Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - handicap - alder - genoptagelse - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - handicap - alder - genoptagelse - afvisning

J.nr. 25-131158

En mand (klager) anmodede om genoptagelse af sin sag om forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk oprindelse og alder.

I sagen havde manden klaget over påstået forskelsbehandling i forbindelse med, at en virksomhed (indklagede) ikke tilbød manden ansættelse efter, at manden havde været i praktik hos virksomheden.

Ligebehandlingsnævnet havde ved afgørelse af 8. december 2025 fastslået, at det ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven, at virksomheden ikke tilbød manden ansættelse.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der ikke var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.

Der forelå heller ikke i øvrigt særlige grunde til at genoptage sagen.

Efter nævnets faste praksis var der herefter ikke grundlag for at genoptage sagen.

Nævnet afviste derfor at genoptage sagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Sagen angår, om der efter anmodning fra klager er grundlag for at genoptage sagen om forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk oprindelse og alder.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet genoptager ikke sagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.

Sagsfremstilling

Den 23. april 2024 indbragte klager en klage for Ligebehandlingsnævnet.

Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk oprindelse og alder i forbindelse med, at den indklagede virksomhed ikke tilbød klager ansættelse efter, at klager havde været i praktik hos indklagede.

Ligebehandlingsnævnet traf den 8. december 2025 afgørelse i sagen.

Sagen blev behandlet under sagsnr.

24-47215.

Ved afgørelsen fastslog nævnet, at det ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede ikke tilbød klager ansættelse.

Af afgørelsens sagsfremstilling fremgår følgende

”Klager, der blev født i 1966, har oplyst, at han lider af diskusprolaps og smerter i begge knæ på grund af slidgigt.

Klager var ledig og tilknyttet jobcenteret i sin bopælskommune.

I den forbindelse var klager i praktik hos indklagede.

Den 19. februar 2024 blev der afholdt et evalueringsmøde med deltagelse af klager, en afdelingsleder fra indklagede og klagers jobkonsulent fra jobcenteret.

Jobkonsulenten deltog telefonisk i mødet.

Der foreligger ikke et referat fra mødet.

Klager havde efterfølgende en telefonisk opfølgning med jobkonsulenten.

Af jobkonsulentens udaterede notat fra opfølgningen fremgår bl.a.

”[Klager] fortæller, at han oplevede sig som en svamp der blev trådt på under mødet.

[Klager] fortæller, at han føler at praktikvært [afdelingsleder] har behandlet ham nedværdiget og racistisk.

[Klager] fortæller, at praktikvært ved at sige følgende om ham "gammel og slidt, og kan ikke engang rigsdansk" er i direkte strid med loven, fordi man ikke må forskelsbehandle med alder og handicap.

[Klager] fortæller, at han ved at han er over 50 og har en funktionsnedsættelse, dog er det ikke noget man må sige til andre.

[Klager] fortæller, at han selv aldrig ville komme med sådanne udtalelser.

[Klager] fortæller, at han undre sig over, at jobkonsulent ikke reagerede på det i samtalen, dog er han glad for at jobkonsulent var vidne.

Jobkonsulent oplyser, at jobkonsulent slet ikke fik det samme indtryk som [klager], og særligt bed mærke i, at praktikvært udtrykte at selvom [klager] ikke kunne rigsdansk, udgjorde det ikke en barriere fordi [klager] var god til at opsøge kollegaer og tale, og praktikvært derfor nemt kunne se [klager] i andre funktioner med kundeservice.

Jobkonsulent oplyser, at hun ikke erindre at ordene slidt og gammel blev brugt, dog kan det være jobkonsulent har fortrængt det.

[Klager] fortæller, at det undre ham, fordi praktikvært havde taget telefonen op til sit øre, og derfor kunne han kun høre praktikvært.

Jobkonsulent oplyser, at fordi samtalen var telefonisk kunne jobkonsulent ikke se adfærden, og dette kan forstærke en anden oplevelse ved [klager].

[Klager] fortæller, at praktikværts adfærd under samtalen virkede arrig, særligt da samtalen omhandlede jobmuligheder.

Jobkonsulent oplyser, at drøftelsen af jobmuligheder var i sammenhæng med afklaring af arbejdsevne, om der er forhold som der skal tages hensyn til i et fremadrettet arbejde, som ligger ud over det der er kendt inden praktikforløbet.

I den forbindelse spurgte praktikvært til fleksjobregler og fremhævede at der ikke var et job i øjeblikket, og at [klager] ville møde stor konkurrence til de unge som har arbejdet med pc siden de var helt små.

[Klager] fortæller, at praktikvært efter samtalen smed telefonen ned i bordet, og sagt vi ansætter altså kun unge, og praktikvært dårligt ville give [klager] sin hånd da han ville sige farvel.

Opsamling

[Klager] fortæller, at han har brug for praktikværts opførsel får konsekvenser.

[Klager] fortæller, at det eneste han kan se vil hjælpe, er at opnå retfærdighed og man er nødt til at gå imod dem med opføre sig sådan i en magtposition.

[Klager] fortæller, at han i en jobsituation ville have henvendt sig til sin fagforening, og i denne sag må jobkonsulent og [klagers bopælskommune], sætte jurister på sagen.

[Klager] fortæller, så frem der ikke kommer noget ud af det, vil han gå videre til ligebehandlingsnævnet.

Jobkonsulent oplyser, at sagen drøftes med jobkonsulents leder, og [klager] vil få besked om udfaldet.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 23. april 2024.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

”

Det fremgår af nævnets bemærkninger og konklusion

”Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk oprindelse og alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk oprindelse eller alder.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap, etnisk oprindelse eller alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap, en bestemt etnisk oprindelse eller en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons handicap, etniske oprindelse eller alder finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves forskelsbehandling eller chikane, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har gjort gældende, at afdelingslederen i forbindelse med, at jobkonsulenten spurgte, om der var muligheder for ansættelse af klager i fleksjob, nævnte, at klager var gammel og slidt og ikke kunne tale rigsdansk.

Klager har også gjort gældende, at afdelingslederen sagde, at indklagede kun ansatte unge, da unge er gode til computere.

Afdelingslederen fra indklagede har afvist at have udtalt sig som påstået af klager.

Afdelingslederen gav bl.a. udtryk for, at den sproglige formåen ikke udgjorde en barriere under praktikforløbet.

Den blev alene italesat som positiv feedback på klageres kompetencer til at varetage funktioner relateret til kundeservice.

Det fremgår af jobkonsulentens notat fra den telefoniske opfølgning på evalueringsmødet med klager, at jobkonsulenten ikke kan genkende klagers gengivelse af evalueringsmødet.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk oprindelse eller alder.

Klager får herefter ikke medhold i klagen.

Nævnet har ikke fundet grundlag for at tage stilling til, om klager har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

”

Den 8. december 2025 henvendte klager sig til Ligebehandlingsnævnet med anmodning om genoptagelse af sagen.

Ligebehandlingsnævnet har ikke foretaget høring af indklagede i forbindelse med anmodningen om genoptagelse.

Klagers bemærkninger

Klager har anmodet om, at sagen genoptages.

Klager har til støtte for anmodningen anført, at klagen udelukkende vedrørte afdelingslederens nedværdigende og diskriminerende udtalelser om, at klager var ”gammel og slidt” og ”ikke kan rigsdansk”.

Klagen handlede ikke om manglende ansættelse.

Udtalelserne har haft alvorlige personlige konsekvenser for klager.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.

En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.

Det kan i den forbindelse tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen.

Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.

Nævnet vurderer, at der ikke er fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Det fremgår af nævnets afgørelse, at indklagedes afdelingsleder har afvist at have udtalt sig som påstået af klager, og at jobkonsulenten ikke kunne genkende klagers gengivelse af evalueringsmødet.

Nævnet vurderede på den baggrund, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk oprindelse eller alder.

De af klager påståede udtalelser indgik i nævnets vurdering af sagen ved afgørelsen af 8. december 2025.

Klagers bemærkning om, at klagen udelukkende vedrørte de påståede udtalelser, giver derfor heller ikke anledning til at genoptage sagen.

Der er ikke i forbindelse med klagers anmodning om genoptagelse fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og der foreligger heller ikke i øvrigt særlige grunde, der kan føre til, at sagen skal genoptages.

Efter nævnets faste praksis er der herefter ikke grundlag for at genoptage sagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

•

§ 1, stk. 1, og 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 10 om genoptagelse

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling