Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - ej medhold

J.nr. 24-45199

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med paranoid skizofreni, og havde angstsymptomer, klagede over en restaurant (indklagede).

Kvinden mente, at restauranten havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at restauranten anviste et bestemt bord i forbindelse med, at kvinden medbragte sin servicehund i restauranten.

Kvinden var diagnosticeret med paranoid skizofreni, og havde angstsymptomer.

Det fremgik af sagens lægelige oplysninger, at angsten og psykosesymptomerne begrænsede kvinden i at leve et almindeligt liv.

På den baggrund vurderede nævnet, at kvinden havde godtgjort, at hun havde et handicap i lovens forstand.

Kvinden havde oplyst, at restauranten anviste hende et bord i det bagerste hjørne af restauranten, hvilket skyldtes, at hun medbragte sin servicehund.

Nævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som tydede på, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet havde herved lagt vægt på, at kvinden ikke blev stillet ringere end andre på grund af sit handicap.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede restaurant anviste et bestemt bord i forbindelse med, at klager medbragte sin servicehund i restauranten.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med handicapdiskriminationsloven, at indklagede anviste et bestemt bord i forbindelse med, at klager medbragte sin servicehund i restauranten.

Sagsfremstilling

Klager har oplyst, at hun blev anvist et bord hos indklagede i det bagerste hjørne af restauranten på grund af klagers servicehund.

Klager har derudover oplyst, at hun oplyste indklagede om, at hun har klaustrofobi, og at indklagede ikke havde ret til at anvise en plads i bagerste hjørne af restauranten på grund af klagers servicehund.

Efter en diskussion med indklagede opgav klager, hvorefter hun forlod indklagede.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 14. april 2024.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 1.000 kr.

Den 10. juni 2024 blev klagers servicehund certificeret som en psykiatrisk servicehund af en udbyder af servicehundetræning.

Klager har fremlagt en lægeerklæring af 9. september 2025, hvoraf fremgår bl.a.

¬”[Klager] har diagnosen Paranoid skizofreni (DF200)… [Klager] har foruden psykotiske symptomer også angstsymptomer, som hun er i medicinsk behandling for… Kendte triggere for angsten er, at hun føler sig presset op i en krog fysisk og/eller psykisk, når mennesker er for tæt på hende, uden hun kan komme væk, og når hun er i små rum… Angsten og psykosesymptomerne begrænser i høj grad [klager] i at leve et almindeligt liv.

[Klager] har fået en servicehund, som har den betydning for hende, at hun kan foretage sig flere almindelige daglige ting med familien uden for sit hjem.

Det øger i høj grad [klagers] livskvalitet.

Det er vigtigt for [klager] at have sin hund tæt på sig.

”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager ønsker, at indklagede bliver informeret om reglerne i forhold til servicehunde, og at indklagede fremover overholder disse regler.

Indklagede har ikke fremsat bemærkninger til klagen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Handicapbegrebet

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Klager er diagnosticeret med paranoid skizofreni, og har angstsymptomer.

Det fremgår af sagens lægelige oplysninger, at angsten og psykosesymptomerne begrænser klager i at leve et almindeligt liv.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har godtgjort, at hun har et handicap i lovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Klager har oplyst, at indklagede anviste hende et bord i det bagerste hjørne af restauranten, hvilket skyldtes, at hun medbragte sin servicehund.

Nævnet vurderer, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som tyder på, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet har herved lagt vægt på, at klager ikke er blevet stillet ringere end andre på grund af sit handicap.

Klager får derfor ikke medhold.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3 om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 10 om delt bevisbyrde