Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - genoptagelse - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - genoptagelse - afvisning

J.nr. 25-95007

En kvinde (klager) anmodede om genoptagelse af sin klage over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med kvindens faglige organisations sagsbehandling.

Nævnet havde truffet afgørelse i sagen den 1. september 2025.

Ved afgørelsen fastslog nævnet, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet vurderede, at der ikke i forbindelse med kvindens anmodning om genoptagelse var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og der forelå heller ikke i øvrigt særlige grunde, der talte for, at sagen skulle genoptages.

Efter nævnets faste praksis var der herefter ikke grundlag for at genoptage sagen.

Nævnet afviste derfor at genoptage sagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Sagen angår, om der efter anmodning fra klager er grundlag for at genoptage sagen om forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med faglig organisations sagsbehandling.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet genoptager ikke sagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Klager indbragte den 23. juni 2025 en klage for Ligebehandlingsnævnet.

Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med klagers faglige organisations sagsbehandling.

Et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab traf den 1. september 2025 afgørelse i sagen.

Sagen blev behandlet under sagsnr.

25-66322.

Ved afgørelsen fastslog nævnet, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Af afgørelsens sagsfremstilling fremgik

” Sagsfremstilling

Den 11. april 2025 skrev klager følgende mail til indklagede

”…

Jeg skriver som fleksjobansat ved [arbejdsgiver], da jeg har oplevet en bekymrende praksis omkring forvaltningen af fleksjobordningen på arbejdsplads.

Jeg ønsker at gøre jer opmærksom på, hvordan fleksjobordningen bliver håndteret, og hvordan min ret til en individuel tilpasning arbejdet bliver tilsidesat.

Jeg henvendte mig på et tidspunkt til min tillidsrepræsentant med et ønske om at blive omfattet af en flekstidsaftale.

Jeg påpegede, at der noget i hverken fleksjoblovgivningen, overenskomsten eller organisationsaftalen, der skulle forhindre en sådan aftale.

Min TR bekræftede, princippet var muligt, men tilføjede, at det “kunne få store konsekvenser” – hvilket gjorde mig usikker på, hvad det skulle betyde.

Senere blev jeg bekendt med, at der var blevet udarbejdet en intern vejledning for tidsforvaltning, som også berørte fleksjobbere.

Jeg blev ikke inddraget i udarbejdelsen af vejledningen, og den virker ikke at tage højde for de individuelle behov, som fleksjobordningen netop I stedet ser det ud til, at vejledningen tager udgangspunkt i arbejdspladsens hensyn og ikke i de nødvendige tilpasninger af arbejdet for fleksjobbere.

Før et møde for fleksjobbere, hvor både arbejdsgiver og TR var involveret, informerede jeg en af mine ledere om, at jeg ikke ønskede at da jeg ikke kunne se nogen mening med at deltage i et møde, hvor ledelsen allerede havde afvist min anmodning om en flekstidsaftale.

svarede, at de under ingen omstændigheder ville lave en flekstidsaftale med mig, hvilket for mig gør mødet irrelevant, da arbejdspladsens holdning allerede er fastlagt.

Jeg blev opfordret til at deltage for at have dialogen, men hvordan skulle et møde være anderledes, når det var besluttet, hvad der kunne lade sig gøre?

Jeg føler, at min mulighed for at få en individuel tilpasning af mit arbejde bliver forhindret, og at de relevante instanser på arbejdspladsen tager hensyn til fleksjobordningens formål og lovgivning.

Jeg oplever, at både tillidsrepræsentanten og ledelsen har en fastlåst holdning villige til at indgå i en reel dialog om mine arbejdsforhold.

Jeg henvender mig derfor til [indklagede] med henblik på

…”

Den 12. april 2025 skrev klager følgende mail til indklagede

”…

I forlængelse af min tidligere mail fremsender jeg hermed lokalaftalen.

Hvis [indklagede], som angivet i mailen (vedlagt bilag i første henvendelse), har godkendt aftalen om forvaltning af tid for fleksjobbere, vil jeg gerne vide, hvilke procedurer der er blevet fulgt.

I cirkulæret for tillidsrepræsentanter i staten står der følgende

…

I den vedhæftede lokalaftale om flekstid fremgår det, at flekstid er et tilbud til alle personalegrupper.

I den nyligt udarbejdede forvaltning af arbejdstid for fleksjobansatte fremgår det derimod, at lokal aftale om flekstid ikke giver mulighed for, at deltidsansatte kan være omfattet af aftalen.

Den omfatter kun fuldtidsansatte på 37 timer.

Siden februar har jeg flere gange efterspurgt det juridiske og aftalemæssige grundlag for denne påstand – uden held.

Jeg har samtidig søgt svar på, hvilken medarbejdergruppe jeg de mener jeg tilhører, og ud fra hvilket grundlag fleksjobbere som mig forvaltes?

Jeg ønsker en konkret og fyldestgørende redegørelse fra de implicerede parter i udarbejdelsen af den nye forvaltning af arbejdstid for fleksjobansatte – herunder det forvaltningsmæssige og juridiske grundlag, som aftalen bygger på

…

Jeg er fuldt ud i stand til at træffe beslutninger om, hvad der fungerer bedst i mit fleksjob – forudsat at det juridiske og aftalemæssige grundlag er i orden.

…”

Klager har fremlagt en udateret mail fra indklagede, hvoraf bl.a. fremgår

”…

[Navn] og [TR] har d.d. afholdt orienteringsmøde for at præcisere hvordan arbejdstid for ansatte i fleksjob forvaltes.

Vedhæftet er briefingen som, inden præsentationen er godkendt af [indklagede] og [TR]

…

Ansatte på deltid er ikke en del af [forkortelse] lokalaftale om flekstid, men har stadig mulighed for en fleksibilitet i arbejdstiden, der dog som udgangspunkt skal ramme et nul ved måned udgang.

[Indklagede] anbefaler desuden ikke, at deres medlemmer indgår i flekstidsaftale, da dette […] have konsekvens i forhold til det aftalte time […] ved kommunen.

…”

Klager og indklagede havde i maj og juni 2025 en mailkorrespondance, hvoraf fremgår

”Fra: [Klager]

Til: [Indklagede]

Dato: 6. maj 2025

…

Jeg ønsker en skriftlig redegørelse.

At [TR] udtaler “ at der er for at passe på mig” samt at forvaltningen af arbejdstid for fleksjobbere og deltidansatte er “gammelt” skriv på trods af at man lige har holdt info møde og efterfølgende sender materialet ud.

Det giver ingen mening i forhold til det cirkus jeg har været trukket igennem.

…”

” Fra: [Indklagede]

Til: [Klager]

Dato: 4. juni 2025

…

Tak for din mail om en skriftlig orientering.

[Indklagede] har haft en tæt dialog med din tillidsrepræsentant [TR] vedr.

dine ønsker om fleksibilitet og muligheder for at kunne spare tid op som fleksjobber.

Vi er blevet orienteret af TR [navn] om der er indkaldt til møder i den nærmeste fremtid på [arbejdsgiver].

Dette for at kunne få lavet dine aftaler for dig og andre fleksjobbere ens i [arbejdsgiver].

TR [navn] vil holde dig tæt orienteret og du er også meget velkommen til at kontakte ham.

[Indklagedes] udgangspunkt har hele tiden været at beskytte dig som medlem, således du ikke kom til at arbejde dig ud af dit fleksjob.

Det er vores opfattelse at de bedste aftaler bliver lavet lokalt så tæt på det enkelte medlem som overhovedet muligt af den lokale TR i samarbejde med den lokale ledelse.

”

”Fra: [Klager]

Til: [Indklagede]

Dato: 16. juni 2025

…

Jeg må dog fortsat udtrykke min undren over hele forløbet – særligt over de skiftende forklaringer, den manglende viden om lokale aftaler, og at fleksjobbere tilsyneladende ikke har været inkluderet i en aftale, selvom TR [navn] selv har været involveret i udarbejdelsen.

Det er svært at forstå, hvordan han ikke har været bekendt med dette – og endnu mere uforståeligt, hvordan I mener at have “passet på mig”, som I skriver, når der er handlet bag min ryg og uden nogen som helst løbende orientering.

Jeg har haft hele min aftale godkendt og på plads med kommunen.

Jeg har selv arbejdet i fire måneder på at få lavet en flekstidsaftale – en aftale jeg til sidst måtte anmode min nærmeste leder om at gennemføre.

Først da aftalen var færdig og klar til underskrift, blev jeg informeret af [TR] om, at [indklagedes] jurister mente, at den ikke var juridisk holdbar.

På det tidspunkt bad jeg om dokumentation for påstanden – uden at få den.

Derudover blev jeg fortalt, at der skulle eksistere et dokument mellem [arbejdsgiver] og kommunen om, hvordan fleksjobberes arbejdstid skal forvaltes.

Kommunen har imidlertid bekræftet over for mig, at et sådant dokument ikke eksisterer – de følger blot den gældende lovgivning.

Jeg har også søgt aktindsigt ved [arbejdsgiver], og det dokument TR [navn] henviser til, er endnu ikke fundet.

Jeg oplever, at jeg er blevet mødt af løgne, modstand og skiftende forklaringer – uden et reelt motiv.

Jeg bad allerede tidligere om at få en anden repræsentant via [navn] i afdelingen, men det blev ikke imødekommet, og jeg hørte ikke mere.

Det undrer mig dybt, hvordan I – som mit fagforbund – mener at have beskyttet mine rettigheder, når I i realiteten har handlet stik imod dem.

…

To dage efter mit sammenstød med [TR] og efter, at jeg endelig selv havde sikret en aftale med ledelsen, blev min aftale pludselig anerkendt.

Nu meldes det ud, at jeg har haft ret hele vejen igennem, og at der skal laves en fælles aftale for alle fleksjobbere.

Det understreger blot, at det har været mig selv – og ikke mit forbund – der har skullet kæmpe for mine rettigheder.

Derfor efterlyser jeg nu en klar og fyldestgørende redegørelse

…”

” Fra: [Indklagede]

Til: [Klager]

Dato: 23. juni 2025

…

Jeg kan kun beklage, at du ikke føler du har kunnet bruge vores vejledning til noget.

Men jeg kan helt afkræfte at vi skulle have talt usandt overfor dig eller umyndiggjort dig.

[Indklagede] har hele vejen igennem været bekymret for du skulle arbejdet dig ud af dit fleksjob, hvilket vi også har givet udtryk for.

[Indklagede] har ikke handlet uden din viden og samtykke.

Du mener jo selv vi ikke har gjort noget for dig overhovedet.

…”

”Fra: [Klager]

Til: [Indklagede]

Dato: 23. juni 2025

…

Når [TR] laver en aftale/et forvaltningsgrundlag, og det står anført, at det er godkendt af [indklagede] på vegne af alle fleksjobbere, så er det vigtigt at præcisere: Dette har jeg sendt til dig, og jeg nægtede at deltage i orienteringsmødet om grundlaget, da jeg IKKE har givet min accept.

Jeg har protesteret imod dette grundlag, da det blev udarbejdet uden min viden og uden, at jeg havde nogen som helst indflydelse på processen.

Så nej – I har ikke hjulpet mig.

I har derimod modarbejdet mig og frarøvet mig muligheden for at få de rettigheder, jeg har krav på.

Jeg forstår udmærket min egen situation og konsekvenserne af mine handlinger – uanset hvad [TR] eller I måtte mene eller vejlede om.

Jeg er konsekvent blevet vejledt om, at jeg ikke har ret til en flekstidsaftale – aldrig det modsatte.

Det her med, at jeg skulle “arbejde mig ud af mit fleksjob”, er slet ikke jeres bord.

Jeres opgave er at sikre, at jeg får mine rettigheder – ligesom alle andre medlemmer.

Det har I ikke gjort.

Det har jeg måttet kæmpe for selv.

Det, I har gjort – eller rettere ikke gjort – har forvoldt skade.

Det er den “hjælp”, jeg har fået.

Der er handlet uden mandat og uden min inddragelse.

Der har været skiftende forklaringer og undskyldninger for, hvorfor jeg ikke var omfattet af en flekstidsaftale – og nu er I tilsyneladende synkroniseret i jeres forklaring om, at det hele er kommunens skyld.

Der er nogen, der lyver – og fint nok, at du glider af på det hele som en glat ål.

Det symboliserer efterhånden kvaliteten af [indklagede].

Jeg forlægger sagen for ligestillings nævnet så må de tage stilling til min påstand om at [indklagede] handler uden mandat eller nærmere tager værge rettigheder over fleksjob ansatte uden tilladelse.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 23. juni 2025.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 180.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med klagers faglige organisations sagsbehandling.

Klager kontaktede sin faglige organisation, fordi klager ønskede adgang til flekstidsaftalen.

Klager kunne ikke finde lovhjemmel for, at fleksjobbere skulle være udelukket, og klager bad derfor om faglig vurdering og støtte.

I stedet blev der afholdt et orienteringsmøde for fleksjobbere ved klagers arbejdsgiver.

Klager blev indkaldt, men blev ikke inddraget i beslutningsprocessen og fik ikke adgang til det forvaltningsmæssige grundlag.

Aftalen blev fremlagt som besluttet, og klager valgte derfor ikke at deltage.

Først efter mødet fik klager adgang til aftalens indhold, men aldrig det bagvedliggende grundlag, vurderinger eller hjemmel.

Indklagede har siden udtalt på klagers vegne uden klagers samtykke og modarbejdet klagers forsøg på at indgå en individuel flekstidsaftale – med henvisninger til mulige kommunale problemer, som aldrig blev dokumenteret.

På trods af indklagedes modarbejdelse af klager har klager – uden faglig støtte – indgået en gyldig og kommunalt godkendt flekstidsaftale med sin arbejdsgiver.

Denne respekterer klagers fleksjobbevilling og klagers skånebehov.

Forløbet har været psykisk belastende og har haft konsekvenser for klagers trivsel, da klager har oplevet svigt, isolation og at blive talt over hovedet af klagers faglige organisation.

”

Det fremgår af nævnets bemærkninger og konklusion

”Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at forbuddet mod forskelsbehandling tillige gælder enhver, der træffer beslutning om medlemskab af og deltagelse af en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation, og de fordele, sådanne organisationer giver medlemmerne.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har gjort gældende, at indklagedes tilgang i forhold til flekstidsaftalen udgør usaglig forskelsbehandling.

Til støtte herfor har klager oplyst, at indklagede ikke inddrog klager i beslutningsprocessen og i stedet modarbejdede klagers forsøg på at indgå en individuel flekstidsaftale.

Nævnet vurderer, at klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Nævnet har ikke fundet grundlag for at tage stilling til, om klager har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

”

Den 2. september 2025 henvendte klager sig til Ligebehandlingsnævnet med anmodning om genoptagelse af sagen.

Parternes bemærkninger

Klager har anmodet om, at sagen genoptages.

Klager har oplevet direkte diskrimination på grund af handicap, herunder udtalelsen fra tillidsrepræsentanten om, at fleksjobbere ”simpelthen ikke havde evner til at administrere sådan en aftale” som begrundelse for, at klager og de andre fleksjobbere ikke skulle omfattes af flekstidsaftalen.

Det bedes bemærket som ny og afgørende information, at indklagedes indblanding har været årsagen til, at klager fortsat ikke har en flekstidsaftale og dermed ikke er ligestillet med sine kollegaer.

Indklagede godkendte den briefing, der danner grundlag for den omhandlende praksis, og indklagede har selv bekræftet løbende involvering i sagen.

Indklagede er rette indklagede, da indklagede aktivt har medvirket til at udarbejde, godkende og efterfølgende sikre implementering af den praksis, der har ført til forskelsbehandling af fleksjobbere.

Indklagede anfører, at indklagede ikke er rette indklagede, da de ikke var til stede, da tillidsrepræsentanten udtalte sig, som han gjorde.

Dette er uden relevans for sagen, da indklagede har godkendt grundlaget for praksissen.

Det fremgår af orienteringen udsendt af klagers arbejdsplads, at den briefing, der danner grundlag for den omhandlende praksis for fleksjobbere, på forhånd var godkendt af indklagede samt tillidsrepræsentanten.

Indklagede har aktivt deltaget i rådgivning og håndtering.

I mail af 23. juni 2025 fra indklagede fremgår det, at indklagede selv anerkender sin involvering i sagen.

Dette viser, at indklagede har haft aktiv berøring med sagen, herunder rådgivet og påvirket forløbet.

Indklagedes egen korrespondance afkræfter derfor deres påstand om, at de ikke kan anses som rette indklagede.

Indklagedes ansvar følger af deres rolle som faglig organisation, der har godkendt materialet, medvirket i processen og rådgivet klager i sagen.

Af den grund bærer indklagede ansvar for den konkrete forvaltning og konsekvenserne af den praksis, der har haft negativ og forskelsbehandlende virkning for fleksjobbere.

At indklagede ikke var fysisk til stede på det specifikke møde, ændrer ikke på deres ansvar, når indklagede selv har medvirket til, godkendt og efterfølgende forholdt sig til indholdet.

Klager fastholder, at der er sket forskelsbehandling.

Den godkendte praksis forvaltede fleksjobbers arbejdstid på en måde, der adskiller sig fra øvrige ansatte og uden lovhjemmel.

Dette er omdrejningspunktet for klagen.

Indklagede gør gældende, at indklagede ikke har udsat klager for forskelsbehandling.

I forhold til bemærkningen fra tillidsrepræsentanten gør indklagede gældende, at indklagede ikke er rette indklagede, da indklagede ikke var til stede, da bemærkningen blev fremført.

Indklagede har ingen mulighed for at verificere udsagnet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.

En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.

Det kan i den forbindelse tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen.

Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.

Klager har i sin anmodning om genoptagelse oplyst, at klagers tillidsrepræsentant udtalte, at fleksjobbere ikke havde evner til at administrere en flekstidsaftale.

Indklagede har gjort gældende, at indklagede ikke er rette indklagede i forhold til tillidsrepræsentantens bemærkning.

Klager har oplyst, at tillidsrepræsentantens bemærkning efter klagers opfattelse er uden relevans for sagen, da sagens omdrejningspunkt er indklagedes tilgang i forhold til flekstidsaftalen.

Nævnet vurderer, at der ikke i forbindelse med klagers anmodning om genoptagelse er fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og der foreligger heller ikke i øvrigt særlige grunde, der taler for, at sagen skal genoptages.

Efter nævnets faste praksis er der herefter ikke grundlag for at genoptage sagen.

Nævnet afviser derfor at genoptage sagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

1.

At få støtte i at få mine rettigheder som fleksjobber respekteret,

2.

At få hjælp til at sikre, at arbejdspladsens praksis er i overensstemmelse med lovgivningen og fleksjobordningens intentioner,

3.

At få støtte til at sikre, at jeg bliver inddraget i beslutninger, der vedrører mine arbejdsforhold.

•

Hvordan mener I reelt at have “beskyttet” mig?

•

Hvem eller hvad har I forsøgt at beskytte mig imod?

•

Hvorfor er jeg blevet umyndiggjort i min egen sag?

•

Hvorfor har I handlet uden min viden og uden mit samtykke?

•

Hvorfor har I ikke hjulpet mig, da jeg rakte ud efter støtte?

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 10, om genoptagelse

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 3, stk. 4, om forbud mod forskelsbehandling for enhver, der træffer beslutning om medlemskab

•

§ 7 a om delt bevisbyrde