Legislator Case Law & Legislation
W20260918825 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-05531

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

KEN#LOKDOK23 2026 9188 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-05531

KEN#LOKDOK23 2026 9188 Valid

Jyllands-Posten får ikke kritik for omtale af skønhedskliniks bonusordninger

Jyllands-Posten bragte i marts 2025 en artikel med omtale af en skønhedskliniks bonusordninger på baggrund af tidligere medarbejderes anonyme udtalelser.

Skønhedsklinikken klagede til Pressenævnet navnlig over Jyllands-Postens brug af anonyme kilder.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde i den forbindelse vægt på, at Jyllands-Posten i tilstrækkelig grad havde oplyst læserne om kildernes baggrund, og at mediet havde forsøgt at kontrollere deres udtalelser ved forelæggelse for klinikken.

KEN#LOKDOK23 2026 9188 Valid

[Klager] ved presseansvarlig [Person 1] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Bonusordninger for sygeplejersker på skønhedsklinikker får kritik: Kan føre til unødig behandling” , bragt den 28. marts 2025 på jyllands-posten.dk, idet virksomheden mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over blandt andet artiklens vinkling, og at Jyllands-Posten ikke i tilstrækkelig har udvist kildekritik.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

[Klager] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, [Person 2], CEO og medstifter af [Klager], havde med journalist [Person 3] forud for offentliggørelsen.

Af korrespondancen fremgår blandt andet

Den 21. februar 2025 sendte [Person 3] følgende mail med emnet ”Forespørgsel om interview”

”Kære [Person 2],

Tak for snakken over telefonen i går eftermiddages.

Som aftalt sender jeg her en spørgeramme for interview og vores dokumentation.

Jeg ville høre, om I ville være med på et interview, evt.

en gang i starten af næste uge.

Det er vigtigt for os, at vi hører jeres side af historien, og derfor vil vi også gerne tale uddybende med jer om nedenstående.

Så det håber jeg, kan blive muligt.

[…]

Flere tidligere sygeplejersker hos jeres klinikker fortæller, at der var omsætningsmål for sygeplejerskerne hver måned og for de enkelte klinikker.

Hvis man som sygeplejerske ramte omsætningsmålet, ville man kunne forvente en bonus ved udgangen af måneden.

Flere af sygeplejerskerne fortæller til avisen, at der er i perioder var en tv-skærm på deres klinikker, hvor man kunne følge med i, hvordan alle sygeplejerskerne for alle klinikkerne klarede sig målt på bl.a. omsætning og genbookningsrate af patienter.

Flere sygeplejersker fortæller til Jyllands-Posten at de i nogle tilfælde fik skæld ud fra ledelsen, hvis de ikke nåede et bestemt omsætningsmål, eller hvis deres tal ikke var gode.

Jeg har talt med flere tidligere sygeplejersker hos jer i [Klager], der fortæller, at de følte sig presset til at sælge mere behandling til patienterne, end de følte, kunderne havde brug for, og som patienterne ville have.

Hvis de ansatte har følt sig presset til at behandle mere en på patienterne, end hvad der lægefagligt er behov for, så er det ifølge en ekspert i sundhedsret overfor Jyllands-Posten potentielt i strid med loven om markedsføring af sundhedsydelser.

Overfor Jyllands-Posten kalder en overlæge bonusordningerne og salgspresset, som sygeplejerskerne oplevede, for ”grænseoverskridende forkasteligt” og ”kynisme på kundens risiko og betaling”.

[…]”

Den 24. februar 2025 svarede [Person 2] blandt andet følgende

”Kære [Person 3]

Tak for din mail.

Først og fremmest er det vigtigt at pointere, at vi tager anklagerne, som du fremfører, ekstremt alvorligt, og vi er dybt påvirkede af dette.

Vi vil meget gerne tale med dig, men for nu vil jeg understrege, at denne mail udelukkende er til baggrund, og du må derfor ikke benytte noget af nedenstående til citat.

Det er ydermere vigtigt at understrege, at vi selvfølgelig forventer, at du har lavet en grundig undersøgelse af dine kilders uafhængighed, motiv og deraf følgende troværdighed.

Vi oplever nemlig, at dette angreb på vores forretning er koordineret, og at der derfor ikke er tale om flere af hinanden uafhængige kilder, som man ellers godt kunne foranlediges til at tro.

Anklagerne kommer i en række af lignende angreb på [Klager]s troværdighed, som vi og [Klager] har oplevet den seneste tid.

Vi mener derfor at kunne identificere, hvem disse 9 tidligere medarbejdere er, og hvis det forholder sig, som vi tror det gør, så har de fleste dem haft eller har stadig verserende personalesager eller retslige tvister med [Klager], og har de ikke selv en tvist, er de i tæt relation med en der har eller har haft en sådan sag.

Det er klart, at det rykker noget ved oplevelsen af dine kilders motiv og troværdighed, hvis ovenstående er tilfældet.

Branchen er desværre enorm konfliktfyldt, i hvor høj grad er i den grad kommet bag på os, og vi har set, hvordan konkurrenter og tidligere kollegaer forsøger at anmelde hinanden, og frembringe urigtige historier i et forsøg på at stjæle hinandens klienter og medarbejdere.

Vi har modtaget adskillige anonyme klager og anmeldelser til Styrelsen for Patientsikkerhed, der alle er blevet undersøgt og efterfølgende afvist.

[Klager] har siden 2016 været en dominerende aktør inden for kosmetiske behandlinger.

Vi har udvidet fra én til 15 klinikker samt et privathospital, og vi beskæftiger ca. 80 medarbejdere.

Vi er Danmarks største kæde og har et højt fagligt niveau.

Vi er den eneste klinik i Danmark med et 10 års træningsprogram for kosmetiske sygeplejersker, hvor vores elever kan udvikle sig til Masterlevel, og vi er derfor en meget attraktiv arbejdsplads.

Vores uddannelsesmodel indebærer, at sygeplejersker enten kan købe deres grunduddannelse på [Institution], eller få den finansieret gennem vores Mesterlære program, hvor [Klager] afholder alle omkostninger.

En sådan uddannelse, hvor sygeplejersken opnår registreringer hos Styrelsen for Patientsikkerhed, gør dem desværre også enormt attraktive for vores konkurrenter, og vi oplever derfor, at konkurrenter ofte forsøger at rekruttere vores medarbejdere, allerede før deres uddannelsesperiode er afsluttet.

Hvis de vælger at skifte arbejdsplads, skal de naturligvis have lov til det, men så skal de jf. uddannelsesklausulen tilbagebetale det resterende beløb i henhold til deres kontrakt.

Dette har i nogle tilfælde ført til konflikter og personalesager, hvor medarbejderen er ‘løbet fra kontrakten’, og advokater efterfølgende har overtaget sagen.

Flere medarbejdere har også i deres ansættelsesperiode og i deres arbejdstid optaget lejekontrakter til kliniklokaler, kopieret kundelister og leverandørinformation samt rekrutteret kolleger til at starte klinikker tæt på vores.

Dette er et brud på loven om forretningshemmeligheder, og vi mener, at vi har identificeret flere af disse personer blandt dine kilder.

Det er selvfølgelig meget vigtigt, at du undersøger, om dette er tilfældet – igen i forhold til motiv og troværdighed.

Markedet har de seneste år været under stort pres.

Siden 2022 har der været 0% vækst, samtidig med at antallet af klinikker er fordoblet.

Efter Ukraine-krisen og rentestigninger er markedet stagneret, og mange klinikker har svært ved at overleve.

Der er simpelthen ikke kunder nok til alle.

I fredags gik [Virksomhed] konkurs efter 16 år i drift, hvilket understreger hvor presset en branche det er, vi opererer i.

Det er ikke tilfældigt, at [Klager] er en af de få, der faktisk vækster i branchen.

Det er et ekstremt professionelt og stærkt fagligt team, med en meget erfaren ledelse, som igennem mange år har opbygget et brand med massiv tillid hos forbrugeren.

Som sagt har vi oplevet en del anonyme klager, anklager og falske historier på Reddit og til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Vi ved, hvem der står bag langt de fleste, og jeg understreger endnu engang, at de enten har haft personalesager hos os, eller har taget ansættelse hos nogle af vores nærmeste konkurrenter.

Det vil sige, at der altså både er interesse i at ødelægge vores forretning, så de potentielt kan overtage vores kunder i et meget presset marked, og et tydeligt motiv for hævn ovenpå enten personalesager eller retslige tvister.

I øvrigt er de fleste af dem veninder, de kender hinanden godt, og flere arbejder eller ejer en konkurrerende klinik sammen.

Skulle du vælge at gå videre med historien, forventer vi selvfølgelig, at dette vil fremgå tydeligt, så man ikke efterlades i troen om, at dine kilder er ‘af hinanden uafhængige’, som de presseetiske regler ellers foreskriver, at de skal være.

Dette mener vi ikke er tilfældet i denne sag.

De har alle en interesse i at skade [Klager].

Den første Reddit-tråd, hvor anklagerne begyndte, er nu slettet af brugeren selv, men i den tråd, blev der opfordret til en ‘fælles front imod [Klager]’, altså opfordret til at koordinere et angreb på vores forretning - dette er tydeligvis i gang.

[Klager] har haft mange hundrede medarbejdere ansat, og det virker desværre urealistisk i denne branche, hvis i nogen branche overhovedet, ikke at have haft nogle konflikter med tidligere medarbejdere.

Mange af vores sygeplejersker har aldrig været i det private erhvervsliv før, og oplever at det kan være en stor omvæltning og grænseoverskridende, at skulle 'sælge' de behandlinger, vi tilbyder, som man gør det i kommercielle virksomheder.

Men det er altså nødvendigt, og sådan en professionel kommerciel virksomhed fungerer.

Kunderne er kommet af egen fri vilje med en lyst til at høre, hvad vi kan gøre for dem.

Det i sig selv, at vi gennemgår mulige behandlinger, både de få og de mange, er der på ingen måder noget uetisk i.

Jeg bliver her nødt til at understrege, at vi ikke er del af sundhedsvæsenet, og at vi ikke beskæftiger os med syge patienter.

Vi er en kommerciel forretning, der er sat i verden for at lave plus på bundlinjen.

Det gør vi selvfølgelig under forsvarlige forhold og i følge gældende regler på området.

Men at en kommerciel virksomhed har et formål om at lave penge på bundlinjen, er vel ikke breaking news.

[…]

For at vi kan undersøge anklagerne nærmere, vil jeg bede dig sende dokumentation for følgende

[…]

[…]

Jeg vil i øvrigt gøre dig opmærksom på, at vi i mange år har haft en intern anonym whistleblower ordning, hvor ingen nogensinde har nævnt noget om de anklager, du fremlægger her.

Vi må derfor stille spørgsmålet: Hvorfor kommer dette frem nu, og hvad er det bagvedliggende motiv.

[…]”

[Person 3] svarede den 28. februar 2025 blandt andet følgende

”Kære [Person 2],

Tak for samtalen over telefonen.

Som sagt vil vi meget gerne sætte et interview op snarest.

Jeg vil meget gerne komme forbi, evt.

i starten af næste uge.

Ellers kan vi gøre det over telefonen.

I forhold til punkterne i din mail har vi kigget nærgående på det hele.

Og i det vil der være en del at tale videre om under interviewet.

I forhold til bonusordninger, har vi fremlagt oplysningerne om månedlige omsætningsmål og bonusser for Forbrugerrådet Tænk.

De vurderer bl.a. at det "lyder problematisk, at kosmetiske sygeplejersker får bonusordninger baseret på omsætning og salgstal, som I siger er tilfældet med [Klager].

Jeg tænker, at det kan føre til, at behandlingen ikke længere er fokuseret på forbrugerens ønsker og behov, men derimod alene på, hvor meget der kan sælges«.

»Når sygeplejersker sættes under pres for at opnå omsætningsmål, er det for mig at se sandsynligt, at behandlinger bliver anbefalet, selvom de ikke er fagligt nødvendige, og dette skaber en slags etisk dilemma, hvor forbrugerens interesser bliver overskygget af økonomiske mål,« siger Forbrugerrådet.

»Den aggressive markedsføring og de interne konkurrenceelementer, som er blevet beskrevet hos [Klager], underminerer tilliden til kosmetikbranchen.«

[…]”

Samme dag svarede [Person 2] følgende

”Hej [Person 3],

Tak for din mail.

Har du en spørgeramme og dokumenteret kritikpunkter som du kan sende?

så forholder jeg bestyrelsen den og kommer retur med interviewet.

”

[Person 3] svarede samme dag blandt andet følgende

”Hej igen,

Tak for din mail.

Jeg sender hermed spørgeramme for interview.

Jeg forventer, at vi kan sætte et interview op i starten af næste uge, mandag eller tirsdag.

[…]

Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af ansættelseskontrakter, hvor det fremgår, at sygeplejerskerne kunne få pengebonusser, hvis de f.eks. havde en omsætning på over 300.000 kr. om måneden.

Er det noget I kan genkende?

Jyllands-Posten har talt med Forbrugerrådet Tænk, der vurderer, at det for dem at se er "sandsynligt, at behandlinger bliver anbefalet, selvom de ikke er fagligt nødvendige, og dette skaber et slags etisk dilemma, hvor forbrugerens interesser bliver overskygget af økonomiske mål", når sygeplejersker sættes under pres for at opnå omsætningsmål.

(se tidligere mail)

Hvordan forholder I jer til den vurdering?

Kan I se, at det kan føre til, at behandlinger bliver anbefalet selvom de ikke er fagligt nødvendige?

Flere sygeplejersker fortæller til JP, at de følte, at de blev presset til at sælge mere behandling, end hvad de selv følte var nødvendigt?

En ekspert i sundhedsret vurderer over for JP, at der ikke som udgangspunkt er et problem med bonusordninger i forhold til lovgivning på området.

Men hvis sygeplejerskerne bliver presset til at behandle mere på patienterne, end hvad der er behov for, kan det potentielt være i strid med reglerne om markedsføring af sundhedsydelser.

Hvordan forholder I jer til den vurdering?

Du skriver i din mail, at I er en kommerciel forretning, der er sat I verden for at lave plus på bundlinjen, men at I gør det under forsvarlige forhold og ifølge gældende regler på området.

Er der en risiko for, at der opstår et etisk dilemma mellem fokusset på omsætning og plus på bundlinjen, og de sundhedsydelser der skal sælges forsvarligt og sagligt, jf. loven om markedsføring af sundhedsydelser?

Udover ovenstående vil jeg referere til den første mail, jeg sendte, og spørgerammen i denne.

Jeg ser frem til at høre tilbage i forhold til tidspunkt for interview.

[…]”

Samme dag sendte [Person 3] spørgerammen fra hans mails af 21. februar 2025 og 28. februar 2025.

[Person 2] kvitterede for modtagelsen den 3. marts 2025 og oplyste i den forbindelse, at spørgsmålene ville blive besvaret den 4. marts 2025.

[Person 3] kvitterede for modtagelsen samme dag.

Den 4. marts 2025 sendte [Person 3] følgende mail

”Hej [Person 2],

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Har du en idé om, hvornår jeg kan forvente svar i dag?

Jeg håber stadig på, at vi kan få sat et mundtligt interview op.

[…]”

Samme dag svarede [Person 2] blandt andet følgende

”Hej [Person 3]

Jeg skal hermed på vegne af [Klager] koncernen afgive svar på dine spørgsmål.

Udenfor citat

Som nævnt i vores tidligere mail, mener vi at det er vigtigt du nævner kildemotiv og at der er en koordineret handling bag Reddit.

Vi er siden vores snak blevet meget klogere og har nu kortlagt både forløbet og personer bag.

Til at underbygge motiv, ses det også tydeligt på de første opslag der var afgivet på Reddit.

Disse er senere blevet slettet af burgeren, men her afslører kilderne deres motiv i at skade forretning og et had til [Person 6].

De skriver blandt andet

”Ja, jeg skriver dette, fordi jeg ikke har nogen sympati for hende.

”

Så vi skal gentage vores anmodninger i tidligere skrivelse og at undlade at medvirke til dette.

Har du tænkt dig at bringe det omtalte billede, vil vi bede om mulighed for at se det og kommentere det inden artiklen kommer ud.

Svar og citat

[…]

Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af ansættelseskontrakter, hvor det fremgår, at sygeplejerskerne kunne få pengebonusser, hvis de f.eks. havde en omsætning på over 300.000 kr. om måneden.

Er det noget I kan genkende?

Ja, det er korrekt.

Vi er en privat, kommerciel virksomhed, der har en bonusordning, ligesom resten af den private sundhedssektor, der dækker over alt fra praktiserende læger og hudlæger til plastikkirurger og tandlæger, hvor samme dilemma må kunne gøre sig gældende.

Men hvor de fleste andre typisk er 100% provisionslønnet, har vi hos [Klager] en stor fast grundløn plus en provision på op til 15%.

Jyllands-Posten har talt med Forbrugerrådet Tænk, der vurderer, at det for dem at se er sandsynligt, at behandlinger bliver anbefalet, selvom de ikke er fagligt nødvendige, og dette skaber et slags etisk dilemma, hvor forbrugerens interesser bliver overskygget af økonomiske mål, når sygeplejersker sættes under pres for at opnå omsætningsmål.

(se tidligere mail)

Hvordan forholder I jer til den vurdering?

Kan I se, at det kan føre til, at behandlinger bliver anbefalet selvom de ikke er fagligt nødvendige?

For det første er der ingen kosmetiske behandlinger er fagligt nødvendige.

For det andet er vores erklærede tilgang til behandlingerne at ”less is more”.

Det vil være meget kortsigtet at overbehandle vores kunder, da vi lever af, at kunderne er glade for deres behandling, og derfor anbefaler os til andre og selv kommer igen.

Overbehandlede kunder er ikke tilfredse kunder.

En ekspert i sundhedsret vurderer over for JP, at der ikke som udgangspunkt er et problem med bonusordninger i forhold til lovgivning på området.

Men hvis sygeplejerskerne bliver presset til at behandle mere på patienterne, end hvad der er behov for, kan det potentielt være i strid med reglerne om markedsføring af sundhedsydelser.

Hvordan forholder I jer til den vurdering?

Vi er helt enige.

Det er som nævnt ikke i virksomhedens interesse at tilbyde vores kunder behandlinger, som de ikke har brug for.

Det ville være en meget kortsigtet strategi.

Du skriver i din mail, at I er en kommerciel forretning, der er sat i verden for at lave plus på bundlinjen, men at I gør det under forsvarlige forhold og ifølge gældende regler på området.

Absolut.

Vi mener faktisk, at det er en del af forklaringen på vores succes.

Er der en risiko for, at der opstår et etisk dilemma mellem fokusset på omsætning og plus på bundlinjen, og de sundhedsydelser der skal sælges forsvarligt og sagligt, jf. loven om markedsføring af sundhedsydelser?

Konkurrencen er meget hård, og vi kan bestemt ikke udelukke, at det sker i branchen.

Mange klinikker er pressede på deres omsætning.

Men det er ikke en bæredygtig forretningsstrategi.

Man kommer længst ved kun at tilbyde kunderne det, som de har behov for, og ved at give de ansatte frihed til at rådgive kunderne ud fra deres faglighed.

[…]”

Påklaget artikel

Jyllands-Posten bragte den 28. marts 2025 artiklen ” Bonusordninger for sygeplejersker på skønhedsklinikker får kritik: Kan føre til unødig behandling ” på jyllands-posten.dk.

Der er øverst i artiklen indsat en bevægende illustration af en kvinde, der får filler i hagen.

Artiklen har følgende underrubrik

”Ejeren af 15 kosmetiske klinikker afviser, at pengebonusser til de ansatte sygeplejersker kan føre til overbehandling med f.eks. botox og filler.

”

Af artiklen fremgår

”Bonusser til de sygeplejersker, der solgte mest.

Interne salgskonkurrencer og sælgermentalitet.

Det var hverdag for sygeplejerskerne hos [Klager], en kæde af skønhedsklinikker fordelt over hele landet.

Det kan Jyllands-Posten afdække på baggrund af interviews med en række tidligere sygeplejersker i klinikkæden.

Eksperter mener, at bonusordninger på kosmetiske behandlinger kan risikere at ende i overbehandling og strider mod reglerne på det sundhedsfaglige område.

Men klinikkædens medejer og direktør, [Person 2], forsvarer sig med, at det er en »kommerciel« virksomhed, som kommer længst »ved at give de ansatte frihed til at rådgive kunderne ud fra deres faglighed«.

”

Der er i artiklen indsat en bevægende illustration af en hånd iført en plastikhandske, der holder en lyserød sprøjte.

Af artiklen fremgår videre

” Sundhedspersonale, ikke sælgere

Avisen har talt med ni tidligere sygeplejersker, der har arbejdet for over halvdelen af [Klager]-kædens klinikker i længere periode de seneste syv år.

»Vi fik at vide, at vi skulle sælge produkter til kunderne, selvom det ikke var noget, kunderne havde brug for.

Det gik enormt meget imod, hvordan jeg som kosmetisk sygeplejerske gerne ville behandle.

Jeg vil ikke behandle mere, end kunderne har brug for.

Men det er svært, når din leder siger til dig, at hvis du ikke omsætter for 200.000 kr., så er du ringe,« fortæller en af de tidligere sygeplejersker.

De optræder anonymt i artiklen, fordi de frygter, at de kan have betydning for deres karriere, hvis de står frem med navn.

Jyllands-Posten kender deres identitet.

Jyllands-Posten er i besiddelse af ansættelseskontrakter for sygeplejersker, der har arbejdet for virksomheden.

Her fremgår det bl.a., at sygeplejerskerne skriver under på en lønaftale med bonusordninger baseret på omsætningstal.

Eksempelvis ville et omsætningstal på 300.000 kr. udløse en bonus på 5.000 kr. ved månedens udgang.

Hvis en sygeplejerske nåede op på 500.000 kr. om måneden, ville bonussen være 25.000 kr.

»Vi er sundhedspersonale, ikke sælgere.

Men det bliver man i den her branche.

Jeg er en dygtig sælger, men jeg kan ikke lide at bede folk om at købe noget til 5.000 kr., som jeg ved, at de godt kan leve uden,« fortæller en tidligere sygeplejerske.

Flere sygeplejersker beskriver, at de havde det dårligt med det mersalgspres, som de oplevede kom fra ledelsen.

Andre fortæller, at det førte til interne salgskonkurrencer mellem sygeplejerskerne.

Flere sygeplejersker har eksempler på, at kunder har følt sig overrumplede af salgsmetoderne og har fået mere omfattende kosmetisk behandling, end de ønskede eller behøvede.

[Person 2] bekræfter, at virksomheden har bonusordninger, men han afviser, at bonusser fører til overbehandling, da »overbehandlede kunder« ikke er »tilfredse kunder«.

»Vi er en privat, kommerciel virksomhed, der har en bonusordning ligesom resten af den private sundhedssektor, der dækker over alt fra praktiserende læger og hudlæger til plastikkirurger og tandlæger, hvor samme dilemma må kunne gøre sig gældende.

Men hvor de fleste andre typisk er 100 pct. provisionslønnede, har vi hos [Klager] en stor fast grundløn plus provision på op til 15 pct.,« oplyser direktøren.

Underminerer tilliden

Hos Forbrugerrådet Tænk giver [Klager]s bonusordninger baseret på omsætning og salgstal dybe panderynker.

»Det kan føre til, at behandlingen ikke længere er fokuseret på forbrugerens ønsker og behov, men derimod alene på, hvor meget der kan sælges,« vurderer [Stillingsbetegnelse] [Person 4].

Hun understreger, at kosmetiske indgreb med f.eks. filler eller botox som udgangspunkt er sundhedsydelser.

Det betyder, at måden, hvorpå sygeplejerskerne markedsfører den kosmetiske behandling før og under behandlingen, falder under loven om markedsføring af sundhedsydelser.

Og den skal altid være saglig og baseret på faglig viden og uden bagvedliggende motiver om mersalg, påpeger [Stillingsbetegnelse]

»Når sygeplejersker sættes under pres for at opnå omsætningsmål, er det for mig at se sandsynligt, at behandlinger bliver anbefalet, selvom de ikke er fagligt nødvendige, og dette skaber en slags etisk dilemma, hvor forbrugerens interesser bliver overskygget af økonomiske mål,« siger hun.

Lægeetik

Kosmetiske skønhedsklinikker er sundhedsfaglig virksomhed, og kun læger eller autoriserede sygeplejersker må udføre kosmetiske behandlinger.

Derfor går man ind i en lægefaglig sfære, når man træder ind ad døren til en skønhedsklinik, forklarer overlæge og professor på [Afdelingen] på [Hospitalerne] [Person 5]

»Behandlingerne foregår under lægeligt ansvar, så er det også under lægelig etik, hvor de normale lægeetiske regler gælder for området.

Bonusordninger og salgskonkurrencer falder overhovedet ikke ind under lægeetik,« forklarer [Person 5] og fortsætter

»Man skal ikke behandle på patienter for at skabe omsætning, men til patientens bedste.

Så den slags mersalg er klart en overskridelse af de etiske standarder for lægegerningen,« vurderer han.

[Person 2] afviser kritikken og påpeger, at det ville være en »kortsigtet strategi« at tilbyde kunder behandlinger, som de ikke har brug for.

»For det første er ingen kosmetiske behandlinger fagligt nødvendige.

For det andet er vores erklærede tilgang til behandlingerne, at less is more.

Det vil være meget kortsigtet at overbehandle vores kunder, da vi lever af, at kunderne er glade for deres behandling og derfor anbefaler os til andre og selv kommer igen.

Overbehandlede kunder er ikke tilfredse kunder,« siger direktøren og fortsætter

»Man kommer længst ved kun at tilbyde kunderne det, som de har behov for, og ved at give de ansatte frihed til at rådgive kunderne ud fra deres faglighed.«”

[Klager]’ klage er modtaget i Pressenævnet den 3. april 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]’ synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”[Artiklen] handler om provisionsløn og bonus for sundhedspersonale, som ifølge Jyllands-Posten alene foregår hos [Klager].

Igen benytter Jyllands-Posten de samme ni anonyme kilder.

I denne artikel beskrives de ni anonyme kilder således: ”Avisen har talt med ni tidligere sygeplejersker, der har arbejdet for over halvdelen af [Klager]-kædens klinikker i længere perioder de seneste syv år.

”

[Klager] må lægge til grund, at der ikke beskrives i [artiklen], at flere af de ni anonyme kilder har personalesager mod [Klager], selv om Jyllands-Posten er vidende om dette, hvilket [Klager] må lægge til grund strider mod god presseskik.

[Klager] må lægge til grund, at [Klager] har bestridt kritikken fra Jyllands-Posten, da det er helt almindeligt at sygeplejersker i skønhedsbranchen ansættes med provisionsløn.

[Klager] må lægge til grund, at Jyllands-Posten er vidende om, at flere af de ni anonyme kilder i deres nuværende arbejde også er ansat med provisionsløn.

[Klager] må lægge til grund, at det strider mod god presseskik at Jyllands-Posten undlader at beskrive i [artiklen], at dette er en hel gængs måde at aflønne på i denne branche.

[Klager] må lægge til grund, at Jyllands-Posten ikke har lavet research omkring dette område, idet denne praksis også er gældende for flere andre områder eksempelvis tandlæger, fysioterapeuter, plastikkirurger og så fremdeles.

[Klager] har allerede inden artiklen redegjort for at provision er helt almindelig i alle sundhedsfaglige fag.

[Klager] har også gjort det klart at [Klager] havde en af de mindste provisionssatser sammenholdt med fx plastikkirurger og tandlæger der er 100% provisionsaflønnet.

Så journalisten har vidst dette inden den blev bragt, men undladt at fortælle det.

Han kunne også have valgt ikke at skrive historien, da den simpelthen ikke havde offentlig relevans.

Til trods for dette, så fremstilles [Klager] som værende ene om denne praksis i skønhedsbranchen, alene baseret på ni anonyme kilders udokumenterede påstande.

[…]”

[Klager] har supplerende anført, at

”Det virker helt journalistisk forkert – både etisk og håndværksmæssigt – at det er [Klager]s opgave, at oplyse læseren om, at denne form for aflønning foregår flere steder i branchen.

Hvorfor vil Jyllands-Posten ikke selv researche og bringe den oplysning?

[…]

Hvis det som anført af Jyllands-Posten i høj grad, er i offentlighedens interesse, hvorfor så ikke finde flere eksempler på netop provisionsløn, og ligeledes fremlægge dette for deres eksperter?

Det er fint, at gengive virksomhedens direktørs kommentarer, men de kommer jo til at stå i kontrast til de mange eksperter, som Jyllands-Posten vælger at bruge.

Hvorfor ikke afsøge flere eksempler end blot [Klager]?

[…]

Jyllands-Postens ni anonyme kilder er ikke uafhængige af hinanden, og Jyllands-Posten burde efter Pressenævnets etiske retningslinjer have gjort mere, for at dokumenterer de ni anonyme kilders påstande.

Samtidig fastholder [Klager], at Jyllands-Posten sagtens kunne have gjort læseren opmærksom på de ni anonymes mulige motiver, uden at det ville afsløre hvem de er.

”

[Klager] har afsluttende anført blandt andet

”[Klager] må igen fastholde, at blot fordi man vælger at stille op til interview og svare på spørgsmål, så kan Jyllands-Posten uden videre dokumentation bare antage, at så er alt det andet, som de ni anonyme kilder udtaler helt udokumenteret også korrekt.

[…]

Det er ikke god presseskik eller godt journalistisk håndværk, at man tager ni anonyme kilders udsagn og ikke efterprøver dem ordentligt – men blot laver regnestykket, at når direktøren så også siger noget – som slet ikke ligner det de ni anonyme kilder udtaler – så må det være sandt det de ni anonyme kilder udtaler.

Ydermere, så er [artiklen] alene et rent eksempel på journalistisk hertz.

[…]

Det kræver en hurtig google-søgning, så kan man finde et utal af andre eksempler på provisionsløn til sundhedspersonale.

Derfor burde Jyllands-Posten have løftet artiklen op til en debat omkring denne form for aflønning for hele branchen – og ikke kun vælge at udpege og udskamme [Klager] på denne måde.

”

[Klager] har ved mail af 20. maj 2025 fremsendt yderligere bemærkninger til mediets udtalelse.

Bemærkningerne er i det væsentlige gengivet i de synspunkter, der fremgår ovenfor.

2.2 Jyllands-Postens synspunkter

Jyllands-Posten har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”[…] Artiklen er en del af en artikelserie på 3 artikler.

Indledningsvist bemærkes, at Jyllands-Posten bestrider, at Jyllands-Posten har overtrådt de vejledende regler for god presseskik.

Jyllands-Posten har valgt at kommentere de forskellige afsnit i klagen over artiklen.

Til sidst under bemærkningerne til artiklen sammenfattes og henføres bemærkningerne til reglerne for god presseskik.

[…]

Jyllands-Posten skriver ikke, at provisionsløn og bonus alene foregår hos [Klager].

Det er muligt, at det inden for branchen er almindeligt kendt, at bonusordninger er udbredt.

Men som det fremgår af artiklen, vækker det kritik og bekymring blandt eksperter.

Alt dette er blevet forelagt for [Klager], der i artiklen får rig lejlighed til at svare på kritikken og fremkomme med pointen om, at bonusordninger og provision er udbredt i branchen.

[Klager] skriver i sin klage, at ”[Klager] må lægge til grund, at det strider med god presseskik at Jyllands-Posten undlader at beskrive i [artiklen], at dette er en hel gængs måde at aflønne på i denne branche.

”

I artiklen har Jyllands-Posten gengivet svaret fra virksomhedens direktør, hvor det omtalte punkt bliver omtalt

”»Vi er en privat, kommerciel virksomhed, der har en bonusordning ligesom resten af den private sundhedssektor, der dækker over alt fra praktiserende læger og hudlæger til plastikkirurger og tandlæger, hvor samme dilemma må kunne gøre sig gældende.

Men hvor de fleste andre typisk er 100 pct. provisionslønnede, har vi hos [Klager] en stor fast grundløn plus en provision på op til 15 pct.,« oplyser direktøren.

”

Jyllands-Postens har vurderet, at forholdet er tilstrækkeligt beskrevet.

Det afvises, at [Klager] fremstilles som værende ene om at anvende provisionsaflønning.

Jyllands-Postens vurdering er, at de 9 anonyme kilder bringer forhold frem, der i høj grad er i offentlighedens interesse.

[…] Jyllands-Posten [har] nøje vurderet kildernes troværdighed og vurderet, at de 9 tidligere ansatte er uafhængige af hinanden.

Jyllands-Posten har kontaktet dem og talt med dem hver for sig.

De betingede sig anonymitet, da de frygtede, at det kunne have betydning for deres karriere, hvis de stillede sig frem og fortalte, at de havde medvirket til en praksis, der strider mod nationale retningslinjer.

De frygtede ligeledes et erstatningskrav fra [Klager] under henvisning til, at de har skrevet under på ”ubetinget tavshedspligt” både under og efter ansættelsen.

Jyllands-Posten er bekendt med, at enkelte kan have (haft) verserende personalesager, hvorfor der blev talt med et større antal kilder, end vi ville have gjort i andre tilfælde.

Vi har ikke skrevet, hvor mange af vores kilder, der har (haft) personalesager, fordi dette ville kunne kompromittere deres anonymitet, da vi ikke kender omfanget af personalesager hos [Klager].

Jyllands-Postens sammenfatning

Afsluttende og helt generelt skal Jyllands-Posten anføre, at redaktøren på Jyllands-Posten i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet har været berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i artiklen.

Den foretagne redigering ligger indenfor redaktørens redigeringsret.

Som det fremgår af artiklen, har [Klager] fyldestgørende haft lejlighed til at forholde sig til indholdet af artiklen.

De indholdsmæssige krav til informationerne er til fulde opfyldte.

Der er foretaget en særdeles fyldestgørende forelæggelse.

Jyllands-Posten har så godt som overhovedet muligt kontrolleret og efterprøvet, om oplysningerne er korrekte.

Som anført ovenfor, er artiklen baseret op 9 anonyme kilder, hvis oplysninger [Klager] selv har bekræftet jfr.

Citatet i artiklen.

Det er Jyllands-Postens opfattelse, at der er bragt relevante og korrekte informationer.

Brugen af anonyme kilder er almindeligt anerkendt i Pressenævnets praksis.

Artiklen har stor offentlig interesse, og det har været nødvendigt at anvende anonyme kilder for at få den fulde historie frem.

Jyllands-Posten har, som omtalt ovenfor fået historien bekræftet af i alt 9 uafhængige kilder, hvis troværdighed hver for sig er blevet vurderet.

Endelig har [Klager] i det væsentlige bekræftet kildernes oplysninger.

[…]”

Jyllands-Posten har i mediets afsluttende bemærkninger henvist til, at mediet fastholder sit tidligere svar i sin helhed.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jørgen Steen Sørensen, Karl Erik Stougaard, Lene Sarup og Søs Lykke Sloth.

God presseskik

Kildekritik og vinkling

[Klager] har klaget over, at Jyllands-Posten har bragt de anonyme kilders udokumenterede udtalelser, og at mediet ikke i tilstrækkelig grad har deklareret kildernes motiv.

[Klager] har endvidere klaget over, at Jyllands-Posten har undladt at omtale, at provisionsordninger er almindelige i den sundhedsfaglige branche, således at det fremstår som om, at det alene er [Klager], der har ordningen.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Der skal udvises kritik overfor nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

1, A.

2 og A.

3.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Af artiklens underrubrik fremgår

”Ejeren af 15 kosmetiske klinikker afviser, at pengebonusser til de ansatte sygeplejersker kan føre til overbehandling med f.eks. botox og filler.

”

Af artiklen fremgår blandt andet

”Bonusser til de sygeplejersker, der solgte mest.

Interne salgskonkurrencer og sælgermentalitet.

Det var hverdag for sygeplejerskerne hos [Klager], en kæde af skønhedsklinikker med 15 klinikker fordelt over hele landet.

Det kan Jyllands-Posten afdække på baggrund af interviews med en række tidligere sygeplejersker i klinikkæden.

Eksperter mener, at bonusordninger på kosmetiske behandlinger kan risikere at ende i overbehandling og strider mod reglerne på det sundhedsfaglige område.

Men klinikkædens medejer og direktør, [Person 2], forsvarer sig med, at det er en »kommerciel« virksomhed, som kommer længst »ved at give de ansatte frihed til at rådgive kunderne ud fra deres faglighed«.

[…]

Sundhedspersonale, ikke sælgere

Avisen har talt med ni tidligere sygeplejersker, der har arbejdet for over halvdelen af [Klager]-kædens klinikker i længere perioder de seneste syv år.

»Vi fik at vide, at vi skulle sælge produkter til kunderne, selvom det ikke var noget, kunderne havde brug for.

Det gik enormt meget imod, hvordan jeg som kosmetisk sygeplejerske gerne ville behandle.

Jeg vil ikke behandle mere, end kunderne har brug for.

Men det er svært, når din leder siger til dig, at hvis du ikke omsætter for 200.000 kr., så er du ringe,« fortæller en af de tidligere sygeplejersker.

De optræder anonymt i artiklen, fordi de frygter, at det kan have betydning for deres karriere, hvis de står frem med navn.

Jyllands-Posten kender deres identitet.

Jyllands-Posten er i besiddelse af ansættelseskontrakter for sygeplejersker, der har arbejdet for virksomheden.

Her fremgår det bl.a., at sygeplejerskerne skriver under på en lønaftale med bonusordninger baseret på omsætningstal.

Eksempelvis ville et omsætningstal på 300.000 kr. udløse en bonus på 5.000 kr. ved månedens udgang.

Hvis en sygeplejerske nåede op på 500.000 kr. om måneden, ville bonussen være 25.000 kr.

»Vi er sundhedspersonale, ikke sælgere.

Men det bliver man i den her branche.

Jeg er en dygtig sælger, men jeg kan ikke lide at bede folk om at købe noget til 5.000 kr., som jeg ved, de godt kan leve uden,« fortæller en tidligere sygeplejerske.

Flere sygeplejersker beskriver, at de havde det dårligt med det mersalgspres, som de oplevede kom fra ledelsen.

Andre fortæller, at det førte til interne salgskonkurrencer mellem sygeplejerskerne.

Flere sygeplejersker har eksempler på, at kunder har følt sig overrumplede af salgsmetoderne og har fået mere omfattende kosmetisk behandling, end de ønskede eller behøvede.

[Person 2] bekræfter, at virksomheden har bonusordninger, men han afviser, at bonusser fører til overbehandling, da »overbehandlede kunder« ikke er »tilfredse kunder«.

»Vi er en privat, kommerciel virksomhed, der har en bonusordning ligesom resten af den private sundhedssektor, der dækker over alt fra praktiserende læger og hudlæger til plastikkirurger og tandlæger, hvor samme dilemma må kunne gøre sig gældende.

Men hvor de fleste andre typisk er 100 pct. provisionslønnede, har vi hos [Klager] en stor fast grundløn plus en provision på op til 15 pct.,« oplyser direktøren.

[…]

Underminerer tilliden

Hos Forbrugerrådet Tænk giver [Klager]s bonusordninger baseret på omsætning og salgstal dybe panderynker.

»Det kan føre til, at behandlingen ikke længere er fokuseret på forbrugerens ønsker og behov, men derimod alene på, hvor meget der kan sælges,« vurderer [Stillingsbetegnelse] [Person 4].

Hun understreger, at kosmetiske indgreb med f.eks. filler eller botox som udgangspunkt er sundhedsydelser.

Det betyder, at måden, hvorpå sygeplejerskerne markedsfører den kosmetiske behandling før og under behandlingen, falder under loven om markedsføring af sundhedsydelser.

Og den skal altid være saglig og baseret på faglig viden og uden bagvedliggende motiver om mersalg, påpeger [Stillingsbetegnelse]

»Når sygeplejersker sættes under pres for at opnå omsætningsmål, er det for mig at se sandsynligt, at behandlinger bliver anbefalet, selvom de ikke er fagligt nødvendige, og dette skaber en slags etisk dilemma, hvor forbrugerens interesser bliver overskygget af økonomiske mål,« siger hun.

Lægeetik

Kosmetiske skønhedsklinikker er sundhedsfaglig virksomhed, og kun læger eller autoriserede sygeplejersker må udføre kosmetiske behandlinger.

Derfor går man ind i en lægefaglig sfære, når man træder ind ad døren til en skønhedsklinik, forklarer overlæge og professor på [Afdelingen] på [Hospitalerne] [Person 5]

»Behandlingerne foregår under lægeligt ansvar, så er det også under lægelig etik, hvor de normale lægeetiske regler gælder for området.

Bonusordninger og salgskonkurrencer falder overhovedet ikke ind under lægeetik,« forklarer [Person 5] og fortsætter

»Man skal ikke behandle på patienter for at skabe omsætning, men til patientens bedste.

Så den slags mersalg er klart en overskridelse af de etiske standarder for lægegerningen,« vurderer han.

[Person 2] afviser kritikken og påpeger, at det ville være en »kortsigtet strategi« at tilbyde kunder behandlinger, som de ikke har brug for.

»For det første er ingen kosmetiske behandlinger fagligt nødvendige.

For det andet er vores erklærede tilgang til behandlingerne, at less is more .

Det vil være meget kortsigtet at overbehandle vores kunder, da vi lever af, at kunderne er glade for deres behandling og derfor anbefaler os til andre og selv kommer igen.

Overbehandlede kunder er ikke tilfredse kunder,« siger direktøren og fortsætter

»Man kommer længst ved kun at tilbyde kunderne det, som de har behov for, og ved at give de ansatte frihed til at rådgive kunderne ud fra deres faglighed.«”

Pressenævnet finder som udgangspunkt ikke grundlag for at kritisere anvendelsen af anonyme kilder.

Kilders ønske om ikke at ville lægge navn til udtalelser eller udleveret materiale bør imidlertid give et medie anledning til at være særlig opmærksom på at kontrollere rigtigheden af udtalelser eller materiale fra den anonyme kilde.

Det forhold, at Jyllands-Posten har taget udgangspunkt i oplysninger fra anonyme kilder, der er tidligere ansatte, giver således Jyllands-Posten anledning til at udvise skærpet agtpågivenhed over for deres udtalelser, men er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat.

Jyllands-Posten gør i artiklen opmærksom på, at de anonyme kilder til oplysningerne er tidligere medarbejdere, som har arbejdet i halvdelen af [Klager]s klinikker i længere perioder de seneste syv år, og at mediet har anført baggrunden for deres anonymitet, således at læseren har mulighed for at vurdere troværdigheden.

Nævnet finder således ikke anledning til at kritisere Jyllands-Posten for ikke at give yderligere detaljer om de anonyme kilder.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Nævnet finder endvidere, at Jyllands-Posten ved mediets forelæggelse for [Person 2] har forsøgt at kontrollere rigtigheden af kildernes beskyldninger ved at indhente hans kommentarer til de anonyme kilders udtalelser.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at [Person 2]s afvisning af og svar på kritikken er gengivet i artiklen, herunder at [Klager] har bonusordninger, men at ordningen ikke fører til overbehandling.

For så vidt angår Jyllands-Postens vinkling, finder nævnet, at omtalen af [Klager]s bonusordninger ikke kan anses for at efterlade læserne med et indtryk af, at det alene er [Klager], der har sådanne ordninger.

Nævnet har lagt vægt på, at [Person 2] er kommet til orde i artiklen og har udtalt, at [Klager] som resten af den private sundhedssektor har bonusordninger, og at virksomheden modsat andre har en stor fast grundløn plus en provision på op til 15 procent.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 20. januar 2026

KEN#LOKDOK23 2026 9188 Valid

-

Er det noget, du kan genkende?

KEN#LOKDOK23 2026 9188 Valid

-

Hvad var formålet med at have omsætningstal og genbookingsrater på en tv-skærm?

KEN#LOKDOK23 2026 9188 Valid

-

Hvad tænker du om det?

-

Presser I jeres ansatte til at nå bestemte omsætningsmål?

KEN#LOKDOK23 2026 9188 Valid

-

Hvad tænker du om beskrivelserne?

-

Handler kosmetisk behandling hos jer mere om salg, end hvad patienterne selv ønsker af behandling?

Eller hvad behandlerne mener, der fagligt er nødvendigt for patienterne?

KEN#LOKDOK23 2026 9188 Valid

-

Hvad tænker du om den vurdering?

KEN#LOKDOK23 2026 9188 Valid

-

Hvordan forholder I jer til det?

KEN#LOKDOK23 2026 9188 Valid

3.

Dokumentation for, at bonusplaner i en kommerciel virksomhed er ulovlige og/eller ualmindeligt.

¬NB: Alle tandlæger, plastikkirurger, hudlæger mv. arbejder under delvis eller fuld provision.

Vores sygeplejersker er 90% fastlønnet + 10% provision.

Så det er helt almindeligt og kendt i den sundhedsfaglige sektor og kan næppe være uetisk i [Klager]s tilfælde.

4.

Dokumentation for, at det er ulovligt og/eller ualmindeligt at måle omsætningstal i en kommerciel kædevirksomhed.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →