Legislator Case Law & Legislation
W20260922925 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - uanset handicap - kommuner - ej medhold

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

KEN#LOKDOK23 2026 9229 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - uanset handicap - kommuner - ej medhold

KEN#LOKDOK23 2026 9229 Valid

J.nr. 25-16594

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med en synsnedsættelse, klagede over sit praktiksted (indklagede).

Kvinden mente, at praktikstedet havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at praktikstedet den 7. februar 2025 afskedigede kvinden fra sin stilling som pædagogstuderende i forbindelse med praktik på pædagogstudiet.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som tydede på, at kvinden var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet havde herved lagt vægt på praktikstedets oplysninger om, at årsagen til afskedigelsen var kvindens manglende agtpågivenhed, og fordi kvinden bragte børnenes sikkerhed i fare.

Nævnet havde derudover lagt vægt på, at kvinden ikke i tilstrækkelig grad havde påvist en sammenhæng mellem de observationer, som førte til afskedigelsen af kvinden, og kvindens synsnedsættelse.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

KEN#LOKDOK23 2026 9229 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede kommune den 7. februar 2025 afskedigede klager fra sin stilling som pædagogstuderende i forbindelse med praktik på pædagogstudiet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede den 7. februar 2025 afskedigede klager fra sin stilling som pædagogstuderende.

Sagsfremstilling

Klager har fremlagt lægelige oplysninger af 2. juli 2024, hvoraf fremgår bl.a.

”[Klager] var tilmeldt Synsregistret som barn, da hun som følge af en infektion som spæd har nedsat syn.

[Klagers] syn blev målt i 2021 til 0,2 på begge øjne med bedst mulig brillekorrektion.

Kontrastsynet blev vurderet med Pelli Robson til 1,65 LogCS, som er let nedsat i forhold til [klagers] alder.

Synsfelterne blev vurderet i 2019 med Goldman perimetri, og var indenfor normalområdet til siderne og nedadtil.

[Klagers] synsfunktion lå således over grænsen for social blindhed, og kan bedst klassificeres som svagsynethed i forhold til den ’danske social klassifikation for synsnedsættelse’.

Det forventes ikke at [klagers] synsnedsættelse vil udvikle sig i fremtiden.

”

Den 1. december 2024 blev klager ansat i 1. lønnet praktik i en tidsbegrænset stilling som pædagogstuderende hos indklagede.

Den 15. januar 2025 blev der holdt en anvisende samtale mellem klager og indklagede.

Af referatet herfra fremgår bl.a.

”Der er indkaldt til samtalen for at drøfte nogle episoder fra praksis, hvor kollegaer og jeg som leder bliver usikker på børnenes sikkerhed i [klagers] varetægt.

…

Når beskrivelserne giver anledning til, at vi har denne samtale, skyldes det i særdeleshed børnenes alder, når det er vuggestuebørn.

Børnene i den alder er helt afhængig af, at der er voksne omkring dem, som kan yde omsorg for dem, imødekomme deres behov selvom de ikke kan italesætte dem, samt tage vare på deres tryghed og sikkerhed ved hele tiden at være opmærksomme på både det enkelte barn og børnegruppen.

[Klagers] beskrivelse

Det var for at nå blespanden, og [klager] bekræfter at det er sket.

Hun fortæller at have fået fokus på at have en hånd på barnet og sikre sig at blespanden er tæt på, inden hun går i gang med bleskiftning, så hun ikke skal flytte sig.

[Klager] giver udtryk for at være ked af situationen.

[Klagers] beskrivelse

[Klager] beskriver, at hun troede at den var spændt fast, og bekræfter at det er foregået.

Hun fortæller at hun ikke havde set, stigen var med kroge der skulle sættes fast på krybben, og hun tror at hun måske pga.

sit synshandicap havde svært ved at se det i kryberummet, som er lidt mørkt.

[Klager] giver udtryk for at være ked af det, og at hun tænker over det nu.

[Klagers] beskrivelse

[Klager] har ikke tænkt over det som en vigtig del af det pædagogiske arbejde.

[Klager] forklarer, at hun grundet sit synshandicap ikke kan aflæse børnenes mimik på afstand.

Pga.

synshandicappet har hun rigtig god hørelse, men har svært ved at skelne lydene ift.

hvad hun skal reagere på.

I den forbindelse fortæller [klager], at hun også har reageret på stuen på et barns lyd, hvor en kollega fortæller hende, at barnet griner og ikke græder, hvilket [klager] ikke kan høre og ikke kunne se barnets ansigtsudtryk.

[Klager] forklarer, at det er særligt svært for hende, når en større børnehavegruppe er på legepladsen, hvor afstanden både bliver større, der er flere lyde samt flere børn.

Det er nemmest for hende, når hun er sammen med en gruppe børn på 3-4 børn ved en bordaktivitet.

I øvrigt

[Klager] fortæller om en episode, hvor hun har glemt at lægge dyne over et barn, som hun har puttet men ikke fortæller det på stuen, fordi hun synes det er flovt at lave sådan en fejl.

[Klager] er særlig bekymret for bleskift af børnene, fordi hun ikke er sikker på om hun får gjort barnet helt rent, da det er svært at se.

[Klager] fortæller, at synet svinger meget uden varsel.

Hun har derudover en sygdom, som gør at hun kan besvime ind imellem, men hun kender typisk tegn på disse dage, så hun melder sig syg.

[Klager] fortæller, at hun har ønsket praktik indenfor social/special, men fik at vide at det kunne hun ikke få, og det blev derfor i dagtilbud i stedet.

Opfølgning/aftaler

Særligt den sidste episode er svær at håndtere.

Hvad skal der til for at undgå, at det gentager sig?

[Klager] gør opmærksom på, at hun har mulighed for støttetimer, der kan hjælpe hende i praksis.

Som leder har ut.

dog svært ved at se, hvordan dette kan forenes i praksis, når synet netop svinger meget, for hvilke situationer og på hvilke tidspunkter i løbet af dagen, vil denne støtte i så fald skulle sættes ind?

[Klager] gør opmærksom på, at hun grundet sit handicap ikke kan stilles de samme forventninger på en arbejdsplads som andre medarbejdere.

Vi drøfter, om det kan være relevant at tænke en anden aldersgruppe ind, hvor risikoen for det enkelte barn ikke er lige så stor, som drøftet indledningsvist.

Dette er [klager] ikke interesseret i, hun har tidligere været i praktik i børnehave og ønsker ikke dette igen, ligesom hun ikke har interesse i skolebørn.

Vi aftaler også, at ut.

indkalder [klager] til en opfølgning, da vi skal følge op på, at vi i løbet af de næste 14 dage oplever en forbedring i praksis.

”

Den 28. januar 2025 modtog klager et brev fra indklagede om påtænkt afskedigelse.

Den 3. februar 2025 modtog klager en besked fra sin faglige organisation, hvoraf fremgår bl.a.

”Jeg kan bekræfte, at jeg d. 29. januar har ringet og spurgt leder […] om der stadig er mulighed for at du kan ompladseres til en anden aldersgruppe som det nævnes i referatet af 15. januar.

[Leder] svarede at da du gav udtryk for dat det havde du prøvet og ikke var interesseret i det.

Er tilbuddet ikke mere gældende.

”

Den 7. februar 2025 modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”[Indklagede] har modtaget dine 3 høringssvar på baggrund af påtænkt opsigelse.

Der er ikke så meget nyt i høringssvarene, som ikke har været drøftet tidligere.

I forhold til blespanden er der intet i vejen for, at du kunne flytte blespanden inden du begynder bleskift.

Det er [indklagedes] opfattelse, at når [klager] har spurgt efter hjælp, har hun fået den hjælp hun har anmodet om.

Under din ansættelse ved [dagtilbud] har det blandt andet være forslået, om det ikke var bedre om du gennemgik din uddannelse med ældre børn eks.

Børnehavebørn eller skolebørn, men det afviser du, da du tidligere har haft med børnehavebørn, og det siger dig ikke noget at skulle arbejde med skolebørn, selvom det er bl.a. bleskift du oplyser, volder dig problemer, ville det kunne afhjælpes med børn der er ældre end vuggestuebørn.

Grunden til der blandt andet ikke er indkaldt til opfølgningssamtale var, at der efter mødet den 15. januar 2025 igen er sket en hændelse i forbindelse med at lægge børne til middagslur.

”

Senere samme dag modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Jeg kan herved meddele, at [indklagede] har truffet beslutning om at opsige dig fra dit ansættelsesforhold som pædagogstuderende ved [indklagede] ved [dagtilbud], med baggrund i bristede forventninger.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 7. februar 2025.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 81.148,05 kr. svarende til 9 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager har gjort opmærksom på sit synshandicap fra starten af praktikforløbet.

Klager har ikke modtaget den støtte i form af personlig assistance, som hun har efterspurgt af indklagede.

Klager fik afslag på at anvende sin mobiltelefon som hjælpemiddel.

Indklagede har ikke foretaget en undersøgelse af muligheder for støtte forud for afskedigelsen.

Indklagede har fremsat principal påstand om frifindelse og subsidiær påstand om en godtgørelse, der ikke overstiger 6 måneders løn.

Klager var ikke kompetent, egnet og disponibel.

Arbejdet med børn i aldersgruppen 10 måneder til 2 år og 11 måneder kræver særlig agtpågivenhed, således at børnenes sikkerhed og trivsel ikke bringes i fare med de dertil følgende store konsekvenser, en sådan manglende agtpågivenhed kan føre til.

Klager havde tilsidesat børns sikkerhed i forbindelse med bleskift.

Klagers tilsidesættelse af sikkerheden har intet med klagers nedsatte syn at gøre.

Klager vendte ryggen til et vuggestuebarn, som var liggende på et puslebord.

Derudover havde klager ikke spændt stigens ”kroge” fast på en krybbe.

Desuden var der bekymringer om klagers manglende opmærksomhed over for børnene.

Den 27. januar 2025 blev det konstateret, at klager ikke havde spændt selen i begge sider i forbindelse med putning af et barn i en barnevognskrybbe.

Klager tilsidesatte igen sikkerheden, og forglemmelsen kan ikke tilskrives klagers nedsatte syn.

Herefter igangsatte indklagede afskedigelse af klager.

Afskedigelsen er ikke begrundet i klagers handicap.

Afskedigelsen er alene begrundet i klagers manglende agtpågivenhed, og fordi klager bragte børnenes sikkerhed i fare.

Forventningerne til klager var således bristede, da klager ikke bestred de absolut nødvendige kvalifikationer til at varetage stillingen som pædagogstuderende.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Den 7. februar 2025 blev klager afskediget fra sin stilling som pædagogstuderende i forbindelse med praktik på pædagogstudiet hos indklagede grundet bristede forventninger.

Nævnet vurderer, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som tyder på, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet har herved lagt vægt på indklagedes oplysninger om, at årsagen til afskedigelsen var klagers manglende agtpågivenhed, og fordi klager bragte børnenes sikkerhed i fare.

Nævnet har derudover lagt vægt på, at klager ikke i tilstrækkelig grad har påvist en sammenhæng mellem de observationer, som førte til afskedigelsen af klager, og klagers synsnedsættelse.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

KEN#LOKDOK23 2026 9229 Valid

-

Der er oplevet en episode, hvor [klager] vender/flytter sig væk fra et af de yngre børn på puslebordet for at vaske hænder

KEN#LOKDOK23 2026 9229 Valid

-

Der beskrives en situation, hvor [klager] ikke får sat stigens ”kroge” fast på krybben, da et barn skal kravle derop.

KEN#LOKDOK23 2026 9229 Valid

-

Det bliver bemærket, at [klager] bliver optaget af legen med ét barn og ikke stopper evt.

konflikt bag hende eller har opmærksomhed på de andre børn.

Kollega kan se det fra badeværelset og sætter ord på, at [klager] skal have ansvar for de øvrige børn og overblik over dem også.

KEN#LOKDOK23 2026 9229 Valid

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2026 9229 Valid

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →