Legislator Case Law & Legislation
W20260921725 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - kompetence - afvisning

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

KEN#LOKDOK23 2026 9217 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - kompetence - afvisning

KEN#LOKDOK23 2026 9217 Valid

J.nr. 25-127325

En mand (klager) klagede over forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at folkepensionsalderen er blevet højere, siden manden var gået på folkepension.

Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet traf den 26. november 2025 afgørelse om at afvise mandens klage.

Sekretariatet vurderede, at klagen ikke vedrørte forskelsbehandling på grund af en af de diskriminationsgrunde, som Ligebehandlingsnævnet

kan tage stilling til uden for arbejdsmarkedet.

Manden klagede til Ligebehandlingsnævnet over sekretariatets afgørelse.

Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af alder uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Nævnet vurderede, at forholdet lå uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Nævnet tiltrådte derfor sekretariatets afvisning af klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

KEN#LOKDOK23 2026 9217 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at folkepensionsalderen er blevet højere, siden klager gik på folkepension.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet tiltræder sekretariatets afvisning af sagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Klager har oplyst, at han var førtidspensionist, før han som 65-årig gik på folkepension.

Den 21. oktober 2025 indgav klager en klage til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling mellem generationer i anledning af, at folkepensionsalderen er højere nu, end da klager gik på folkepension.

Den 26. november 2025 traf sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet afgørelse om at afvise sagen.

Sekretariatet kan beslutte at afvise at behandle en klage, som ikke skønnes egnet til behandling ved nævnet.

Afgørelsen var begrundet i, at klagen ikke vedrørte forskelsbehandling på grund af en af de diskriminationsgrunde, som Ligebehandlingsnævnet kan tage stilling til uden for arbejdsmarkedet.

Ved mail af 28. november 2025 indbragte klager sekretariatets afgørelse for Ligebehandlingsnævnet.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder.

Da klager fik på folkepension, skete det automatisk, da klager fyldte 65 år.

Efter de nugældende regler går førtidspensionister først over på folkepension, når de fylder 67 år.

Det betyder, at de får udbetalt førtidspension i to år længere, end klager gjorde, og da førtidspensionen generelt er højere end folkepensionen, får de dermed en økonomisk fordel i forhold til klagers generation.

Klager oplever dette som forskelsbehandling mellem generationer, idet klager er blevet økonomisk ringere stillet alene på grund af, at pensionsalderen er blevet hævet efter klagers overgang.

Klager er uenig i, at klagen ikke vedrører forskelsbehandling på grund af en af de diskriminationsgrunde, som nævnet kan behandle uden for arbejdsmarkedet.

Klagers klage vedrører forskelsbehandling mellem generationer i forbindelse med folkepensionsalderen.

Dette er i sin kerne et spørgsmål om alder.

Ligebehandlingsnævnet har kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af alder, jf. lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1 og stk. 3.

Når reglerne om folkepension medfører, at personer, der gik på pension tidligere, behandles anderledes end nuværende generationer, er der tale om forskelsbehandling baseret på alder.

Klager har en klar retlig interesse i sagen, da klager selv er direkte berørt af forskelsbehandlingen.

Afvisningen begrundes bl.a. med manglende relevans, men klager mener, at sagen netop er egnet til nævnsbehandling, da den vedrører en af de nævnte diskriminationsgrunde.

Klager påstår, at sekretariatets afvisning er ubegrundet, og at klagen bør realitetsbehandles af Ligebehandlingsnævnet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at behandle klager over forskelsbehandling på grund af alder uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager påstår at være blevet udsat for forskelsbehandling på grund af alder i anledning af, at folkepensionsalderen var lavere, da klager gik på folkepension.

Klager har dermed opnået førtidspension, der udgør en højere ydelse, i en kortere periode end de førtidspensionister, der nu først går to år senere over på folkepensionsydelsen.

Nævnet vurderer, at forholdet ligger uden for forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

KEN#LOKDOK23 2026 9217 Valid

•

§ 1 om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

KEN#LOKDOK23 2026 9217 Valid

•

§ 8, stk. 1, om nævnets afvisning af klagen

KEN#LOKDOK23 2026 9217 Valid

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2026 9217 Valid

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →