Ligebehandlingsnævnets afgørelse om national oprindelse - handicap - afskedigelse - er handicap - ej medhold - parts- og vidneforklaringer
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om national oprindelse - handicap - afskedigelse - er handicap - ej medhold - parts- og vidneforklaringer
J.nr. 22-52069
En mand (klager) af ungarsk national oprindelse, som var diagnosticeret med lumbal diskusdegeneration, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).
Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af national oprindelse og handicap i forbindelse med, at han var blevet afskediget fra sin stilling som violinist.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at afskedigelsen var begrundet i national oprindelse.
Manden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.
Ligebehandlingsnævnet vurderede derefter, at spørgsmålet om, hvorvidt manden var blevet udsat for forskelsbehandling pga.
handicap måtte afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.
En sådan bevisførelse kan ikke foretages ved nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.
Nævnet afviste derfor at behandle denne del af klagen.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af national oprindelse og handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som violinist.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Klager blev ikke udsat for forskelsbehandling på grund af national oprindelse i strid forskelsbehandlingsloven i forbindelse med, at han blev afskediget fra sin stilling som violinist.
Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle den del af klagen, der angår forskelsbehandling på grund af handicap, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af handicap, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.
Sagsfremstilling
Den 14. april 2003 blev klager ansat som violinist ved indklagede symfoniorkester.
Klager har fremlagt notat på baggrund af sygefraværssamtale den 9. januar 2017, hvoraf fremgår følgende
”Deltagere: [Klager], samt [musikchef ved indklagede]
[Klager] har været sygemeldt siden den 27. december 2016 med en nu konstateret diskus prolapse.
Efter henvisning fra egen læge har han nu påbegyndt behandling hos fysioterapeut og forløbet forventes at
vare 6 uger.
Der foreligger pt en lægeerklæring som tilkendegiver at [klager] efter påbegyndt behandlingsforløb hos fysioterapeuten vil kunne forvente at genoptage arbejdet den 16. januar 2017.
Dette vil dog afhænge af effekten af behandlingen.
[Klager] mener at en ny orkesterstol sikkert vil kunne afhjælpe hans gener og problemer i forbindelse med hans rygproblemer.
Han anførte desuden at de nuværende stole ikke er professionelle orkester stole og dette var en del af problemet for hans vedkommende.
[Klager] er villig til at betale for sin egen stol.
[Musikchef ved indklagede] afviste at [klager] selv betaler og foreslog at der først tages kontakt til Sikkerhedsrepræsentanten og TR og at der i samarbejde med dem hurtigst muligt udfærdiges en ansøgning på et samlet antal orkesterstole til afhjælpning af problemet.
Problemet skal under alle omstændigheder løses hurtigst muligt.
[Klager] ville gerne have en snarlig løsning og ville kontakte [faglig organisation] vedr reglerne på dette område.
Notat udfærdiget den 15. december 2016 af [musikchef ved indklagede] og efterfølgende fremsendt til alle deltagere i samtalen”
Klager har desuden fremlagt mailkorrespondance mellem klager og musikchefen ved indklagede for perioden mellem den 9. januar og 13. januar 2017, hvoraf fremgår følgende
”Von: [musikchef ved indklagede]
Gesendet: Montag, 9.
Januar 2017 10:50
An: [klager]
Betreff: sygesamtale
Kære [klager]
Hermed et kort notat fra vores samtale i dag.
Send linket med stolen du viste mig hurtigst muligt så ser jeg på
de løsninger der er i denne uge
…
Fra: [klager]
Sendt: 9. januar 2017 12:30
Til: [musikchef ved indklagede]
Emne: Re: sygesamtale
https://www.thomann.de/de/bergerault_orchestra_chair_b1012.
htm
…
Fra: [musikchef ved indklagede]
Sendt: 13. januar 2017 09:37
Til: [klager]
Emne: SV: sygesamtale - stolen er kommet
Dear [klager]
Your orchestrachair has arrived and is ready for you from next week – hope you are ready to
…
From: [musikchef ved indklagede]
Sent: Fri, 13 Jan 2017 11:47:48 +0200
To: [klager]
Subject: SV: sygesamtale - stolen er kommet
Dear [klager]
It shows now we discovered after assembling that the chair we received is broken and we have to return it to Thomann – more bad news is, that this was the last one / only one they have got left and it is discontinued so we cannot get such a chair.
