DK
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - rimelig tilpasning - afvisning
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - rimelig tilpasning - afvisning
J.nr. 24-54101
En kvinde (klager) klagede over en restaurant (indklagede).
Kvinden mente, at restauranten havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at hun ikke kunne bestille et specifikt bord hos restauranten.
Efter handicapdiskriminationslovens § 3 indebærer loven ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at det foreslås, at forbuddet mod forskelsbehandling ikke omfatter en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.
Videre fremgår det, at ved rimelig tilpasning forstås, at tilbud og ydelser skal tilpasses, således at personer med handicap kan benytte tilbuddene eller have samme udbytte af ydelserne, som andre.
Rimelig tilpasning er rettet mod enkeltpersoner, hvorimod pligten med hensyn til tilgængelighed er rettet mod grupper.
Det betyder, at en vurdering af enkeltpersoners ret til rimelig tilpasning skal ske, når der opstår et givent behov, hvorimod en vurdering i forhold til tilgængelighed er forudgående, dvs. man er forpligtet til at sikre tilgængelighed, allerede inden en person har fremsat et ønske om f.eks. at gøre brug af en service.
Klagen drejede sig om, at restauranten ikke på forhånd kunne garantere kvinden et specifikt bord i restauranten.
Nævnet vurderede, at klagen reelt drejede sig om rimelig tilpasning.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke kunne bestille et specifikt bord hos indklagede restaurant.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.
Sagsfremstilling
Den 25. september 2023 foretog klager en bordreservation hos indklagede, hvoraf fremgår bl.a.
”Vi vil meget gerne have bord nr. 4, 6, 13, 14 eller 18 pga.
autisme tak og det er vigtigt at I bekræfter at vi har fået et af de anmodede borde SAMT at vi så også HAR fået det pågældende bord i virkeligheden (dette skriver jeg idet vi nu 2 gange har oplevet at I desværre ikke har givet os det korrekte bord og dermed taget hensyn til min autisme som anmodet om!
)”
Senere samme dag havde klager og indklagede en mailkorrespondance, hvoraf fremgår bl.a.
Indklagede
”Vi kan ikke love bestemte borde, jeg kan kun skrive det på som en anmodning.
”
Klager
”Hmm det forstår jeg ikk for I sætter jo altid et reserveret skilt på bordene og har da aldrig før IKKE kunne/ville tage hensyn til folk med handicap(s)!
Så hvis I ikke kan tjekke om det er muligt for min mand og jeg at få et af de angivne borde pga.
min autisme så skal vi slet ikke lægge vores tid eller penge hos jer når I ikke vil tag hensyn til en kundes handicap!
”
Indklagede
”Så vidt det er mugligt prøver vi altid at efterleve kunders ønsker men bestemte borde på tirsdage hvor vi har ca 200 igennem kan det godt være en udf kun ønsker bestemte borde
Vi skal prøve at presse jer ind på bord 13 vi skal gøre alt for det.
Vi har tider kl 17 eller kl 19 eller 19:30 tid kunne i ønske jer?
”
Klager
”Men kan du/I forstå at der er en forskel på at have ønske fordi man synes bordet er godt at sidde ved eller lign.
Og så på det faktum at man har et handicap som den eneste og afg dermed ikke blot er af lys!
Hvis vi kommer i morgen og vi ikke har fået det ønskede borde, så kan vi altså gå igen uden at have fået aftensmad eller noget!
Jeg er helt med på at I har travlt, men kan ikke se hvori problematikken ligger uagtet travlhed ift.
at tage et af de angivne borde, sætte et reserveres skilt med navnet [efternavn] på.
.
.
Kl 19.00 tak.
”
Klager
”Min sidste mail bedes besvaret selvom jeg har angivet et klokkeslæt til jer som I bad om!
Alternativt tager jeg meget gerne en telefonsamtale med ejeren af [indklagede] om denne sag her!
”
Indklagede
”Tak for din bestilling.
Den er hermed bekræftet, og vi glæder os til at se jer.
”
Den 17. oktober 2023 sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.
”Jeg vil rigtig gerne snakke med ham/hende der er ejer af [indklagede] og som dermed har ansvaret for restaurantens drift og dets gæster ifm.
en, for mig, handicapdiskriminerende og respektløs oplevelse ifm.
min seneste bordbestilling.
Jeg håber at høre fra rette vedkommende og at få et tlf.nr. til en snak om sagen.
”
Den 25. oktober 2023 og 1. november 2023 rykkede klager for svar fra indklagede.
Den 8. november 2023 modtog klager et svar fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.
”Ved ikke hvad, du vil have af svar!
Det er som skrevet i mailen, som i øvrigt er fuldstændig rigtig og sober besvaret, at vi ikke kan garantere noget bestemte bord, men vi noterer altid ønsket.
Der er ingen gæster, som kan bestemme hvor og hvilket bord, de vil sidde på.
Det er helt op til restauranten, da de skal have bordfordelingen til at gå op.
Vi siger ikke nej til 8 gæster, fordi nogen vil have et bestemt bord, og der dermed ikke er plads, til at placere de 8 andre.
Nu er det så op til gæsten, om de vil sidde ved det bord, som er blevet tildelt efter ønskerne, eller hellere komme en anden dag.
Det eneste respektløse jeg kan se i dette, er at i ikke mødte op til reservation i havde, så der stod et usolgt bord hele aftenen, som andre kunne have fået glæde af.
”
Den 7. december 2023 sendte klagers partsrepræsentant et brev til indklagede med spørgsmål til sagen.
Den 15. december 2023 modtog klagers partsrepræsentant et svar fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.
”Bare så der ikke er nogen tvivl vil jeg meget gerne beskrive vores ’praksis’ eftersom der reelt er tale om en helhedsvurdering og ikke en egentlig praksis imod/for nogle bestemte grupper.
Når en gæst anmoder om et bestemt tiltag eller hensyn er vores udgangspunkt altid at akkommodere dem.
Men vi er selvfølgelig også nød til at tage hensyn til alle de andre gæster der kommer i restauranten.
Derfor bliver den endelige beslutning taget samme dag, hvorved følgende elementer kan bliver udslagsgivende for hvor man kommer til at sidde og om der er plads i restauranten
Hvor mange gæster står der i bogen på dagen
Hvor mange har på forhånd angivet specialbehov
Hvor mange derudover har et specialbehov
Hvad er specialbehovet og er det reelt muligt at akkommodere den enkelte
Hvor mange tjenere er på arbejde på dagen
Har vi andre events på samme tid der begrænser brugen af hele huset/dele af restauranten
Hvor travlt får/har køkkenet?
Vi forsøger som nævnt overfor at akkommodere alle, men vi har mange forskellige hensyn at tage hvorfor man ikke kan få lovning på bestemte borde.
”
Den 26. marts 2024 sendte klagers partsrepræsentant et udkast til klageskrift til indklagede.
Den 12. april 2024 modtog klagers partsrepræsentant et svar fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.
”Da [klager] henvender sig vedrørende sin bestilling, er hun i kontakt med [indklagedes] personale der korrekt nok fortæller hende at [indklagede] vil gøre sit bedste for at opfylde ’hendes ønske’.
Det er her meget tydeligt, at den velmenende tjener bruger behov og ønske som synonym og ikke forsøger at debattere graden eller vigtigheden af [klagers] handicap, da besøgende gæsters handicap er et vigtigt hensyn der ikke bliver taget let på hos [indklagede].
Som det næste, ’bryder’ den ansatte faktisk [indklagedes] politikker og vil ’presse [klager] ind’ på bord 13, hvilket er en af de borde der lever op til [klagers] behov.
Da dagen endelig kommer hvor [indklagede] har lagt sin reservation, vælger hun ikke at dukke op og hun giver heller ikke besked om at hun ikke har tænkt sig at komme.
Hvis hun havde dukket op, havde hun faktisk fået bord 13 og kunne have haft en hyggelig aften på [indklagede] ’ligesom alle andre’.
…
[Indklagede] har som nævnt, en politik om at man ikke kan book et bestemt bord, men tilskynder sine gæster til at angive specielle ønsker og behov, så kroen kan opfylde dem efter bedste evne.
…
[Indklagede] er dog så dyb afhængig af at have en fleksibel planlægning, at det modsatte ville have en stærkt hæmmende effekt på driften af [indklagede].
Dette udspiller sig især ved at [indklagede] både afholder forskellige events, mærkedage og almindelig restaurant og ofte på samme tidspunkt, hvilket også resultere i et stort udsving i antal af ledige pladser fra dag til dag.
Derudover er [indklagede] også dybt afhængig af at frit kunne lave om på bordplanlægning, da bordene hhv.
kan rumme 2, 4 eller 6 gæster ad gangen, hvorfor det er nødvendigt at kunne sammensætte flere borde.
Men hvordan denne sammensætning kommer til at se ud endeligt for at have plads til alle bliver lige præcis besluttet et par timer før aftenvagten for at kunne tilgodese alle de besøgende gæsters eventuelle behov eller ønsker den pågældende aften, når der er et endeligt overblik over hvem og hvor mange kroen skal tage imod den pågældende aften.
”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 27. maj 2024.
Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 5.000 kr.
Klager har fremlagt en lægeerklæring af 22. oktober 2024, hvoraf fremgår bl.a.
”Til hvem det måtte vedkomme vedr.
[klager]
Ovennævnte er patient i vores klinik.
Det dokumenteres hermed at pt tidligere er diagnosticeret med ADHD og Aspergers syndrom.
På grund af hendes autisme har hun det bedst med at have en væg i ryggen så der ikke kan gå mennesker bagom hende.
Sådan har hun altid haft det uagtet hvem og hvor hun er.
[Klager] har behov for at have et overblik over den situation hun befinder sig i, så hun kan holde øje med, hvad der sker omkring hende, hvilket også hænger sammen med ADHD-diagnosen, og for på den måde at have kontrol over situationen.
”
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at det var i strid med handicapdiskriminations-lovens § 5, stk. 1, at klager ikke kunne booke et specifikt bord.
Klager gør derudover gældende, at indklagede som følge heraf skal betale en godtgørelse til klager på 5.000 kr. med tillæg af procesrenter.
Klager har diagnosen autisme, som i samspil med forskellige barrierer begrænser hende i at deltage i samfundslivet på lige vilkår med andre.
Indklagedes afvisning af at kunne booke et specifikt bord udgør indirekte forskelsbehandling.
Indklagedes praksis forårsager, at mennesker med handicap stilles ringere i forhold til deres mulighed for at deltage i samfundets kulturelle oplevelser såsom restaurantbesøg end mennesker uden et handicap.
Klager modtog ikke en bekræftelse på, at ét af de specifikke borde var blevet reserveret til hende, men blot at indklagede ville forsøge.
Indklagedes manglende bekræftelse medførte, at klager ikke mødte op til sin reservation.
Indklagedes praksis vedrørende manglende mulighed for at reservere et specifikt bord var ikke tilstrækkeligt begrundet i sagligt formål og hverken nødvendigt eller proportionalt.
Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Alle gæster får beskeden, at der ikke kan ønskes et specifikt bord.
Imidlertid bestræber indklagede sig på at opfylde gæsternes ønsker.
I dette tilfælde havde indklagede efterkommet klagers ønske, da hun havde fået ét af de ønskede borde, hvis hun var dukket op til reservationen.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).
Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.
Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.
Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.
Efter handicapdiskriminationslovens § 3 indebærer loven ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at det foreslås, at forbuddet mod forskelsbehandling ikke omfatter en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.
Videre fremgår det, at ved rimelig tilpasning forstås, at tilbud og ydelser skal tilpasses, således at personer med handicap kan benytte tilbuddene eller have samme udbytte af ydelserne, som andre.
Rimelig tilpasning er rettet mod enkeltpersoner, hvorimod pligten med hensyn til tilgængelighed er rettet mod grupper.
Det betyder, at en vurdering af enkeltpersoners ret til rimelig tilpasning skal ske, når der opstår et givent behov, hvorimod en vurdering i forhold til tilgængelighed er forudgående, dvs. man er forpligtet til at sikre tilgængelighed, allerede inden en person har fremsat et ønske om f.eks. at gøre brug af en service.
Klagen drejer sig om, at indklagede ikke på forhånd kunne garantere klager et specifikt bord i restauranten.
Nævnet vurderer, at klagen reelt drejer sig om rimelig tilpasning.
Ligebehandlingsnævnet kan derfor ikke behandle klagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
Handicapdiskriminationsloven
•
§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence
•
§ 9, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling
•
§ 2 om lovens anvendelsesområde
•
§ 3 om lovens anvendelsesområde