Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - handicap - alder - ansættelse - chikane - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - handicap - alder - ansættelse - chikane - ej medhold

J.nr. 24-47215

En mand (klager), der blev født i 1966, led af diskusprolaps og slidgigt, og ikke var født i Danmark, klagede over en virksomhed (indklagede).

Manden mente, at virksomheden havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, etnisk oprindelse og alder i forbindelse med, at virksomheden ikke tilbød manden ansættelse efter, at manden havde været i praktik hos virksomheden.

Manden gjorde gældende, at en afdelingsleder i virksomheden havde sagt, at manden var gammel og slidt og ikke kunne tale rigsdansk.

Manden gjorde også gældende, at afdelingslederen havde sagt, at virksomheden kun ansatte unge, da unge er gode til computere.

Afdelingslederen havde afvist at have udtalt sig som påstået af manden.

Det fremgik af mandens jobkonsulents notat fra en telefonisk opfølgning med manden, at jobkonsulenten ikke kunne genkende mandens gengivelse

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at manden havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk oprindelse eller alder.

Manden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling og chikane på grund af handicap, etnisk oprindelse og alder i forbindelse med, at den indklagede virksomhed ikke tilbød klager ansættelse efter, at klager havde været i praktik hos indklagede.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede ikke tilbød klager ansættelse.

Sagsfremstilling

Klager, der blev født i 1966, har oplyst, at han lider af diskusprolaps og smerter i begge knæ på grund af slidgigt.

Klager var ledig og tilknyttet jobcenteret i sin bopælskommune.

I den forbindelse var klager i praktik hos indklagede.

Den 19. februar 2024 blev der afholdt et evalueringsmøde med deltagelse af klager, en afdelingsleder fra indklagede og klagers jobkonsulent fra jobcenteret.

Jobkonsulenten deltog telefonisk i mødet.

Der foreligger ikke et referat fra mødet.

Klager havde efterfølgende en telefonisk opfølgning med jobkonsulenten.

Af jobkonsulentens udaterede notat fra opfølgningen fremgår bl.a.

”[Klager] fortæller, at han oplevede sig som en svamp der blev trådt på under mødet.

[Klager] fortæller, at han føler at praktikvært [afdelingsleder] har behandlet ham nedværdiget og racistisk.

[Klager] fortæller, at praktikvært ved at sige følgende om ham "gammel og slidt, og kan ikke engang rigsdansk" er i direkte strid med loven, fordi man ikke må forskelsbehandle med alder og handicap.

[Klager] fortæller, at han ved at han er over 50 og har en funktionsnedsættelse, dog er det ikke noget man må sige til andre.

[Klager] fortæller, at han selv aldrig ville komme med sådanne udtalelser.

[Klager] fortæller, at han undre sig over, at jobkonsulent ikke reagerede på det i samtalen, dog er han glad for at jobkonsulent var vidne.

Jobkonsulent oplyser, at jobkonsulent slet ikke fik det samme indtryk som [klager], og særligt bed mærke i, at praktikvært udtrykte at selvom [klager] ikke kunne rigsdansk, udgjorde det ikke en barriere fordi [klager] var god til at opsøge kollegaer og tale, og praktikvært derfor nemt kunne se [klager] i andre funktioner med kundeservice.

Jobkonsulent oplyser, at hun ikke erindre at ordene slidt og gammel blev brugt, dog kan det være jobkonsulent har fortrængt det.

[Klager] fortæller, at det undre ham, fordi praktikvært havde taget telefonen op til sit øre, og derfor kunne han kun høre praktikvært.

Jobkonsulent oplyser, at fordi samtalen var telefonisk kunne jobkonsulent ikke se adfærden, og dette kan forstærke en anden oplevelse ved [klager].

[Klager] fortæller, at praktikværts adfærd under samtalen virkede arrig, særligt da samtalen omhandlede jobmuligheder.

Jobkonsulent oplyser, at drøftelsen af jobmuligheder var i sammenhæng med afklaring af arbejdsevne, om der er forhold som der skal tages hensyn til i et fremadrettet arbejde, som ligger ud over det der er kendt inden praktikforløbet.

I den forbindelse spurgte praktikvært til fleksjobregler og fremhævede at der ikke var et job i øjeblikket, og at [klager] ville møde stor konkurrence til de unge som har arbejdet med pc siden de var helt små.

[Klager] fortæller, at praktikvært efter samtalen smed telefonen ned i bordet, og sagt vi ansætter altså kun unge, og praktikvært dårligt ville give [klager] sin hånd da han ville sige farvel.

Opsamling

[Klager] fortæller, at han har brug for praktikværts opførsel får konsekvenser.

[Klager] fortæller, at det eneste han kan se vil hjælpe, er at opnå retfærdighed og man er nødt til at gå imod dem med opføre sig sådan i en magtposition.

[Klager] fortæller, at han i en jobsituation ville have henvendt sig til sin fagforening, og i denne sag må jobkonsulent og [klagers bopælskommune], sætte jurister på sagen.

[Klager] fortæller, så frem der ikke kommer noget ud af det, vil han gå videre til ligebehandlingsnævnet.

Jobkonsulent oplyser, at sagen drøftes med jobkonsulents leder, og [klager] vil få besked om udfaldet.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 23. april 2024.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede udsatte ham for forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk oprindelse og alder.

Da jobkonsulenten spurgte afdelingslederen, om der var muligheder for ansættelse i fleksjob nogle timer om ugen, nævnte afdelingslederen gentagende gange med aggressiv tone, at klager var gammel og slidt og ikke kunne tale rigsdansk.

Klager følte sig nedgjort.

Klager var 57 år gammel og er klar over sine skavanker.

Klager er ikke født i Danmark.

Klager havde ydet tre måneders god indsats uden løn under sin praktik hos indklagede.

Da evalueringsmødet var slut, sagde afdelingslederen til klager, at indklagede kun ansatte unge, fordi unge er gode til computere.

Indklagede gør gældende, at indklagede ikke har udsat klager for forskelsbehandling.

Indklagede kan ikke genkende klagers påstande.

Klagers bopælskommune har ikke henvendt sig til indklagede omkring evalueringsmødet, der fandt sted den 19. februar 2024.

Afdelingslederen er rystet over klagers fremstilling af mødet.

Afdelingslederen agerede venligt, imødekommende og ærligt i forhold til jobkonsulentens spørgsmål.

Afdelingslederen anvendte ikke ord som gammel og nedslidt.

Den sproglige formåen udgjorde ikke en barriere i praktikforløbet, og den blev alene italesat som positiv feedback på klagers kompetencer til at varetage funktioner relateret til kundeservice.

Indklagede bemærker, at den af klager beskrevne adfærd heller ikke kan genkendes af jobkonsulenten, og at afdelingslederens adfærd ikke gav klagers bopælskommune anledning til at reagere.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk oprindelse og alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk oprindelse eller alder.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap, etnisk oprindelse eller alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap, en bestemt etnisk oprindelse eller en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons handicap, etniske oprindelse eller alder finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves forskelsbehandling eller chikane, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har gjort gældende, at afdelingslederen i forbindelse med, at jobkonsulenten spurgte, om der var muligheder for ansættelse af klager i fleksjob, nævnte, at klager var gammel og slidt og ikke kunne tale rigsdansk.

Klager har også gjort gældende, at afdelingslederen sagde, at indklagede kun ansatte unge, da unge er gode til computere.

Afdelingslederen fra indklagede har afvist at have udtalt sig som påstået af klager.

Afdelingslederen gav bl.a. udtryk for, at den sproglige formåen ikke udgjorde en barriere under praktikforløbet.

Den blev alene italesat som positiv feedback på klageres kompetencer til at varetage funktioner relateret til kundeservice.

Det fremgår af jobkonsulentens notat fra den telefoniske opfølgning på evalueringsmødet med klager, at jobkonsulenten ikke kan genkende klagers gengivelse af evalueringsmødet.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk oprindelse eller alder.

Klager får herefter ikke medhold i klagen.

Nævnet har ikke fundet grundlag for at tage stilling til, om klager har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-4, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a om delt bevisbyrde