Ligebehandlingsnævnets afgørelse om national oprindelse - kompetence - kommuner - sagsbehandling - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om national oprindelse - kompetence - kommuner - sagsbehandling - afvisning

J.nr. 24-92834

En kvinde (klager), der kom fra Ukraine, klagede over en kommune (indklagede).

Kvinden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet hende på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at kommunen havde tvangsfjernet kvindens børn.

Kvinden havde bl.a. gjort gældende, at kommunen havde udsat hende for racistiske udtalelser og tvangsfjernet børnene på grund af, at kvinden var fra Ukraine.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klagen ikke vedrørte race eller etnisk oprindelse, men derimod national oprindelse.

Klagen var derfor ikke omfattet af lov om etnisk ligebehandling.

Da klagen ikke vedrørte potentiel forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, var klagen heller ikke omfattet af forskelsbehandlingsloven.

Nævnet havde derfor ikke kompetence til at behandle klagen, da klagen vedrørte national oprindelse uden for arbejdsmarkedet.

Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med udtalelser fra den indklagede kommune.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Klager, der kommer fra Ukraine, flyttede den 1. december 2021 til den indklagede kommune med sin familie.

Den 9. januar 2023 traf indklagede afgørelse om, at der skulle udarbejdes en børnefaglig undersøgelse vedrørende familien.

Den 22. februar 2024 traf indklagede afgørelse om, at klagers børn for en periode på to måneder skulle anbringes på en institution for, at der kunne laves pædagogiske observationer af børnene.

Indklagede indstillede senere til afgørelse om, at børnene skulle tvangsfjernes.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 2. september 2024.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 60.000 kr.

Klager har fremlagt en række udaterede dokumenter fra indklagede.

Af dokumenterne fremgår bl.a.

” Kulturelle forskelle

…

Ut.

og leder [initialer] har d. 09.02.23 haft faglig sparring/supervision med [konsulentvirksomhed], som har speciale inden for krydsfeltet mellem det socialfaglige, det kulturelle og det sproglige.

…

Formålet med mødet var opnåelse af en øget indsigt i de kulturelle forskelle mellem Dansk og Ukrainsk opdragelsesstil og børnesyn og dermed en større helhedsforståelse af familien og eventuelle støttebehov.

Af supervisionen kan følgende kulturforskelle fremhæves

Ukrainere fremstår mere indadvendte, mimikfattige og apatiske

Opdragelsesstilen er mere autoritær

”Børn skal ses og ikke høres”.

Her menes at de i højere grad skal se pæne ud og være stille frem for at være beskidte og ”fyld”.

Børn inddrages generelt i ringere grad herunder i følelser, handlinger m.m.

Mindre følelsesmæssig varme og sensitivitet herunder ringere grad af trøst, afgrænsning og fysisk kontakt f.eks. ved puslesituationer hvor børn ikke afgrænses, men gerne ligger nøgne og alene.

Mere mekanisk f.eks. når børn skal have flaske.

Regulering sker i højere grad ved fysisk irettesættelse fremfor mundtligt

Dårligere hygiejne, herunder tandhygiejne, bad, udluftning i hjemmet, køkkenhygiejne, m.v.

Ovenstående kulturforskelle kan have indflydelse på barnets udvikling og adfærd

Forsinket udvikling på alle områder grundet ”understimulering” set med vestlige øjne.

I en Ukrainsk kontekst vil det være normen og dermed ikke bekymrende.

Forsinket tilknytning grundet ringere grad af kontakt

At man interagerer/taler/forklarer mindre med børnene betyder at de generelt set er sprogligt understimulerede

At børn inddrages i ringere grad i følelser og behov, gør dem følelsesmæssigt understimulerede

”Børn skal ses og ikke høres” betyder at man ikke har fokus på barnets nærmeste udviklingszone

[Konsulentvirksomhed] har med deres erfaringer bemærket nogle punkter som er væsentlige for forståelsen af ukrainske familier

Tilliden til systemer er ringere i Ukraine, bl.a. grundet korruption.

Der ses et mønster i ringere grad af at varetage et personligt ansvar.

”

Parternes bemærkninger

Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager gør gældende, at indklagede har udsat klager for racistiske udtalelser.

Indklagedes socialrådgiver udtalte sig racistisk om klager, fordi klager er ukrainer.

Indklagede har efterfølgende chikaneret klager i tre år.

Indklagede har bl.a. udtalt, at ukrainere fremstår mere indadvendte, mimikfattige og apatiske, at opdragelsesstilen er mere autoritær, og at tilliden til systemer er mindre i Ukraine.

Socialrådgiveren udsatte klager for forskelsbehandling gennem generalisering af ukrainere.

Socialrådgiveren sagde, at der var mistanke om, at klager var voldelig, fordi klager er fra Ukraine, og at klagers børn derfor skulle fjernes.

Indklagede kontaktede klagers familie i starten af 2023, hvor der blev lavet børnefaglige undersøgelser.

Sagen blev afsluttet i marts 2023.

Klager hørte først fra kommunen igen, da børnene skiftede fra kommunal børnehave til privat børnehave i september.

Den første underretning kom fra den kommunale børnehave efter, at børnene var stoppet i børnehaven.

Den anden underretning kom efter aftale mellem socialrådgiveren og et børnehus.

I samme forbindelse blev klager kontaktet af socialrådgiveren, som udtalte, at klager skal ses som voldelig mod børn, fordi klager er fra Ukraine.

Indklagede har tvangsfjernet klagers børn, fordi klager er fra Ukraine.

Indklagede gør gældende, at de ikke har udsat klager for forskelsbehandling.

Da klager flyttede til den indklagede kommune, indgik der en underretning på klagers børn fra deres tidligere bopælskommune.

Indklagede forsøgte at opstarte et samarbejde med forældrene.

Forældrene var altid imødekommende, når indklagede kontaktede forældrene eller kom på besøg.

Samarbejdet ophørte dog, da det blev vurderet, at der var behov for en egentlig indsats i hjemmet.

Indklagede modtog gentagende gange underretninger fra børnenes dagtilbud om bekymring for særligt de yngste børn i familien.

Forældrene blev gentagende gange tilbudt støtte i hjemmet til at understøtte børnene, så børnenes trivsel og udvikling ikke længere var truet.

Trods gentagende forsøg lykkedes det ikke, og bekymringen for børnene fortsatte med øget styrke.

Da klager er den primære omsorgsgiver i hjemmet, vurderede indklagede, at der var behov for at øge indklagedes kendskab til ukrainsk opdragelseskultur for at vurdere, hvorvidt der kunne ligge en forklaring på, at forældrene og indklagede havde svært ved at se ens på børnenes manglende trivsel og udvikling.

Indklagede tilkøbte derfor ekstern supervision for at få et større kendskab og en større forståelse for eventuelle kulturelle forskelle.

Begge forældre deltog i den børnefaglige undersøgelse.

På baggrund af undersøgelsen blev det vurderet, at forældrene kunne have behov for råd og vejledning i forhold til deres forældrerolle.

Forældrene takkede fortsat nej til støtte.

Da bekymringerne fortsatte uden, at det lykkedes at etablere et samarbejde med forældrene, blev børnene først anbragt og senere tvangsfjernet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Klager har gjort gældende, at indklagede har udsat hende for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse, herunder racistiske udtalelser, på grund af klagers ukrainske oprindelse.

Nævnet vurderer, at klagen ikke vedrører race eller etnisk oprindelse, men derimod national oprindelse.

Klagen er derfor ikke omfattet af lov om etnisk ligebehandling.

Ligebehandlingsnævnet kan behandle klager over forskelsbehandling på grund af national oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Klagen vedrører ikke potentiel forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Klagen er derfor heller ikke omfattet af forskelsbehandlingsloven.

Nævnet har herefter ikke kompetence til at behandle klagen, da klagen vedrører national oprindelse uden for arbejdsmarkedet.

Nævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

Lov om etnisk ligebehandling

•

§ 1, stk. 1, 3 og 5, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 1, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling