Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - genoptagelse - kommune - afskedigelse - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - genoptagelse - kommune - afskedigelse - afvisning

J.nr. 25-127326

En kvinde (klager) anmodede om genoptagelse af sin klage over forskelsbehandling på grund af handicap ”by association” i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling.

Nævnet havde truffet afgørelse i sagen den 24. november 2025.

Ved afgørelsen fastslog nævnet, at det ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven, at kvinden blev afskediget fra sin stilling hos arbejdsgiveren.

Nævnet vurderede, at der ikke i forbindelse med kvindens anmodning om genoptagelse var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og der forelå heller ikke i øvrigt særlige grunde, der talte for, at sagen skulle genoptages.

Efter nævnets faste praksis var der herefter ikke grundlag for at genoptage sagen.

Nævnet afviste derfor at genoptage sagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Klagen angår, om der efter anmodning fra klager er grundlag for at genoptage sagen om forskelsbehandling på grund af handicap ”by association” i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet genoptager ikke sagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Klager indbragte den 21. september 2023 en klage for Ligebehandlingsnævnet.

Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af handicap ”by association” i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling.

Ligebehandlingsnævnet traf den 24. november 2025 afgørelse i sagen.

Sagen blev behandlet under sagsnr.

23-85613.

Ved afgørelsen fastslog nævnet, at det ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling hos indklagede.

Det fremgår af nævnets bemærkninger og konklusion

”…

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Forbuddet mod forskelsbehandling er ikke begrænset til personer, der, selv har et handicap.

Det fremgår af EU-Domstolens dom i sag C303/2006 (Coleman), at forbuddet mod direkte forskelsbehandling, jævnfør direktivet om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (beskæftigelsesdirektivet), ikke er begrænset til personer, der selv har et handicap.

Når en arbejdsgiver behandler en ansat, der ikke selv har et handicap, ringere end en anden ansat bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation, og det er bevist, at den ringere behandling, som den ansatte har været udsat for, skyldes et handicap hos den pågældendes barn, som vedkommende yder hovedparten af den pleje, som barnet har brug for, er en sådan behandling i strid med forbuddet mod forskelsbehandling.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap by association i forbindelse med, at hun blev afskediget.

Den 12. januar 2023 var klager til tjenstlig samtale, da klager ikke havde kunnet varetage sit job de seneste måneder, da hendes børn ofte var syge.

Klager havde den 11. januar 2023 søgt om tabt arbejdsfortjeneste og kunne tilbyde at møde på arbejde en dag om måneden.

Den 16. januar 2023 blev klager sygemeldt.

Klager har oplyst, at hun blev sygemeldt på grund af kraftige stresssymptomer.

Den 26. januar 2023 modtog klager en påtænkt opsigelse, da klager havde haft et omfattende fravær de seneste måneder, som primært var begrundet i klagers børns jævnlige sygdom, og da klager selv havde foreslået at møde på arbejde en gang om måneden.

Den 13. marts 2023 blev klager afskediget fra sin stilling.

Det fremgår af afskedigelsen, at den var begrundet i, at klager fra den 16. januar 2023 var sygemeldt på grund af egen sygdom, hvorfor klager var længerevarende fraværende uden snarlig udsigt til fuld og hel genoptagelse af arbejdet.

Klager har selv overfor nævnet oplyst, at hun var sygemeldt på grund af stress fra den 16. januar 2023.

Da afskedigelsen af klager således var begrundet i klagers eget sygefravær på grund af stress, er det nævnets vurdering, at klager ikke har påvist faktisk omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap ”by association”.

Det forhold, at indklagede i den påtænkte afskedigelse af den 26. januar 2024 havde anført, at klager blev indstillet til afskedigelse på grund af sine børns jævnlige sygdom, kan ikke føre til en anden vurdering.

Nævnet har i den forbindelse tillagt det vægt, at klager blev sygemeldt på grund af stress den 16. januar 2023, og at indklagede først den 3. marts 2023 blev opmærksom på, at klagers daværende sygemelding var på grund af klagers egen sygdom.

Klager får herefter ikke medhold i klagen.

Nævnet har ikke fundet grundlag for at tage stilling til, om et eller flere af klagers børn har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

…”

Den 24. november 2025 henvendte klager sig til Ligebehandlingsnævnet med anmodning om genoptagelse af sagen.

Klager har i forbindelse med anmodningen om genoptagelse fremlagt sms-korrespondance med indklagede.

Klager har desuden fremlagt lægelige oplysninger om sine børn samt udklip af ”Aftale om fravær af familiemæssige årsager”.

Ligebehandlingsnævnet har ikke foretaget høring af indklagede i forbindelse med anmodningen om genoptagelse.

Klagers bemærkninger

Klager har anmodet om, at sagen genoptages.

Klager er uenig i nævnets afgørelse, da klagers børn stadig er syge.

Klager havde en klar aftale med indklagede om at få tabt arbejdsfortjeneste fra den 1. januar 2023, men da klager selv blev syg med stress, sygemeldte klager sig efter at have modtaget den påtænkte afskedigelse.

Klager kunne ikke modtage tabt arbejdsfortjeneste efter afskedigelsen.

Klager føler sig stadig forskelsbehandlet, da klager mistede sit job efter at have lavet en mundtlig aftale med sin leder, og det kostede ikke indklagede noget, at klager var væk.

Det er både forskelsbehandling af klager og klagers handicappede børn.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.

En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.

Det kan i den forbindelse tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen.

Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.

Nævnet vurderer, at der ikke i forbindelse med klagers anmodning om genoptagelse er fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og der foreligger heller ikke i øvrigt særlige grunde, der taler for, at sagen skal genoptages.

Efter nævnets faste praksis er der herefter ikke grundlag for at genoptage sagen.

Nævnet afviser derfor at genoptage sagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 10 om genoptagelse

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a om delt bevisbyrde