Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-02488

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-02488

Berlingske får kritik for misvisende omtale og manglende forelæggelse

Berlingske bragte i sommeren 2024 en artikel med omtale af en udenlandsk forretningsmands tilknytning til et anklageskrift i en hvidvasksag mod Nordea.

Det fremgik af artiklen blandt andet, at forretningsmanden var tidligere rådgiver for den russiske præsident Vladimir Putin og stod bag en navngiven koncern.

Endvidere fremgik det, at flere selskaber i den navngivne koncern havde foretaget transaktioner for over 700 millioner igennem Nordea.

Af artiklen fremgik desuden, at forretningsmanden var blevet fængslet for at have finansieret terror og ulovligt krydset en grænse i et navngivet land.

Forretningsmanden klagede til Pressenævnet over, at Berlingske med omtalen havde knyttet ham til hvidvasksagen mod Nordea og efterladt læseren med et ukorrekt indtryk af, at han var under konkret mistanke for hvidvask.

Han klagede endvidere blandt andet over, at de skadelige oplysninger ikke var forelagt ham.

Pressenævnet fandt, at artiklen indeholdt misvisende omtale af forretningsmandens tilknytning til hvidvasksagen mod Nordea og kritiserede Berlingske.

Nævnet kritiserede endvidere Berlingske for ikke at have forelagt artiklens oplysninger om, at han var tidligere rådgiver for Vladimir Putin, at han stod bag den navngivne koncern, som ifølge artiklen var ”en del af Nordeas hvidvask-sag”, samt oplysningen om, at han var ”tiltalt for at have finansieret terror og ulovligt krydset en grænse”.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at Berlingske havde omtalt forretningsmanden som ”tidligere rådgiver” for den russiske præsident Vladimir Putin, idet oplysningen måtte anses for at have tilstrækkelig dækning i de faktiske oplysninger.

[Klager] ved advokat Michael Gundlach Thorstholm har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Putin-venlig oligark knyttes til Nordeas hvidvasksag ” bragt den 12. juli 2024 på berlingske.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte og krænkende oplysninger om ham, som han ikke er blevet forelagt.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Berlingske bragte den 10. januar 2024 artiklen ” Nordeas russiske storkunde var rådgiver for Putin.

En ansat havde »ikke en god mavefornemmelse« ”, hvor [Klager] er omtalt.

Det fremgår af sagens oplysninger, at Berlingske i den forbindelse forud for artiklen af 10. januar 2024 sendte følgende mail den 21. december 2023 til [Klager] på en mailadresse knyttet til hans fond [Fonden] [mailadresse: [Angivelse af mailadresse]]

“To whom this may concern.

This email is for Mr.

[Klager] or his spokesperson.

Dear sir/madam,

I am a journalist at the leading Danish newspaper Berlingske.

We have gotten access to material from the Danish Financial Supervisory Authority that shows that the [Koncernen] for years held accounts in the Danish branch of the Nordic bank Nordea.

One of these companies was the [Koncernen] which according to documents from [Koncernen] is partly owned by [Klager].

According to the FSA material, which was finalised in 2016, the companies connected to the [Koncernen] had numerous signs of suspicious activities: Two of the companies were established in Cyprus and Curacao and the ownership structures were unclear and lacked documentation.

The companies transferred huge amounts of money that had a number of suspicious signs (unclear origins and business rationale) - which the bank internally acknowledged.

And the clientship basically meant that there was a “considerable risk that the bank had been used for money laundering”, the FSA wrote.

We would like to ask the following question to you.

If you are not the proper recipient of these questions, please let us know and kindly refer us to the right person, thanks.

1.

Why was the [Koncernen] client in a bank based in Denmark?

2.

What was the purpose of the bank relationship?

3.

According to the Danish FSA the group included companies based in Cyprus and

Curacao - what were the reasons for establishing companies in these jurisdictions?

4.

Who are the beneficial owners of the [Koncernen]?

5.

Please describe Mr.

[Klager]s involvement in the company - historically

as well as present.

6.

According to the FSA material as well as other intern documents the [Koncernen] via Nordea Denmark exchanged huge sums with entities in Cayman

Islands, British Virgin Islands, Cyprus and Russia without meaningful purpose and

without the origin of the money being clear.

Can you clarify the reasons for such

transactions?

7.

What is your comment on the conclusion by the Danish FSA that the [Koncernen]s activities in Nordea Denmark raised suspicions of money laundering?

8.

According to media reports [Klager] is often described as a former adviser or even friend of president Vladimir Putin.

Can you confirm this and otherwise

elaborate on the relationship between [Klager] and Mr.

Putin?

9.

[Klager] has previously been connected by media to the so-called Troika

Laundromat - a scheme allegedly to launder illicit funds.

What is your comment on

this?

10.

What is [Klager]s current occupation and role?

You can contact me by e-mail [Mailadresse] if you have any questions.

My deadline is December 29.

Best regards

[Journalist], Berlingske”

Påklaget artikel

Berlingske bragte den 12. juli 2024 artiklen ” Putin-venlig oligark knyttes til Nordeas hvidvasksag ” på berlingske.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”I alt er 11 selskaber fra en russisk koncern en del af Nordeas hvidvasksag, fremgår det af anklageskriftet.

”

Der er øverst i artiklen indsat et billede af tre personer, hvoraf to bærer [militær]uniformer.

De står foran blandt andet en helikopter.

Personen i midten er klædt i civilt tøj og holder hænderne foran maven.

Hænderne er sløret.

De to personer i militæruniformer holder ham under armene.

Af billedteksten fremgår

”I midten ses [Klager], der holdes af to [Land A] sikkerhedsfolk.

Han skulle angiveligt sidde fængslet i [Land A] tiltalt for at have finansieret terror og ulovligt at have krydset en grænse.

”

Af artiklen fremgår

Nordea blev sidste fredag tiltalt i en omfattende hvidvasksag, og nu løftes lidt af sløret for, hvilke kunder Nordens største bank skullet have entreret med omkring sagen.

Mediet FinansWatch [Teksten ”Finanswatch” er fremhævet med blå skrifttype og udgør et link til artiklen: ” Nordeas hvidvasksag trækker tråde til koncern med oligark-ejer ” bragt den 12. juli 2024 på Finanswatch.dk, Pressenævnet ] skriver på baggrund af en aktindsigt i anklageskriftet mod Nordea, at 11 selskaber under den russiske [Koncernen]-koncern har været kunder hos Nordea i en periode fra slutningen af 2013 til midt i 2015.

Af anklageskriftet fremgår det, at seks af de 11 selskaber har lavet transaktioner for knap 719 millioner kroner gennem Nordea.

Ifølge FinansWatch står [Klager], der er oligark og tidligere rådgiver for den russiske præsident, Vladimir Putin, bag [Koncernen].

Både Forbes og International Consortium of Investigative Journalists (ICIJ) [Teksten ”Forbes” og ”International Consortium of Investigate Journalists (ICIJ)” er fremhævet med blå skrifttype og udgør et link til artiklen: ”All Putin’s Men: Secret Records Reveal Money Network Tied to Russian Leader” bragt den 3. april 2016 på icij.org, Pressenævnet ] har tidligere omtalt, at [Klager], der er født i [Land B], har tætte forbindelser til Putin.

[Klager] har opbygget en stor formue gennem forskellige banker, men flere udenlandske medier skriver, at han angiveligt skulle sidde i fængsel i [Land A] i øjeblikket.

Ifølge Reuters [Teksten ”Reuters” er fremhævet med blå skrifttype og udgør et link til artiklen ” Detained official held by [Land A] ends hunger strike, family says ” bragt den 25. april 2024 på Reuters.com, Pressenævnet ] blev han fængslet for at skulle have finansieret terror og ulovligt krydset en grænse i forbindelse med urolighederne i udbryderregionen [Regionen].

Nordea er tiltalt for transaktioner, der samlet omfatter godt 26 milliarder kroner.

Berlingskes graverchef har tidligere omtalt sagen som Danmarks største hvidvasksag [Teksten ”Danmarks største hvidvasksag” er fremhævet med blå skrifttype og udgør et link til artiklen ” Berlingskes graverchef: Vi har netop set en foreløbig kulmination på den største hvidvasksag i danmarkshistorien ” bragt den 5. juli 2024 på berlingske.dk, Pressenævnet ] på grund af det faktum, at den formodede hvidvask i Nordeas tilfælde er foregået gennem en dansk filial, hvori Danske Banks hvidvasksag gik igennem en estisk filial.

Berlingske [Teksten ”Berlingske” er markeret med blå skrifttype og udgør et link til artiklen: ”Nordens største bank i kæmpe hvidvasksag: Nordea ignorerede alarmer og sparede kontroller væk” bragt den 21. februar 2024 på berlingske.dk, Pressenævnet ] har tidligere i år beskrevet, hvordan talrige og grove brud på hvidvaskloven [Teksten ”grove brud på hvidvaskloven” er fremhævet med blå skrifttype og udgør et link til artiklen ” Derfor meldte vagthund Nordens største bank til politiet: Nordea havde hverken styr på kunder eller pengestrømme ” bragt den 8. januar 2024 på berlingske.dk, Pressenævnet ] havde tråde til bankens øverste ledelse.

Blandt andet havde banken forsømt at kontrollere russiske kunder [Teksten ”russiske kunder” er markeret med blå skrifttype og udgør et link til artiklen: ”Nordeas russiske storkunde var rådgiver for Putin.

En ansat havde »ikke en god mavefornemmelse«” bragt den 10. januar 2024 på berlingske.dk, Pressenævnet ] , der stod bag meget mistænkelige transaktioner gennem banken.

Banken havde på grund af ressourcemangler måttet ignorere alarmer [Teksten ”ignorere alarmer” er markeret med blå skrifttype og udgør et link til artiklen: ”Nordea ignorerede hundredtusindvis af alarmer om mulig hvidvask ” bragt den 8. januar 2024 på berlingske.dk, Pressenævnet ] om mistænkelige transaktioner, og man havde bevidst fravalgt [Teksten ”bevidst fravalgt” er markeret med blå skrifttype og udgør et link til artiklen: ” Nordea droppede it-system, der kunne overvåge risikable kunder.

Prisen var for høj ” bragt den 12. januar 2024 på berlingske.dk, Pressenævnet ] et system til kontrol af små, mistænkelige vekselbureauer, da prisen var for høj.

”

Det fremgår øverst af artiklen, der stadig er tilgængelig på berlingske.dk, at artiklen er opdateret den 4. oktober 2024 med følgende

”4. oktober 2024: Det fremgik tidligere af rubrikken i denne artikel, at [Klager] skulle være “Putin-venlig”.

Dette har Berlingske ikke belæg for, hvorfor formuleringen er ændret.

Vi har desuden tydeligere præciseret, at oplysningerne om, at [Klager] skulle være tidligere rådgiver for Vladimir Putin, stammer fra medierne Forbes og ICIJ.

Det skal desuden tilføjes, at hverken [Koncernen] eller [Klager] ifølge Berlingskes oplysninger er under efterforskning af myndighederne i forbindelse med Nordeas hvidvasksag.

Endelig skal Berlingske tilføje, at [Klager]s familie afviser, at han skulle være skyldig i de anklager, der førte til hans fængsling i [Land A].

”

Artiklen har efter ovennævnte opdatering følgende overskrift: ”Oligark knyttes til Nordeas hvidvasksag” .

Af artiklen, hvis underrubrik er identisk med den oprindelige artikels underrubrik, fremgår nu

”Nordea blev sidste fredag tiltalt i en omfattende hvidvasksag, og nu løftes lidt af sløret for, hvilke kunder Nordens største bank skulle have entreret med omkring sagen.

Mediet FinansWatch [med samme link som i den oprindelige artikel oven for, Pressenævnet ] skriver på baggrund af en aktindsigt i anklageskriftet mod Nordea, at 11 selskaber under den russiske [Koncernen] har været kunder hos Nordea i en periode fra slutningen af 2013 til midt i 2015.

Af anklageskriftet fremgår det, at seks af de 11 selskaber har lavet transaktioner for knap 719 millioner kroner gennem Nordea.

Ifølge FinansWatch står [Klager], der er oligark og ifølge medierne Forbes og ICIJ tidligere rådgiver for den russiske præsident, Vladimir Putin, bag [Koncernen].

Berlingske [Teksten ”Berlingske” er markeret med blå skrifttype og udgør et link til artiklen: ”Nordeas russiske storkunde var rådgiver for Putin.

En ansat havde »ikke en god mavefornemmelse«” bragt den 10. januar 2024 på berlinske.dk, Pressenævnet ] har også tidligere beskrevet, at [Klager] og [Koncernen] har været kunder hos Nordea, og at en medarbejder beskrev dette forhold over for Finanstilsynet.

Hverken [Koncernen] eller [Klager] er ifølge Berlingskes oplysninger under efterforskning af myndighederne i forbindelse med Nordeas hvidvasksag.

[Klager] har opbygget en stor formue gennem forskellige banker, men flere udenlandske medier skriver, at han angiveligt skulle sidde i fængsel i [Land A] i øjeblikket.

Ifølge Reuters blev han fængslet for at skulle have finansieret terror og ulovligt krydset en grænse i forbindelse med urolighederne i udbryderregionen [Regionen].

[Klager]s familie afviser, at han skulle være skyldig i de anklager, der førte til hans fængsling i [Land A].

Nordea er tiltalt for transaktioner, der samlet omfatter godt 26 milliarder kroner.

Berlingskes graverchef har tidligere omtalt sagen som Danmarks største hvidvasksag på grund af det faktum, at den formodede hvidvask i Nordeas tilfælde er foregået gennem en dansk filial, hvori Danske Banks hvidvasksag gik igennem en estisk filial.

Berlingske har tidligere i år beskrevet, hvordan talrige og grove brud på hvidvaskloven havde tråde til bankens øverste ledelse.

Blandt andet havde banken forsømt at kontrollere russiske kunder, der stod bag meget mistænkelige transaktioner gennem banken.

Banken havde på grund af ressourcemangler måttet ignorere alarmer om mistænkelige transaktioner, og man havde bevidst fravalgt et system til kontrol af små, mistænkelige vekselbureauer, da prisen var for høj.

”

Efter offentliggørelsen

[Klager]s [engelske] advokat henvendte sig første gang til Berlingske den 13. september 2024 og klagede over en række forhold i den påklagede artikel.

[Klager] fandt således, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, som ifølge ham burde have været forelagt.

[Klager]s advokat henvendte sig efter det oplyste herefter igen til Berlingske den 23. og 26. september 2024 pr. mail og rykkede for svar på klagen af 13. september 2024.

Den 3. oktober 2024 fremsendte [Klager]s advokat endnu en henvendelse med uddybning af klagepunkterne, samt krav om, at artiklen – senest den 10. oktober 2024 – skulle rettes på de påklagede punkter Det fremgår videre af denne skrivelse, at klagers advokat udbad sig en skriftlig begrundelse inden den 10. oktober 2024, såfremt Berlingske ikke ville imødekomme dette krav og ændre artiklen på de anførte punkter.

Af samme skrivelse fremgår det, at klager i den forbindelse forbeholdt sig retten til at klage til Pressenævnet.

Af sagens oplysninger fremgår det, at Berlingske den 4. oktober 2025 fremsendte et svar til [Klager].

Berlingske oplyste heri, at de på baggrund af klagers henvendelse havde valgt at præcisere en række forhold.

Efter det oplyste var der herefter en mailudveksling mellem Berlingske og [Klager]s advokat.

[Klager] har oplyst, at Berlingske og hans engelske advokat på baggrund af Berlingskes delvise imødekommende svar fortsatte mailkorrespondance hhv.

den 14. oktober, 28. oktober og 13. november 2024.

I Berlingskes mail af 28. oktober 2024, som Pressenævnet har modtaget kopi af, fremgår det, at Berlingske som svar på en mail i korrespondancen med klagers advokat fastholdt artiklens omtale af, at [Klager] skulle være ”tidligere rådgiver” for Ruslands præsident Putin.

I mailen fremkom Berlingskes begrundelse herfor med henvisning til en række nye oplysninger om klagers tidligere roller, og Berlingske fremsatte i mailen en række spørgsmål til klager og tilbød ham blandt andet at få tilføjet sin kommentar til omtalen.

Det fremgår videre af sagens oplysninger, at Berlingske den 28. november 2024 fremsendte en mail til klagers advokat, hvor mediet anførte, at mailen udgjorde deres ”final response” på [Klager]s klage over artiklen.

Berlingske anførte afslutningsvist i mailen, at deres afgørelse kunne påklages til Pressenævnet.

[Klager] ved advokat Michael Gundlach Thorstholms klage er modtaget i Pressenævnet den 20. februar 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Klager gør gældende, at Berlingske har overtrådt god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34, idet Berlingske

Baggrund

Klager, [Klager], er [Nationalitet] statsborger, iværksætter og filantrop.

Klager og hans familie har sammen med partnere fra forskellige lande investeret omkring 1,5 mia. dollars i projekter over hele verden og udviklet en kommerciel tilgang, der bygger på at inddrage blandet finansiering for at finde løsninger på sociale problemer.

Blandt disse projekter er [Fonden] og [Uddannelsesinstitution A] i [Land B], programmer for turisme og byudvikling samt bevarelse af kulturel og historisk arv i [Land B] og i udlandet, kommercielle, forskningsmæssige og uddannelsesmæssige projekter i forbindelse med formuepleje og successionsplanlægning, socioentreprenørielle projekter, der sigter mod professionalisering af filantropi, den økologiske platform og mange andre.

Han har gennem mange år deltaget i humanitære projekter, for hvilke han har opnået en række internationale udmærkelser.

Han var og stadig rådgivende medlem af en række velkendte internationale uddannelsesfremmende og øvrige velgørende organisationer, der blandt andet omfatter følgende

- [International organisation 1];

Internationale organisationer;

Medlem af fællesskabet;

1999 – nu.

- [International organisation 2];

Medlem af rådgivende udvalg;

2019 – nu.

- [International organisation 3];

Medlem af det rådgivende udvalg;

2018 – nu.

- [International organisation 4];

Medlem af det internationale råd;

2009 – nu.

- [International non-profit organization];

Medlem af rådgivende udvalg;

28.09.2018 – nu.

I mange år har klager været en stærk tilhænger af [Land B] og dets krav på det område, der er kendt som [Regionen], og som er genstand for en igangværende konflikt mellem [Land B] og [Land A].

Han er også tidligere statsminister i den omstridte republik [Regionen].

Klager er i øjeblikket en politisk fange, som har været fængslet i [Land A], siden han blev tilbageholdt af [Land A] styrker i september 2023.

Han blev arresteret, da han sammen med den resterende civilbefolkning i [Regionen] forsøgte at krydse grænsen til [Land B].

Han tilbageholdes i øjeblikket i [Bynavn A], og hans fængsling er af forskellige anerkendte og selvstændige menneskerettighedsgrupper og internationale organisationer blevet betegnet som politisk motiveret.

[Der er i klagen indsat en fodnote med følgende indhold: Erklæring fra [Land B] Human Rights Defender Organizations on Unlawful Arrests by [Land A], DEMOCRACY DEVELOPMENT FOUNDATION, Oct.

10, 2023, available at [Link].

The 10 signing NGOs are: Democracy Development Foundation, Law Development and Protection Foundation, Protection of Rights Without Borders NGO, Helsinki Citizens’ Assembly-Vanadzor, Transparency International Anticorruption Center, Peace Dialogue, For Equal Rights, Women’s Resource Center, Union of Informed Citizens, and Human Rights Research Center, Pressenævnet ]

[Klager] har været investor i [Koncernen] bestående af russiske selskaber.

I forbindelse med sagen mod Nordea om brud på anti-hvidvaskreglerne er [Koncernen] og dermed klager blevet forbundet med Nordeas mulige ulovlige adfærd.

[Klager] og [Koncernen] er aldrig blevet anklaget af nogen efterforsknings- eller anklagemyndighed (og endnu mindre efterforsket for eller dømt for) nogen kriminel handling eller lovbrud.

Berlingskes forudgående omtale og manglende forelæggelse af oplysninger for klager

Berlingske bragte i januar 2024 to artikler med direkte og indirekte omtale af klageren.

I artiklen af 8. januar 2024 med overskriften ” Derfor meldte vagthund Nordens største bank til politiet: Nordea havde hverken styr på kunder eller pengestrømme ” (bilag 2), nævnes klager ikke med navn, men [Koncernen] nævnes.

I artiklen af 10. januar 2024 med overskriften ” Nordeas russiske storkunde var rådgiver for Putin.

En ansat havde »ikke en god mavefornemmelse «” (bilag 3) nævnes klager ved navn, idet han omtales som følger: ”En af hovedinvestorerne i [Koncernen] var nemlig i årevis den [Angivelse af nationaliteter] oligark [Klager], der tidligere har været rådgiver for Ruslands præsident, Vladimir Putin, og medstifter af den i mange år førende russiske investeringsbank [Investeringsbank], som siden har fået et temmelig blakket ry”.

(…) ”Han [klager] er ikke under efterforskning for sin rolle i sagen, og Berlingske er ikke bekendt med, at man i selve [Koncernen] skulle være involveret i eller bekendt med ulovligheder” (…) ”Der er dog ingen tvivl om, at [Klager] i hvidvasksammenhænge er at betragte som en yderst risikabel bankkunde, der kræver en ekstra grundig hvidvaskkontrol”.

Baggrunden for omtalen var Finanstilsynets politianmeldelse af Nordea for manglende overholdelse af anti-hvidvaskreglerne for banker og politiets, på det tidspunkt, verserende efterforskning heraf.

Berlingske Tidende havde 21. december 2023, forud for artiklen af 10. januar 2024, sendt en e-mail til en adresse, der var tilknyttet klagers organisation, men som ikke havde været aktiv siden 2022 med en række spørgsmål.

E-mailen vedlægges som bilag 4.

I mailen blev blandt andet spurgt om følgende: ”Ifølge medierapporter bliver [Klager] ofte beskrevet som en tidligere rådgiver eller endda ven af præsident Vladimir Putin.

Kan du bekræfte dette og ellers uddybe forholdet mellem [Klager] og Hr.

Putin?

”

E-mailen blev, da e-mailkontoen ikke længere var i brug, ikke håndteret i klagers organisation og blev dermed aldrig besvaret.

Berlingske foretog ikke andre tiltag med henblik på forelæggelse før offentliggørelse.

Desuden blev der ikke gjort forsøg på at kontakte klageren og/eller nogen af hans repræsentanter efter december 2023 og før offentliggørelsen af artiklen den 12. juli 2024.

Klager (via sine repræsentanter) burde have været kontaktet under omstændigheder, hvor (i) artiklen fra juli indeholdt nye påstande om klager vedrørende Nordea-sigtelsen og hans anholdelse og fængsling i [Bynavn A], og som han var berettiget til at svare på, (ii) der var en periode på 7 måneder mellem henvendelsen sendt i december 2023 og offentliggørelsen af artiklen i juli 2024, og (iii) der blev ikke modtaget noget svar på e-mailforespørgslen sendt i december 2023, som kun blev sendt til en generel e-mailadresse for presseforespørgsler.

Berlingskes omtale af klager i den påklagede artikel

Den 12. juli 2024 skrev Berlingske med henvisning til omtale samme dag i mediet FinansWatch af en aktindsigt i anklageskriftet i hvidvasksagen mod Nordea igen om sagen og igen med fremhævelse af klager ved navn.

FinansWatch var den eneste kilde, der blev citeret af Berlingske;

der blev ikke henvist til Forbes eller ICIJ (se nedenfor).

Som forklaret nedenfor har FinansWatch efterfølgende trukket påstanden om, at klager er tidligere rådgiver for Vladimir Putin, tilbage.

Denne artikel (bilag 1) blev bragt på baggrund af indsigten i anklageskriftet, som blandt andet viste, at Nordea er tiltalt for ikke at overholde lovgivningen for bekæmpelse af hvidvask i forbindelse med en række navngivne klienter, herunder selskaber i [Koncernen].

Det skal understreges, at tiltalen mod Nordea på ingen måde direkte eller indirekte antyder, at disse selskaber har begået ulovligheder, herunder hvidvask.

I artiklen fremgik følgende: ”Mediet FinansWatch skriver på baggrund af en aktindsigt i anklageskriftet mod Nordea, at 11 selskaber under den russiske [Koncernen]-koncern har været kunder hos Nordea i en periode fra slutningen af 2013 til midt i 2015.

Af anklageskriftet fremgår det, at seks af de 11 selskaber har lavet transaktioner for knap 719 millioner kroner gennem Nordea.

Ifølge FinansWatch står [Klager], der er oligark og tidligere rådgiver for den russiske præsident, Vladimir Putin, bag [Koncernen]”.

Berlingske har efterfølgende omkring den 4. oktober 2024, jf. nedenfor, tilføjet kildehenvisning, så det sidste afsnit er som følger: ” Ifølge FinansWatch står [Klager], der er oligark og ifølge medierne Forbes og ICIJ tidligere rådgiver for den russiske præsident, Vladimir Putin, bag [Koncernen]”.

Herudover fremgår følgende: ”Berlingske har også tidligere beskrevet, at [Klager] og [Koncernen] har været kunder hos Nordea, og at en medarbejder beskrev dette forhold over for Finanstilsynet.

[Klager] har opbygget en stor formue gennem forskellige banker, men flere udenlandske medier skriver, at han angiveligt skulle sidde i fængsel i [Land A] i øjeblikket.

Ifølge Reuters blev han fængslet for at skulle have finansieret terror og ulovligt krydset en grænse i forbindelse med urolighederne i udbryderregionen [Regionen]”.

Efterfølgende har Berlingske tilføjet følgende formulering: ”Hverken [Koncernen] eller [Klager] er ifølge Berlingskes oplysninger under efterforskning af myndighederne i forbindelse med Nordeas hvidvasksag”.

Der er således tale om en citat-historie alene med henvisning til en artikel i Finans-Watch, som har fået aktindsigten i anklageskriftet, men som igen fremkommer med påstanden om, at [Klager] tidligere har været rådgiver for den russiske præsident, ligesom der oplyses en forbindelse mellem klager og dennes virksomheder og tiltalen mod Nordea.

Efterfølgende korrespondance og klage

På baggrund af artiklerne fra 12. juli 2024 kontaktede klagers engelske advokat både Berlingske og FinansWatch.

Berlingske blev kontaktet første gang ved brev den 13. september 2024 (bilag 5) med en række spørgsmål, hvilket dog blev ubesvaret, hvorfor klagers advokat skrev igen den 3. oktober 2024 med en formel klage over artiklen i forhold til god presseskik (bilag 6).

Klagen indeholder de punkter, som indgår i nærværende klage til Pressenævnet, idet klagen til Berlingske af 3. oktober 2024 herudover indeholder yderligere kritikpunkter.

Klagen blev i første omgang besvaret af Berlingske den 4. oktober 2024 (bilag 7).

I svaret anerkendte Berlingske, at brugen af betegnelsen ”Putin-venlig” i den oprindelige overskrift ikke var tilstrækkeligt dokumenteret.

Desuden accepterede Berlingske at indsætte en formulering om, at ”Hverken [Koncernen] eller [Klager]” (…) ”er under efterforskning af myndighederne i forbindelse med Nordeas hvidvasksag”.

Berlingske afviser dog, at de ikke har forelagt oplysningerne korrekt i overensstemmelse med god presseskik med henvisning til deres ubesvarede e-mail fra december 2023.

FinansWatch, som var Berlingskes kilde til artiklen den 12. juli, svarede også klagers advokat den 4. oktober 2024, men med en fuld anerkendelse, at (1) der ikke er dokumenteret grundlag for at betegne klager som ”tidligere rådgiver” for Præsident Putin (2) at der ikke i anklageskriftet mod Nordea er grundlag for at rette nogen beskyldninger mod [Koncernen], (3) at oplysningen om klagers anholdelse i [Land A] ikke er fyldestgørende og (4) med hensyn til separate beskyldninger om hvidvaskning af penge mod klager og [Investeringsbank], at der aldrig er indledt nogen sag om hvidvaskning af penge mod klager eller [Investeringsbank].

Mailsvaret vedlægges som bilag 8.

Herefter anså klager sagen mod FinansWatch for afsluttet, idet mediet havde erkendt og fjernet de falske, skadelige og udokumenterede oplysninger og tilføjet indhold, som gjorde artiklen mere retvisende.

Berlingske og den engelske advokat fortsatte på baggrund af Berlingskes delvise imødekommende svar en skriftveksling hhv.

14. oktober, 28. oktober og 13. november 2024.

Berlingske sendte sit ”endelige svar” den 28. november 2024 med en afvisning af at imødekomme yderligere ønsker fra klager, herunder om at fjerne betegnelse ”tidligere rådgiver”.

Det endelige svar fremlægges som bilag 9.

Parterne har efterfølgende fortsat korrespondancen med henblik på at kunne opnå en mindelig løsning, men med henblik på at afbryde klagefristen i medieansvarslovens § 34, stk. 2, er det nødvendigt at indgive klage d.d.

Overtrædelse af god presseskik

Ad (1) Manglende forelæggelse

Til støtte for klagen gøres som det første gældende, at Berlingske ikke har overholdt sin pligt til selvstændig research, herunder ved at gennemføre en korrekt forelæggelse for klager.

E-mailen af 21. december 2023 (bilag 4) udgør ikke korrekt forelæggelse, hverken i forhold til artiklerne i januar 2024 eller for den påklagede artikel fra juli 2024 (bilag 1).

Idet Berlingske ikke fik noget svar på e-mailen i december 2023, og ingen andre tiltag udførte for at sikre forelæggelse af de meget skadelige oplysninger, kan Berlingske ikke anses for at have opfyldt sin forpligtelse.

Berlingske valgte i juli 2024 slet ikke at forelægge oplysningerne, herunder de nye beskyldninger om tilknytning til sagen mod Nordea i anklageskriftet, for klager, men lavede en historie baseret på FinansWatch´s artikel.

Berlingske kan ikke ved offentliggørelse i juli 2024 af nye oplysninger, ”genbruge” et forgæves forsøg på forelæggelse i december 2023.

Berlingskes pligt til selv at kontrollere skadelige oplysninger ved forelæggelse bortfalder ikke i en citathistorie.

Dette har Pressenævnet fastslået ved kendelse mod IT Watch den 27. juni 2023 (sagsnummer 2023-80-0976).

Den manglende forelæggelse har direkte medført fejlagtige oplysninger i artiklen, idet Berlingske efter at være kommet i kontakt med klager, har ændret og tilføjet i artiklen.

Ad (2) Forkert oplysning om rolle som ”tidligere rådgiver”

Berlingske fastholder at der er grundlag for at betegne klager som ”tidligere rådgiver for den russiske præsident, Vladimir Putin”.

Dette bestrides.

Faktum er, at klager aldrig har haft nogen professionel eller privat relation til den russiske præsident.

Brug af betegnelsen ”tidligere rådgiver” uden nærmere at oplyse baggrund eller indhold heri, har alene til formål at gøre klager ”interessant” for danske læsere, som intet forudgående kendskab har til klager.

I artiklen af 12. juli 2024 henviste Berlingske i sin oprindelige form kun til Finans-Watch som kilde til disse oplysninger.

Der henvises ikke til Forbes eller ICIJ eller til klagers rolle i nogen råd i Rusland.

Som nævnt ovenfor har FinansWatch efter en formel juridisk klage på vegne af klager fra hans engelske advokater valgt at fjerne de falske og meget skadelige påstande fra artiklen og bekræftet, at der ikke er noget bevis for dette ved at offentliggøre en rettelse online.

Svaret fra FinansWatch er i bilag 8.

Først efter at være blevet kontaktet af klageren valgte Berlingske at henvise til Forbes og International Consortium of Investigative Journalists (ICIJ) som kilde til artiklen, der blev offentliggjort i juli 2024, på trods af at klagers engelske advokater havde gjort opmærksom på, at de udenlandske medier Forbes og journalistorganisationen ICIJ ikke har offentliggjort nogen egentlig journalistisk dokumentation for oplysningernes rigtighed, heller ikke til støtte for påstanden om, at klager er tidligere rådgiver for præsident Putin.

Endelig henviser Berlingske i korrespondancen med klager til, at klager for år tilbage har været medlem af flere råd i Rusland.

Dette faktum, som er offentligt tilgængeligt, udgør imidlertid heller ikke bevis for en rolle som »tidligere rådgiver«, som uden yderligere specifikation må forstås af læserne som at indebære direkte kontakt mellem klager og den russiske præsident.

Berlingske har med tilbagevirkende kraft forsøgt at fremskaffe og påberåbe sig dette »bevis« til støtte for en »kendsgerning«, efter at artiklen er blevet offentliggjort.

Ved først at offentliggøre de skadelige og falske påstande og derefter fastholde dem uden noget faktuelt grundlag, har Berlingske ikke opfyldt sin forpligtelse til at bringe korrekte oplysninger.

Ad (3) Knytning af klager til anklageskrift mod Nordea

Berlingske har i artiklen knyttet [Koncernen] og klager til anklagen mod

Nordea.

Dette vil den almindelige læser opfatte således, at der er baggrund for en

mistanke om, at klager – via Nordea – har udført hvidvask.

Dette er ubestridt ikke korrekt.

Berlingske har efterfølgende accepteret at tilføje til artiklen, at ”Hverken

[Koncernen] eller [Klager] er ifølge Berlingskes oplysninger under efterforskning af myndighederne i forbindelse med Nordeas hvidvasksag”.

Ad (4) Manglende objektiv omtale af klagers anholdelse og fængsling i [Land A]

Berlingske omtaler i artiklen klagers anholdelse og beskyldninger, herunder beskyldninger om ”finansiering af terror”.

Berlingskes ensidige videregivelse af beskyldningerne er ikke i overensstemmelse med god presseskik og kravet om i ”retsreportage” at oplyse sagen objektivt og altid søge afklaret, hvordan personen, der er anklaget, stiller sig til anklagen, jf. de vejledende regler om god presseskik pkt. C3 og C5.

Berlingske har tilføjet følgende til artiklen efter offentliggørelse: ”Endelig skal Berlingske tilføje, at [Klager]s familie afviser, at han skulle være skyldig i de anklager, der førte til hans fængsling i [Land A].

”

Ad (5) Manglende selvstændig research.

I forlængelse af de øvrige punkter skal fremhæves, at Berlingske vælger at bringe de skadelige og usande oplysninger uden selv at have foretaget nogen egentlig research, herunder kontrol af sine kilders research.

”

[Klager] har den 19. marts 2025 som svar på Berlingskes udtalelse af den 3. marts 2025 anført

”Berlingskes svar af 4. marts 2025 giver anledning til en række bemærkninger såvel til sagens formelle og materielle spørgsmål.

Det i klagen fremsatte fastholdes i det hele, hvorfor der i det følgende alene er supplerende bemærkninger som følge af Berlingskes svar.

Ad (1) Berlingskes anmodning om afvisning

Berlingske gør indledningsvis gældende, at klagen skal afvises som for sent indgivet.

Dette bestrides.

Klager har ved sin henvendelse den 3. oktober 2024 til Berlingske (klagers bilag 6) udtrykkeligt gjort opmærksom på, at der er tale om en formel klage efter medieansvarslovens § 34.

Klagen til Berlingske er øjensynligt ubestridt indgivet indenfor 12-ugers fristen i medieansvarslovens § 34, stk. 2.

Klagen til Pressenævnet er sendt 20. februar 2025, som er indenfor 12-ugers fristen fra Berlingskes endelige svar (”Final answer”) modtaget den 28. november 2024 (klagers bilag 9).

Det er Berlingskes synspunkt, at klagefristen i medieansvarslovens § 34, stk. 2, 3. led, skal regnes fra Berlingskes første svar den 4. oktober 2024 (klages bilag 7), mens klager gør gældende, at fristen skal beregnes fra Berlingskes ”final answer” den 28. november 2024 med ”klagevejledning” til at klage til Pressenævnet (klagers bilag 9).

Fristen i medieansvarslovens § 34, stk. 2, 3. led, løber fra mediets ”afgørelse”, hvilket må anses som det endelige og fyldestgørende svar.

At Pressenævnets klagevejledning nævner, at fristen løber fra ”mediets svar”, kan selvsagt ikke fortolkes i strid med lovens klare ordlyd til skade for klager.

Berlingskes anbringende om, at ”Det kan ikke være hensigten med reglerne, at klager blot kan udskyde fristen ved at genfremsende klagen i det uendelige” er et stråmandsargument.

Det er åbenlyst, at klager ikke kan holde en klage ”i live” uden tidsbegrænsning ved blot at sende den samme klage igen til mediet, efter dette har meddelt sin afgørelse.

Omvendt er det lige så åbenlyst, at et medie ikke kan indgå i en reel dialog med klager om en klage og så sideløbende lade klagefristen til Pressenævnet løbe, uden at dette er gjort klart for klager.

Mediet kan suverænt afgøre, hvornår det træffer endelig afgørelse om klagen, men har pligt til at sikre, at klager er bekendt med, at der er truffet en sådan afgørelse, som udløser klagefristen.

Berlingskes svar af 4. oktober 2023 [2024, Pressenævnet ] giver ikke udtryk for at være en endelig afgørelse.

I stedet lægges afslutningsvis op til yderligere korrespondance ”Let me know if you have any further questions”.

Desuden indeholder svaret ingen klagevejledning endsige henvisning til nogen klagefrist.

Parterne fortsatte korrespondancen om klagen i oktober og november 2024, hvori Berlingske i sit svar af 28. oktober 2024 (Berlingskes bilag 6) blandt andet fremkom med nye oplysninger og stillede spørgsmål til klager til brug for en fornyet omtale.

Først i Berlingskes ”final answer” den 28. november 2024 (klagers bilag 9) henvises klager til Pressenævnet.

Hermed har Berlingske valgt at afslutte klagesagen med den virkning, at klagefristen til Pressenævnet aktiveres.

Det fremgår af kommentaren til medieansvarsloven (Peter Lambert og Iben Gjessing, 2017), s.

367, at mediet har en klagevejledningspligt, når klagen først er indgivet til mediet.

Berlingske har ikke på noget tidspunkt vejledt om fristen på 12 uger, herunder at denne ifølge Berlingske skulle løbe fra svaret den 4. oktober 2024.

Berlingske kan således ikke nu, efter klagen er indgivet til Pressenævnet, påberåbe sig, at fristen er begyndt før deres klagevejledning.

Ad (2) Manglende forelæggelse

Klager bestrider, at udsagnet om, at klager er ”tidligere rådgiver for den russiske præsident, Vladimir Putin” er en ”rent faktuel oplysning, som ikke fremstiller [Klager] på en krænkende eller agtelsesforringende måde”.

I det nuværende politiske klima – ikke mindst efter Ruslands ulovlige invasion af Ukraine i 2022 – vil enhver nuværende eller tidligere forbindelse direkte til den russiske præsident give indtryk af medvirken til dennes handlinger, herunder til krigen.

Det vil helt sikkert få andre til at undgå forbindelse med ham.

Det er derfor utvivlsomt ”skadeligt” for klagers muligheder for at agerer internationalt, herunder særligt i Vesten, hvis han knyttes tæt til den russiske præsident og det påstås, at han har bidraget til/rådgivet den russiske præsident om regeringsanliggender.

En rolle som nærtstående til den russiske præsident kan endda føre til formelle sanktioner.

Desuden er en påstand om et direkte samarbejde mellem klager og den russiske præsident direkte farlig for klager, idet han er fængslet i [Land A] under påskud af netop at være en form for terrorist og russisk agent, jf. nedenfor under pkt. 5.

Mediers ukorrekte knytning af klager til præsident Putin vil derfor kunne skade ham og hans personlige sikkerhed samt hans mulighed for at opnå en retfærdig rettergang.

Det taler imod Berlingskes anbringender, at Berlingske faktisk valgte at forsøge at forelægge oplysningen om ”tidligere rådgiver…”, i e-mailen fra december 2023 (klagers bilag 4).

Berlingske oplyser i svaret til Pressenævnet en række roller i forskellige nævn, som klager har deltaget i.

Berlingske kunne have valgt at oplyse i artiklen, hvad der ligger i betegnelsen ”rådgiver” og hvornår denne rolle skulle være varetaget og dermed reduceret skadevirkningen, men Berlingske var ikke ved offentliggørelse af artiklen bekendt med faktum – eller mangel på samme - bag betegnelsen, som blot blev gentaget fra andre medier, herunder det danske medie FinansWatch, som efterfølgende ændrede sin omtale ved at fjerne og undskylde for beskyldningen om, at klager var ”tidligere rådgiver” for den russiske præsident, som følge af en formel klage fra klagers advokat.

Kopi af den ændrede artikel fremlægges som bilag 10.

At oplysningen kommer fra et muligvis ”troværdigt medie”, eller at det på baggrund af Berlingskes research - foretaget efter offentliggørelsen - søges støttet på klagers deltagelse i en række nævn, fritager ikke Berlingske fra pligten til forelæggelse før offentliggørelse.

Havde Berlingske forelagt oplysningen, kunne de faktuelt korrekte oplysninger være kommet frem til læserne.

Forelæggelse skal ikke kun ske, hvis oplysningens rigtighed er tvivlsom, men hvis den kan være skadende, krænkende eller agtelsesforringende.

Selv hvis mediet efterfølgende kan dokumentere rigtigheden af en oplysning, fjerner det ikke kravet til forelæggelse.

For så vidt den manglende forelæggelse af de to andre oplysninger om, at klager ”står bag” [Koncernen], som er ”en del af Nordeas hvidvask-sag”, og at klager i [Land A] er ”tiltalt for at have finansieret terror og ulovligt at have krydset en grænse”, må Berlingskes svar anses som en bekræftelse på manglende forelæggelse, idet Berlingske har anerkendt, at der var behov for en korrigerende tilføjelse til artiklerne.

Ad (3) Faktuel forkerte oplysninger om klagers rolle i forhold til den russiske præsident.

Det bestrides ikke, at klager i en periode har haft en rolle i visse råd/nævn i Rusland.

Disse organers rolle har dog ikke på noget tidspunkt – uanset titel – været direkte eller indirekte at rådgive den russiske præsident.

Klager har aldrig i nogen funktion rådgivet den russiske præsident eller den russiske regering om politik, regeringsførelse eller regeringsanliggender.

Klager har som forretningsmand, blandt mange andre, søgt at fremme erhvervsinteresser og udvikle den russiske økonomi, mens han var involveret med disse nævn.

De forskellige nævn mødtes normalt 1-2 gange om året og drøftede forretningsmæssige forhold.

Berlingske har ikke via deres research, som er gennemført efter offentliggørelsen, påvist noget rådgivningsforhold, som gør det berettiget uden nogen nærmere forklaring at betegne klager som ”rådgiver for” Præsident Putin.

Som beskrevet i klagen må et udsagn om, at klager har været ”tidligere rådgiver”, der fremsættes af mediet uden nærmere oplysninger til læserne, forstås af læserne som at indebære direkte kontakt mellem klager og den russiske præsident.

Berlingske bærer risikoen for denne læsning og har derved fremsat en direkte forkert oplysning.

Ad (4) Knytning af klager til anklageskrift mod Nordea

Det i klagen anførte fastholdes.

Berlingske anfører i svaret til Pressenævnet, at deres tilføjelser til artiklen efter henvendelsen fra klagers advokat ikke udgør ”rettelser af faktuelle fejl”.

Dette må tages som udtryk for, at Berlingske fortsat mener, at den oprindelige artikel må anses som ”korrekt information”.

Dette bestrides.

Uden den supplerende oplysning giver artiklen det forkerte indtryk hos læserne, at der er grundlag for at mistænke klager for retsstridig og strafbar adfærd i forbindelse med tiltalen mod Nordea.

Dette er faktuelt forkert.

Der har ikke været nogen beskyldninger mod klageren (eller [Koncernen]) fra den danske anklagemyndighed, og anklageskriftet mod Nordea er fokuseret på fejl fra Nordeas side og påstår ikke, at klageren har begået nogen forseelser.

Det skal bemærkes, at Berlingskes tilbud om ”genmæle” ved at stille spørgsmål efter offentliggørelsen af artiklen i juli 2024 ikke har betydning for nærværende klage.

Ad (5) Manglende objektiv omtale af klagers anholdelse og fængsling i [Land A]

Det er korrekt, som angivet i svaret, at Berlingske har tilføjet følgende til artiklen efter offentliggørelse

”Endelig skal Berlingske tilføje, at [Klager]s familie afviser, at han skulle være skyldig i de anklager, der førte til hans fængsling i [Land A].

”.

Dette ændrer dog ikke på, at der fortsat ikke er tale om en objektiv gengivelse af den straffesag, som er blevet anerkendt af forskellige uafhængige internationale organer som værende politisk begrundet, hvilket Berlingske ikke oplyser læserne om.

Der er ikke tale om en ”normal” straffesag i Danmark eller andet vestligt land med retssikkerhed og et uafhængigt politi og anklagemyndighed.

Klageren er en civilperson, der retsforfølges ved en militærdomstol i strid med folkerettens normer.

Det giver ikke læserne et retvisende billede blot at gengive afvisning af skyld uden samtidig at redegøre for den helt særlige baggrund for anholdelsen og dennes politiske baggrund i konflikten mellem [Land B] og [Land A].

Klager var således tidligere leder af en [Nationalitet] enklave i [Land A] ([Regionen]), som blev indtaget af [Land A] i 2023 hvorved klager og en række andre politiske ledere blev fængslet.

Nærmere oplysninger om forholdet fremgår af vedlagte resolution fra Europarådet (Resolution 2517/2023) (klagers bilag 11), som også udtrykkeligt opfordrer til løsladelse af fængslede politiske ledere, hvilket blandt andre vil sige klager.

Det fastholdes, at artiklen, selv med Berlingskes senere tilføjelse, ikke giver de påkrævede ”korrekte oplysninger” til læserne.

Ad (6) Manglende selvstændig research.

Det er ikke i overensstemmelse med god presseskik at udføre sin research efter offentliggørelsen.

Berlingske anfører for det første igen herom i svaret, at oplysningerne ”om [Klager]s forbindelse til den russiske præsident” ikke er skadelig.

Dette bestrides fortsat, jf. ovenfor, og der er tale om en type oplysning, som skal ”efterprøves i særlig grad, inden de bringes ” (jf. pkt. A3).

Berlingske påviser således ikke i svaret, at udsagnet er baseret på selvstændig research, hvorfor klagen fastholdes.

I den oprindelige artikel var den eneste navngivne kilde FinansWatch, men efter dette medie fjernede oplysningen, valgte Berlingske at henvise til de udenlandske medier Forbes og ICIJ.

Disse publikationer blev imidlertid ikke oprindeligt citeret af Berlingske, da artiklen blev offentliggjort, og blev først citeret, efter at klagers advokater skrev til Berlingske og bad om rettelser og forklarede, at hverken Forbes eller ICIJ citerede nogen ordentlig overbevisende dokumentation, der støttede påstanden.

Da klagers advokat oplyste Berlingske om, at disse medier heller ikke havde fremsat dokumentation for beskyldningen, valgte Berlingske at researche oplysningen om klagers deltagelse i nogle forskellige nævn som værende et faktuelt grundlag.

Artiklen fra juli 2024 angives af Berlingske som en ”kort citathistorie”, men dette ændrer ikke på, at både artiklen fra januar 2024 og artiklen fra juli 2024 er baseret på andre mediers udokumenterede udsagn om klager, herunder særligt det påståede forhold til Vladimir Putin og anholdelsen af klager i [Land A].

Berlingskes synspunkt, om at den påklagede artikel alene henviser tilbage til en fuldt researchet tidligere artikel er helt udokumenteret.

Kilderne til Berlingskes historie er alene andre medier, hvilket Berlingske har anerkendt.

Se herom også Berlingskes første svar af 4. oktober 2024 (klagers bilag 7).

Det er ikke i overensstemmelse med god presseskik ikke selv at foretage research før

offentliggørelse.

”

[Klager] har den 11. april 2025 som svar på Berlingskes supplerende bemærkninger af 11. april 2025 anført

”Berlingskes seneste svar giver anledning til følgende afsluttende bemærkninger fra klager.

Berlingske fastholder i svaret, at påstanden om, at klager er tidligere rådgiver for præsident Putin, ikke er skadeligt eller ærekrænkende - i hvert fald i forbindelse med den konkrete artikel, da denne artikel primært beskriver Nordea-tiltalen, og at der derfor ikke er krav om forudgående forelæggelse.

Dette er ikke korrekt.

Enten er betegnelsen 'Putin-rådgiver' relevant for artiklen og det, Berlingske rapporterede om - i så fald burde Berlingske have indhentet klagers kommentar til den og forklaret deres læsere, hvorfor den er relevant for historien, og hvilken dokumentation Berlingske bygger påstanden på.

Eller også er det ikke relevant for den historie, Berlingske rapporterer om.

I så fald hvorfor medtage den i det hele taget?

Den eneste forklaring i det scenarie er, at udtrykket bruges til at skabe sensation i historien ved at knytte klageren til Nordea-

tiltalen.

Med hensyn til de specifikke nævn, som Berlingske henviser til som faktuelt grundlag, er det vigtigt at bemærke, at klageren kun har deltaget som forretningsmand for at fremme erhvervsudvikling.

Klager har aldrig været medlem af ”Presidential Council”.

Han sad kun som ekspert i ”[Angivelse af underudvalg]” mellem 2007 og 2008, hvor han var ekspert i spørgsmål om udvikling af aktiemarkedet.

I forhold til svarets punkt 5, og særligt Berlingskes pointe om, at klager ikke klagede over januar-artiklen, skal det bemærkes, at første gang Klager blev opmærksom på de danske artikler var i juli 2024 med offentliggørelsen af FinansWatch- og Berlingske-artiklerne.

Det var først, da disse to artikler blev offentliggjort, at klager blev klar over, at Berlingske også havde offentliggjort en tidligere artikel i januar 2024.

Berlingskes argument om, at hvis "Putin-rådgiver-påstanden" var så problematisk for klager, så ville han også have klaget over januar-artiklen, er derfor ubegrundet.

På det tidspunkt, hvor klager blev gjort opmærksom på januar-artiklen, var fristen for en formel klage til Pressenævnet udløbet.

Det følger heraf, at Berlingskes pressehenvendelse i december 2023 til en virksomhedsmailadresse, som ikke blev overvåget, simpelthen var utilstrækkelig og ikke i overensstemmelse med ansvarlig journalistik.

Endelig skal det til svarets punkt 8 bemærkes, at da Berlingske den 1. november 2024 gav klager mulighed for at svare, fremsendte Berlingske blot den samme liste af spørgsmål, som de sendte i december 2024.

Disse spørgsmål adresserede ikke de nye påstande, der blev offentliggjort i juli-artiklen om klager i forbindelse med Nordea-sigtelsen eller påstande om hans anholdelse og fængsling.

Desuden spurgte Berlingske, om klager ønskede at give dem en udtalelse og tilbød at tilføje denne udtalelse i juli-artiklen eller ville overveje at offentliggøre en ny artikel om ham.

Dette var særligt bekymrende for klager, fordi der var en risiko for, at en sådan udtalelse ville skabe en ny historie, som kun ville gentage de uretmæssige og meget skadelige beskyldninger.

”

[Klager] har den 1. maj 2025 som svar på Berlingskes supplerende bemærkninger af 14. april 2025 anført blandt andet

”[…] klager ønsker som følge af Berlingskes oplysninger i mailen af 14. april 2025 at gøre det klart, at [Klager] ikke har været medlem af det såkaldte ”Presidential Council for National Priority Projects and Federal Population Policies”, men i 2007-2008 var medlem af det såkaldte ”[Angivelse af underudvalg]”, som var underlagt ”Presidential Council”.

Dette fremgår således af det uddrag fra årsrapporten fra 2012, som Berlingske har citeret i mailen.

”

[Klager] har den 12. juni 2025 i sine afsluttende bemærkninger anført blandt andet

”Berlingske har ved flere lejligheder erkendt, at der ikke bag den påklagede artikel lå en grundig selvstændig research foretaget inden offentliggørelsen, men at Berlingske i artiklen blot gengav påstande, der var offentliggjort af andre medier.

En genudgivelse af andre medier fritager ikke et medie fra at foretage selvstændig research og henvist til Pressenævnets kendelse af 27. juni 2023 mod IT Watch, hvor Pressenævnet understregede, at medierne bør være særligt opmærksomme på at kontrollere rigtigheden af de oplysninger, de offentliggør, som kan være 'skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende'.

Det må derfor komme Berlingske til skade, at de ikke har forsøgt at bringe oplysningerne korrekt i overensstemmelse med reglerne for god presseskik ved at undlade at foretage selvstændig research.

Det er tydeligt, at Berlingske nu med tilbagevirkende kraft forsøger at støtte sig til en research, som de ikke havde foretaget på offentliggørelsestidspunktet.

Supplerende svar på de punkter, som Berlingske rejste den 6. maj 2025

Ad Medlem af ekspertrådet, præsidentens råd for nationale prioritetsprojekter og føderale befolkningspolitikker (omtalt på side 26 i [Banken]-rapporten og på "[Klagers hjemmeside]"-hjemmesiden)

derfor står hans navn ikke på nogen af listerne over medlemmer af

præsidentrådet.

informeret Pressenævnet om, at klager sad som medlem af dette ekspertråd

mellem 2007 og 2008.

Ekspertrådet bestod af flere uafhængige inviterede

eksperter og blev oprettet for at bistå præsidentens råd.

På intet tidspunkt var

han direkte involveret i at rådgive den russiske præsident.

sidde i det præsidentielle råd.

Ad International Presidential Council for the Creation of an International Financial Centre of the Russian Federation (refereret til på side 26 i [Banken]-rapporten)

Rådets korrekte navn: Det korrekte navn på dette råd er "Det internationale

rådgivende råd for oprettelse og udvikling af det internationale finanscenter i Den

Russiske Føderation".

2010 om IFC.

er derfor unøjagtig.

basis , og klager var medlem af [Angivelse af råd] fra 2010 til

2012.

Nedenfor er en liste over medlemmerne af [Angivelse af råd].

Som det fremgår, er medlemmerne fra en bred vifte af brancher og jurisdiktioner.

Det er åbenlyst, at ikke alle på denne liste anses for at være ”rådgivere for præsident Putin” som følge af, at de sidder i dette frivillige råd.

[Der er i klagen indsat en liste over medlemmer af det omtalte råd, Pressenævnet ].

Ad State Council for Competitiveness and Entrepreneurship under

Government of the Russian Federation (refereret på side 26 i [Banken]-rapporten).

for Konkurrenceevne".

navn blev "Rådet for Konkurrenceevne og Iværksætteri ".

mellem føderale udøvende organer og forretningsenheder med henblik på at

udvikle forslag til oprettelse af effektive mekanismer til at øge økonomiens

konkurrenceevne.

Fremtrædende erhvervseksperter og ledere af store private

virksomheder blev inviteret til at deltage i iværksætterrådet.

2.2 Berlingskes synspunkter

Berlingske har i udtalelsen af 3. marts 2025 til Pressenævnet anført blandt andet følgende

1.

Klagefrist overskredet

Indledningsvist vil Berlingske henlede Pressenævnets opmærksomhed på, at klagen fra [Klager]s advokat er sendt til Pressenævnet næsten 20 uger efter vores svar til [Klager]s repræsentanter 4/10 2024.

Berlingskes synspunkter har ikke ændret sig i den efterfølgende korrespondance.

Klagefristen på 12 uger fra mediets svar til klager er dermed for længst overskredet, hvorfor vi mener, at klagen bør afvises jf. Pressenævnets klagevejledning.

Det kan ikke være hensigten med reglerne, at klager blot kan udskyde fristen ved at genfremsende klagen i det uendelige.

Skulle Pressenævnet alligevel fastholde behandlingen af sagen, vil Berlingske gøre følgende gældende

2.

Ad kritikpunkt 1: Manglende forelæggelse af oplysninger

Klager fremhæver hér tre oplysninger fra den påklagede artikel, som ifølge klager burde være forelagt [Klager].

Her følger vores svar på hvert enkelt af punkterne

2.1.

Klager er “tidligere rådgiver for den russiske præsident, Vladimir Putin”.

Der er tale om en rent faktuel oplysning, som ikke fremstiller [Klager] på en krænkende eller agtelsesforringende måde, men som udelukkende er bragt for at vise, at der er tale om en fremtrædende person, der iht.

hvidvaskreglerne kræver særlig opmærksomhed fra en banks side.

Oplysningen stammer blandt andet fra det troværdige medie ICIJ , mens magasinet Forbes har betegnet [Klager] som værende “tæt på Putin”.

Berlingske har efter [Klager]s første klage præciseret henvisningen til de to medier tydeligt i artiklen, herunder ved at fremhæve oplysningen i indledningen.

[Klager]s rolle som rådgiver for den russiske præsident fremgår i øvrigt af

flere andre kilder, herunder i dokumenter fra virksomheder, som [Klager] selv har stået i spidsen for.

Et par eksempler

- I årsrapporten for 2013 for banken [Banken], hvor [Klager] på daværende tidspunkt var bestyrelsesformand, præsenteres [Klager] som “member of the Expert Council, the Presidential Council for National Priority Projects and Federal Population Policies, the State Council for Competitiveness and Entrepreneurial Business under the Government of the Russian Federation”.

- I samme virksomheds årsrapport for 2012 præsenteres [Klager] som "member of the Expert Council, the Presidential Council for National Priority Projects and Federal Population Policies, the International Presidential Council for Creation of an International Financial Center in the Russian Federation, the State Council for Competitiveness and Entrepreneurial Business under the Government of the Russian Federation.

”

- I en præsentation af [Uddannelsesinstitution B], hvor [Klager] i en periode fungerede som formand, præsenteres [Klager] som

“member of the Investment Committee of the Russia New Growth Fund” samt

“member of the Expert Council, Presidential Council for National Priority

Projects and the Federal Population Policies.

” (Se bilag 1)

- I programmet for [International konference] præsenteres [Klager] som "a member of the Presidential Council for National Priority Projects." (Se bilag 2)

Det er med andre ord en kendsgerning, at [Klager] har haft sæde i en række råd, der har haft til opgave at rådgive den russiske præsident.

Da det efter vores mening er fuldt i overensstemmelse med dansk praksis at betegne medlemmer af råd for regeringer, ministre og statsledere som værende “rådgivere” for pågældende, mener vi, at der er fuld dækning for at fastholde betegnelsen.

At FinansWatch af ukendte årsager vælger at slette en faktuel korrekt oplysning, er uden betydning - FinansWatch’ brug af ordet stammer formentlig fra Berlingskes endnu tidligere omtale af sagen, jf. pkt. 4.2. nedenfor.

Grundlæggende finder vi det bemærkelsesværdigt og utroværdigt, at [Klager] nu i 2025 ikke længere vil stå ved forbindelsen til Vladimir Putin, som han og hans virksomheder og organisationer ellers tidligere ved flere lejligheder stolt har fremhævet.

2.2.

[Klager] ”står bag” [Koncernen].

Igen er der tale om en helt faktuel oplysning, som er fremgået af diverse selskabsmeddelelser fra [Koncernen].

Da selskabet i artiklen kædes sammen med Nordeas hvidvasksag, har Berlingske efter [Klager]s advokaters første henvendelse ikke desto mindre valgt at præcisere tydeligt i artiklens indledning, at “hverken [Koncernen] eller [Klager] ifølge Berlingskes oplysninger er under efterforskning af myndighederne i forbindelse med Nordeas hvidvasksag.

” Dette kritikpunkt har Berlingske altså adresseret.

2.3.

At klager i [Land A] er ”tiltalt for at have finansieret terror og ulovligt at

have krydset en grænse” .

Artiklen citerer det anerkendte nyhedsbureau Reuters for den faktuelt korrekte oplysning om tiltalen og anholdelsen.

Berlingske har dog efter [Klager]s første henvendelse tilføjet tydeligt i artiklens begyndelse, at “[Klager]s familie afviser, at han skulle være skyldig i de anklager, der førte til hans fængsling i [Land A].

” Dette kritikpunkt har Berlingske altså adresseret.

3.

Ad kritikpunkt 2: Faktuel forkert oplysning om [Klager]s rolle ift.

Ruslands præsident.

Her henviser vi til besvarelse af pkt. 2.1. ovenfor.

4.

Ad kritikpunkt 3: Berlingske knytter [Klager] til hvidvasksagen.

Hertil skal Berlingske påpege tre forhold

4.1.

Berlingske har tilføjet forbehold

Jf. pkt 2.2. ovenfor skal vi påpege, at vi efter første klage i oktober tilføjede tydeligt i den påklagede artikel, at “hverken [Koncernen] eller [Klager] ifølge Berlingskes oplysninger er under efterforskning af myndighederne i forbindelse med Nordeas hvidvasksag.

”

4.2.

Berlingske forsøgte tidligt at forelægge

Den påklagede artikel fra juli er en kort citathistorie, der blandt andre citerer FinansWatch, Reuters og tidligere Berlingske-artikler for oplysningerne.

Oplysningerne om forbindelsen til Nordea-sagen stammer fra en tidligere Berlingske-artikel fra januar 2024, hvilket fremgår af den påklagede artikel.

Forud for denne januar-artikel - som [Klager] altså IKKE har klaget over - forelagde Berlingske sagen for [Klager], og bad bl.a. om en kommentar til den nævnte forbindelse til Nordea.

Forelæggelsen skete til den officielle pressekontakt på [Klager]s officielle hjemmeside (Se bilag 3 og 4).

Berlingske var ikke bekendt med, at mailkontoen ikke længere var i brug - dette fremgik ikke af hjemmesiden, og Berlingske modtog hverken et svar eller autosvar på forelæggelsen.

Da der var tale om [Klager]s officielle hjemmeside, og da der ingen steder fremgik andre kontaktoplysninger på [Klager], har Berlingske benyttet alle tilgængelige muligheder for forelæggelse.

Berlingske forelagde - i parentes bemærket - også for det omtalte selskab [Koncernen], som må forventes at kunne etablere kontakt til [Klager], ligeledes uden at modtage svar (se bilag 5).

4.3.

Berlingske har efterfølgende tilbudt [Klager] genmæle

Efter [Klager]s klage genfremsendte Berlingske i oktober (se bilag 6) de tidligere stillede spørgsmål til [Klager] med tilbuddet om, at hans svar kunne blive tilføjet artiklen samt blive genstand for en separat artikel, der var vinklet på hans version af sagen.

Dette tilbud besvarede [Klager]s advokater aldrig.

Berlingske har med andre ord

både før og efter publicering af artiklerne forsøgt at indhente [Klager]s version af

sagen, og [Klager] har dermed haft mulighed for at komme til genmæle.

Dette tilbud består den dag i dag, såfremt [Klager] skulle ændre mening.

5.

Ad kritikpunkt 4: Berlingske omtaler anholdelse og fængsling af klager uden at

oplyse om baggrunden, og at klager nægter sig skyldig.

Her skal vi henvise til pkt. 2.3. ovenfor: Artiklen citerer det anerkendte nyhedsbureau Reuters for oplysningen om [Klager]s anholdelse.

Berlingske har dog efter [Klager]s første henvendelse tilføjet tydeligt i artiklens begyndelse, at “[Klager]s familie afviser, at han skulle være skyldig i de anklager, der førte til hans fængsling i [Land A].

” Dette kritikpunkt har Berlingske altså adresseret.

6.

Ad kritikpunkt 5: Berlingske har offentliggjort de usande, skadelige og krænkende oplysninger uden at udføre selvstændig research.

Hertil skal vi påpege følgende

6.1.

Ad påstanden om usande, skadelige og krænkende oplysninger

For det første er Berlingske - som tidligere nævnt - af den opfattelse, at oplysningerne om [Klager]s forbindelse til den russiske præsident dels er faktuelle kendsgerninger og dels ikke er af skadelig eller krænkende karakter.

For det andet har Berlingske hvad angår udsagnene om [Klager]s forbindelse til Nordeas hvidvasksag samt hans anholdelse som tidligere nævnt i oktober præciseret og taget forbehold og dermed adresseret kritikken.

6.2.

Ad påstanden om manglende selvstændig research

Den påklagede artikel er en kort citathistorie, der refererer andre troværdige medier for diverse oplysninger.

Herunder en tidligere, længere Berlingske-artikel, der baserer sig på omfattende selvstændig research, hvor Berlingske som tidligere nævnt forgæves forsøgte at forelægge sagen for [Klager].

7.

Opsummerende vil Berlingske gøre følgende gældende

- Klagen fra [Klager]s advokat er sendt til Pressenævnet længe efter udløbet af fristen på 12 uger fra mediets svar til klager og bør derfor afvises jf. nævnets

klagevejledning.

- Klagepunkterne vedrørende omtalen af [Klager]s forbindelse til Nordeas

hvidvasksag samt hans anholdelse har Berlingske allerede adresseret efter

[Klager]s advokaters første henvendelse i oktober i form af tydelige præciseringer

i den påklagede artikel.

Berlingske understreger, at præciseringerne ikke er udtryk for rettelser af faktuelle fejl i Berlingskes artikel, men udelukkende bibringer nuancer.

- Klagepunktet vedrørende omtalen af [Klager] som værende rådgiver for

Vladimir Putin kan Berlingske ikke imødekomme, da der er tale om en faktuelt korrekt oplysning, som i øvrigt ikke i artiklen er krænkende eller agtelsesforringende i forhold til [Klager].

Berlingske har dog præciseret i artiklen, at oplysningen

stammer fra blandt andre ICIJ.

- Berlingske har forgæves tilbudt [Klager] genmæle i form af enten en

skriftlig udtalelse eller et egentlig interview - både inden publicering af første artikel

om sagen i januar samt efter [Klager]s første klage i oktober.

Dette tilbud

har [Klager] valgt ikke at tage imod.

”

Berlingske har den 1. april 2025 til klagers bemærkninger af 19. marts 2025 supplerende anført blandt andet

”Berlingske fastholder tidligere fremsendte svar og skal desuden understrege

1.

Berlingske fastholder, at klagen er indbragt for sent.

Tidsfristen må gælde fra mediets svar på klagen, ikke fra fremsendelsen af klagevejledningen, der i øvrigt burde være let tilgængelig for et stort, internationalt advokathus som [Klager]s.

2.

Berlingske fastholder, at det er en faktuel korrekt oplysning, at [Klager] har haft sæde i råd, der har haft til opgave at rådgive præsident Putin.

Således er det retvisende at omtale ham som rådgiver - ganske som når medlemmer af eksempelvis de danske Det Økonomiske Råd eller Klimarådet bliver omtalt som "rådgivere" for den danske regering.

3.

Berlingske fastholder, at oplysningen om [Klager]s rolle som rådgiver ikke har ærekrænkende eller agtelsesforringende karakter i den påklagede artikel, og at den ikke i artiklen fremsættes som et kritikpunkt af [Klager], men af Nordea, hvorfor oplysningen i det hele taget ikke burde være forelagt [Klager].

Disse forhold ændres ikke af, at oplysningen ifølge klagers advokat skulle være skadelig for klager på grund af Ruslands ulovlige krig.

Som det fremgår af Berlingskes tidligere svar, har klager tidligere med stolthed brystet sig af disse rådsposter ved diverse lejligheder.

Så må klager også stå ved dem, når de ikke længere er politisk flatterende.

4.

At Berlingske forelagde oplysningen om [Klager]s rolle som rådgiver ifm.

den første, ikke-påklagede artikel fra januar 2024, kan naturligvis ikke ses som bevis for, at Berlingske vurderede, at oplysningen var kritisabel eller ærekrænkende.

Det skyldtes udelukkende, at Berlingske gerne ville have [Klager] til at uddybe og forklare oplysningen.

Det er helt normal journalistisk praksis at fremsende diverse interviewspørgsmål, som ikke nødvendigvis er omfattet af de vejledende regler om forelæggelse.

5.

Berlingske skal bemærke, at såfremt oplysningen om [Klager]s rolle som rådgiver for Putin var så problematisk, som klager fremstiller det, så burde klagers advokat også klage over Berlingskes længere artikel om sagen fra januar 2024, omtalt flere steder i det originale svar, hvoraf nøjagtig samme oplysning fremgår.

Det har klager ikke gjort, hvilket indikerer, at klagers eneste argument synes at være, at Finans-watch af uforklarlige årsager har valgt at rette den faktuelle oplysning i deres version af artiklen fra sommeren 2024.

6.

Det er ikke korrekt, som klagers advokat hævder, at den konkrete Berlingske-artikel ikke baserer sig på selvstændig research.

Visse oplysninger stammer ganske vist fra andre medier, men en stor del af artiklens indhold er hentet - som det også fremgår af artiklen - fra en tidligere, omfattende Berlingske-artikel fra januar 2024, der - som anført flere steder i Berlingske oprindelige svar - baserede sig på en grundig forelæggelse til [Klager]s officielle pressekontaktmail.

7.

Klagers advokat genfremsætter kritik af, at Berlingske knytter "klager til anklageskrift mod Nordea" og derved kaster mistanke om "retsstridig og strafbar adfærd i forbindelse med tiltalen mod Nordea".

Berlingske skal gentage, at dette kritikpunkt for længst er imødekommet ved præcisering både i artiklen såvel som i artiklens intro.

Hvad præcis klagers advokat vil have ud af dette kritikpunkt, er uklart.

8.

Berlingske skal gentage, at [Klager] har fået tilbud om genmæle.

Det er desuden blevet ham oplyst, at hans eventuelle svar kan blive tilføjet både den påklagede artikel såvel som blive genstand for en selvstændig artikel.

Dette tilbud har klager ikke taget imod.

Tilbuddet består den dag i dag.

”

Berlingske har i mediets supplerende bemærkninger af 14. april 2025 anført

”Berlingske skal henholde sig til tidligere fremsendte svar, men vil dog understrege

følgende: Klagers advokat skriver, at "klager har aldrig været medlem af ”Presidential Council”.

Dette er i direkte modstrid med oplysninger fra klagers eget CV i årsrapporter fra [Banken], hvori han sad som bestyrelsesformand i flere år.

I vedhæftede årsrapport fra 2012 side 26 står følgende om [Klager] (vores fremhævninger)

"Member of the Expert Council, the Presidential Council for National Priority Projects and Federal Population Policies, the International Presidential Council for Creation of an International Financial Centre in the Russian Federation, the State Council for Competitiveness and Entrepreneurial Business under the Government of the Russian Federation."

Og i vedhæftede årsrapport fra 2013 side 29 står

[Klager] is a member of the following groups: the Expert Council, the Presidential Council for National Priority Projects and Federal Population Policies, the State Council for Competitiveness and Entrepreneurial Business under the Government of the Russian Federation.

””

Berlingske har i mediets supplerende bemærkninger af den 6. maj 2025 anført

“Efter den seneste replik fra klagers advokat har Berlingske brug for at understrege følgende til sagens behandling

Berlingske skal henvise til oplysningerne i tidligere fremsendte svar: Af blandt andet årsrapporten [Årstal] fra [Banken] (vedhæftet), der på daværende tidspunkt [havde] [Klager] som bestyrelsesformand, fremgår det, at [Klager] har haft følgende poster: "Member of the Expert Council, the Presidential Council for National Priority Projects and Federal Population Policies, the International Presidential Council for Creation of an International Financial Centre in the Russian Federation, the State Council for Competitiveness and Entrepreneurial Business under the

Government of the Russian Federation".

Det fremgår endvidere af den nyoprettede støtteside "[Klagers hjemmeside]”, at [Klager] har været "a member of the Council under the President of the Russian Federation for the Implementation of Priority National Projects and Demographic Policy." Med andre ord har [Klager] ifølge hans egne oplysninger haft sæde i flere organer, der har haft som opgave at rådgive den russiske præsident og dennes regering.

”

Berlingske har i mediets afsluttende bemærkninger af den 16. juni 2025 anført

”Berlingske kan på baggrund af seneste svar fra klagers advokat konstatere følgende

(Berlingskes understregning)

- Det er korrekt , at klager var medlem af et ekspertråd (” Expert council ”) under " Rådet under præsidenten for Den Russiske Føderation for gennemførelse af prioriterede nationale projekter og demografisk politik ".

Et råd, der - uanset hvordan rådet præcis måtte være organiseret i den russiske magtstruktur - havde til opgave at giverådgivning til den russiske præsident om vigtige sociale og demografiske spørgsmål.

- Det er korrekt , at han var medlem af “Det internationale rådgivende råd for oprettelse og udvikling af det internationale finanscenter i Den Russiske Føderation", der er etableret ved præsidentielt dekret og underskrevet af præsidenten personligt .

Af

dekretet, som klagers advokat har fremsendt, fremgår direkte, at en af rådets

hovedfunktioner er “forberedelse og indsendelse” af “forslag” til “ Den Russiske

Føderations præsident ” om blandt andet “udviklingen af det finansielle marked i

Rusland”.

Det fremgår desuden af dekretet, at møderne skal afholdes af - og på

initiativ af - præsidenten personligt .

Klager sad i dette råd frem til udgangen af [Årstal] og dermed også under Vladimir Putins anden præsidentperiode.

Der er efter Berlingskes opfattelse fuld dækning for at omtale medlemmer af et råd, der er nedsat af et lands præsident og har til opgave at rådgive og komme med forslag til selvsamme præsident, som værende “rådgivere” for den pågældende præsident.

Dette er er også fuldt ud i overensstemmelse med dansk mediepraksis: Her er det således kutyme at omtale råd, der er etableret af en stats- eller regeringsleder for at rådgive denne eller dennes regering, som værende “rådgivere” for selvsamme.

Således er så forskellige størrelser som Danmarks Meteorologiske Institut, Statens Serum Institut og Anders Eldrup gennem tiden blevet betegnet som “regeringens rådgiver” herhjemme.

At være rådgiver for en præsident betyder blot, at vedkommendes funktion har været at rådgive præsidenten eller dennes regering - den udøvende magt - om diverse spørgsmål.

Berlingske kan atter konstatere, at klager nu lægger afstand til de beskrivelser af de

pågældende råd, som hans egen støttehjemmeside og bestyrelser tidligere har benyttet – og fortsat benytter.

Disse formuleringer er nu “ikke fyldestgørende” eller “unøjagtige”, må man forstå på klagers advokat.

Det fremstår ganske enkelt utroværdigt, at klager ikke vil stå ved disse formuleringer, formentlig blot fordi tiderne er skiftet, og det nu ikke længere er flatterende at blive kædet sammen med den russiske magtelite.

Berlingske ser derfor ingen grund til at ændre formuleringerne.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jørgen Steen Sørensen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og Søs Lykke Sloth.

Klagefrist

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over

overtrædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til

Pressenævnet.

I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen.

Massemediets

afgørelse kan senest 12 uger efter, at den er kommet frem til klageren, indbringes for

Pressenævnet.

Den påklagede artikel blev offentliggjort den 12. juli 2024.

[Klager]s advokat gjorde indsigelse den 13. september 2024 til Berlingske, hvor advokaten henviste til medieansvarsloven og til, at artiklen indeholdt ukorrekt information, der ikke var forelagt.

Parterne havde herefter en korrespondance, hvor Berlingske imødekom en række af klagers indsigelser mod artiklen.

Den 28. november 2024 afviste Berlingske imidlertid at ændre artiklen for så vidt angik de øvrige klagepunkter og vejledte i den forbindelse om muligheden for at klage til Pressenævnet.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 20. februar 2025, hvilket er inden for 12 uger efter Berlingskes afsluttende svar den 28. november 2024.

Pressenævnet realitetsbehandler herefter [Klager]s klage over omtalen.

God presseskik

Korrekt information og retsreportage

[Klager] har klaget over, at den påklagede artikel indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, og at Berlingske ikke har foretaget selvstændig research.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.

1, og A.

2.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser.

Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. punkt A.

7.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

- Tidligere rådgiver

[Klager] har klaget over, at Berlingske har bragt ukorrekt information ved i artiklen at omtale ham som ”tidligere rådgiver for den russiske præsident, Vladimir Putin”.

[Klager] har i den forbindelse anført, at han aldrig har haft nogen professionel eller privat relation til den russiske præsident.

Af den påklagede artikel fremgår i den oprindelige version blandt andet

”Ifølge FinansWatch står [Klager], der er oligark og tidligere rådgiver for den russiske præsident, Vladimir Putin, bag [Koncernen].

Både Forbes og International Consortium of Investigative Journalists (ICIJ) har tidligere omtalt, at [Klager], der er født i [Land B], har tætte forbindelser til Putin.

”

Berlingske har – til støtte for at omtale [Klager] som ”tidligere rådgiver” for Vladimir Putin – anført, at blandt andet Forbes og ICIJ har omtalt, at [Klager] har tætte forbindelser til Vladimir Putin, og at [Klager] har været medlem af flere råd i Rusland, som er nedsat af den russiske præsident Vladimir Putin.

Berlingske har i den forbindelse blandt andet henvist til, at det fremgår af [Banken]s årsrapport for 2012, hvor [Klager] har været bestyrelsesformand, at [Klager] har været medlem af “Det internationale rådgivende råd for oprettelse og udvikling af det internationale finanscenter i Den Russiske Føderation”, og at det af det præsidentielle dekret, hvorved rådet blev etableret, fremgår, at en af rådets hovedopgaver er ”forberedelse og indsendelse” af ”forslag” til ”Den Russiske Føderations Præsident”.

Heroverfor har [Klager] anført, at beskrivelsen i [Banken]s årsrapport er unøjagtig, idet han fra [Tidsangivelse i årstal] – på frivillig basis – var medlem af [Angivelse af råd] under ”Det internationale rådgivende råd for oprettelse og udvikling af det internationale finanscenter i Den Russiske Føderation".

Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til indholdet og omfanget af de roller, som [Klager] måtte have haft i regi af den russiske regering/stat.

Pressenævnet finder, at artiklens omtale af [Klager] som ”tidligere rådgiver for den russiske præsident, Vladimir Putin”, og omtalen af, at han har ”tætte forbindelser til Putin” samt den oprindelige rubrik, hvori klager blev beskrevet som ”Putin-venlig”, kan efterlade læseren med det indtryk, at [Klager] har haft en tæt relation til den russiske præsident Vladimir Putin og rådgivet præsidenten personligt.

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig

for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift.

Det forhold, at en artikel oprindeligt er offentliggjort af FinansWatch, Forbes eller ICIJ, ændrer således ikke Berlingskes ansvar for at overholde god presseskik.

Berlingske skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder.

Det er samtidig Pressenævnets opfattelse, at medier, som bringer citathistorier, som udgangspunkt selvstændigt bør søge at indhente en kommentar fra den, de krænkende oplysninger vedrører.

Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt Berlingske i den påklagede artikel havde beskrevet nærmere, i hvilken funktion [Klager] tidligere har været rådgiver for den russiske præsident, men finder efter en samlet vurdering, at oplysningen om, at [Klager] har været ”tidligere rådgiver for den russiske præsident, Vladimir Putin”, må anses for at have tilstrækkelig dækning i de faktiske oplysninger.

Nævnet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at det er ubestridt, at [Klager] har haft sæde i statsligt nedsatte råd, herunder ekspertråd, som har haft til opgave at rådgive udvalg nedsat af denne russiske præsident, eller som har haft til opgave at rådgive præsidenten/den russiske regering.

Pressenævnet har endvidere lagt vægt på, at Berlingske ikke har haft grund til at betvivle troværdigheden af de oplysninger om [Klager]s tidligere hverv, som blandt andet fremgår af officielle rapporter, herunder i offentliggjorte årsrapporter for [Banken], hvor [Klager] har været bestyrelsesformand.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske .

- [Koncernen] og hvidvasksag mod Nordea

[Klager] har klaget over, at Berlingske med omtalen af, at han står bag [Koncernen], som er ”en del af Nordeas hvidvask-sag”, knytter ham direkte til anklageskriftet i hvidvasksagen mod Nordea, og at dette efterlader læseren med et indtryk af, at han er under konkret mistanke for hvidvask, hvilket er ukorrekt.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] ikke er under efterforskning af myndighederne i forbindelse med Nordeas hvidvask-tiltale.

Nævnet finder, at omtalen i den påklagede artikel kan efterlade læseren med det indtryk, at [Klager] i et ikke nærmere bestemt omfang har været involveret i overtrædelser af hvidvasklovgivningen, og at læseren efterlades med det indtryk, at [Klager]s koncern – ved at have foretaget ”mistænkelige transaktioner” igennem Nordea – har handlet i strid med lovgivningen og på denne baggrund indgår i anklageskriftet mod Nordea.

Det forhold, at Berlingske efter henvendelse fra klagers advokat tilføjede til artiklen, at ”hverken [Koncernen] eller [Klager] ifølge Berlingskes oplysninger er under efterforskning af myndighederne i forbindelse med Nordeas hvidvasksag.

”, kan ikke føre til en anden vurdering.

Nævnet udtaler derfor kritik af Berlingske for at have bragt den misvisende omtale.

- Omtale af anholdelse og tiltale

[Klager] har klaget over, at Berlingske – ved at undlade at beskrive baggrunden for anholdelsen, herunder at den er politisk motiveret – ikke har omtalt hans anholdelse i [Land A] objektivt, samt at Berlingske ikke har oplyst, at han nægter sig skyldig.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at retsreportagen bør være objektiv.

På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten skal mediet tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i straffesager anklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter.

En omtale af en straffesag bør følges op med et referat af sagens afslutning, hvad enten denne finder sted i form af tiltalefrafald, frifindelse eller domfældelse.

Det følger videre, at så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig.

Ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig, jf. punkt C.

3 og C.

5.

Af den påklagede artikel fremgår

”[Klager] har opbygget en stor formue gennem forskellige banker, men flere udenlandske medier skriver, at han angiveligt skulle sidde i fængsel i [Land A] i øjeblikket.

Ifølge Reuters blev han fængslet for at skulle have finansieret terror og ulovligt krydset en grænse i forbindelse med urolighederne i udbryderregionen [Regionen].

”

Det fremgår af sagens oplysninger, at Berlingskes omtale af anholdelsen af [Klager] baserer sig på en artikel fra nyhedsbureauet Reuters.

Pressenævnet finder, at omtalen af anholdelsen og fængslingen af [Klager] har klar offentlig interesse.

Nævnet finder, at det burde have fremgået af artiklen, at [Klager] nægtede sig skyldig i tiltalen.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af den Reuters-artikel, som Berlingske efter det oplyste har baseret omtalen på, at hans familie afviser, at han er skyldig i anklagerne mod ham.

Det forhold, at denne oplysning blev tilføjet til omtalen efter henvendelse fra klagers advokat, kan ikke ændre på denne vurdering.

Nævnet udtaler på denne baggrund kritik.

For så vidt angår oplysningen om, at anholdelsen af [Klager] skulle være politisk motiveret, finder nævnet, at det i det konkrete tilfælde ligger inden for mediets redigeringsret at udelade denne oplysning af omtalen, og nævnet udtaler derfor ikke kritik.

Forelæggelse

[Klager] har klaget over, at Berlingske ikke forud for artiklens offentliggørelse har forelagt ham oplysningen om, at han er ”tidligere rådgiver for den russiske præsident, Vladimir Putin”, samt at Berlingske ikke har forelagt ham omtalen om, at han står bag [Koncernen], som er ”en del af Nordeas hvidvask-sag”, og oplysningen om, at han i [Land A] er ”tiltalt for at have finansieret terror og ulovligt at have krydset en grænse.

”

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

3.

Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Klager] er ”tidligere rådgiver for den russiske præsident, Vladimir Putin” – herunder også i sammenhæng med den konkrete omtale af hvidvasksagen mod Nordea – kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager], og at denne oplysning derfor skulle forelægges for klager forud for offentliggørelsen.

Nævnet finder endvidere, at artiklens omtale af [Klager] og [Koncernen]s forbindelse til Nordeas hvidvasksag og oplysningen om, at [Klager] er fængslet i [Land A] for at skulle have finansieret terror og ulovligt krydset en grænse, er oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager], og at disse oplysninger derfor skulle forelægges for [Klager].

Det er Pressenævnets opfattelse, at det som udgangspunkt er mediets ansvar at dokumentere, at der er udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den, omtalen vedrører.

Det fremgår af sagens oplysninger, at Berlingske den 21. december 2023 forud for offentliggørelse af en artikel den 10. januar 2024 [ ”Nordeas russiske storkunde var rådgiver for Putin.

En ansat havde »ikke en god mavefornemmelse«” ] forelagde blandt andet følgende spørgsmål for [Klager] via en mailadresse for pressehenvendelser, som var oplyst på hjemmesiden for [Klager]s organisation [Fonden]

”[…]

1.

Why was the [Koncernen] client in a bank based in Denmark?

2.

What was the purpose of the bank relationship?

3.

According to the Danish FSA the group included companies based in Cyprus and

Curacao - what were the reasons for establishing companies in these jurisdictions?

4.

Who are the beneficial owners of the [Koncernen]?

5.

Please describe Mr.

[Klager]s involvement in the company - histori-cally as well as present.

6.

According to the FSA material as well as other intern documents the [Koncernen] via Nordea Denmark exchanged huge sums with entities in Cayman Islands, British Virgin Islands, Cyprus and Russia without meaningful purpose and without the origin of the money being clear.

Can you clarify the reasons for such transactions?

7.

What is your comment on the conclusion by the Danish FSA that the [Koncernen]s activities in Nordea Denmark raised suspicions of money laundering?

8.

According to media reports [Klager] is often described as a former adviser or even friend of president Vladimir Putin.

Can you confirm this and otherwise elaborate on the relationship between [Klager] and Mr.

Putin?

[…]”

Det fremgår af sagens oplysninger, at Berlingskes henvendelse af 21. december 2023 forblev ubesvaret.

[Klager] har i relation hertil anført, at den mailadresse, som Berlingske havde sendt deres henvendelse til, var tilknyttet klagers organisation, men at adressen ikke havde været aktiv siden 2022.

Berlingskes henvendelse blev – da mailkontoen ikke længere var i brug – således ikke håndteret i klagers organisation og blev dermed aldrig besvaret.

Berlingske har oplyst, at mediet endvidere også i forbindelse med omtalen den 10. januar 2024 forelagde en række spørgsmål for selskabet [Koncernen], ligeledes uden at modtage svar, og Berlingske har i den forbindelse anført, at selskabet måtte forventes at kunne etablere kontakt til [Klager].

Der er ubestridt, at Berlingske i forbindelse med den påklagede artikel af 12. juli 2024 ikke forsøgte at få kontakt til [Klager] med henblik på at forelægge inden offentliggørelsen.

Nævnet finder, at Berlingske ved sin henvendelse af 21. december 2023 til en mail for pressehenvendelser i [Klager]s organisation ikke kan anses for at have opfyldt sin forpligtelse til at forelægge de ovennævnte skadelige oplysninger.

Det er således nævnets opfattelse, at Berlingske – selv om deres første henvendelse forblev ubesvaret – var forpligtet til at foretage yderligere bestræbelser på at forelægge inden offentliggørelsen af artiklen den 12. juli 2024.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at omtalen ikke synes at være af en sådan karakter, at publiceringen ikke havde kunnet udskydes.

På denne baggrund finder nævnet herefter grundlag for at kritisere Berlingske for ikke at have forelagt de skadelige oplysninger for [Klager].

Nævnet udtaler kritik.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Berlingske at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Berlingske

[underrubrik]

Berlingske får kritik for misvisende omtale og manglende forelæggelse

[tekst]

”Berlingske bragte i juli 2024 en artikel med omtale af den [Angivelse af nationaliteter] oligark [Klager]s tilknytning til et anklageskrift i en hvidvasksag mod Nordea.

Det fremgik af artiklen blandt andet, at [Klager] var tidligere rådgiver for den russiske præsident Vladimir Putin og stod bag [Koncernen].

Endvidere fremgik det, at 11 selskaber under [Koncernen] havde været kunder hos Nordea, og at 6 af de 11 selskaber havde foretaget transaktioner for knap 719 millioner igennem Nordea.

Af artiklen fremgik desuden, at [Klager] var fængslet i [Land A] for at have finansieret terror og ulovligt krydset en grænse i forbindelse med urolighederne i udbryderregionen [Regionen].

[Klager] klagede til Pressenævnet over, at Berlingske med omtalen havde knyttet ham til hvidvasksagen mod Nordea og efterladt læseren med et ukorrekt indtryk af, at han var under konkret mistanke for hvidvask.

Han klagede endvidere over, at de skadelige oplysninger ikke var forelagt ham, og at det ikke fremgik af artiklen, at han nægtede sig skyldig i anklagerne vedrørende hans fængsling i [Land A].

Pressenævnet kritiserer Berlingske for at have bragt den misvisende omtale om [Klager]s tilknytning til hvidvasksagen mod Nordea.

Nævnet kritiserer endvidere Berlingske for ikke at have forelagt artiklens oplysninger om, at han var tidligere rådgiver for Vladimir Putin, at han stod bag [Koncernen], som ifølge artiklen er ”en del af Nordeas hvidvask-sag”, samt oplysningen om, at han i [Land A] er ”tiltalt for at have finansieret terror og ulovligt krydset en grænse”.

Pressenævnet kritiserer også Berlingske for den manglende angivelse af, at [Klager] nægter sig skyldig i de anklager, der førte til hans fængsling i [Land A].

Offentliggørelse i den digitale udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i den øverste kategori i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

¬ Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 20. januar 2026

1)

ikke forud for offentliggørelsen af artiklen har forsøgt at forelægge oplysninger, herunder at klager er ”tidligere rådgiver for den russiske præsident, Vladimir Putin”, at [Klager] ”står bag” [Koncernen], som er ”en del af Nordeas hvidvask-sag” og at klager i [Land A] er ”tiltalt for at have finansieret terror og ulovligt at have krydset en grænse”, hvilket er oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, jf. de vejledende regler om god presseskik pkt. A3.

2)

uanset flere efterfølgende henvendelser fra klager i artiklen har fastholdt en faktuel forkert oplysning om, at klager er ”tidligere rådgiver for den russiske præsident, Vladimir Putin” i strid med de vejledende regler om god presseskik pkt. A1.

3)

Direkte ”knytter” klager til hvidvasksagen mod Nordea og antyder, at han har forbindelse til de relevante »mistænkelige transaktioner«, og at der derfor er tungtvejende grunde til at mistænke ham for at have deltaget i hvidvask, uden at angive, at der ikke er grundlag for at mistænke klager eller klagers selskaber for hvidvask på baggrund af sagen mod Nordea, og uden at angive, at der overhovedet ikke er rejst anklager mod klager fra politiet, eller at der i anklageskriftet mod Nordea ikke er rejst anklager mod klager.

4)

Omtaler anholdelse og fængsling af klager uden at oplyse om baggrunden og at klager nægter sig skyldig, hvilket er blevet veldokumenteret i medierne.

5)

har offentliggjort de usande skadelige og krænkende oplysninger uden at udføre selvstændig research i strid med de vejledende regler om god presseskik pkt. A1.

-

Rådets korrekte navn: Klager var medlem af et ekspertråd (”[Angivelse af underudvalg]”) under "Rådet under præsidenten for Den Russiske Føderation for gennemførelse af prioriterede nationale projekter og demografisk politik".

-

Klager var IKKE medlem af præsidentrådet, (”Presidential Council…”) og

-

Klagers rolle i ekspertrådet (”[Angivelse af underudvalg]”): Klager har tidligere

-

På [Klagers hjemmeside]s hjemmeside står der: "Han var medlem af Rådet under Den Russiske Føderations præsident for gennemførelse af prioriterede nationale projekter og demografisk politik ".

Berlingske argumenterer for, at klager har siddet i forskellige råd, herunder dette, som havde til opgave at rådgive Putin og/eller hans regering.

-

[Klagers hjemmeside]s hjemmeside indeholder ikke en fyldestgørende beskrivelse af klagers position.

Det burde fremgå, at han var medlem af ekspertrådet (ikke et " medlem af rådet under præsidenten" ).

Som forklaret ovenfor skal der skelnes mellem at deltage i eller acceptere en rolle i forhold til ekspertrådet og at

-

Vedlagt er en kopi af præsidentens bekendtgørelse N 900-rp af 29. december

-

Beskrivelsen i [Banken]s årsrapport af, at det er et "Presidential Council",

-

Klagers rolle: Medlemmerne af rådet udførte deres aktiviteter på frivillig

-

Rådets korrekte navn: Rådet blev først oprettet i 2000 under navnet "Rådet

-

I 2004 vedtog Den Russiske Føderations regering dekret nr. 263, hvor rådets

-

Formålet med rådet : Rådet blev oprettet for at sikre et effektivt samspil

-

Klagers rolle: Klager sad i dette råd mellem [Tidsangivelse i årstal].

”