Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse - repressalier - sexchikane - parts- og vidneforklaringer

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse - repressalier - sexchikane - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 24-58536

En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).

Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun blev udsat for seksuel chikane, og at hun blev afskediget som en repressalie.

Kvinden havde et møde med sin leder den 28. marts 2024.

Kvinden oplyste, at hun havde oplyst sin leder om, at hun var blevet udsat for seksuel chikane på mødet.

Dette bestred arbejdsgiveren.

Kvinden blev afskediget fra sin stilling den 29. marts 2024.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at det krævede mundtlige parts- og vidneforklaringer at afklare, om kvinden var blevet udsat for seksuel chikane, og om hvorvidt afskedigelsen var udtryk for repressalier.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages ved nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev udsat for seksuel chikane under sit ansættelsesforhold hos indklagede.

Klagen angår desuden påstået forskelsbehandling på grund af køn i form af repressalier i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle den del af klagen, der angår seksuel chikane, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle den del af klagen, der angår repressalier, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager blev den 25. marts 2024 ansat hos indklagede med start den 2. april 2024.

Indklagede har oplyst, at klagers chef den 2. maj 2024 påtalte over for klager, at det ikke var passende, at klager havde en crop top på, når hun var på arbejde.

Klager har bestridt, at hun havde en crop top på.

Klager har oplyst, at hun havde sorte, lange bukser, en langærmet hvid trøje og en læderjakke på.

Klager har oplyst, at klagers chef i forbindelse med påtalen sagde til en mandlig ansat: ”Doesn’t she look like a stripper?

”.

Indklagede har oplyst, at det faktum, at klager blev kaldt en stripper, er taget ud af kontekst, og at det var klagers tøj, der blev omtalt.

Den 28. maj 2024 holdt klager og klagers leder et møde.

Klager har oplyst, at klager på mødet oplyste, at hun følte sig chikaneret.

Klager har videre oplyst, at lederen fortalte klager, at hun var nødt til at oplyse dette til sin chef, ellers ville lederen gøre det.

Indklagede har bestridt, at klager på mødet oplyste om seksuel chikane, og har oplyst, at mødet handlede om, at klager havde en uacceptabel og illoyal adfærd.

Den 29. maj 2024 blev klager afskediget.

Det fremgår af afskedigelsesbrevet, at klager blev afskediget med den begrundelse, at ansættelsesforholdet ikke havde levet op til forventningerne.

Senere samme dag sendte klager følgende mail til HR-afdelingen hos indklagede

”…

I just thought I’d send you an email as today my contact was terminated.

I was not told why.

But prior to this the same morning I went to the assisted store manager to address this as I didn’t know how to address this myself.

About 1 hour later my contact was terminated.

Leading up to this point I’ve had nothing but praise from herself saying I’m doing an amazing work.

Which I know I’m doing.

I would just like to send you this read of the things I have experienced with the store manager.

She has given me 2 weeks of notice to work but as of this below is one of the reasons why I can’t.

I really want to have a deeper understanding on this and also that this is something that really needs to be handled with.

28/5/24 took me outside

She took me outside the store and said that she didn’t want to have the chat in the office.

She wanted to come out here and have nothing recorded, so it wouldn’t go against me, but then proceeds to tell me that I need to get hold of my mental health.

Said she needs people that are mentally strong to handle this job that don’t have any mental issues and also that I need to control my mental health and grab hold of it and asked me if I was good enough for this job as it apparently it’s only going to get harder.

Even though I know I’ve made loads of positive changes in the store and have very high respect of the other staff.

She told me I can’t be your therapist, but I was saying to her over and over again that I don’t need her to check up on me as in just because she would care because I would prefer if I would just come to work and that would be my safe space, but I don’t have to think about questions like this.

She just made me feel like my mental health was a problem for her which actually made it very triggering because my mental health issues, and the things that I’m going through is a problem for me, but now that she’s said that it’s a problem for her.

It’s actually really triggering that my mental health is facing someone else’s comfortability if that’s the right word.

Prior to this, we had a back to work meeting in the office with both the assistant store manager and the store manager.

Some of the questions was if anything was work-related and I couldn’t answer these questions hundred percent, so I just denied them because it’s a bit intimidating, sitting in an office with two managers, and having to tell them that the issue is actually one of the managers which I now regret, but I think I am not in a mental state where I could actually say it to her because to me it’s just common sense and knowledge and how you manage people.

I love my job and I love the people I work with and I love making a difference in being around customers, but when it comes down to how I’m actually feeling at work when she’s around, I am actually quite anxious and feel uneasy because I don’t know how everything is going to affect her, whether it’s what I have for lunch or what make up I’m wearing or what clothing I wearing.

- Came to work in a white top and black trousers white longsleeved shirt.

I was wearing my leather jacket and I said to her that I felt a bit uncomfortable taking it off as it was white and the lights in the store are quite bright.

She then turned around and said that I need to think about how I dress now that I am Manager, although most of the women start wearing their own close, swearing a lot more of a revealing clothes.

as in low waisted trousers and crop tops, I was taken back by this, but I didn’t say anything, then she also said that I can’t look like a stripper.

I did get very uncomfortable so I went downstairs to find a T-shirt to wear.

Then I went upstairs and she saw me and I told her I changed into a T-shirt and then she said it looks so much better and then she turned around to Ron and said I told her she looks like a stripper so she’s changed.

I then ever since [navn] found it really hard to actually come to work wearing just basic clothing because I know my body is quite curvy and anything I wear is going to show it off more than some of the staff members at one point had a simple black outfit, and I actually went to her and asked if I could take off my blazer jacket and she told me I better not which I didn’t really understand because I didn’t have any skin showing or anything inappropriate so this has also triggered lots of my mental health.

She has also in the past, made a lot of comments about the way I look the way I dress a few times she’s actually sat with me at lunch and asked me what I was eating and I pointed at a menu that was for a drinks store.

I told her I like that kind of drinks and then she proceeds to tell me that you shouldn’t be eating now because that go straight to your belly.

This has triggered an extremely bad habit of mind.

I’ve had in the past with eating disorders so this has led to me not really wanting to bring lunch to work because I’m starting to look at all the mirrors in the store questioning myself for not only what I wear and also what I should be eating.

She also wants told me when I got to work without make up and she said the comment what happened here in front of [mandlig kollega].

”

I mail af 30. maj 2024 svarede HR-afdelingen hos indklagede klager følgende

”…

According to Danish workers act, the first 12 months the employee cant request to get matter of factness or in Danish Krav på saglighed .

I have read the termination which states its due to the employment has lived up to the expectation which is 100% withing the act.

In terms of dresscode we do not allow croptops for our retail employees.

Regular staff has t shirts.

Otherwise it can be comfortable but business alike and neat clothes.

So this could be black jeans and a regular top etc.

I cannot recognize that any of the female staff has worn crops tops when I have visited the stores in general, as its not allowed.

I can understand that you have counter terminated your contract as you have handed in your ID as well as keys, so kindly confirm if this is the case, this way we are able to end the contract correctly.

…

In terms of potential name calling, we will of course internally address this and look into the case.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 30. maj 2024.

Klager fremsatte den 10. oktober 2024 påstand om betaling af en godtgørelse på 228.000 kr.

Klager har fremlagt sms-korrespondance mellem klager og klagers chef.

Indklagede har fremlagt indklagedes personalehåndbog om ”Dress & Appearance”.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i form af seksuel chikane under sit ansættelsesforhold hos indklagede.

Klager gør desuden gældende, at hun blev afskediget som repressalier efter, at hun oplyste om den seksuelle chikane.

Under klagers ansættelse blev hun udsat for diskrimination og seksualiserende kommentarer.

Klager har aldrig haft en crop top på, mens hun var på arbejdet.

Klager havde sorte, lange bukser, en hvid langærmet trøje og en læderjakke på.

Selv hvis klager havde haft en crop top på, var det ikke berettiget at kalde klager for en stripper.

Klagers chef sagde i løbet af en dag adskillige gange til klager, at hun lignede en stripper.

Klagers chef sagde også til en mandlig kollega: ”Doesn’t she look like a stripper?

”.

Efter episoden tog chefen klager med ind på chefens kontor og sagde, at chefen ikke håbede, at klager havde noget imod, at chefen kaldte klager for en stripper.

Klager var så chokeret, at hun ikke sagde noget.

Det er usandsynligt, at klagers chef ikke indså, at det var nedladende og upassende at kalde klager for en stripper, særligt henset til, at chefen senere sagde til klager, at hun håbede, at klager ikke havde noget imod at blive kaldt en stripper.

Klagers chef havde også sagt, at hvis hun havde 5 % af klagers bagdel, ville hun være tilfreds.

Klager var bekymret over, hvilket tøj hun skulle tage på, og hvordan chefen ville reagere over for klager.

Under klagers ansættelse blev der fremsat mange kommentarer om klagers krop, og hvad hun burde og ikke burde spise.

Klager fik også at vide, at hun så syg ud, når hun ikke havde makeup på.

Klagers leder holdt ofte møder med klager uden for butikken.

Lederen sagde til klager, at klager skulle styre sit mentale helbred, og at lederen ikke syntes, at klager var stærk nok til at bestride sin stilling.

Da klager oplyste sin leder om den seksuelle chikane, sagde lederen, at klager skulle oplyse sin chef herom.

Hvis klager ikke oplyste chefen om chikanen, ville lederen oplyse chefen herom.

Chefen var bekendt med mødet med klager efter 30 minutter.

Kort tid efter, blev klager pludseligt afskediget.

Da klager bad om en begrundelse for afskedigelsen, fik hun at vide, at klager ikke passede ind.

På grund af det ubehagelige arbejdsklima hos indklagede, var klager utilpas ved at gøre gældende, at hun havde været udsat for seksuel chikane.

På trods heraf oplyste hun sin leder herom på mødet den 28. maj 2024.

Klager modtog kun positiv feedback under sin ansættelse.

Der var et pludseligt skift i tonen efter mødet den 28. maj 2024, og klager blev afskediget dagen efter.

Klager var den eneste, der regelmæssigt blev holdt møder med uden for arbejdspladsen, og ingen af samtalerne med klagers leder blev dokumenteret.

På disse møder satte klagers leder ofte spørgsmålstegn ved, om klager var god nok til sit arbejde.

Indklagede gør principalt gældende, at sagen skal afvises på grund af behov for mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagede påstår subsidiært frifindelse.

Om hændelsesforløbet

Den 2. april 2024 blev klager ansat.

Den 2. maj 2024 påtalte indklagede over for klager, at det ikke var passende tøj til en arbejdsplads at have crop top på.

På den baggrund blev klager bedt om at skifte til en af indklagedes t-shirts.

Det bestrides, at det var seksuel chikane.

Indklagede modtog flere klager over klagers adfærd fra klagers kollegaer.

Kollegaernes klager omhandlede upassende adfærd fra klagers side, blandt andet i form af excessiv inddragelse i hendes kærlighedsliv, hvilket kollegaerne fandt ubehageligt.

Indklagede blev tillige opmærksom på, at klager talte dårligt om butikschefen og områdechefen, hvilket blev anset som illoyal adfærd, der under ingen omstændigheder kunne accepteres.

Den 28. maj 2024 holdt indklagede et møde med klager for at drøfte klagers adfærd.

Det bestrides, at samtalen omhandlede seksuel chikane.

Klager nævnte på intet tidspunkt i løbet af samtalen, at hun følte sig chikaneret.

Samtalen omhandlede alene klagers adfærd.

Som klager selv angiver, blev der løbende taget samtaler med hende om, hvorvidt hun var dygtig nok.

Den 29. maj 2024 blev klager opsagt inden for prøvetiden med 14 dages varsel, da hun ikke levede op til forventningerne, blandt andet på grund af hendes illoyale adfærd og fordi indklagede vurderede, at klager ikke kunne varetage jobbet tilfredsstillende.

Klager blev på den baggrund berettiget opsagt inden for prøvetiden.

Indklagede bestrider, at der er blevet kommenteret på klagers krop, makeup og mad under ansættelsen.

Indklagede bestrider, at klager på noget tidspunkt i løbet af ansættelsen har givet udtryk for, at hun er blevet seksuelt chikaneret.

Indklagede bestrider, at opsigelsen på nogen måde var repressalier, hertil skal det understreges, at samtalen den 28. maj 2024, som nævnt på ingen måde omhandlede seksuel chikane.

Indklagede fastholder, at indklagede bad klager om at skifte fra en crop top til en T-shirt.

Indklagede bestrider, at indklagede skulle være kommet med upassende kommentarer om klagers påklædning, krop eller andet i den forbindelse.

Indklagede tog en snak med klager om påklædningen i en venlig og uformel tone, netop for at det ikke skulle blive en ubehagelig samtale.

Klager havde en meget stærk reaktion på selve opsigelsen og forlod butikken, inden hendes vagt var slut.

I den forbindelse efterlod klager nøgler og ID-kort, hvilket blev betragtet som en kontraopsigelse og dermed et ønske om ikke at arbejde i det resterende opsigelsesvarsel.

Indklagede bestrider, at samtalen den 28. maj 2024 skulle være foregået, som beskrevet af klager.

Der var ikke snak om andre, men om klager, fordi indklagede var nødt til at reagere på klager fra kollegaer over klager.

Indklagede tog samtalen med klager uden for butikken for at forsøge at skabe uformelle rammer og minimere risikoen for, at kollegaer overhørte samtalen, hvis den foregik i personalerummet.

Årsagen til, at indklagede tog disse samtaler med klager, var at passe på klager og sikre, at hun havde det godt.

Indklagede var som nævnt nødt til at konfrontere klager med de klager, der var kommet fra kollegaer, men det var ikke samtaler, som skulle tages, hvor kollegaerne kunne høre dem.

Det er korrekt, at indklagede har spurgt klager, hvordan hun havde det, og om hun synes, hun kunne varetage arbejdet.

Baggrunden for dette var netop at passe på klager, da der var udfordringer på arbejdet.

Derfor bestrides det, at klager ikke kendte til udfordringen ved samarbejdet.

I en butik kan der være meget pres på, og der er kunder af alle typer, som man skal forholde sig til, også i pressede situationer.

Butikschefen har ansvaret for, at driften i butikken kører og at hjælpe medarbejderne med at håndtere eventuelle udfordringer.

Det kan for nogle medarbejdere være voldsomt med det stressniveau, der kan være i butikken.

Det var udelukkende indklagedes intention at hjælpe klager med at håndtere dette gennem uformelle samtaler om, hvordan klager havde det.

Det var samtidig også derfor, indklagede i sidste ende var nødt til at opsige klager inden for prøvetiden, fordi hun ikke levede op til de forventninger, der er til en salgsassistent.

Om den principale afvisningspåstand

Til støtte for den nedlagte påstand om afvisning gøres det gældende, at Ligebehandlingsnævnet skal afvise at behandle klagen, idet en afgørelse ud fra sagens natur kræver, at bevisførelsen sker i form af mundtlige parts- og vidneafhøringer for at afgøre, hvorvidt der er sket seksuel chikane og/eller repressalier i forbindelse med opsigelsen.

Mundtlige parts- og vidneafhøringer kan ikke foretages for Ligebehandlingsnævnet.

Til støtte for den nedlagte påstand om afvisning, gøres det supplerende gældende, at mundtlige parts- og vidneudsagn vil have afgørende betydning for sagens udfald.

Herunder særligt uenigheden om hvorvidt klager er blevet udsat for seksuel chikane af butikschefen, og om virksomheden havde kendskab til dette inden opsigelsen.

Der er stor uenighed om de faktiske omstændigheder i sagen, og klagers angivelser af de faktuelle omstændigheder vedrørende samtlige forhold i sagen, herunder om hun havde crop top på og de udtalelser, butikschefen skulle være kommet med, er misvisende, ukorrekte og udokumenterede.

En afklaring af disse faktiske omstændigheder vil kræve bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer både fra klagers og virksomhedens side.

Om den subsidiære frifindelsespåstand

Til støtte for den subsidiært nedlagte påstand om frifindelse gøres det gældende, at klager ikke blev udsat for forskelsbehandling på grund af køn i form af seksuel chikane samt repressalier i forbindelse med afskedigelsen.

Klager blev opsagt, fordi hun ikke levede op til forventningerne, og blev derfor opsagt berettiget i prøvetiden.

Det, at indklagede påtaler over for klager, at hun ikke skal være iklædt en crop top, er ikke et udtryk for seksuel chikane.

Klager fulgte ikke indklagedes reglement, hvorfor klager blev bedt om at tage en anden t-shirt på.

Det er indklagedes ret og pligt at guide medarbejdere, hvilket følger af ledelsesretten.

Indklagede har ikke på noget tidspunkt været bevidst om, at klager følte sig seksuelt chikaneret.

Klager har på intet tidspunkt frem til opsigelsestidspunktet udtrykt, at hun har oplevet seksuel chikane.

Der er ikke fremlagt bevis for, at klager er blevet seksuelt chikaneret.

Klager er derfor ikke blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i form af seksuel chikane, og opsigelsen kan på ingen måde anses for repressalier.

Indklagede gør gældende, at den adfærd, som indklagede har udvist over for klager, ikke kan betragtes som seksuel chikane efter ligebehandlingslovens § 1, stk. 6.

Det faktum, at klager blev kaldt for stripper, er taget ud af en kontekst og havde hverken det formål eller den virkning af krænke klager.

Det var desuden klagers tøj, der blev omtalt, da hun blev bedt om at skifte, det var ikke klager som person.

Der var intet efter samtalen mellem klager og indklagede som indikerede, at klager havde følt sig seksuelt chikaneret af indklagede.

Tonen mellem indklagede og klager var uformel, og der er ligeledes intet i SMS’erne fremlagt af klager, som indikerer, at indklagede havde indset eller burde indse, at klager havde opfattet indklagedes adfærd som værende krænkende.

Derudover gøres det gældende, at den påståede seksuelle chikane ikke har haft en sådan grov karakter, som man eksempelvis har set i praksis i øvrigt.

Indklagede henviser til U.

2009.2015V og Ligebehandlingsnævnets afgørelse i j.nr. 22-36517.

Som følge heraf må det afvises, at indklagedes adfærd kan karakteriseres som seksuel chikane i ligebehandlingslovens forstand.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser.

Lige arbejdsvilkår omfatter også forbud mod seksuel chikane.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Om seksuel chikane

Chikane og seksuel chikane betragtes som forskelsbehandling på grund af køn.

Der foreligger seksuel chikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har oplyst, at klagers chef, mens klager var til stede, sagde til en mandlig kollega, at: “Doesn’t she look like a stripper?

”

Indklagede har oplyst, at det forhold, at klager blev kaldt for en stripper, er taget ud af en kontekst og hverken havde den virkning eller det formål at krænke klager.

Der er for nævnet tvivl om, hvad der konkret er blevet sagt, herunder om sammenhængen, hvor udtalelsen blev fremsat.

Disse spørgsmål, som er af afgørende betydning for sagens resultat, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.

Om repressalier

Det fremgår af ligebehandlingslovens § 15, stk. 1, at en lønmodtager skal tilkendes en godtgørelse, hvis den pågældende afskediges eller udsættes for anden ufordelagtig behandling eller følge, fordi der er fremsat krav om ligebehandling.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har oplyst, at klager den 28. maj 2024 oplyste sin leder om den seksuelle chikane, og at lederen kort tid efter mødet oplyste klagers chef herom.

Indklagede har bestridt, at klager på mødet den 28. maj 2025 oplyste om, at klager følte sig chikaneret af chefen, og har oplyst, at mødet handlede om klagers uhensigtsmæssige og illoyale adfærd.

Der er for nævnet tvivl om, hvorvidt klager på mødet den 28. maj 2024 oplyste om, at hun følte sig chikaneret, og hvorvidt afskedigelsen den 29. maj 2024 var begrundet i, at klager havde oplyst om den seksuelle chikane.

Disse spørgsmål, som er af afgørende betydning for sagens resultat, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviser derfor også at behandle denne del af klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 8, stk. 1, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-6, om lovens anvendelsesområde

•

§ 4 om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 15 om repressalier

•

§ 16 a om delt bevisbyrde