Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - uanset handicap - kompetence - sundhed - tilgængelighed - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - uanset handicap - kompetence - sundhed - tilgængelighed - afvisning

J.nr. 25-126525

En kvinde (klager), der havde en servicehund klagede over en kommune (indklagede).

Kvinden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med fordelingen af overnatningspladser.

Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

I Ligebehandlingsnævnets afgørelse med j.nr. 22-48819, som blev behandlet på møde den 26. juni 2024, vurderede nævnet, at klager ikke havde godtgjort, at hun blev stillet ringere end andre patienter med et tilsvarende behov for en overnatningsplads.

Klager fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Videre vurderede nævnet, at klagen over, at der kun var et værelse hos indklagede, som kunne benyttes af brugere med servicehund, reelt var et spørgsmål om tilgængelighed.

Klager fik derfor heller ikke medhold i denne del af klagen.

Nævnet vurderede, at den foreliggende sag angår de samme spørgsmål, som nævnet tog stilling til i afgørelsen med j.nr. 22-48819.

Nævnet vurderede endvidere, at der ikke var oplysninger i sagen, der gav anledning til en anden vurdering eller et andet resultat end det, som nævnet nåede frem til i afgørelsen med j.nr. 22-48819.

Det var herefter åbenbart, at der ikke kunne gives klageren medhold i klagen.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med fordelingen af overnatningspladser hos indklagede.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Nævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Klager har oplyst, at hun har en overnatningsplads hos indklagede.

Hos indklagede er der i alt 16 værelser.

Indklagede har kun et værelse, hvor det er tilladt at medbringe servicehund.

Klager har videre oplyst, at hun har en servicehund på grund af sine diagnoser.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 14. november 2025.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 1.500 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager har en servicehund, som hun har brug for at medbringe i forbindelse med indlæggelser hos indklagede.

Alle andre borgere har 16 værelser, som de kan tildeles.

Imidlertid har klager kun et værelse, som hun kan tildeles.

Dette har medført, at klager de sidste 5-7 gange har fået afslag på indlæggelse, da det pågældende værelse var optaget.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

I Ligebehandlingsnævnets afgørelse med j.nr. 22-48819, som blev behandlet på møde den 26. juni 2024, vurderede nævnet, at klager ikke havde godtgjort, at hun blev stillet ringere end andre patienter med et tilsvarende behov for en overnatningsplads.

Klager fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Videre vurderede nævnet, at klagen over, at der kun var et værelse hos indklagede, som kunne benyttes af brugere med servicehund, reelt var et spørgsmål om tilgængelighed.

Klager fik derfor heller ikke medhold i denne del af klagen.

Nævnet vurderer, at den foreliggende sag angår de samme spørgsmål, som nævnet tog stilling til i afgørelsen med j.nr. 22-48819.

Nævnet vurderer endvidere, at der ikke er oplysninger i sagen, der giver anledning til en anden vurdering eller et andet resultat end det, som nævnet nåede frem til i afgørelsen med j.nr. 22-48819.

Det er herefter åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3 om lovens anvendelsesområde