I will have to look elsewhere to get one we will di that imideately
…”
Klager har fremlagt en række helbredsmæssige oplysninger.
Af journaludskrift af 21. august 2019 fremgår følgende
”21.08.19 L01 Cervicalgia KOK/KO
Sub.
: Haft nakkehold i ferien i Ungarn, fået scannet nakken, som angiveligt viser udrettet cervicallordose og forkalkninger ved knoglerne, men ikke discusprolaps.
Set af
neurolog, midlertidigt fået Sirdalud.
Fået massage, som gjorde ondt.
Bedring, men fortsat ondt ved nakkefæster.
Meget bekymret.
…
Tilbydes akupunktur pga ømme nakkefæster, ønskes ikke pga nåleskræk instruktion i akupressur på ømme nakkefæster udspændingsøvelser for nakken/sportnetdoc
henv fys
ikke indikation for blodprøver”
Af lægeligt notat af 18. november 2020 fremgår følgende
” Akutdiagnosen
Tachykardie
Hypertensive Krise
Dauerdiagnosen
Cervikalsyndrom
Vorgeschichte
2014 Autounfall
Untersuchungen
18.09.20 Orthopadin Dr.
[…]: BWS-Syndrom, Cervikalsyndrom, Schulterg0rtelverspannung, Serie
KMT /Wf, Ausgleichssport
16.11.20 EKG :tachykarder Sinusrhythmus, 105/min, Linkstyp, Q in li, III, aVF
RR 176/115 mmHg 129/min”
Den 18. maj 2021 deltog klager i en sygesamtale med indklagedes musikchef.
Af beslutningsreferat fra samtalen fremgår følgende
”…
[Klager] har i de forløbne 2 ½ år (seneste 2 sæsoner) haft alvorlig trykken for hjertet og muskel og led problemer i nakke, rygsøjle og hænder/fingre
Symptomerne har bl.a. vist sig som kroniske smerter i led og muskler og nakke, samt voldsom hovedpine.
Dette har medført gentagne længere tids sygemeldinger fra arbejdet som orkester musiker (sammenlagt 2 års fravær de seneste 2 ½ år), hvilket ledelsen har påpeget adskillige gange
der er grænser for.
I september 2020 påbegyndte [klager] sit seneste behandlingsforløb hos en Osteopat og begge parfter (ledelse og ansatte) er enige om at så længe behandlingsforløbet fortsætter er [klager] sygemeldt indtil den 1. august hvor han forventes fuldt og helt tilbage på arbejde igen efterfulgt af et kontrolcheck den 16. august 2021
Ledelsen har gjort det klart at der ikke vil være mulighed for yderligere langtids sygemelding i forbindelse med disse lidelser.
Alternativet til en fuld og hel tilbage venden 1.
August 2021 vil set fra arbejdspladsens side være en afslutning på arbejdsforholdet grundet sygdom og med forkortet
opsigelsesvarsel jf de gældende regler.
…”
Af epikrise af 31. maj 2021 fremgår følgende blandt andet
” Andre diagnoser, operationer og undersøgelser
U UXME10 MR-skanning af columna cervicalis, 31.05.2021 kl.
19:40
+ UXZ11 Uden i.
V.
kontrast, 31.05.2021 kl.
19:40
Epikrise
Dato:31-maj-2021, Procedure: MR columna cervicalis
Der er ikke tidligere undersøgelse til sammenligning.
Indikation -cervicalgia obs casua
Der ses bevaret krumningsforhold.
Ingen tegn på discusdegeneration eller spondylose.
Hverken tegn på disk bulging eller discusprolaps.
Ingen tegn på unkovertebral artrose, i alle niveauer er neuroforamina frie.
Der ses normal størrelse af spinalkanalen uden tegn på spinalkanalstenose.
Homogen signal i medulla.
Upåfaldende knoglernarvssignal uden destruktioner.
Ingen tegn på fokale forandringer i de medskannede bløddele.
Konklusion
Upåfaldende, alderssvarende forhold.
”
Af journaludskrift fra Rygmedicinsk Ambulatorium for perioden 1. januar 2022 til 5. maj 2022 fremgår følgende blandt andet
”02-12-2021 09:31
Primær journal [Primærjournal - somatlk-]
Anamnese
Årsag til henvendelsen
Lændesmerter
Aktuelle
Smerter omkring venstre SI, i nakke og venstre skulder.
Opstod efter at sidde som
violinist på en ikke tilpasset stol
Døjede gennem det fogangne år med næsten fuldstændig immobilitet.
Forskellige behandlinger uden effekt.
…
Ryg
Inspektion: let lordoseret lændestilling.
Let kranialiseret venstre skulder.
Vakler ved
etbenstand
Palpationsømhed C1/2 og højresidige occipitale muskelinsertioner.
Scaleni hypertone i
1 højre side.
Trapeciusspænding venstre.
1 Upåfaldende aktive cervicale bevægelser.
Segmental dysfunktion C1 /2 i venstrerotation.
Dysfunktion af de thorakale segmenter Th 6/7, 9/10/11.
Normal lumbal segmental funktion.
Ved at rejse sig fra rygleje aktiveres ikke obliqui abdomini tilstrækkeligt.
Bilateral ischiocrural stramning, venstre > højre
Dysfunktion af det venstre SI-led ( pos.
Spine- og Menell - test)
Pos.
Allen test venstre.
Neurologisk: uforstyrret sensomotorik
Ekstremiteter
Scapuladyskinesi venstre.
Triggerpunkt i infraspinatus og pectoralis minor
Parakliniske undersøgelser
31.05.2021 MR col.
cervicalis [sted]
Upåfaldende
Konklusion og plan
Konklusion: kompleks cervical og bækken/ SI dysfunktion og muskeldysbalance med utilstrækkelig truncuskontrol
Behandlingsplan: manuel terapi C1/2 ( med facilitation og PIR).
Instrueres i afspænding af occipitale muskululatur, sensomotorisk træning og aktivering af de scapulastyrende muskler.
Må helst lave dagligt neuromuskululær / proprioceptiv træning.
Socialmedicinsk plan: sandsynligt er manglede arbejdsergonomi ved at sidde på en ikke passende stol årsag til problematikken.
han må benytte sig af en stol for violinister for at undgå udvikling af muskeldysbalancer.
Nystart på arbejde f.eks. på deltid inden en stabil funktionel tilstand er opnået.
Prognose: god prognose hvis behandlingen følges af målrettet træning
Opfølgende til i januar
…
13-01-2022 13:55
Klinisk kontakt [Ambulant klinisk kontakt]
Anamnese Aktuelle
Ingen væsentlig fremgang.
Har ikke spillet hele december.
Mener ikke at kunne spille for tiden.
Er meget presset da truet af fyring.
Har høj pulsfrekvens og mærker tryk på brystet
Konklusion og plan
Konklusion: stadigvæk muskeldysbalalance med utilstrækkelig neuromuskulær
kontrol
procedere: må gå en daglig længere tur og udfordre balancen.
Gavnligt vil være
målrettet neuromuskulær / proprioceptiv træning under fysioterapeutisk vejledning.
Jeg rådgiver indgående om ensidige belastninger og tiltag til at kompensere og at der er ingen alvorlige strukturelle somatiske forandringer
Jeg anbefaler at opsøge egen læge mht.
kontrol af blodtrykket og evt.
behandling.
Han ønser og får opfølgende tid om 1 måned.
…
17-02-2022 13:40
Klinisk kontakt [Ambulant klinisk kontakt]
Anamnese Aktuelle
For nogle dage siden smerter i lateralsiden af det højre lår omkring trochanter.
Mindre problemer med venstresidige brystmuskler.
Generelt går det bedre
Objektiv undersøgelse - standard
Let indskrænket venstrerotation C1/2.
Scapuladyskinesi højre.
Negativ Allen test.
Ømhed i lumbosakral overgang.
Gener ved tiltagende ekstension i bugleje og rotation.
Bedre neuromuskulær truncuskontrol.
Normal sensomotorik
Konklusion og plan
Konklusion: bedre neuromuskulær kontrol.
Lumbosakral irriitation (discuslæsion,
spondylartrose, instabilitet)
Procedere.
manuel terapi C1/2.
Instrueres i scapulamuskel-træning og styrketræning for lumboskral overgang og bækken/ hofte- muskler, bl.a. squats, split-squats og lounches.
Rådgives om ergonomi ved at spille violin.
Aftales en opfølgende kontroltid i 1. uge maj, passende med pat.
koncert-sæsonen.
Information/accept
Informeret om og indforstået med konklusion, plan og prognose.
Diagnoser
Diagnoser - Aktionsdiagnose: DM548, Andre rygsmerter
…
05-05-2022 14:17
Klinisk kontakt [Ambulant klinisk kontakt]
Anamnese Aktuelle
Har haft en gang stærke lændesmerter i ca 2 uger blev immobiliseret.
Var bekymret da han haft skum i urinen.
Er atter vidtgående symptomfri.
Genoptaget arbejde, men får problemer ved at sidde 2 timer og længere
Objektiv undersøgelse – standard
Højresidig occipital og lumbosakral ømhed.
Let indskrænket højrerotation C1/2.
Lumbosakral ekstensionssmerte.
Generelt bedre neuromuskulær kontrol.
Gluteus medius højre svagere end venstre.
Uforstyrret sensomotorik
Konklusion og plan
Konklusion: belastnings- og holdningsrelateret (fikserede arbjdsstilling i
venstrerotation) symptomatik.
Afklingende efter manuel terapi og målrettet træning
Procedere: aflsuttes.
Jeg instruerer igen i bækken/ hofte- muskeltræning og rådgiver om neuromuskulær træning som skal fortsættes.
Socialmedicinsk plan: har plan om at opbygge strygekvartet på længere sigt.
Det vil
betydde 45 minutter at gangen at sidde og ikke flere timer.
Støttes i det.
Kunne
overgnagsvis reducere arbejde ved symfoniorkestret.
God prognose hvis provokerende belastninger kompenseres med anderledes aktivitet i fritiden ( sport, Natura!
Mavement m.m.)
Må genhenvises ved behov.
Information/accept
Informeret om og indforstået med konklusion, plan og prognose.
Diagnoser
Procedurer
Diagnoser -Aktionsdiagnose: DM548, Andre rygsmerter
Procedurer: ZZ0151 , Klinisk kontrol Proceduretidspunkt 05-05-2022 13:15
Procedurer: BLNA, Biomekanisk bevægelsesterapi Proceduretidspunkt 05-05-2022
13:15
Procedurer: BTS, Rådgivning vedrørende erhvervsaktivitet Proceduretidspunkt
05-05-2022 13:15
Procedurer: BVDY03, Oplæring af patient i mestring af egen situation
Proceduretidspunkt 05-05-2022 13:15
Anbefaling om opfølgning hos egen læge
Nej, indeholder IKKE anbefalinger om opfølgning hos egen læge
…”
Af mulighedserklæring af 12. september 2022 fremgår følgende bl.a.
”[Klager] har de seneste 3 sæsoner haft alvorlige smerter i nakke og rygsøjle, samt i skuldre og led
Dette har medført gentagne længere sygefraværsperioder siden 2020 og til dato den 12.09.2022
…
[Klager] ser sig i sin nuværende situation ikke istand til at udføre sit arbejde som 2. violinist i [indklagede] og har derfor på ny sygemeldt sig den 2. september 2022 og er fortsat sygemeldt dags dato den 12. sept.
2022
…”
Af lægeattest af 16. september 2022 fremgår følgende bl.a.
”Pga.
de ved MR-skanning af lænderyggen fra d. 20.09.2022 påviste lænderygforandringer vil patienten have skånebehov under udførelse af sit erhverv.
Han har brug for reduceret arbejdstid og reduceret belastning af sin ryg.
Mit forslag er at han overgår til undervisning i stedet for at deltage i større koncerter.
…
Såfremt relevante skånehensyn bliver gennemført vil patienten formentlig kunne gå op på fuld tid om 1 måned.
”
Den 26. oktober 2022 blev klager afskediget.
Af afskedigelsen fremgår følgende
” Opsigelse grundet kronisk lidelse som medfører uarbejdsdygtighed som violinist i [indklagede]
Som aftalt på møde med deltagelse af [repræsentant fra klagers faglige organisation] skal jeg hermed meddele, at du opsige begrundet i din kroniske lidelse.
Det blev på mødet bekræftet at du som følge heraf ikke er i stand til at varetage arbejdet som violinist i [indklagedes] 2. violingruppe
Med henvisning til tidligere Sygesamtale beslutningsreferat af 18. maj 2021 opsiges du som violinist i [indklagede] med gældende 6 måneders varsel fra l.
november 2022
Du er opsagt med 6 måneders varsel jf gældende opsigelsesregler og fritstilles i opsigelsesperioden, såfremt du raskmeldes.
Ansættelsen ophører uden yderligere varsel pr 30. april 2023
…”
Af ambulantepikrise af 27. oktober 2022 fremgår bl.a.
” Aktionsdiagnose
A DM548 Andre rygsmerter
Andre diagnoser, operationer og undersøgelser
B DM513A Lumbal diskusdegeneration UNS
Epikrise
Resume af behandlingsforløb
SLB SØ RYGMED.
Klinisk kontrol 60 min.
Journalnotat - somatik
Aktuelt
Afsluttende notat
Der 48-årige mand set her til undersøgelse ved overlæge [.
.
.
].
Patientens symptomer vurderes at være på baggrund af dekompenseret lumbosakral osteokondrose og discusdegeneration samt sandsynlig smerteprovokation ved fikseret stillinger i forbindelse med arbejde som violinist.
Pt.
er set her af to omgange til funktions vurdering med henblik på evt.
yderligere tiltag og konservativ karakter.
Pt.
har forsøgt en del behandling og har primært haft lindring hos osteopat med manuel tilgang og relevante bevægeøvelser.
Pt.
fortæller d.d. og at han er opsagt i symfoniorkester.
Der er en del ringe i vandet (Wadell ' s bio psykosociale model) i form af at pt.
aktuelt ser sig selv som arbejdsdygtig.
Pt.
bliver konsekvent provokeret i forbindelse med sin profession som violinist og især I henhold til at han ikke er har en professionel og orkester stol.
Føler sig aktuelt lidt lettet efter at han er opsagt.
Har så er fortsat højresidige nakkegener.
Bemærker også hyppige øget hjerterytme og har fået vurderet dette via egen læge men overvejer også at skulle undersøges hos kardiolog.
Ligeledes oplever han lindring i forbindelse med muligheden for at aflaste på egne præmisser.
Beskriver selv at dette gør at han ikke irriterer MR-verificeret knoglemarvs ødem.
Vi taler om at jeg ikke kan ændre på de MR-verificeret fund men at vi evt.
kan optimere de muskulær betingelser.
Vi taler om de forskellige muligheder, evt.
i form af henvisning til kommunal genoptræning men det vurderes også at pt.
har afprøvet adskillige former for konservative tiltag.
Det der aktuelt virker for pt.
er lette bevægeøvelser og aflastning.
Objektiv undersøgelse standard
Ryg: Pt.
testes d.d. retningsspecifikke og provokerer kendte ryggener ved ekstension som han faktisk næsten ikke vil udføre grundet smerter og overbevisning om at dette påvirker MRverificeret degeneration med ødem yderligere.
Provokerer gener over højre lyske ved lateralfleksion mod venstre.
Rotation mod højre provokerer gener omkring den torakolumbale overgang i højre side.
Klarer fint fleksion men provokeres på retur.
Betydelige muskulær stramninger over psoas muskulatur i højre side ved Thomas test.
Muskulær instabil ved suspine instabilitet test.
Usikker ved et bens stand over venstre UE kombineret med eksentrisk arbejde og og knæ.
Responderer med let lindring ved gentagne lumbale fleksioner med let overpres
Konklusion og plan
Konklusion
Det vurderes at patientens lænderyggener er på degenerativ baggrund med muskulær islæt og påvirkes af fysisk, vægtbærende aktivitet og violinspil.
Pt.
har afprøvet adskillige former for tiltag uden markant effekt.
Herfra anbefalet evt.
at opsøge […]-ryg træning men har
aktuelt god lindring af aflastning i form af let pacing strategier.
Ligeledes vurderes det at pt.
er presset af hele situationen i form af ved både at han vil stadig arbejder i at se symptomerne er arbejdsrelateret i forbindelse med langvarige, ensidig gentagne arbejde uden
mulighed for det rette hjælpemidler i form af orkester.
Ønsker aktuelt at aflaste ryggen men vil evt.
opsøge […]-ryg træning på et senere tidspunkt.
Tilrådet at opsøge […]-ryg træning i primær sektor.
Der er ikke yderligere fysioterapeutiske tiltag herfra.
Ordinationer, øvrige
Udrednings- og behandlingsplan: Afsluttes herfra uden yderligere tiltag aktuelt på Socialmedicinsk plan
…
Prognose: Grundet langvarige smerteproblematik er smertefrihed usikker.
Det vurderes relevant at pt.
vil kunne opnå let lindring og funktionsforbedring med let aflastning, evt.
efterfulgt af let styrkende og stabiliserende træning.
”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 7. november 2022.
Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af national oprindelse og handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som violinist.
Klager føler sig forskelsbehandlet på grund af sin ungarske oprindelse, idet klager var den eneste ansatte med ungarsk oprindelse.
Klager føler sig også forskelsbehandlet på grund af handicap.
Som følge af indklagedes manglende indkøb af orkesterstol, som klager gentagne gange havde anmodet om, opstod en væsentlig degeneration i klagers lænderyg, der invaliderede klager.
Som følge heraf måtte klager sygemelde sig, hvilket senere førte til afskedigelsen af klager.
Der har ikke fra indklagedes side været foretaget skridt til sikring af, at klager kunne udføre sit arbejde på trods af det påførte handicap.
Klager føler sig i den anledning udsat for forskelsbehandling.
Indklagede har desuden også tidligere opsagt en koncertmusiker, der fik skader som følge af manglende koncertstol.
Indklagede påstår, at klager ikke har været udsat for forskelsbehandling.
Indklagede havde efter klagers eget ønske indkøbt en specielt designet orkesterstol for at lindre og afhjælpe gener i forbindelse med klagers ryglidelse.
Der blev i øvrigt løbende holdt øje med stolen i forhold til eventuel nyanskaffelse.
Dette var en klar aftale, som blev stillet klager i udsigt.
Indklagede kan derfor på ingen måde anerkende klagers bemærkninger om, at klagers orkesterstol var mangelfuld.
Der blev alene anvendt professionelle stole til medarbejderne i orkestret, og der blev ofte fremstillet symfoniorkesterstole, som var designet til den enkeltes højde eller andre personlige forhold og særlige arbejde.
Klager valgte selv den specialfremstillede stol, han benyttede, og blev udelukkende opsagt på baggrund af langtidssygemelding uden udsigt til tilbagevenden til arbejdet som violinist i orkestret.
Afskedigelsen skete på baggrund af lægefaglig vurdering og med klagers faglige organisation som bisidder for klager.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af national oprindelse og handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).
Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af national oprindelse og handicap.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af national oprindelse eller handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap eller en bestemt national oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
National oprindelse
Klager har gjort gældende, at afskedigelsen var udtryk for forskelsbehandling på grund af national oprindelse, idet klager var den eneste ansatte med ungarsk national oprindelse.
Der er for nævnet ikke fremkommet oplysninger, der understøtter klagers synspunkt om, at afskedigelsen var begrundet i klagers nationale oprindelse.
Nævnet finder derfor, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at afskedigelsen af ham var begrundet i klagers nationale oprindelse.
Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.
Handicap
Klager har desuden gjort gældende, at han blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelsen.
Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.
Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.
Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.
Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.
Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.
2018.830H og U.
2018.853H.
Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.
Klager har for nævnet fremlagt en række lægelige oplysninger for perioden 2017 og frem.
Klager blev afskediget i oktober 2022.
Af de lægelige oplysninger fra oktober 2022 fremgår, at klager var diagnosticeret med lumbal diskusdegeneration, og at han igennem en årrække havde haft rygsmerter.
Det fremgår desuden af sagens oplysninger, at klager havde haft et betydeligt sygefravær på grund af sine rygsmerter, og at klager på tidspunktet for afskedigelsen var fuldtidssygemeldt.
På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at han har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Forskelsbehandling på grund af handicap
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
I den skriftlige afskedigelse af 26. oktober 2025 har indklagede anført, at afskedigelsen af klager var begrundet i kronisk lidelse, som medførte uarbejdsdygtighed som violinist.
Klager har derved påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap.
Efter forskelsbehandlingslovens § 2 a skal en arbejdsgiver træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse, medmindre arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.
Når arbejdsgiveren er bekendt med eller burde være bekendt med arbejdstagers handicap og det deraf følgende behov for tilpasningsforanstaltninger, er arbejdsgiveren forpligtet til at undersøge og eventuelt afprøve mulige, hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger.
Det er indklagedes bevisbyrde, at indklagede har overholdt denne tilpasningsforpligtigelse.
Forskelsbehandlingslovens § 2 a gennemfører beskæftigelsesdirektivets artikel 5 og skal fortolkes i lyset af dette direktiv, herunder de indledende betragtninger i direktivet.
Det følger af betragtning nr. 17 i beskæftigelsesdirektivet, at der med forbehold for forpligtelsen til i et rimeligt omfang at foretage tilpasninger ikke kan kræves ansættelse af en person, der ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i forbindelse med pågældende stilling.
Klager har oplyst, at indklagede ikke opfyldte sin tilpasningsforpligtelse, fordi indklagede ikke imødekom klagers behov for en særlig orkesterstol.
Der fremgår af den fremlagte mailkorrespondance fra januar 2017 mellem klager og indklagede, at indklagede havde bestilt en orkesterstol efter klagers ønske, men at stolen ved levering viste sig at være i stykker, og at leverandøren ikke havde flere af den type stole.
Indklagede oplyste, at indklagede ville lede andetsteds for at få fat i en stol til klager, og at indklagede ville gøre det med det samme.
Indklagede har over for nævnet oplyst, at indklagede efter klagers eget ønske havde indkøbt en specielt designet orkesterstol til at lindre og afhjælpe gener i forbindelse med klagers ryglidelse.
Der er for nævnet ikke fremlagt dokumentation eller oplysninger om, at der efter 2017 var drøftelse mellem klager og indklagede om klagers behov for en anden orkesterstol.
Således som sagen er forelagt, er nævnet i tvivl om, hvorvidt klagers skånehensyn i form af en specielt designet orkesterstol blev opfyldt.
Det er herunder uvist, om klager inden afskedigelsen havde oplyst indklagede om det angivne skånehensyn.
Disse spørgsmål, som er af afgørende betydning for sagens resultat, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.
En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.
Nævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
Forskelsbehandlingsloven
•
§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence
•
§ 8, stk. 1, om afvisning
•
§ 9, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 12, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde
•
§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling
•
§ 2 a om tilpasningsforpligtelsen
•
§ 7 a om delt bevisbyrde