Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - ej medhold

J.nr. 24-54043

En kvinde (klager) klagede over sit forsikringsselskab (indklagede).

Kvinden mente, at forsikringsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun fik afslag på forsikringsdækning af en skade opstået efter fødsel.

Kvinden blev efter fødslen diagnosticeret med grad 2 cystocele og grad 2 nedsynkning af livmoderhalsen.

Forsikringsselskabet begrundelse afslaget med, at der ikke i de lægelige oplysninger var oplysninger om, at klagers skade var opstået som følge af en pludselig hændelse.

Nævnet vurdererede, at kvinden ikke med det oplyste havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede forsikringsselskab afslog at dække klagers skade i forbindelse med fødsel.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at indklagede afslog at dække klagers skade i forbindelse med fødsel.

Sagsfremstilling

Klager havde tegnet en privat ulykkesforsikring hos indklagede.

Klager fødte sit andet barn den 8. november 2016.

Klager blev efter fødslen diagnosticeret med grad 2 cystocele og grad 2 nedsynkning af livmoderhalsen.

I marts 2020 blev klager opereret for nedsunket livmoder og nedsunket livmoderhals.

Klager anmeldte den 21. november 2021 til indklagede, at hun i 2016 havde pådraget sig en fødselsskade.

Den 16. august 2022 modtog klager et afslag på anerkendelse af skaden fra indklagede.

Afslaget fremgår bl.a.

”…

Ulykkesforsikringen dækker følger efter ulykkestilfælde.

Ved ulykkestilfælde mener vi en pludselig hændelse, der forårsager personskade.

Det anmeldes at du i november 2016 pådrager dig en fødselsskade, idet der under fødslen, bliver revet muskulatur over, i venstre side, hvilket har givet dig cystocele og nedsynkning og uterus og columna.

Vi har gennemgået de lægelige oplysninger, herunder fødselsjournalen.

Af journalerne, fremgår det ikke nogle steder, at muskulaturen er revet over.

Det beskrives derimod, at du har født vaginalt 3 gange.

Efter anden fødsel i 2016 har du fået nedsynkning af livmoderhalsen og cystocele.

Efter tredje graviditet er generne stadig til stede.

Der tilbydes operation herefter og efter operationen er der ingen opfølgende notater.

Da der ikke er tale om en ulykke, kan vi desværre ikke dække din skade.

…”

Den 28. oktober 2022 fastholdt indklagede sit afslag.

Det fremgår af indklagedes brev

”…Vi har modtaget din klage i forbindelse med vores afvisning af din skade.

Du anmelder at du som følge af dine fødsler har fået konstateret rectocele og cystocele.

Du oplyser at have gener som følge af disse i form af tyngdefornemmelse, manglende støtte i bækkenet, smerter samt tyngde fornemmelse.

Af dine lægelige akter fremgår det, at du ved første fødsel ikke oplever nedfaldsgener grundet retocele samt cystocele.

Det et noteret, at du efter anden fødsel fødsel har fået konstateret en lille nedsynkning af livmoderhalsen i mindre grad.

Det er noteret, at du får tilbudt en operation mod det.

Efter 3. graviditet er generne stadig til stede og nedsynkningen er værre end ved anden fødsel.

Der er ikke nævnet noget omkring et ulykkestilfælde, hverken ved anden eller tredje fødsel.

Der er ikke noteret noget omkring en overrivning af en muskel, men derimod en nedsynkning, som i nogen tilfælde kan forbedres ved en operation, som vi kan se at du allerede har fået tilbudt efter 2. anden fødsel/graviditet.

Jævnfør dine forsikringsvilkår dækker ulykkesforsikringen følger efter et ulykkestilfælde.

Ved et ulykkestilfælde forstår vi en pludselig hændelse som forårsager en personskade.

En hver skade, sygdom eller lidelse som opstår over tid er ikke dækket af forsikringen.

Af dine journaler er det ikke nævnt noget omkring et ulykkestilfælde som skulle være opstået efter dine fødsler.

Det er noteret, at du har fået konstateret rectocele og cystocele som følge af dine graviditeter og fødsler.

Alene dette opfylder ikke krævet om, at der skal være sket en pludselig hændelse som forårsager en personskade.

Vi er klar over, at du har fået stille disse diagnoser, og at du har gener tilfølge.

Dog skyldes de ikke et ulykkestilfælde og derfor kan vi ikke tilbyde at dække "skaden eller diagnoserne”

…”

Den 19. april 2023 henvendte klagers partsrepræsentant sig til indklagede og anmodede indklagede om at genoverveje afslaget på anerkendelse af klagers skade.

Den 21. juni 2023 fastholdt indklagede sit afslag på ny.

Af indklagedes brev fremgår

”…

I relation til ulykkesforsikringen så er det en betingelse at skadelidte har været udsat for en pludselig hændelse, der forårsager personskade.

Det er skadelidte der har bevisbyrden for at der er sket en ulykke.

[Indklagede] har i samråd med vores interne lægekonsulent vurderet, at det lægelige materiale ikke indeholder oplysninger om et ulykkestilfælde.

I journalmaterialet fra fødslen i 2016 er der ingen oplysninger om, at der skete en bristning.

Ved de efterfølgende undersøgelser i august 2019 konstateres der muligvis en lille defekt på en muskel, men vores lægekonsulent vurderer, at skadelidtes gener i form af cystocele og nedsynkning ikke med overvejende sandsynlighed er en følge af denne defekt.

Skadelidtes gener er mest sandsynligt opstået på grund af længerevarende belastning af bækkenbunden, særligt grundet flere graviditet og fødselsforløb, men muligvis også på grund af mangeårig forstoppelse.

Da skadelidtes gener således ikke er forårsaget af en pludselig hændelse, er der ikke tale om en ulykke i forsikringsbetingelsernes forstand.

På den baggrund mener vi at afslaget er korrekt.

Vi henviser til, at skadelidte kan klage til Ankenævnet for Forsikring.

[Indklagede] har behandlet skaden som en hvilken som helst anden skade og har ikke begrundet afslaget med graviditets eller fødselsskader, men alene vurderet om der er er sket en ulykke, hvorfor [indklagede] mener, at der ikke er sket diskrimination i strid med Ligebehandlingsloven og dermed mener [indklagede] ikke, at skadelidte er berettiget til en godtgørelse jf. Ligebehandlingsloven og Ligebehandlingsnævnets afgørelse fra 3. februar 2022.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 24. maj 2024.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 40.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagedes afslag på forsikringsdækning var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod direkte diskrimination på grund af køn følger af ligestillingslovens § 2, stk. 2.

Enhver ringere behandling af kvinder på grund af graviditet og moderskab udgør direkte forskelsbehandling.

Beskyttelsen bygger på graviditetsdirektivet 92/85/EØF, som fastslår, at kvinder er en særlig risikogruppe, som skal sikres deres sikkerhed og sundhed.

Det følger blandt andet af EU-Domstolens afgørelse i C-177/88, Dekker, at enhver negativ diskrimination af kvinder i forbindelse med graviditet, fødsel og barselsorlov er direkte diskrimination på grund af køn, uden det forudsættes, at der er en hypotetisk sammenligningsperson, som ellers normalt er et krav.

For direkte forskelsbehandling gælder, at forskelsbehandlingen ikke kan retfærdiggøres – til forskel for indirekte forskelsbehandling, som kan være lovligt, hvis forskelsbehandlingen er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Enhver form for negativ forskelsbehandling af kvinder i forbindelse med graviditet, fødsel og barselsorlov er direkte diskrimination, uden at det forudsættes, at der er en sammenligningsperson, samt at forskelsbehandlingen aldrig kan retfærdiggøres.

Kvinder har således en særlig beskyttelse i den periode, hvor de er gravide, føder og er på barselsorlov (14 uger efter fødslen).

I andre situationer foreligger der kun direkte kønsdiskrimination, hvis en person på grund af køn bliver behandlet ringere, end en anden person ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Dermed adskiller den diskriminationsretlige vurdering i sager om graviditet, fødsel og barselsorlov sig fra andre sager, fordi man skal inddrage de særlige forhold, der gør sig gældende i denne periode for kvinder, hvilket i sagens natur ikke kan sidestilles med andre situationer.

I modsætning hertil vil forskellig behandling på grund af andre fysiologiske forskelle mellem mænd og kvinder ikke udgøre ulovlig forskelsbehandling, idet der ikke er tale om tilsvarende situationer.

Det fremgår specifikt af EU-Kommissionens retningslinjer på forsikringsområdet, at forsikringsprodukter rettet mod prostatakræft og/eller livmoderkræft ikke vil være udtryk for forskelsbehandling, mens det eksplicit er forbudt at tilbyde forsikringsprodukter for graviditet og barsel.

Graviditet og fødsel nyder altså en særlig beskyttelse, og man kan ikke sammenligne graviditet med andre fysiske forskelle mellem mænd og kvinder, f.eks. prostatakræft.

Sammenfattende gælder, at en diskriminationsretlig vurdering i relation til graviditet og fødsel adskiller sig fra den almindelige vurdering, fordi der ikke findes tilsvarende situationer.

Der skal derfor tages højde for, at forskellige situationer ikke må behandles ens.

Det skal ske med inddragelse af EU-rettens gentagende anerkendelse af, at gravide og fødende kvinder er en særlig risikogruppe, hvor det skal sikres, at de ikke får en dårligere behandling.

Det er klagers vurdering, at indklagede ikke har iagttaget ligebehandlingsprincippet ved at behandle klagers fødselsskade som enhver anden skade, og dermed har indklagede behandlet forskellige situationer ens under de generelle forsikringsvilkår.

Klager har fået afslag på forsikringsdækning for en skade, som kun fødende kvinder kan få.

Det er klagers opfattelse, at et afslag på forsikringsdækning uden tvivl udgør dårligere behandling i lovens forstand.

Det fremgår udtrykkeligt af indklagedes afslag, at indklagede har behandlet klagers skade som en hvilken som helst anden skade.

Graviditets- og fødselsrelaterede ulykker kan ikke sammenlignes med andre typer af ulykker.

Derfor er det også udtryk for diskrimination at behandle dem efter de samme forsikringsvilkår som andre, når det fører til dårligere behandling.

Et pludselighedsbegreb tager ikke højde for den særlige situation og tilstand, som klager befandt sig i – og som er beskyttet efter loven – da begivenheder under fødsler oftest vil strække sig over længere tid.

Klager lægger i den forbindelse vægt på, at indklagede i sin forsikringsretlige begrundelse blandt andet lagde vægt på, at ”[Klagers] gener mest sandsynligt er opstået på grund af længerevarende belastning af bækkenbunden, særligt grundet flere graviditets- og fødselsforløb.

”

Denne forsikringsretlige begrundelse er med til at understrege, at anvendelse af pludselighedskravet uden inddragelse af klagers særlige graviditets- og fødselsrelaterede omstændigheder fører til forskelsbehandling.

Fordi fødselsskader hverken kan eller skal sammenlignes, bør forsikringsdækning ikke være afhængig af, hvordan fødslen gennemføres, og hvor hurtigt fødslen gennemføres.

Indklagede lægger også vægt på, at skaden er opstået på grund af længerevarende belastning af bækkenbunden, særligt grundet flere graviditet og fødselsforløb.

Indklagedes begrundelse betyder, at klager ville have haft en bedre forsikringsdækning, hvis hun ikke havde været gravid forud for skaden.

Graviditet må ikke føre til dårligere behandling, og man kan ikke sidestille graviditet med sygdom.

I afgørelse nr. 9239 af 20. marts 2024 fra Ligebehandlingsnævnet fremgår, at ”et forsikringsselskabs henvisning til, at skaden skete efter en langvarig belastning, må anses for en henvisning til klagers graviditet og fødsel.

” I afgørelsen lægger nævnet herefter til grund, at ”klager på den baggrund har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klageren er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

”

Samlet set er det klagers vurdering, at klager har fået en ringere behandling i forbindelse med sin graviditet og fødsel, hvad angår dækning under sin ulykkesforsikring.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Klageren anmeldte den 21. november 2021 til indklagede, at hun under fødsel i november 2016 havde pådraget sig en fødselsskade.

Det var anden gang, klager fødte et barn.

Ifølge skadeanmeldelsen blev der under fødslen revet en muskulatur over i venstre side, hvilket gav cystocele (grad 2) og nedsynkning af uterus collum (grad 2).

Indklagede indhentede som led i sagsbehandlingen alle de lægelige oplysninger, som det var muligt at tilvejebringe.

Indklagede har imidlertid ikke kunnet se oplysninger om, at muskulaturen skulle være blevet revet over i forbindelse med fødsel.

Derimod beskrives det i lægejournalerne, at klager har født vaginalt tre gange.

Ved første fødsel oplevede klageren ikke nedfaldsgener som følge af rektocele eller cystocele.

Det er noteret, at klageren efter den anden fødsel fik konstateret en lille nedsynkning af livmoderhalsen i mindre grad.

Klager fik i den forbindelse tilbudt en operation.

Efter tredje graviditet var generne stadig til stede, og nedsynkningen var værre end ved den anden fødsel.

Efter det oplyste blev klageren efter den anden fødsel tilbudt en operation, hvorefter hun i marts 2020 blev opereret for nedsunket livmoder og nedsynkning af livmoderhalsen.

De lidelser, som klager kræver forsikringsdækket under ulykkesforsikringen, omfatter efter det oplyste: Cystocele (nedsænket livmoder, som er synlig uden for skedeåbningen), nedsynkning af collum (livmoderhalsen) og muskulære smerter i maveregionen.

Efter nøje gennemgang af alle de lægelige oplysninger har indklagede måttet konkludere, at der ikke ses nogen dokumentation for, at de gener, som klager efter fødslerne lider af, er forårsaget ved en pludselig hændelse.

Der foreligger således ikke oplysninger om nogen pludselig hændelse i forbindelse med fødslen i 2016.

For fuldstændigheds skyld bemærkes, at der heller ikke foreligger oplysninger om nogen anden pludselig hændelse, der har forårsaget de pågældende lidelser.

Da sikrede derfor ikke har løftet bevisbyrden for, at der foreligger en forsikringsdækket begivenhed, har indklagede – helt i overensstemmelse med forsikringsretlig praksis – afvist, at der kan tilkomme klager erstatning i henhold til ulykkesforsikringen.

Det følger af ligebehandlingslovgivningen, at forsikringsselskabet er forpligtet til ikke at behandle kvinder ringere ved vurderingen af skader, der skyldes graviditet og fødsel, ved sammenligning med en person af andet køn i en tilsvarende situation.

Ved en tilsvarende situation må der i en sag som den foreliggende sammenlignes med tilsvarende fysiske skader, som ikke er opstået i forbindelse med fødsel, med det formål at sikre, at skader behandles lige.

Loven indebærer således ikke, at forsikringsselskabet skal fravige sine forsikringsbetingelser alene som følge af, at skaden er indtrådt i forbindelse med graviditet og fødsel.

Indklagede er derfor berettiget til at anvende forsikringsaftalens dækningsbetingelser og -undtagelser, uanset om den konkrete skade er indtruffet i forbindelse med en fødsel eller på anden måde.

Dette gælder også anvendelse af definitionen af begrebet ulykkestilfælde.

Det bemærkes blot for fuldstændigheds skyld, at indklagede i denne sag har anvendt den definition af ulykkestilfælde, der anvendes af så godt som alle danske forsikringsselskaber i dag.

Ligebehandlingslovgivningen afskærer ikke et forsikringsselskab fra at fastsætte generelle vilkår for ulykkesforsikringer, der begrænser forsikringsdækningen i særlige situationer, under den forudsætning, at begrænsningen ikke indebærer en forskellig dækning for mænd og kvinder.

Fastsættes der i en ulykkesforsikring vilkår, der nærmere definerer, hvornår dækning opnås, vil sådanne generelle vilkår derfor ikke kunne tilsidesættes, uanset om det får den betydning, at der i særlige konkrete situationer ikke kan opnås dækning for en kvinde i forbindelse med fødsel – eller en mand i særlige situationer ikke kan opnå dækning.

Som udgangspunkt har det således ingen betydning for dækningen, om den pågældende hændelse er indtrådt under graviditet, fødsel, sportsudøvelse eller havearbejde.

En kvinde er både under graviditet og i forbindelse med fødsel dækket af en ulykkesforsikring på nøjagtig samme vilkår, som enhver anden sikret vil være.

Det bemærkes, at positiv særbehandling af sikrede personer med kønsspecifikke lidelser ville indebære en negativ forskelsbehandling af sikrede med kønsneutrale lidelser og skadeforløb.

Dette ville stride mod det grundlæggende princip om forsikringsselskabernes ret til at begrænse dækningen med vilkår, der helt objektivt omfatter såvel mænd som kvinder.

Den forsikringsretlige vurdering af denne sag hviler på en individuel og konkret vurdering af sagen ganske som vurderingen af enhver anden skade, der anmeldes under ulykkesforsikringen.

Allerede fordi der ikke er påvist en konkret hændelse, der efter klagers opfattelse skulle kunne anses som en "pludselig hændelse" i forsikringsretlig forstand, giver det ikke mening at antage, at indklagedes afvisning af forsikringsdækning i denne sag skulle være udtryk for en forskelsbehandling af klageren som følge af hendes køn.

Uanset om forsikringstageren er en mand eller kvinde vil en skade, der er anmeldt til ulykkesforsikringen, blive afvist, når forsikringstageren ikke kan godtgøre, at en konkret pludselig hændelse har forårsaget skaden.

Selve det forhold, at en kvinde i forbindelse med fødsel pådrager sig en helbredsmæssig lidelse, er selvsagt ikke ensbetydende med, at afslag på forsikringsdækning er udtryk for en negativ forskelsbehandling.

Fastholdelse af denne grundlæggende forsikringsretlige forudsætning for dækning er ikke udtryk for negativ forskelsbehandling, men er tværtimod et kønsneutralt grundvilkår for forsikringsdækning.

Det er ikke korrekt, når klager tilsyneladende antager, at den juridiske anvendelse af det forsikringsretlige begreb "pludselig hændelse" skulle være anderledes i relation til skader opstået i forbindelse med fødsel end ved den juridiske behandling af andre anmeldte skader.

Det er heller ikke korrekt, når klager hævder, at det forsikringsretlige pludselighedsbegreb bør ændres således, at det tager højde for den særlige situation og tilstand, som sikrede befandt sig i.

Det er tværtimod fastslået af Ankenævnet for Forsikring ved flere lejligheder, at det forsikringsretlige pludselighedsbegreb i ulykkesforsikringens forstand er kønsneutralt, og at forsikringsselskaberne er berettiget til at afgøre spørgsmålet om forsikringsdækning i overensstemmelse med den gængse anvendelse af det forsikringsretlige pludselighedsbegreb.

Der er derfor heller ikke retligt belæg for anbringendet om, at klager skulle have fået en dårligere behandling i forbindelse med sin graviditet og fødsel i relation til ulykkesforsikringen.

Klager har henvist til, at indklagede i en skrivelse bl.a. har lagt vægt på, at klagers gener mest sandsynligt er opstået på grund af længerevarende belastning af bækkenbunden, særlig grundet flere graviditets- og fødselsforløb.

Et forsikringsselskab er i sagens natur nødt til at forholde sig til, om de forsikringsretlige kriterier for en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed – i dette tilfælde et ulykkestilfælde – er opfyldt.

Denne vurdering af, om de forsikringsretlige forudsætninger for dækning er opfyldt, må nødvendigvis indgå i forsikringsselskabets begrundelse over for sikrede, hvis selskabet efter sin vurdering af sagen finder, at den anmeldte skade må afvises som værende ikkedækningsberettiget.

Der er tale om, at indklagede efter en vurdering af den konkrete sag baseret på gældende forsikringsretlige principper har fundet, at sikrede ikke har løftet bevisbyrden for, at der foreligger en dækningsberettiget forsikringsbegivenhed, dvs. et ulykkestilfælde defineret som en "pludselig hændelse".

Det bestrides således, at det forhold, at forsikringsselskabet henviser til faktuelle forhold, der er relevante for den korrekte forsikringsretlige subsumption og afgørelse, kan henføres til "faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling", jf. herved ligestillingslovens § 2, stk. 5.

Klager har henvist til, at Ligebehandlingsnævnet i afgørelsen KEN 9239

af 20. marts 2024 nævner, at det indgik i det pågældende forsikringsselskabs begrundelse, at skaden skete "efter en langvarig belastning og ikke som en pludselig opstået hændelse".

Klager undlader imidlertid at oplyse, at det længere nede i Ligebehandlingsnævnets begrundelse fremgår, at forsikringsselskabet i forbindelse med afvisning af skaden anførte: "En bristning er (uanset omfanget) en kendt risiko ved en fødsel, og bliver rent forsikringsmæssigt ikke betragtet som en ulykke.«"

Den pågældende sag adskiller sig således afgørende fra nærværende sag derved, at det ikke er indgået i indklagedes begrundelse for afvisning af skaden, at der er tale om en særligt fødselsrelateret risiko.

Der er ikke påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klageren skulle have været udsat for direkte eller indirekte diskrimination.

Det forhold, at en skade angiveligt er sket i forbindelse med fødsel, er selvsagt ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at der foreligger faktiske omstændigheder, der giver anledning til en formodning om, at forsikringstageren har været udsat for diskrimination.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Ligebehandlingsnævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger.

Lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger finder blandt andet anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Ved forsikring og lignende finansielle ydelser forstås sådanne ydelser, som ikke er aftalt i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt den fødselsskade, som klager fik i november 2016, er dækket af klagers private ulykkesforsikring.

Der er således tale om en forsikringstype, der er omfattet af lovens definition af forsikring og lignende finansielle ydelser.

Det følger af forsikringsligebehandlingslovens § 4, stk. 3, og af § 4, stk. 1 og 2, modsætningsvist, at alene lovens kapitel 4 a finder anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Lovens kapitel 4 a indeholder alene en bestemmelse om forbud mod brug af køn som en faktor ved beregning af præmier og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Nævnet lægger herefter til grund, at spørgsmålet om kønsdiskrimination i relation til privattegnede forsikringer, bortset for spørgsmål om beregning af ydelsen mv., henhører under ligestillingsloven.

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager fødte sit andet barn den 8. november 2016.

Klager pådrog sig herefter grad 2 cystocele og grad 2 nedsynkning af livmoderhalsen.

Den 21. november 2021 anmeldte klager til indklagede, at hun i november 2016 havde pådraget sig en fødselsskade.

Den 16. august 2022 afslog indklagede at anerkende skaden.

Indklagede begrundede afslaget med, at der ikke i de lægelige oplysninger var oplysninger om, at cystocelet var opstået som følge af en pludselig hændelse.

Indklagede fastholdt sit afslag den 28. oktober 2022 og den 21. juni 2023.

Indklagede begrundede afslagene med, at der ikke i klagers journaler var omtalt et ulykkestilfælde, der skulle være opstået i forbindelse med klagers fødsler.

Indklagede lagde også vægt på, at cystocelet mest sandsynligt var opstået på grund af længerevarende belastning af bækkenbunden, særligt grundet flere graviditet- og fødselsforløb og muligvis også på grund af mangeårig forstoppelse.

Nævnet vurderer, at klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Nævnet har lagt vægt på, at indklagede begrundede afslaget med, at der ikke i de lægelige oplysninger vedrørende klager var oplysninger om, at klagers skade var opstået som følge af en ulykke omfattet af ulykkesforsikringen.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

•

§ 1 a om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde