for livmoderen betragtes som en sygdom, og at bristningen af klagers æggeleder var en af følge af graviditeten uden for livmoderen og dermed en følge af en sygdom.

Indklagede lagde vægt på, at tilstanden har sin egen diagnosekode, D0001, at tilstanden er beskrevet som en sygdom på sundhed.dk, og at en graviditet uden for livmoderen er en tilstand, der uden relevant behandling er livstruende.

Den 8. juli 2024 fastholdt indklagede sit afslag.

Indklagede begrundede afslaget med, at der ikke var sket en ulykke omfattet af forsikringen, da initialpåvirkningen var sket over tid efterhånden, som fosteret i æggelederen voksede, og vævet til sidst ikke kunne holde til det forøgede pres.

Det er nævnets vurdering, at klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Nævnet har lagt vægt på indholdet af indklagedes afslag, hvor indklagede bl.a. begrundede afslagene med, at klagers gener var følger af en sygdom, der ikke var dækket af ulykkesforsikringen.

Den af indklagede foretagne vurdering findes efter nævnets opfattelse ikke at være kønsdiskriminerende.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1 a om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde