Legislator Case Law & Legislation
W20260922325 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

KEN#LOKDOK23 2026 9223 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse under graviditet - medhold

KEN#LOKDOK23 2026 9223 Valid

J.nr. 24-47179

En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).

Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget under graviditet.

Kvinden oplyste om, at hun var gravid den 2. april 2024, og blev afskediget den 5. april 2024.

Det var herefter arbejdsgiveren, der skulle godtgøre, at afskedigelsen ikke var begrundet i kvindens graviditet.

Arbejdsgiveren, der var under konkurs, havde ikke indgivet bemærkninger til sagen.

Ligebehandlingsnævnet vurderede derfor, at arbejdsgiveren ikke havde løftet bevisbyrden for, at kvindens graviditet ikke indgik i beslutningen om at afskedige hende.

Kvinden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 210.000 kr. svarende til 6 måneders løn.

KEN#LOKDOK23 2026 9223 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget under graviditet.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling under graviditet.

Indklagede under konkurs skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 210.000 kr. med procesrente fra den 21. april 2024, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager blev med virkning fra den 19. februar 2024 ansat som kontor- og regnskabsassistent hos indklagede.

Den 2. april 2024 sendte klager følgende mail til indklagede

“…

I unexpectedly found out that was early pregnant, and l'm unfortunately very very sick.

First of all, I would like to ask my holidays to be postponed in May since at this point, I should be less sick, and therefore in capacity to visit my family.

Regarding the now .

.

.

I do not think I'll be able to work the next 2/3 days.

I am also not unable to come to the office (unable to leave my house really).

If I feel better once you're in [by].

I’ll definitely be coming again to the office.

I'm sorry for these inconveniences.

I know I don't have to precise it but I just wanted to say that this was very unexpected.

and it has been very stressful and I hope for your understanding.

On a practical note, if everything goes well, I'm due mid of November.

…”

Den 4. april 2024 svarede indklagede følgende

“…

That's great news, hope you feel better soon.

Vacation, we'll fix that.

Write when you get better, I'm a bit confused about tasks and their status, so can't find out how far open tasks are.

So I can get them done.

I've counted up our stock today, 180 Email out, new website, so sorry for the late reply.

Busy day.

…”

Den 5. april 2024 blev klager afskediget.

Af afskedigelsen fremgår følgende

”…

Jeg må desværre meddele dig, at jeg bliver nødt til at opsige din kontrakt per 20 april 2024 som Kontor og Regnskabsassistent hos [indklagede].

Ifølge din kontrakt som startede 19. februar 2024 har Du i prøve perioden 14 dages opsigelse.

Dvs. din sidste arbejdsdag vil være fredag den 19. april.

Du opsiges fordi kontor og regnskab er nøglen i vores virksomhed, og jeg oplever for mange mangler i dine kompetencer til at kunne køre vores kreditor og debitor bogholderi i henhold til regler og lovgivning.

Desuden er der mange opgaver der ikke bliver løst, eller kommunikeret løst og eller bedt om hjælp til at løse.

Jeg havde set meget frem til vores samarbejde, men ser desværre ingen anden udvej.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 21. april 2024.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 210.000 kr. svarende til 6 måneders løn.

Den 9. december 2024 blev indklagede taget under konkursbehandling.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at hun blev afskediget under graviditet.

Klager blev med virkning fra den 19. februar 2024 ansat som kontor- og regnskabsassistent og var en del af drift- og projektteamet hos indklagede.

Den 2. april 2024 oplyste klager indklagede om, at hun var gravid.

Den 5. april 2024 blev klager afskediget.

Afskedigelsen var begrundet i klagers manglende kompetencer og arbejdsindsats.

Afskedigelsen kom som et chok for klager, da klager kun havde fået ros for sin arbejdsindsats, og da indklagede aldrig forud for afskedigelsen havde givet udtryk for, at klager manglede kompetencer.

Klager gør på den baggrund gældende, at indklagede afskedigede klager på grund af klagers graviditet.

Indklagede under konkurs er, på trods af opfordring hertil, ikke kommet med bemærkninger til sagen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i dette forhold.

Klager oplyste indklagede om sin graviditet ved mail af 2. april 2024 og blev afskediget den 5. april 2025.

Det er herefter indklagede, der skal godtgøre, at afskedigelsen ikke var begrundet i klagers graviditet.

Indklagede er ikke kommet med bemærkninger til sagen.

Det er på den baggrund nævnets vurdering, at indklagede ikke har løftet sin bevisbyrde.

Klager får herefter medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 210.000 kr., svarende til omkring 6 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 210.000 kr. til klager med procesrente fra den 21. april 2024, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

KEN#LOKDOK23 2026 9223 Valid

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2026 9223 Valid

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2026 9223 Valid

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 9 om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →