Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse før orlov - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse før orlov - ej medhold

J.nr. 24-54307

En mand (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).

Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af køn i forbindelse med, at manden blev afskediget fra sin stilling som softwareudvikler kort tid inden, at han skulle afholde barselsorlov.

Nævnet behandlede mandens forældreorlov som aftalebaseret, da manden ikke havde varslet orloven inden for 6-ugers fristen i barselslovens § 15, stk. 4, hvorfor den delte bevisbyrde fandt anvendelse.

Nævnet vurderede, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til formode, at manden var blevet forskelsbehandlet på grund af køn.

Nævnet lagde vægt på den nære tidsmæssige sammenhæng mellem afskedigelsen den 27. marts 2024 og påbegyndelsen af mandens barselsorlov den 2. april 2024.

Det var herefter arbejdsgiveren, der skulle bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Det var nævnets vurdering, at arbejdsgiveren havde løftet denne bevisbyrde.

Nævnet lagde vægt på, at manden blev afskediget i en afskedigelsesrunde med ni øvrige ansatte som følge af likviditetsproblemer, og at der blev afsagt konkursdekret over arbejdsgiveren den 30. maj 2024.

Nævnet fandt på baggrund af opgavefordelingen mellem manden og to af mandens kollegaer ikke grundlag for at tilsidesætte arbejdsgiverens vurdering af, at det var manden, der bedst kunne undværes.

Manden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget inden afholdelse af barselsorlov.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligebehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling.

Sagsfremstilling

Klager, som er en mand, blev med virkning fra den 10. juli 2020 ansat hos indklagede som Software Developer.

Den 22. juni 2023 havde klager og klagers leder følgende korrespondance

Klagers leder

”What about your summer holiday?

”

Klager

“That we need to discuss, but currently what ive been discussing with [klagers kone] is that i would take 2 weeks of holiday at the end of the first 2 weeks after childbirth”

“so say if its 21st of august, then i go on leave for 2 weeks automatically, then after that i would like to take 2 weeks holiday”

“then after that i come back until she is done”

“then i go on the rest of the leave at that point”

Den 11. august 2023 blev klagers barn født.

Den 17. januar 2024 fik klager en lønstigning på 6 procent.

Den 25. januar 2025 havde klager og klagers leder følgende korrespondance

”Klagers leder

Speaking about maternity leave, I need some information about when, and you also need to enter the information in [ ].

”

…

Klager

“yes I can enter it into [ ] today”

Det blev i den forbindelse aftalt, at klager skulle holde forældreorlov fra den 2. april til den 15. juli 2024.

Den 27. marts 2024 modtog klager et forslag til en fratrædelsesaftale, som klager ikke skrev under på.

Klager blev herefter afskediget.

Klager har fremlagt en udateret mail fra indklagede, hvoraf følgende fremgår

”…

The background for the company restructuring

Therefore, your position is a part of the general reduction of more than 40% of the company and is solely reflecting the above mentioned priorities.

Under the circumstances, we have gone to great extend to treat everybody leaving the company better than standard requirements, which includes getting freedome to take new jobs without repaying salary, releasing employees from their duties as fast as possible, etc. I have done this for you as well by paying out all holiday, freeing you as soon as possible from your duties, not requiring repayments should you get another job in the notice period.

…”

Sagen blev mellem den 7. og 15. maj 2024 drøftet mellem klagers advokat og indklagede uden, at parterne nåede til enighed.

Klager og indklagede har fremlagt udskrift fra indklagedes projektstyringssystem vedrørende et AD-projekt og et HUB-projekt.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 27. maj 2024.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 277.800 kr. svarende til 6 måneders løn.

Den 29. maj 2024 blev indklagede taget under konkursbehandling af Sø- og Handelsretten med advokat [ ]som kurator.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling dagen inden, at han skulle påbegynde sin forældreorlov.

Indklagede har oplyst, at klager blev afskediget sammen med 40 % af de ansatte hos indklagede.

Klager gør gældende, at de andre opsagte medarbejdere havde arbejdsopgaver og ansvarsområder, som var meget forskellige fra klagers.

Klager, der har en kandidatgrad i computervidenskab, var oprindeligt den eneste softwareudvikler hos indklagede, men efter at indklagede modtog en større investering, blev softwareudvikler 1 og 2 ansat.

De ansvarsområder og arbejdsopgaver, som klager tidligere havde alene, blev således delt mellem indklagedes tre softwareudviklere, men med klager som den overordnet ansvarlige med længst anciennitet og størst kendskab til indklagede og øvrige stakeholders.

Henset hertil, og da ingen af de to andre softwareudviklere blev opsagt som led i omstruktureringen, er der grund til at formode, at klager er blevet forskelsbehandlet i strid med ligebehandlingsloven.

Det bemærkes i relation hertil, at klager er den af de tre softwareudviklere med længst anciennitet og størst kendskab til indklagede, samt at klager problemfrit kunne have fortsat med en af de to andre softwareudvikleres arbejdsopgaver, der som anført også oprindeligt blev håndteret af klager.

Forud for klagers forældreorlov, fik klager at vide, at han skulle overdrage en del af sine arbejdsopgaver til en softwareudvikler 1 og ikke til klagers nærmeste chef eller projektleder hos indklagede.

Klager bestrider, at klager og de to andre softwareudvikleres stillinger adskiller sig væsentligt fra hinanden.

Klager har desuden den samme uddannelse som de to andre softwareudviklere.

Klager bestrider indklagedes oplysninger.

Det forhold, at indklagede havde likviditetsmæssige udfordringer, som senere manifesterede sig i en konkurs, udgør ikke dokumentation for, at klager ikke blev forskelsbehandlet i forbindelse med afskedigelsen.

Projektleder hos indklagede havde ikke længere anciennitet end klager.

Klager og projektlederen blev færdiguddannet fra den samme uddannelse på samme tid.

Klager blev ansat hos indklagede i juli 2020, og projektlederen blev ansat hos indklagede i januar 2021.

Der var ingen overlap mellem klagers og projektlederens rolle hos indklagede.

Det er heller ikke korrekt, når det anføres, at klager ikke var i stand til at udføre de samme opgaver som softwaredeveloper 1 og 2, allerede fordi klager håndterede netop deres opgaver, før de blev ansat, og fordi klager vedblev med at være en aktiv del af algoritmeteamet, hvor han også deltog i de ugentlige teammøder.

Før ansættelsen af softwaredeveloper 1 og 2 stod klager således for algoritmeoversættelse, tilføjelse af nye funktioner (algoritmens output) og træning af modeller til maskinel indlæring.

Formålet hermed var at bevise, at maskinlæringsmodellerne kunne anvendes til at forudsige kliniske resultater.

Softwaredeveloper 2 blev ansat til at fortsætte klagers arbejde hermed, hvilket også var baggrunden for, at der var klager, som blev udpeget til at onboarde og efterfølgende træne softwaredeveloper 2.

Tilsvarende med softwaredeveloper 1, som klager også hjalp med at træne.

Klagers opgaver omfattede signalbehandling, algoritme, datavidenskab og træningsmodeller til maskinlæring, det vil sige opgaver, som indklagede gør gældende, at softwareudvikler 1 og 2 varetog.

Klager var en del af opgavekataloget, som var afgørende for indklagedes drift.

Klager besad som minimum de samme kompetencer som projektleder og softwareudvikler 1 og 2, der alle tre blev fastholdt på trods af indklagedes likviditetsproblemer.

Klager udarbejdede en stillingsbeskrivelse, som dokumenterer, at klagers stilling omfattede de opgaver og kernekompetencer, som indklagede hævder blev prioriteret.

I første omgang gjorde indklagede gældende, at klager slet ikke var en del af Algorithm-teamet, men indklagede gør nu gældende, at klager godt nok var en del af temaet, men blot ikke fik så mange opgaver.

Der er således uoverensstemmelse/inkonsistens i sagsfremstillingen og argumentationen.

For så vidt angår opgørelsen af, hvem der arbejdede på AD-projektet, bemærker klager, at en stor del af datoerne var under klagers ferie mellem den 25. februar 2024 og den 23. marts 2024 og under opstarten af klagers forældreorlov en uge senere.

Indholdet af bilaget er misvisende, idet klager ville have haft mange flere opgaver på listen, hvis han ikke havde været på ferie/forældreorlov.

Klager rejste regelmæssigt til en anden by som en del af algoritmeteamet.

Indklagedes påstand om at klagers opgavehåndtering/præstation skulle have været dårlig eller mangelfuld, bestrides.

Der er ingen dokumentation for påstanden, heller ikke i MUS-samtalereferaterne eller i opsigelsen, og klager er på intet tidligere tidspunkt blevet præsenteret for den kritik, som nu fremføres.

Tværtimod vidner lønstigningen, som klager modtog i begyndelsen af 2024, om det modsatte.

Indklagede havde behov for, at nogen tog ejerskab og kunne udvikle og realisere systemet (f.eks. den brugervendte del), og på grund af ancienniteten fik klager bevilget dette ekstra ansvar.

Som tidligere oplyst forlod klager heller aldrig teamet, men vedblev med at være en del af det, ligesom klager vedblev med at tage aktiv del i møderne indtil dagen før den planlagte fædreorlov, hvor han blev opsagt.

Indklagede under konkurs gør gældende, at indklagede ikke har udsat klager for forskelsbehandling på grund af køn.

Indklagede blev taget under konkursbehandling den 29. maj 2024.

Indklagede var på tidspunktet for afskedigelsen i store likviditetsmæssige problemer, idet det stod klart for ledelsen, at der ikke længere var tilstrækkelige midler til at fortsætte selskabets drift i samme omfang som hidtil.

Samtidig havde indklagede vanskeligt ved at rejse ny kapital til fortsat udvikling af de udviklingsprojekter, som indklagedes virksomhed bestod af.

Indklagedes likviditetsmæssige problemer underbygges af, at indklagede efterfølgende er taget under konkursbehandling, idet det trods ledelsens bestræbelser ikke lykkedes at redde indklagedes likviditet.

Som følge af indklagedes likviditetsproblemer i starten af året og i et forsøg på at redde virksomheden valgte ledelsen derfor at omstrukturere og indskrænke driften hos indklagede i et forsøg på at redde selskabet og dermed også arbejdspladserne.

I den forbindelse blev i alt 9 medarbejdere hos indklagede opsagt, herunder klager, som blev afskediget den 27. marts 2023.

Det vil sige kun 2 måneder inden indklagede gik konkurs.

I forbindelse med omstruktureringen valgte indklagede at indskrænke visse opgaver, idet indklagede valgte at fokusere på de allermest nødvendige opgaver og funktioner hos indklagede i et forsøg på at få udviklingsprojekterne endeligt i mål.

Klager har gjort gældende, at denne er blevet forskelsbehandlet som følge af, at klager skulle på barselsorlov umiddelbart efter afskedigelsen.

Det bestrides imidlertid, at afskedigelsen er begrundet i barselsorloven, idet afskedigelsen er begrundet i, at de arbejdsopgaver, som klager havde ansvaret for, blev nedlagt i forbindelse med omstruktureringen.

Klagers nærmeste chef og projektleder hos indklagede sad også med softwareudvikling og havde betydelig længere anciennitet end klager.

Klager henviser til, at denne er blevet afskediget fremfor de to softwareudvikler 1 og 2, som begge havde mindre anciennitet end klager.

Det bestrides, at disse to medarbejdere har varetaget sammenlignelige opgaver med klager.

Disse to medarbejdere har primært arbejdet med dataanalyse, opbygning af værktøjer til lyddata, algoritmer til automatisk analyse af data mv.

Disse arbejdsopgaver kræver specifikke kompetencer inden for kunstig intelligens, machine learning, signal processering og data cleaning.

Dette var opgaver og kompetencer som klager ifølge ledelsen ikke havde, og som det havde krævet lang tid at opbygge kendskab og kompetencer til.

Situationen med meget trængt økonomi tillod imidlertid ikke en sådan omfordeling af arbejdsopgaver mellem medarbejderne, der kunne tilgodese en længere overlevering og oplæring i disse opgaver.

Det var i øvrigt de opgaver, som softwareudvikler 1 og 2 varetog, der dannede grundlag for selskabets kliniske berettigelse og dermed for den fortsatte drift af indklagede.

Formålet med afskedigelserne i marts var at indskrænke driften til udelukkende at udgøre de opgaver og funktioner, der var nødvendige for den fortsatte eksistens af selskabet.

Det har derfor ikke været udslagsgivende for beslutningen om afskedigelsen af klager frem for andre medarbejdere, der varetog softwareudviklingsopgaver, at denne skulle på barselsorlov, hvorfor der ikke kan siges at være sket forskelsbehandling af klager i strid med ligebehandlingsloven, idet opsigelsen var fuldt begrundet i økonomiske forhold i selskabet og organisatoriske omrokeringer i driften, hvor klagers kompetencer ikke var sammenlignelige med nogen af de ansatte, som blev beholdt i selskabet, hvorfor klager ifølge ledelsens oplysninger ikke kunne være blevet beholdt i stedet for disse andre.

Klager beskrev selv sine arbejdsopgaver som: ” System development, touching everything, general coding in all languages, maintance of over 15 seperate repositories/projects ”.

Softwaredeveloper 1 var ansat som Data Scientist/AI developer og beskrev sine opgaver som: ” Udfærdigelse af artikel vedr.

murmurs, frekvens analyse, lidt mere hands-on med Google Cloud, Cross-correlation som del af sanity checking ”.

Softwaredeveloper 2 var ansat som Data Scientist og beskrev sine opgaver som: ” training and maintaining ML models, correalting model predictions with clinical outcome, pre-processing data on Google Cloud, package drop simulation, mentoring [softwareudvikler 1], planning of MLOps with [kollega] ”.

Det fremgår af medarbejdernes egne beskrivelser af deres arbejdsopgaver, at disse ikke har udført de samme opgaver eller arbejdet på de samme projekter.

Det fremgår også af indklagedes projektstyringssystem, at softwareudvikler 1 og 2 arbejdede på et Algoritme Development-projekt (AD-projekt), og at klager arbejde på et HUB-projekt.

Klager havde tidligere siddet med få opgaver vedrørende algoritmerne, men klager var ikke god til at udføre disse opgaver.

Algoritmearbejdet krævede en evne til udvikling, som klager ikke besad i samme grad som bl.a. softwareudvikler 1 og 2, idet klager ikke i samme grad var udforskende og innovativ.

Arbejdet med algoritmerne havde mere karakter af forskning end programmering.

Til gengæld var klager dygtig til at udføre opgaver vedr.

nogle andre systemer, som ikke krævede samme mængde udvikling og innovation.

Det var disse opgaver, indklagede valgte at skære fra grundet likviditetsproblemerne.

Klager har således primært udført opgaver vedrørende programmering i front-end og back-end, systemopsætning og gateway.

Klagers arbejde vedrørte primært programmering af hubben, og denne virkede allerede på tidspunktet for afskedigelsen, hvorfor klagers stilling kunne undværes i en periode, hvor der således alene var behov for at fokusere på selve algoritmen.

Det var derfor algoritmeteamet, der var kritisk for den fortsatte drift, idet algoritmen endnu ikke var færdigudviklet.

Det var i øvrigt færdigudviklingen af algoritmen, der var afgørende for muligheden for at tiltrække flere investorer til selskabet, hvilket var det, som kunne bringe selskabet ud af likviditetsvanskelighederne, da indklagede ikke havde igangsat kommerciel drift og alene var finansieret af investor-midler.

Klager har i sine seneste bemærkninger gjort gældende, at det af indklagede både er gjort gældende, at klager ikke var en del af algoritme-teamet, og at klager var en del af teamet.

Det skal hertil bemærkes, at det aldrig er gjort gældende, at klager var en fast del af algoritme-teamet.

Det er alene beskrevet, at klager tidligere har udført få opgaver vedrørende projektet med algoritmerne, men at det var medarbejderne softwareudvikler 1 og 2, som klager selv har sammenlignet sine arbejdsopgaver med, der udførte opgaverne vedrørende algoritme-projektet.

Arbejdet med udviklingen af algoritmerne blev som altovervejende udgangspunkt varetaget af softwareudvikler 1 og 2, idet klager arbejdede på et af de andre projekter.

Indklagede har ikke umiddelbart bemærkninger til, hvorvidt klager angiveligt har deltaget i de interne møder i algoritme-teamet, idet der kan være mange årsager til, at det var relevant at deltage i disse møder på tværs af de forskellige IT-projekter hos indklagede, som alle relaterede sig til det samme device.

Dette ændrer ikke ved, at udtræk fra selskabets projektstyringssystem viser, at klager hovedsageligt har udført opgaver på hub-projektet, som vedrører en helt anden del af systemet end algoritmerne.

For så vidt angår klagers bemærkning vedrørende opgørelsen over AD-projektet, hvor det gøres gældende af klager, at indholdet og dermed den opgavefordeling mellem medarbejderne, som bilaget viser, er misvisende som følge af, at klager var på ferie og herefter på fædreorlov fra den 25. februar 2024, skal det bemærkes at opgavefordelingen, som fremgår af opgørelsen, går helt tilbage til 2020.

Opgørelsen bør derfor ikke anses som misvisende som følge af den periode, hvor klager var på henholdsvis ferie og orlov, da denne periode alene udgør en lille del af den periode, som bilaget dækker over.

Det fastholdes derfor, at opgørelsen fortsat viser, at klager alene har fået tildelt en ubetydelig del af opgaverne på algoritme-projektet efter 2021, og at klager derfor ikke var en afgørende medarbejder for færdiggørelsen af algoritmen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, fravær efter barselsloven eller i varslingsperioder efter barselslovens § 16, stk. 2, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Det fremgår af barselslovens § 15, stk. 4, at en lønmodtager, der ønsker at udnytte sin ret til fravær, jf. §§ 9 og 10, eller overdraget orlov til afholdelse efter 10 uger efter fødslen, jf. § 7 a, stk. 2, inden 6 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet skal underrette sin arbejdsgiver om tidspunktet for fraværets begyndelse og om længden heraf.

Klager blev far den 11. august 2023.

Den 25. januar 2024 varslede klager over for sin leder afholdelse af forældreorlov mellem den 2. april og den 15. juli 2024.

Den 27. marts 2024 blev klager afskediget fra sin stilling.

Nævnet vurderer herefter, at forholdet ikke falder ind under anvendelsesområdet for ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, da klager ikke inden for seks uger efter klagers barns fødsel havde oplyst indklagede om det præcise tidspunkt for fraværets begyndelse.

Det er herefter den delte bevisbyrde, der finder anvendelse, jf. ligebehandlingslovens § 16 a.

Klager skal derfor påvise faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Det er nævnets vurdering, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til formode, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af køn.

Nævnet har lagt vægt på den nære tidsmæssige sammenhæng mellem afskedigelsen den 27. marts 2024, og at klager skulle påbegynde sin barselsorlov den 2. april 2024.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager blev den 27. marts 2024 afskediget i en afskedigelsesrunde, hvor ni øvrige ansatte blev opsagt, som følge af likviditetsproblemer.

Den 30. maj 2024 blev der afsagt konkursdekret over indklagede.

Indklagede har oplyst, at klager var den ud af tre softwareudviklere, der bedst kunne undværes, da klager hovedsageligt arbejdede på Hub-projektet, som ikke var nødvendigt for at fortsætte indklagedes drift.

Klager har gjort gældende, at klager tidligere varetog softwareudvikler 1 og 2’s arbejde på AD-projektet, inden de blev ansat, og at klager fortsat var en del af AD-projektet, som indklagede har oplyst var nødvendig for indklagedes forsatte drift.

Indklagede har fremlagt en opgørelse af, hvilke medarbejdere der arbejdede på henholdsvis AD- og Hub-projektet.

Det fremgår af opgørelsen, at klager omkring maj 2022 overgik til primært at arbejde på Hub-projektet.

Da indklagede blev taget under konkursbehandling kort tid efter afskedigelsen af klager, finder nævnet det godtgjort, at indklagede var i økonomiske vanskeligheder på afskedigelsestidspunktet, og at indklagede havde behov for at afskedige medarbejdere.

Nævnet finder på baggrund af oplysningerne om opgavefordelingen mellem klager og de to andre softwareudvikler hos indklagede ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes vurdering af, at klager var den ud af de tre softwareudviklere, der bedst kunne undværes.

Klager får derfor ikke medhold i sin klage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

•

The former management of [indklagede] had basically run the company to the edge of bankcruptcy without delivering on promised results.

•

As the new CEO, since 19 March 2024, I had to restructure the company to make it worth for investors to keep alive in the short term.

•

To do this we made a cut across all functions in the company – clinical, development, medical science, and administration - and made 9 out of 22 (besides the 8 announced on 27.

March, [navn] will also stop as part of the restructuring) thus reducing more than 40% of the company.

•

In addition, we are implementing a cost containment program that will enable further cost reductions in the near term.

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 9 om forbud mod afskedigelse begrundet i graviditet eller orlov

•

§ 16, stk. 4, om omvendt bevisbyrde

•

§ 16 a om delt bevisbyrde