Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - kommuner - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - kommuner - medhold

J.nr. 24-47235

En kvinde (klager), der havde senfølger efter covid-19, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).

Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling som skolepædagog.

Afskedigelsen blev begrundet i kvindens høje fravær og den manglende udsigt til, at kvinden kunne vende tilbage til sin stilling inden for den nærmeste fremtid.

Det var nævnets vurdering, at arbejdsgiveren ikke i tilstrækkelig grad havde iagttaget sin tilpasningsforpligtelse forud for afskedigelsen af kvinden.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at der ikke var oplysninger om, hvorvidt arbejdsgiveren forud for afskedigelsen havde undersøgt, og eventuelt afprøvet muligheden for at omplacere kvinden til en ledig stilling hos arbejdsgiveren med henblik på at bibeholde kvinden i ansættelse.

Nævnet vurderede også, at arbejdsgiveren ikke havde godtgjort, at kvinden – uanset hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger - ikke var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i sin stilling som skolepædagog.

Nævnet lagde vægt på, at kvinden forinden ændringen af tilgangen til pædagogernes arbejdsopgaver havde arbejdet 25 timer om ugen i en længere periode.

Kvinden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 360.000 kr. svarende til ni måneders løn.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 360.000 kr. med procesrente fra den 24. april 2024, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Den 1. august 2016 blev ansat som skolepædagog hos indklagede.

Den 30. april 2021 blev klager testet positiv for COVID-19.

Fra oktober 2021 til januar 2022 var klager fuldtidssygemeldt.

Klager var herefter delvist sygemeldt fra sit arbejde.

Den 4. januar 2023 anerkendte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring klagers sygdom som en arbejdsskade.

Den 18. januar 2023 udfyldte klager og indklagede en mulighedserklæring, hvoraf bl.a. fremgår

”…

3.

Medarbejderens funktionsnedsættelser

…

- lysfølsomhed

- støjfølsomhed

- fysiske form, fornemmelse af afkræfthed

-> at være inde i en klasse, særligt hvor støjniveau og det der sker kan være uforudsigeligt.

Gør sig særligt gældende v.

deltagelse i idrætslektioner.

Ovenstående er kerneopgaver i skoleverdenen og derfor er det vanskeligt at indgå i de store fælles opgaver som klasseundervisning mm.

[Klager] indgår i et team af AKT-medarbejdere og her tilpasses opgaverne, så [klager] kan varetage nogle afgrænsede opgaver.

det er særligt opgaver med enkeltelever og små grupper.

Der skal være pause mellem de forskellige opgaver.

Det er svært at deltage i større personalemøder mm.

…

6.

Arbejdsgivers og medarbejders forslag til ændringer i arbejdsfunktioner

…

Pt.

er [klager] trappet op på 25 timer.

Skolenormen er 40 timer pr. uge.

Vi ønsker en lægelig vurdering af, om det er muligt for [klager] at optrappe til fuldtidsbeskæftigelse så [klager] fra og med uge 10 er tilbage på fuldtidsbeskæftigelse.

…”

Af lægens attestering af 1. februar 2023 fremgår bl.a.

”…

8.

Lægens uddybende kommentarer til vurderinger i punkt 7

Set i lyset af [klagers] forløb hidtil, hvor hun har optrappet fra fuldtidssygemelding til 25 timer/uge synes det urealistisk at [klager] kan komme op på fuldtid fra uge 10.

Det anbefales at der udarbejdes en mere detaljeret genoptrapningsplan, hvor der fastholdes det nuværende timeantal pr. uge, men hvor antallet af kerneopgaver stiger langsomt.

Det anbefales ikke at øge timeantal og antal af kerneopgaver samtidig.

9.

Varighed

…

6 mdr.

…”

Den 27. februar 2023 udarbejdede klager og indklagede en plan for klagers tilbagevending til fuld tid.

Af planen fremgår bl.a.

”…

AKT-indsatser

Lægens anbefalinger

[Skema med status på opgaver og forøgelse af opgaver]

…”

Klager har fremlagt en udateret mail fra indklagede til det team, som klager var ansat i.

Af mailen fremgår

”…

Hermed det udkast til funktionsbeskrivelsen for den rolle, som vi pt.

kalder for lærings- og trivselsvejleder;

LT- vejleder.

Opgavebeskrivelsen for de to, der knyttes til indskolingen er en hel del kortere og kommer her

Der er tale om co-teaching med den eller de andre undervisere, der er i den aktuelle klasse.

Der er ingen, der er underviser nr. 2, men alle undervisere i klassen samarbejder om at lykkes med hele flokken – og der er dermed ikke nogen, der får en særlig opgave i at håndtere enkelte elever i klassen.

Det bliver et fælles ansvar og en fælles opgave.

Det fordrer et tæt teamsamarbejde, hvor malet er at få alle klassens elever sporet ind på skolens kontekst, på de sociale spilleregler, på læringsfællesskabets rammesætning osv. De skal lære at lære - og lære at tune ind på hinanden og de voksne.

Vi forventer pt., at de to bliver tilknyttet hver deres årgang/klasse - og det ser ud til at blive 0. og 1. årgang.

…”

Den 14. juni 2023 var klager til omsorgssamtale.

Af referatet heraf fremgår bl.a.

”…

Samtalen sker som opfølgning på [klagers] langvarige, delvise sygemelding og hendes aktuelle sygemelding på fuld tid

[Oversigt over sygedage det sidste år.

28 sygedage og 334 delvise sygedage]

I omsorgssamtalen m.

[leder] den 27, februar 2023 er der drøftet en optrapningsplan for [klager], der sigtede mod fuld tid inden udgangen af skoleåret.

I forbindelse med skiftende ledelse er der i foråret ikke fulgt op på dette i møder m.

[klager].

[Klagers] fravær lægger et stort pres på skolens drift, og vi har derfor behov for, at hun kommer tilbage på fuld tid igen —vi ser ind i en optrapningsplan, hvor [klager] senest med udgangen af august måned 2023 er på fuld tid —dette også med udgangspunkt i mulighedserklæringen udfyldt af [klagers] læge den 1. februar 2023.

Det er særligt vigtigt, at [klager] er på fuld tid igen i forbindelse med hendes nye opgaver på kommende 0. årgang fra august 2023.

Kommentarer

Det er også [klagers] ønske at komme tilbage på fuld tid.

Den aktuelle sygemelding er med afsæt i [klagers] kendte

sygdomsbillede.

[Klagers] trivsel og tilstedeværelse på skolen er vigtig, og vi har derfor drøftet følgende

Om nogle af [klagers] arbejdsopgaver er svære for hende at udføre

Nuværende fuldtidssygemelding tror [klager] skyldes flere timer ude i klasserne, med på tur, varetagelse af [undervisningsforløb], deltagelse i møder og færre muligheder for at kunne trække sig tilbage.

Hvad skolen kan gøre for at reducere [klagers] sygefravær

Hvis [klager] selv kan "bestemme rytmen" i løbet af en dag.

Hun har meget svært ved at være i den faste struktur, som en skoledag byder på.

[Klager] kan være i tvivl om, hvorvidt hun kan lykkes i de nye forventninger til hendes rolle i kommende skoleår, men at [klager] rigtigt gerne vil.

….

Hvad [klager] selv kan gøre for of reducere sit sygefravær

[Klager] oplever ikke selv at kunne gøre så meget anderledes.

Hun har erfaring med, at det går bedre, når hun selv har kunnet tilrettelægge sin dag i forhold til sin egen dagsform.

Det er her, at det er lykkedes at gå fra 16 timer til 25 timer/uge.

[Klager] håber på at kunne komme lidt tilbage til arbejdspladsen inden ferien, dvs. nogle dage i ugerne 25 og 26 for derigennem at få rundet de nuværende opgaver og arbejdet i villaen af.

Af hensyn til skolens drift og kontinuiteten i elevernes læringsproces er det vigtigt, at [klager] kommer tilbage til

arbejdspladsen på fuld tid.

[Navn] orienterer om, at fortsat periodevist fravær vil kunne få konsekvenser for [klagers]

ansættelse på skolen.

Skolens ledelse udfylder en mulighedserklæring, hvoraf [klagers] nye arbejdsopgaver beskrives, og hvoraf ledelsens bud på en optrapningsplan fremgår.

[Klager] tager mulighedserklæringen med til egen læge i uge 25 og afleverer den til skolen senest mandag den 26. juni 2023.

…”

Af mulighedserklæring af 14. juni 2023 fremgår bl.a.

”…

4.

Påvirkede jobfunktioner

…

Medarbejderen er ansat som pædagog på skolen og er fra august 2023 tilknyttet skolens 0. årgang, hvor hun lægger alle sine skoletimer i en to-voksen-ordning.

Det betyder, at hun kun sjældent er alene med eleverne.

Hendes primære opgaver er

- planlægning, gennemførsel og evaluering af klassens undervisning

- tage med på ture

- deltagelse i møder, både små møder og store møder m.

hele personalegruppen

- vidensdeling på tværs af årgangen i forhold til specialpædagogiske greb i undervisningen

Alle disse opgaver er pt.

vanskelige for medarbejderen at gennemføre.

…

6.

Arbejdsgivers og medarbejders forslag til ændringer i arbejdsfunktioner

…

Pt.

er Medarbejder på 25 t/uge.

Skolenormen er 40 t/uge.

Skolen ønsker en lægelig vurdering af, om det er muligt for medarbejderen at optrappe til fuldtidsbeskæftigelse (40 t) pr. 01.09.23 ud fra nedenstående optrapningsplan

uge 31: 25 t

uge 32: 28 t

Uge 33: 32 t

uge 39: 36 t

Uge 35: 40 t

Særlige hensyn

Medarbejderen varetager ikke tilsyn i elevpauser og har dermed mulighed ekstra pauser i de perioder

…”

Af lægens attestering af 23. juni 2023 fremgår bl.a.

”…

8.

Lægens uddybende kommentarer til vurderinger i punkt 7

Optrapningsplan fvt pkt 6 vurderes ikke hensigtsmæssig og lægeligt ikke forsvarligt.

Optrapningsplan bør være med 14 dages intervaller således en plan kunne være

uge 31+32 = 25 t, uge 33+34: 28 t, uge 35+36: 32 t

uge 37+38: 36 t, uge 39+40: 40 t.

Undervejs skal der tages stilling om optrapning sker for hurtig.

…

9.

Varighed

…

Minimum 13 uger fra dd

…”

Den 3. august 2023 sygemeldte klager sig fuldtid.

Af notat af telefonisk omsorgssamtale af 7. august 2023 fremgår

”…

[Klager]skriver den 3. august 2023 SMS til vikartelefonen, at hun ikke kan møde på arbejde.

Jeg skriver til hende senere samme dag på Aula for at spørge ind til fraværets årsag.

[Klager] svarer, at hun er syg.

Den telefoniske omsorgssamtale sker dermed som opfølgning på [klagers] sygemelding den 3. august 2023.

[Klager] fortæller, at hun har fået det dårligere – så dårligt, at hun nu slet ikke kan møde på arbejde.

Hun har været hos neurolog, der også henviser til egen læge.

Måske kan medicinering komme på tale.

[Klager] håber, at hun snart får det bedre.

Jeg siger til [klager], at vi holder fast i den planlagte omsorgssamtale den 21. august – også hvis hun fortsat skulle være sygemeldt dér.

Det er [klager] indforstået med.

…”

Af referat af opfølgende omsorgssamtale af 25. august 2023 fremgår bl.a.

”…

Hvordan har [klager] det?

Det går ikke særligt godt.

Almindelig forkølelse har slået [klagers] helbred helt ud of kurs, og det er desværre det, der sker, når immunforsvaret er helt i bund som følge af Corona-smitten på arbejdet i maj 2021.

[Klager] håber på, at det snart bliver bedre og vil gerne have det bedre.

Hun kigger i mange retninger for at finde løsninger, også mere alternative muligheder.

Skolens situation

På baggrund af omsorgssamtalen den 14. juni 2023 udarbejdedes en optrapningsplan, der sigtede mod, at [klager] kunne være tilbage på arbejdspladsen på fuld tid med udgangen af august 2023.

[Klagers] læge vurderer i mulighedserklæringen af den 23. juni 2023 imidlertid, at en optrapning bør ske over 13 uger — og giver desuden udtryk for, at der kan være behov for en endnu længere optrapningsperiode.

Idet [klager] har været sygemeldt på fuld tid siden den 3. august 2023, har det ikke været muligt at påbegynde optrapningen.

Som udtrykt på sidste omsorgssamtale lægger [klagers] fravær et stort pres på skolens drift— og det samme gælder kontinuiteten i elevernes læringsproces.

Skolen har brug for [klagers] arbejdskraft på fuld tid — ligesom der er behov for, at hun kan følge et fast skema og den faste struktur, som en skoledag ude i klasserne består af.

Da dette ikke ser ud til at harmonere med [klagers] situation, vil skolen nu indlede en afskedigelse.

…”

Den 30. august 2023 modtog klager en påtænkt afskedigelse.

Af brevet fremgår bl.a.

”…

Baggrunden for den påtænkte afsked er dit høje fravær, og den manglende udsigt til, at du kan vende tilbage til din stilling som skolepædagog inden for den nærmeste fremtid.

Der har løbende været afholdt omsorgssamtaler.

Der er i januar 2023 lavet en mulighedserklæring med en optrapningsplan til fuld tid.

På dette tidspunkt kan du arbejde 25 timer pr. uge i gennemsnit.

Der er en omsorgssamtale den 14. juni 2023, hvor der følges op på dit langvarige, delvise sygeforløb, og din fuldtidssygemelding på dette tidspunkt.

Der bliver drøftet, hvordan skolen og du selv kan gøre for at reducere i dit sygefravær arbejdsopgaver, og der bliver udarbejdet en mulighedserklæring med en optrapningsplan.

Ledelsen modtager den udfyldte mulighedserklæring, hvor ledelsen foreslår en optrapningsplan til fuld tid med særlige hensyn efter sommerferien på 5 uger.

Din læge foreslår en optrapningsplan på 10 uger.

Det var aftalt, at der skulle være en opfølgning efter sommerferien.

Den 3. august 2023 sender du en sms til vikartelefonen, at du ikke kan møde op på arbejdet.

Ledelsen kontakter dig telefonisk den 7. august 2023, hvor du oplyser, at du er syg, og at du har fået det dårligere, og du kan ikke komme på arbejde.

Der har været en samtale den 25. august 2023, hvor du oplyser, at du ikke har de godt, og der er ikke udsigt til, at du kan starte op i din stilling som skolepædagog inden for den nærmeste fremtid.

Ledelsen oplyser, at det ikke er muligt at lave en optrapningsplan, da du har været fuldtidssygemeldt siden 3. august 2023, og fortsat er sygemeldt på fuld tid, og at dit samlede og forventede fravær giver skolen driftsmæssige udfordringer.

På den baggrund vil ledelsen indlede en påtænkt afskedigelse.

…”

Den 19. september 2023 henvendte klagers partsrepræsentant og faglige organisation sig til indklagede med ønske om forhandling.

Den 25. september 2023 blev der afholdt forhandling mellem klagers partsrepræsentant og indklagede.

Den 26. september 2023 blev klager afskediget fra sin stilling.

Afskedigelsen blev begrundet i klagers høje fravær og den manglende udsigt til, at klager kunne vende tilbage til sin stilling inden for den nærmeste fremtid.

Den 26. september 2023 fremsendte klager en mail til indklagede med sine bemærkninger til afskedigelsen.

Heraf fremgår bl.a.

”…

- Mit sygdomsforløb er et resultatet af en arbejdsskade, som er blevet anerkendt som en arbejdsskade og jeg er i gang med udredning af funktionsnedsættelse og méngrad.

- Jeg er oprindeligt ikke ansat som skolepædagog.

Men som AKT-pædagog i et ressource team, hvor min arbejdsfunktion primært lå udenfor klasserne.

Før sommerferien blev AKT-teamet nedlagt og min arbejdsfunktion ændret, hvilket har betydet, at min mulighed for at varetage den nye arbejdsfunktion og vende tilbage til fuld tid er blevet forringet markant.

- Som det også fremgår af diverse mulighedserklæringer og samtaler med skoleledelsen, har jeg flere funktionsnedsættelser, som følge af min arbejdsskade, der gør det svært for mig at varetage min nye stilling som skolepædagog, hvor hovedparten af arbejdstiden skal foregå i klasselokalerne.

Jeg har nedsat kognitiv funktion og bliver meget træt og påvirket af, at være i rum med meget støj, kraftige lyskilder og uro.

Det er et forhold [ledelsen] har været bekendt med - også i forbindelse med overgangen til stillingen som skolepædagog.

…

- De ændrede arbejdsvilkår, som følge af nedlæggelsen af min hidtidige arbejdsfunktion, har skabt stor usikkerhed hos mig selv og mine kollegaer og gav mig en voldsom stressreaktion og deraf tilbagefald, da jeg skulle vende tilbage til arbejdet efter sommerferien.

Jeg valgte i samråd med min læge at sygemelde mig.

- At [indklagede] ikke har forsøgt at indrette min arbejdsfunktion under hensyntagen til min funktionsnedsættelse og arbejdsskade — men tværtimod ændret mine arbejdsfunktion til en funktion, der er svær, hvis ikke umulig, at varetage med mit nuværende handicap - kognitive funktionsnedsættelse, samt støj- og lysfølsomhed, mener jeg er diskrimination.

…”

Den 2. oktober 2023 fastholdt indklagede afskedigelsen af klager.

Klager har fremlagt en udateret speciallægeerklæring, hvoraf fremgår bl.a.

”…

Resume og konklusion

Skadelidte fik COVID-19 den 30.4.2021.

Sequelae efter COVID-19.

Forværring af symptomer efter 2. vaccination COVID-19 vaccination med Spikevax den 3.10.2021.

Har fortsat COVID-19 sequelae og Spikevax sequelae.

Aktuelt fuldtidssygemeldt.

Aktuelle symptomer

Kronisk daglig trykkende universel hovedpine intensitet 3 pA NRS 0-10, lys- og lydoverfølsom, træthed, lettere affektive og kognitive symptomer.

Intermitterende samsynsproblemer, balancebesvær og tinnitus.

…

Siden 2016 arbejdet fuld tid (37 timer/uge) som inklusionsvejleder på [indklagede].

I forbindelse med COVID-19 symptomdebut og positiv test den 30.4.2021

sygemeldt i 2 uger.

Herefter er arbejdet genoptaget på nedsat tid.

Startede med få timer/uge og gradvis øgning af timetal.

COVID-19 vaccineret med Spikevax (Moderna) den 30.8.2021 og 3.10.2021.

Efter 2. vaccination fik skadelidte voldsomme symptomer (se under aktuel skade) og var

fuldtidssygemeldt i perioden 14.10.201 til medio januar 2022.

Herefter langsom optrapning fra få timer til 25 tinter/uge den 28.1.2023.

Ingen lønnedgang.

Aktuelt sygemeldt fra ultimo maj 2023 og fortsat fuldtidssygemeldt.

Bliver angiveligt fyret med udgangen af august 2023.

Skadelidte arbejdsfunktioner er ændret efter at hun fik ny chef før sommerferien.

Tidligere fungeret som inklusionsvejleder for elever og lærer, men hendes stilling er nedlagt og hun skal i stedet fungere som pædagog i 0-klasse, dvs. fra mere rolige møder til mere støj og larm.

…

Aktuel skade

Skadelidte er smittet med COVID-19 den 30.4.2021.

Skadelidtes initiale symptomer — feber, hovedpine, hoste, træt, muskel- og led ømhed.

Ingen tab af lugtesans og ingen vejrtrækningsproblemer.

COVID-19 hjemmetest og test på skole forblev positive frem til august 2021.

I efterforløbet havde skadelidte en række infektioner og udfordringer med maven.

Sygemelding se under socialt.

Efter 2.

COVID-19 vaccination den 3.10.2021 med Spikevax (Moderna) fik skadelidte voldsom universel hovedpine intensitet 10 på NRS 0-10, lys- og lydoverfølsom, tinnitus, samsynsproblemer, og svimmelhed samt forværring af træthed, muskel- og ledsmerter og tiltagende fysisk svækket/afkræftet.

Sygemelding se under socialt.

Den 28.1.2023 har skadelidte følgende symptomer — hovedpine, lys- og lydoverfølsomhed, kognitiv funktionsnedsættelse, træthed, samsyn og balance udfordringer, fysisk svækket/afkræftet, søvnproblemer, tinnitus og mavekatar.

…

Lys- og lydoverfølsomhed, træthed, og søvnproblemer er der hele tiden, medens hovedpine og tinnitus kommer i forbindelse med let overanstrengelse.

Ultimo maj 2023 blev skadelidte igen sygemeldt, se under socialt.

Skadelidte har i forløbet være tilknyttet COVID-19 klinik på [sygehus].

Henvist til optometrist og går aktuelt hos fysioterapeut/osteopat.

…

Aktuelle symptomer

Hovedpine —Kronisk daglig trykkende universel hovedpine intensitet 3 på NRS 0-10.

Indimellem forværres hovedpinen til intensitet 6.

Lys- og lydoverfølsomhed — Ikke så lysfølsom mere, men er fortsat lydoverfølsom.

Tinnitus — På begge øre, opstår om aftenen på travle dage og når hovedpine har intensitet 6.

Samsynet — Det er normaliseret, fraset når der er hovedpinen har intensitet 6.

Nar samsynet er påvirket er der fornemmelse af genstande bevæger sig selv om de ikke bevæger sig.

Initialt var der horisontalt dobbeltsyn, men det er der ikke aktuelt.

Skadelidte laver selv træningsøvelser på sin iPAD.

Svimmelheden — Stort set ophørt, kan være tilstede når der samtidig er hovedpine intensitet 6 og samsynsproblemer.

Søvn — Hviler sig midt på dagen og sover omkring 8 timer om natten, går vanligvis i seng kl.

22.00 og står op kl.

6.00 eller senere.

For COVID-19 og SPTKEVAX vaccination, havde skadelidte ikke behov for at hvile midt på dagen og havde mindre søvnbehov om natten.

Træthed — Er fortsat meget træt og har nedsat energi, som må forvaltes med omhyggelighed.

Affektive symptomer — Skadelidte berøres emotionelt når hun tænker på hvor meget COVID-19 og SPIKEVAX vaccinationen påvirker hendes aktuelle situation.

Kognitive symptomer — Det kognitive forværres når skadelidte har lavet mange aktiviteter, men det er bedret betragtelig.

Må fortsat skrive huskeseddel ved indkøb, hvilket skadelidte ikke gjorde før i tiden.

Har svært ved at lære nye ting.

Muskler, led og knogler — Skadelidte har mest fornemmelse af ømme knogler, intensitet er 3 på NRS 0-10 men kan ved fysiske belasteninger stige tit 10.

Skadelidte føler sig fysisk svækket.

Skadelidte symptomer er fluktuerende.

Kan eksempelvis godt cykle og gå en tur, men kan få nærmest "krampe"/"uoverkommelighedsfølse" i højre arm eksempelvis når hun skulle lave strømhvirvler i en spand med vand samme med sine børn.

Kan løbe på rulleskøjter.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 24. april 2024.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 503.153,88 kr. svarende til 12 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling.

Klager arbejdede som inklusionspædagog i et ressourceteam.

Klagers arbejdsopgaver bestod i at have samtaler med eleverne, støtte eleverne i undervisningen samt vejledning og sparring af kollegaer og forældre.

Arbejdsfunktionen lå primært uden for klasserummet.

Den 30. april 2021 pådrog klager sig en arbejdsskade i form af Covid-19 og udviklede senfølger, som medførte flere funktionsnedsættelser, herunder kronisk hovedpine, lys- og lydoverfølsomhed, træthed, lettere affektive, kognitive symptomer, intermitterende samsynsproblemer, balancebesvær og tinnitus.

Funktionsnedsættelserne havde den betydning, at klager skulle skånes for at have opgaver inde i klasserne af hensyn til det høje støjniveau og uforudsigeligheden, der kan opstå.

Endvidere var der behov for at tilpasse opgaverne, særligt opgaver med enkeltelever eller små grupper af børn.

Det var vanskeligt for klager at indgå i store fællesopgaver som klasseundervisning og større personalemøder.

Klager blev i en periode delvist sygemeldt fra sit arbejde.

Under den delvise sygemelding havde klager med relevante skånehensyn arbejdet sig op til 25 timer om ugen.

Det var muligt at optrappe fra 16 til 25 timer, fordi opgaverne blev tilpasset.

I januar 2023 blev der afholdt omsorgssamtale, og der blev udarbejdet en mulighedserklæring dateret 1. februar 2023.

Det var lægens anbefaling, at det daværende timetal på 25 timer om ugen fastholdtes, men at antallet af kerneopgaver steg langsomt.

På baggrund af lægens anbefaling udarbejdede klager i fællesskab med sin leder en detaljeret plan for tilbagevending dateret den 27. februar 2023.

Sammenfattende for arbejdsfunktionen var, at langt hovedparten af opgaverne i overensstemmelse med skånehensynene lå uden for klasserummet, herunder individuelle forløb med elever eller små elevgrupper.

Efter ny ledelse på skolen blev der ikke fulgt op på genoptrapnings-planen.

Det havde den betydning, at klagers opgaver ikke blev tilpasset i overensstemmelse med de relevante skånehensyn.

Den nye ledelse besluttede i maj 2023 at omlægge opgaverne for de fire medarbejdere i klagers team.

To af medarbejderne blev udvalgt til at være lærings- og trivselsvejledere, og de to andre medarbejdere, herunder klager, blev valgt til at være skolepædagog, som var tilknyttet henholdsvis 0. og 1. årgang.

Modsat lærings- og trivselsvejledernes opgaver, ville klagers opgaver som skolepædagog være i klasserummet.

Klager gjorde ledelsen opmærksom på, at opgaverne som skolepædagog inde i klasserummet ikke var forenelige med hendes allerede kendte skånehensyn.

Til omsorgssamtalen den 14. juni 2023 oplyste klager indklagede om, både hvordan de nye opgaver udfordrede klagers handicap, og hvad indklagede kunne gøre for at reducere klagers fravær.

Indklagede fastholdt, at klager skulle varetage de nye arbejdsopgaver som skolepædagog i klasserummet.

Ledelsen fastholdt også, at klager skulle tilbage på fuld tid.

Indklagede forholdt sig ikke til, at de nye opgaver ikke var forenelige med klagers funktionsnedsættelse, men tilkendegav, at de var bevidste om dette.

Den 30. august 2023 blev klager påtænkt afskediget, og indklagede sendte den endelige afskedigelse den 26. september 2023 begrundet i klagers høje fravær og den manglende udsigt til, at klager kunne vende tilbage til sin stilling inden for den nærmeste fremtid.

Klager gør gældende, at klagers diagnoser Covid-19 sequelae og Spikevax sequaelae udgør et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager er flere år senere fortsat i udredningsforløb og er endnu ikke fuldt arbejdsdygtig.

Klager påstår, at indklagede var vidende om klagers handicap, da det for det første er en arbejdsskade, og for det andet har klager tydeliggjort funktionsnedsættelserne og skånehensyn til omsorgssamtalerne og i mulighedserklæringerne.

Klager påstår, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager har med baggrund i sin funktionsnedsættelse ikke mulighed for at varetage de nye arbejdsfunktioner uden relevante tilpasninger.

Klager blev herudover opsagt på grund af fravær relateret til sit handicap.

Klager finder, at indklagede ikke har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse.

Indklagede har kontinuerligt undladt at forholde sig til klagers skånehensyn og alene fokuseret på, at klager skulle varetage de nye opgaver inde i klasserummet i fuldt omfang og på fuld tid.

Indklagede ændrede klagers arbejdsfunktioner velvidende, at det var opgaver, som ikke var i overensstemmelse med klagers skånehensyn.

Det er dokumenteret, at klager fungerede godt med tilpassede opgaver.

Det viste hun i den periode, hvor hun arbejdede sig op fra 16 til 25 timer om ugen.

Det er alene på grund af arbejdsgivers manglende tilpasning, at klager ikke havde mulighed for at passe sit arbejde.

Det er dermed dokumenteret, at klager er kompetent, egnet og disponibel med de rette skånehensyn.

Indklagede påstår, at klager ikke var egnet og disponibel til at varetage opgaven som skolepædagog/AKT-pædagog.

Klager må fremhæve, at klager med de rette skånehensyn har vist, at hun kunne arbejde 25 timer om ugen.

Fuldtidssygemeldingen skyldtes alene, at arbejdsgiver ikke ville tilpasse stillingen i overensstemmelse med klagers relevante skånehensyn og fastholdt, at hun skulle varetage nye opgaver inde i klasserummet på fuld tid.

Indklagede fremhæver, at lægen ikke afviste, at klager kunne

komme tilbage på fuld tid.

Klager må her påpege, at tilpasningsforpligtelsen ikke kun handler om fuld tid eller ej.

Tilpasningsforpligtelsen omhandler skånehensyn, hvorefter nedsat tid efter omstændighederne kan være et relevant skånehensyn.

Modsat kan der naturligvis forekomme tilfælde, hvor en person med handicap i forskelsbehandlingslovens forstand kan arbejde fuld tid, men har brug for andre skånehensyn fx tilpasning af opgaver.

Indklagede har meget tydeligt tilkendegivet, at klager forventedes at varetage de nye opgaver på fuld tid.

Der var ingen dialog om, hvordan man kunne tilpasse opgaverne.

Indklagede kan ikke løfte bevisbyrde for at have undersøgt alle muligheder for at fastholde klager i ansættelse.

Allerede fordi indklagede ikke har undersøgt alle muligheder for at fastholde klager, kan indklagede heller ikke dokumentere, at det ville være en uforholdsmæssig stor byrde at tilpasse klagers stilling med relevante skånehensyn.

Afskedigelsen er begrundet med, at der ikke var udsigt til, at klager kunne starte op i sin nye stilling som skolepædagog.

Dette var alene på baggrund af, at indklagede ikke tilpassede stillingen til klagers skånehensyn.

Herudover er klagers ansættelsesområde hele den indklagede kommune.

På den baggrund har indklagede ikke iagttaget tilpasningsforpligtelsen.

Klager gør gældende, at sagen ikke skal afvises, som anført af indklagede.

Sager om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet kan ikke blive behandlet af Ligebehandlingsnævnet, hvis fagforeningen vil føre sagen i det fagretlige system.

Klagers faglige organisation ønskede ikke at føre sagen i det fagretlige system, og den faglige organisation er heller ikke forpligtet hertil.

Klager gør derfor gældende, at klager ikke er afskåret fra at indbringe sagen for Ligebehandlingsnævnet.

Indklagede gør gældende, at sagen skal afvises, da nævnet ikke har kompetence til at behandle sagen.

Klager blev påtænkt afskediget den 30. august 2023 på grund af højt fravær og den manglende mulighed for at komme tilbage til hendes stilling som skolepædagog.

I den forbindelse blev klagers faglige organisation og partsrepræsentant ligeledes orienteret om, at indklagede påtænkte at afskedige klager, og at klagers partsrepræsentant havde mulighed for at forhandle den påtænkte afskedigelse inden for en 3-ugers frist, jf. 18, stk. 4, i Overenskomst for pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv.

Klagers faglige organisation kontaktede indklagede for at få afklaret nogle spørgsmål og anmodede om en forhandling, inden der blev truffet en afgørelse.

Der var efterfølgende en forhandling mellem klagers faglige organisation og indklagede, idet klagers faglige organisation anmodede om dette.

I forhandlingen blev der mellem klagers faglige organisation og indklagede opnået enighed om, at ”Parterne drøftede sagen.

[Indklagede] fastholder, at der indledes en afskedigelse.

[Klagers faglige organisation] har ikke nogen indvendinger imod dette, men det blev aftalt, at såfremt [klager] skulle blive raskmeldt i opsigelsesperioden, vil der ske en drøftelse mellem ledelsen, [klagers faglige organisation] og [klager], hvad der skal ske i den resterende del af opsigelsesperioden”

Der var således enighed om afskedigelsen og enighed om, at klager var sygemeldt på fuld tid.

Endvidere blev klagers faglige organisation og partsrepræsentant orienteret i brev af den 26. september 2024 omkring den endelige afskedigelse.

Til trods for dette har klagers faglige organisation ikke efterfølgende valgt at foretage sig yderligere i afskedigelsessagen, selvom det efter overenskomsten var muligt for klagers faglige organisation at indbringe opsigelsen for et afskedigelsesnævn.

Det er indklagedes opfattelse, at klagen bør afvises af Ligebehandlingsnævnet, idet klagen – og dermed sagen - burde have været afgjort i det fagretlige system, som er et afskedigelsesnævn, der har kompetence til at træffe afgørelser i henhold til bestemmelserne i kapitel 2 i lov om arbejdsretten og faglige voldgifter.

Hvis Ligebehandlingsnævnet finder, at nævnet har kompetence til at behandle sagen, gør indklagede subsidiært gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Det er indklagedes opfattelse, at klagers eventuelle funktionsbegrænsning ikke var af en så lang varighed på afskedigelsestidspunktet, hvor klagers læge anbefalede en optrapningsplan til fuld tid på 13 uger, muligvis lidt længere med de tilpasninger, som indklagede havde iværksat.

Indklagede gør også gældende, at klager ikke var egnet og disponibel til at kunne varetage de primære kerneopgaver, som skolepædagog/AKT-pædagog, idet klager efter en længere delvis sygemelding blev fuldtidssygemeldt fra den 3. august 2023 og var fuldtidssygemeldt indtil udgangen af februar måned 2024.

Klager var ansat som skolepædagog/AKT-pædagog på en skole.

Den 11. januar 2023 startede klager op på arbejdet efter en længere fuldtidssygemelding.

Det aftaltes mellem klagers leder og klager, at hun arbejdede 10 timer om ugen som skolepædagog/AKT-pædagog.

Efter sommerferien i juli 2022 forøgede klager sin ugentlig arbejdstid til 16 timer om ugen.

Til samtale den 29. august 2022 aftaltes det, at klager øgede sin ugentlige arbejdstid til 20 timer om ugen.

I samtalen oplyste klager, at hun gerne ville tilbage på fuld tid.

Fra og med uge 43 i 2022 forøgedes klagers ugentlige arbejdstid til 25 timer.

I den af ledelsen og klager udarbejdede mulighedserklæring den 18. januar 2023 anbefalede lægen den 1. februar 2023 en gradvis optrapning til fuld tid (den ugentlige arbejdstid på skolen er 40 timer) over en periode på 6 måneder.

Lægen anbefalede, at der ikke skete en forøgelse af timetal og kerneopgaver samtidig, men lægen udelukkede dermed ikke, at timetallet kunne forøges, hvis bare der ikke skete yderligere forøgelse i kerneopgaverne.

Kerneopgaver var netop de arbejdsopgaver, som skolepædagog/AKT-pædagog havde med at have samtaler med elever, støtte i undervisningen, vejledning og sparring af kollegaer og forældre.

I foråret 2023 formulerede ledelsen en ny pædagogisk vision, og ledelsen udmeldte, at der fra efteråret 2023 ville der ske en anden tilgang på skolen i forhold til den pædagogiske praksis.

Det gjaldt både for lærer og skolepædagoger/AKT-pædagogernes måde at arbejde på i dagligdagen.

Der var ikke tale om en ny funktion eller nye arbejdsopgaver, men en ændring i den metode, som nogle af opgaverne som skolepædagog/AKT-pædagog skulle løses på.

Den pædagogiske vision og praksis var skabt for at sikre og understøtte, at elevernes læring og trivsel blev så god og optimal som muligt.

Klager indkaldtes til en samtale den 14. juni 2023 som en opfølgning på hendes langvarige, delvise sygemelding og klagers fuldtidssygemelding på dette tidspunkt.

I samtalen den 14. juni 2023 oplyste klager, at hun havde svært ved at være i den faste struktur, som en normal skoledag byder på, og hun var i tvivl om, hvorvidt hun kunne leve op til de forventninger til hendes rolle i det kommende skoleår, men hun ville rigtig gerne, og klager oplyste, at hun rigtig gerne ville tilbage på fuld tid.

Der udfyldtes i forlængelse af samtalen en mulighedserklæring mellem ledelsen og klager, hvoraf klagers arbejdsopgaver blev beskrevet, og der blev udarbejdet et forslag til en plan for optrapning til fuld tid efter skolens sommerferieafvikling.

I mulighedserklæringen anbefalede klagers læge en gradvis optrapningsplan til fuld tid over en periode på 13 uger med mulighed for løbende at vurdere optrapningsplanen.

Det betød, at lægen vurderede, at klager ville kunne komme tilbage på fuld tid ud fra indholdet i mulighedserklæringen.

Den 3. august 2023 sygemeldte klager sig.

Den 7. august 2023 oplyste klager, at hun havde fået det så dårligt, at hun ikke kunne møde på arbejde, men at hun håbede snart at få det bedre.

Til omsorgssamtalen den 25. august 2023 fortalte klager, at en almindelige forkølelse havde slået klagers helbred helt ud af kurs, og at det var det, som skete, når immunforsvaret var helt i bund, og at klager nu havde det så dårligt, at hun slet ikke kunne møde på arbejde.

Det har ikke været muligt at påbegynde en optrapningsplan ud fra mulighedserklæringen, og klager havde ikke fået det bedre, og på den baggrund konstaterede indklagede, at det samlede fravær og den manglende udsigt til, at klager kunne komme tilbage, gav indklagede så store driftsmæssige udfordringer, at indklagede indledte en afskedigelse.

Det fremgår af lægens kommentarer i både mulighedserklæringen attesteret den 1. februar 2023 og mulighedserklæringen attesteret den 23. juni 2023, at det forventedes, at klager kunne komme tilbage til stillingen som skolepædagog/AKT-pædagog på fuld tid.

Klager nævner i sin mail af 26. september 2023, at hun havde fået en stressreaktion, og at hun i samråd med sin læge valgte at sygemelde sig.

Det er indklagedes opfattelse, at klager på afskedigelsestidspunktet ikke kunne anses for at være omfattet af handicapbegrebet i forskelsbehandlingslovens forstand, og at der efter indklagedes opfattelse var tunge driftsmæssige begrundelser for, at indklagede indledte en afskedigelse.

Dette underbygges også kraftigt af, at klager var fuldtidssygemeldt i hele opsigelsesperioden.

Det er indklagedes opfattelse, at sygemeldingen i august måned 2023 ikke udspringer fra det hidtidige sygdomsforløb indtil sommerferien 2023, men derimod af andre årsager.

Der har været afviklet samtaler, og det har været målet, at klager skulle tilbage på fuld tid i sin stilling som skolepædagog/AKT-pædagog.

Der er indhentet lægelig dokumentation, som har understøttet, at klager forventeligt ville kunne vende tilbage til stilling.

Der er lavet hensigtsmæssige tilpasninger, som ligeledes skulle understøtte klager i at kunne vende tilbage på lige vilkår med de andre medarbejdere på skolen.

Men det er ikke lykkedes at få den ønskede progression i, at klager kunne vende tilbage.

Det samlede sygdomsforløb har medført de driftsmæssige udfordringer, som i sidste ende medførte, at indklagede indledte en afskedigelse.

Af de lægelige oplysninger på afskedigelsestidspunktet fremgår, at klagers sygefravær på afskedigelsestidspunktet var af årsager, som ikke havde relation til klagers tidligere sygdomsforløb.

Det fremgår heller ikke af de lægelige oplysninger på afskedigelsestidspunktet, at klager havde en langvarig lidelse.

Derimod vurderede egen læge, at klager godt kunne vende tilbage på fuld tid til sin stilling som skolepædagog ud fra en optrapningsplan, ligesom at det hele tiden var klagers intention, at hun skulle komme tilbage til stillingen som skolepædagog på fuld tid.

Det er indklagedes opfattelse, at der ikke var tale om en ny funktion eller nye arbejdsopgaver efter sommerferien 2023, men en ændring i den metode, som nogle af opgaverne som skolepædagog/AKT-pædagog skulle løses på.

Den pædagogiske vision og praksis var skabt for at sikre og understøtte, at elevernes læring og trivsel skulle blive så god og optimal som muligt.

Derfor var der behov for, at skolepædagog-erne/AKT-pædagogerne kunne følge et fastlagt skema og en fast struktur, som en skoledag i klasserne består af.

Det fremgår af mulighedserklæringen fra juni måned 2023, at lægen ikke afviste, at det var muligt, at klager kunne komme tilbage på fuld tid til stillingen, men derimod vurderede lægen, at genoptrapningsplanen skulle være længere end den genoptrapningsplan, som var foreslået i mulighedserklæringen.

Det har ikke været muligt at følge optrapningsplanen, idet klager sygemeldte sig på fuld tid efter sommerferien, hvor genoptrapningsplanen skulle have været drøftet og iværksat.

Hvis Ligebehandlingsnævnet måtte komme frem til den vurdering, at klagers helbredstilstand er omfattet af forskelsbehandlingslovens regler om handicap, er det indklagedes opfattelse, at klager ikke var egnet og disponibel til at varetage de væsentligste funktioner, som der var i stillingen som skolepædagog/AKT-pædagog, herunder er det indklagedes opfattelse, at der var lavet relevante og nødvendige tilpasninger, som skulle medvirke til, at klager kunne fortsætte i stillingen som skolepædagog/AKT-pædagog på fuld tid.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Kompetence

Indklagede har gjort gældende, at Ligebehandlingsnævnet ikke har kompetence til at behandle klagen.

Indklagede har henvist til, at det af Overenskomst for pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv. fremgår, at klagers faglige organisation havde mulighed for at indbringe sagen gennem det fagretlige system.

Det er nævnets vurdering, at overenskomstens bestemmelse om tvister ved afskedigelse ikke afskærer klager fra at indbringe sagen for Ligebehandlingsnævnet.

Ligebehandlingsnævnet vurderer herefter, at Ligebehandlingsnævnet kan behandle klagen.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Forskelsbehandlingsloven

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Den 30. april 2021 blev klager testet positiv med COVID-19.

Det fremgår af speciallægeerklæring fra 2023, at klager udviklede senfølger efter smitte med COVID-19 i form af symptomer som hovedpine, lys- og lydoverfølsomhed, kognitiv funktionsnedsættelse, træthed, samsyn- og balanceudfordringer, fysisk svækkelse, søvnproblemer og tinnitus.

Skaden er anerkendt som en arbejdsskade.

Klager var fuldtidssygemeldt fra oktober 2021 til januar 2022, hvorefter klager startede med at arbejde 10 timer om ugen.

I løbet af 2022 blev klagers timeantal trappet op til 25 timer om ugen.

Den 18. januar 2023 skønnede klagers læge, at klager eventuelt kunne arbejde fuld tid seks måneder senere, og der blev udarbejdet en genoptrapningsplan den 27. februar 2023.

Den 14. juni 2023 skønnede lægen, at klager eventuelt kunne arbejde fuld tid 13 uger senere, men at det godt kunne vare længere tid.

På baggrund af sagens oplysninger vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Den 26. september 2023 blev klager afskediget fra sin stilling som skolepædagog.

Afskedigelsen blev begrundet i klagers høje fravær og den manglende udsigt til, at klager kunne vende tilbage til sin stilling inden for den nærmeste fremtid.

Nævnet lægger til grund, at klagers sygefravær i hvert fald i størstedelen af 2023 helt eller delvist var begrundet i klagers handicap.

Af referat af omsorgssamtale af 25. august 2023 fremgår, at indklagede havde brug for, at klager arbejdede fuld tid, ligesom indklagede havde behov for, at klager kunne følge et fast skema.

Da dette ikke harmonerede med klagers situation, indledte indklagede en afskedigelsessag.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, herunder at indklagede har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a.

Arbejdsgivers pligt til at foretage tilpasninger

Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse.

Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Det er en forudsætning for indklagedes tilpasningsforpligtelse, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand.

Klager har bevisbyrden herfor.

Det er på baggrund af sagens oplysninger nævnets vurdering, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kan eksempelvis være tilpasning af arbejdspladsen, arbejdsmønstre eller opgavefordelingen eller nedsættelse af arbejdstiden.

Ved vurderingen af, om relevante tilpasningsforanstaltninger vil indebære en uforholdsmæssig stor byrde, tages der navnlig hensyn til de omkostninger, der vil være forbundet hermed, virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentligt tilskud eller anden støtte.

Indklagede har bevisbyrden for, at forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning er opfyldt.

Der stilles ikke krav om fortsat ansættelse af en person, der - uanset hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger, der ikke udgør en uforholdsmæssig stor byrde - ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med den pågældende stilling.

Efter sagens oplysninger lægges det til grund, at indklagede i en periode traf tilpasningsforanstaltninger ved at udarbejde en genoptrapningsplan for klager og tilpasse klagers arbejdsopgaver, herunder at klager havde opgaver med enkelte elever eller små grupper, og at der var pauser mellem de forskellige opgaver.

Klager havde i denne periode begrænsede opgaver i klasserne.

Det er nævnets vurdering, at indklagede ikke i tilstrækkelig grad har iagttaget sin tilpasningsforpligtelse forud for afskedigelsen af klager.

Nævnet har særlig lagt vægt på, at det ikke fremgår af sagens oplysninger, hvorfor klager blandt de fire inklusionspædagoger blev valgt til at skulle tilbage til at arbejde i klasserne.

Det synes ikke at have været overvejet, om klager kunne overgå til en fast deltidsstilling.

Endelig er der ikke oplysninger om, hvorvidt indklagede forud for afskedigelsen har undersøgt og eventuelt afprøvet muligheden for at omplacere klager til en ledig stilling hos indklagede med henblik på at bibeholde klager i ansættelse.

Nævnet vurderer også, at indklagede ikke har godtgjort, at klager – uanset hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger - ikke var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i sin stilling som skolepædagog.

Nævnet har lagt vægt på, at klager forinden ændringen af tilgangen til pædagogernes arbejdsopgaver havde arbejdet 25 timer om ugen i en længere periode.

Indklagede har dermed ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet i forskelsbehandlingsloven ikke er blevet krænket.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 360.000 kr., svarende til omkring ni måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 360.000 kr. til klager med procesrente fra den 24. april 2024, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

Enkeltbarns indsatser

•

Små grupper

•

Klassemøder/klasseinterventioner

•

Andet

•

I første omgang øges belastningerne indenfor det nuværende timetal -> færre pauser samt opgaver indenfor alle kategorierne

•

Dernæst fastholdes opgavetyperne og timetallet øges

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2 a om tilpasning

•

§ 7, stk. 1, om godtgørelse

•

§ 7 a om delt bevisbyrde