Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-05523
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-05523
Ikke kritik af B.
T.
for omtale af skønhedsklinik
B.
T.
bragte i marts 2025 en artikel med omtale af en skønhedskliniks genbrug af kosmetiske sprøjter.
Omtalen var i overvejende grad baseret på udtalelser fra anonyme kilder.
Skønhedsklinikken klagede til Pressenævnet over, at B.
T.s beskrivelse af fillersprøjter var ukorrekt og gav et misvisende indtryk af, at klinikken genbrugte sprøjter og filler, der var anvendt på en anden patient.
Skønhedsklinikken klagede desuden over B.
T.s brug af anonyme kilder.
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af B.
T.
med henvisning til, at klinikkens afvisning af kritikken var gengivet i artiklen, at B.
T.
i tilstrækkelig grad havde oplyst læserne om kildernes baggrund og ved mediets forelæggelse havde kontrolleret rigtigheden af kildernes udtalelser.
[Klager] ved presseansvarlig [Person 1] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Ansatte råber op: Landsdækkende skønhedsklinik genbrugte filler-sprøjter ”, bragt den 31. marts 2025 på bt.dk, idet virksomheden mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget over artiklens vinkling, at artiklen indeholder ukorrekt information, samt at B.
T.
ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik.
1 Sagsfremstilling
Forud for offentliggørelsen
[Klager] og B.
T.
har til Pressenævnet indsendt [Klager]s svar [i kursiv] på B.
T.s forelæggelsesmail, som mediet sendte den 20. marts 2025 til [Person 2], der er medejer af [Klager].
Af korrespondancen fremgår
”Hej [Person 2]
Da jeg forgæves har forsøgt at komme i kontakt med dig telefonisk, fremsender jeg her forelæggelsen i form af den kritik, der rettes mod dig i artiklen.
Som jeg skrev til dig tidligere, bedes du vende tilbage til mig med et svar senest i morgen klokken 15.00, hvis du ønsker at svare på kritikken.
1.
Man kunne i weekenden læse i Jyllands-Posten, at I hos [Klager] medgiver, at I har genbrugt filler.
I understreger dog, at det udelukkende er sket i forbindelse med såkaldte touch ups på den samme kunde, som filler-sprøjten indledningsvis har været anvendt på.
Samtidig siger SSI’s retningslinjer for korrekt brug af sprøjter og kanyler, som filler-sprøjter hører under, at de IKKE må genbruges, heller ikke på den samme patient – de må kun anvendes én gang efter åbning og skal derefter kasseres.
Har i ikke kendt til de her retningslinjer, eller hvad skyldes det, at I alligevel har genbrugt filler-sprøjter?
[Klager] i [Gadenavn] har tirsdag den 18. marts haft et udvidet reaktivt tilsynsbesøg af Styrelsen for Patientsikkerhed, som er foretaget på baggrund af den anonyme kritik, og klinikken er igen blevet godkendt uden nogen anmærkninger.
Styrelsen har også kigget på den historiske drift.
Man kan ikke genbruge filler, som allerede er givet til en patient.
[Klager] genbruger aldrig nåle, kanyler eller sprøjter.
Sprøjten som kanylen monteres på, er den filler-produktet er i, så det er den man har gemt REST-produktet af til touch up jf. gammel procedure.
Styrelsen har nu medgivet i skrivelse til [Klager] at de ikke har meldt klart nok ud til branchen, da der aldrig har været skrevet om dette fra STPS siden som [Klager] ligger under, derfor berigtiger de det nu på deres hjemmeside, på anmodning fra [Klager].
2.
Når jeg har spurgt kilderne, hvorfor du har bedt dem om at genbruge filler, går den samme forklaring igen;
nemlig at det handler om, at du vil spare penge.
Er det rigtigt?
Man kan ikke genbruge filler, som allerede er givet til en patient.
Man kan ikke trække filler ud af en patient igen, så spørgsmålet giver ingen mening.
[Person 2] har ikke sin daglige gang i driften på klinikken og kan aldrig tvinge nogen til noget.
Hun er ikke med inde i behandlerrummene og har ingen mulighed for at se om de bruger restprodukt eller nye fillers.
Alle sygeplejersker i [Klager] skriver i deres kontrakt under på, at de altid vil følge gældende retningslinjer og lovgivningen på området, så selvfølgelig bede ledelsen dem ikke bagefter om at overtræde selvsamme regler.
3.
Flere nuværende og tidligere ansatte i jeres klinik på [Gadenavn] fortæller til B.
T., at de selv har sprøjtet brugt filler fra én patients behandling ind i en anden patient.
Hvad siger du til det?
Hvis det er tilfældet, så har B.
T.
’s anonyme klilder brudt deres autorisation, og BT bør derfor melde dem til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Hvis [Klager] vidste eller var vidende om, at dette foregik, så havde vi anmeldt de pågældende personer med det samme.
4.
De ansatte risikerer jo deres autorisation og har umiddelbart ingen økonomisk vinding i udsigt ved at genbruge filler-sprøjter.
Hvilket incitament tror du, de kan have haft for at bryde retningslinjerne for korrekt brug af filler i jeres klinik?
Hvis de har brudt loven, bør de anmeldes til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det er dem der er den udførende, ikke [Klager]s ledelse.
5.
B.
T.
er i besiddelse af et screenshot af et opslag på intranetsiden tilhørende [Klager]-klinikken på [Gadenavn].
Her kommer en ansat med forslag til, hvordan opbevaringen af filler-rester kan effektiviseres.
I opslaget er der et billede taget ind i et køleskab, hvor der blandt andet ligger sprøjter med filler.
Den ansatte skriver, at forslaget udspringer af en usikkerhed i forhold til hygiejnen i de rester, som ligger i køleskabet, og i forhold til, hvorvidt sprøjten er aspireret, forud for at den er blevet lagt til genbrug i køleskabet.
Er det en praksis, du har kendt til?
Har du som medejer af klinikkæden samt daglig leder på [Gadenavn] ikke det overordnede ansvar for, hvad der foregår i klinikken?
Særligt når der foregår ting, der kan være direkte sundhedsskadelige for patienterne?
18. marts var Styrelsen for Patientsikkerhed på udvidet tilsyn på [Klager] i [Gadenavn] og de genkendte igen klinikken og arbejdsgangene uden anmærkninger.
Det billede BT referer til, der er der tale om en boks-inddeling per medarbejder.
Vores procedure her har været helt klar: En sprøjte, hvor der er aspireret, skal kasseres uanset om kunden kommer til kontrol eller ej.
Alt andet ville være uansvarligt.
6.
Hvad har du gjort for at sikre, at arbejdsgangene på klinikken overholder sundhedsmyndighedernes retningslinjer, og hvordan vil du sikre, at de overholdes fremover?
Vi har en løbende, god og konstruktiv dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed, og deres tilsynsrapporter ligger på vores hjemmeside.
[Klager] har de mest omfattende og dybdegående procedure i landet, og sygeplejersken skriver under på deres kontrakt at de altid skal følge dem og lovgivningen.
7.
Som jeg nævnte tidligere, har vi talt med flere nuværende og tidligere ansatte i jeres klinik på [Gadenavn].
De kommer uafhængigt af hinanden med ret enslydende fortællinger om, at der er blevet genbrugt filler i klinikken, fordi du har truet med fyresedler, civile søgsmål og har været »voldsom«, som det beskrives, hvis de ikke gjorde, som du bad dem om.
De fortæller faktisk alle sammen, at de er direkte bange for dig.
Hvad siger du til det?
BT har valgt at gøre brug af anonyme kilder.
[Klager] har ikke kunne få at vide, hvor mange kilder og hvordan de er uafhængige af hinanden.
Ifølge [Klager]s oplysninger, så er der tætte bånd mellem de anonyme kilder, flere af kilderne arbejder i konkurrerende klinikker, og en eller flere skulle have tætte forbindelser til BT’s journalist [Person 3].
Derfor bør BT undersøge de anonyme kilders mulige motiv grundigere.
De påstande der fremsættes, er udokumenterede, hvilket BT og journalist [Person 3] også har erkendt overfor [Klager], hvorfor det er umuligt for [Klager] at svare på den kritik andet end at [Klager] overhovedet ikke kan genkende det billede der tegnes af de anonyme kilder.
Vi er helt afhængige af tilfredse medarbejdere, og de bærer en stor del af æren for, at [Klager] er blevet Danmarks førende kæde af klinikker indenfor skønhedsbehandlinger.
Det viser vores seneste trivselsmåling også, idet den ligger langt over landsgennemsnittet, og det er faktum, at vi er rigtigt gode til at holde på vores medarbejdere.
Endelig skal det nævnes, at [Person 2] hverken er daglig leder eller en del af den daglige drift af klinikken i [Gadenavn], så det forekommer helt absurd at påstå at hun i egen person skulle have tvunget nogen til noget.
Det ligner mest en smedekampagne mod [Klager] og [Person 2].
[…]”
[Klager] har til Pressenævnet endvidere sendt et skærmbillede af en Messenger-besked, som [Person 3], journalist hos B.
T., sendte den 21. marts 2025 til [Person 4].
Af beskeden fremgår
”Hej [Person 4]
Jeg er journalist på B.
T., og jeg skriver, fordi jeg er i gang med at [skrive] en artikel om genbrug af filler hos [Klager].
Jeg har i den forbindelse talt med flere både nuværende og tidligere ansatte, og nogle af dem har sendt mig i din retning.
Derfor vil jeg høre, om det er noget, du kender noget til?
Du kan udtale dig under fuld anonymitet, da jeg selvfølgelig har forståelse for, at man kan frygte for sin fremtidige jobsituation mv.
Jeg ser frem til at høre fra dig.
[…]”
Påklaget artikel
B.
T.
bragte den 31. marts 2025 artiklen ” Ansatte råber op: Landsdækkende skønhedsklinik genbrugte filler-sprøjter ” på bt.dk under bjælken ”SAMFUND”.
Der er i artiklen indsat et billede, hvoraf ses ejerne [Person 2] og [Person 5] stå i en reception hos [Klager].
Af billedteksten fremgår: ”[Klager] er en landsdækkende skønhedsklinikkæde med 15 klinikker rundt om i landet.
De har derudover et privathospital for kosmetisk kirurgi.
[Klager] er ejet af [Person 2] og [Person 5].
”
Af artiklen fremgår
”Forestil dig, at du skal have lavet filler og netop har lagt dig på briksen.
Men det, du ikke ved, er, at du også får sprøjtet væv fra et andet menneske ind i dig.
Det gør du, fordi din kosmetiske behandler genbruger rester af filler fra en tidligere patient på dig.
Det ovenstående scenarie er ikke bare i strid med sundhedsmyndighedernes retningslinjer på området.
Det har også fundet sted i den landsdækkende skønhedsklinikkæde [Klager]s klinik på [Adresse].
Det fortæller fire nuværende og tidligere ansatte nu til B.
T.
De ansatte ønsker at være anonyme af frygt for deres fremtidige jobsituation, for at de mister deres autorisation og på grund af pres fra [Klager]s ene medejer [Person 2].
»Vi genbruger filler fra tidligere patienter, fordi [Person 2] ([Person 2], red.) siger, vi skal gøre det,« fortæller en af dem til B.
T.
i februar.
Ifølge to af kilderne har genbrugen af filler handlet om kroner og ører, da en sprøjte med filler koster omkring 1.000 kroner.
Avisen Jyllands-Posten [Der er indsat et link til artiklen ” Landsdækkende kæde af skønhedsklinikker har genbrugt sprøjter med filler.
Det har sat patientsikkerheden på spil, siger eksperter ” bragt af Jyllands-Posten den 15. marts 2025] har også talt med ni tidligere kosmetiske sygeplejersker fra klinikkæden, som anonymt fortæller, at der blev genbrugt filler-sprøjter på andre patienter.
[Klager] afviser i et svar alle anklager.
Det vender vi tilbage til.
”
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ” Filler (vævsfyldere) ”, hvoraf fremgår følgende i punktform
”Filler, som vævsfyldere ofte kaldes i daglig tale, er en gelé.
Det sprøjtes ind i vævet i små mængder for at udjævne og skabe fylde på det sted, hvor det sprøjtes ind, f.eks. i læberne
Filler leveres som en præfabrikeret sprøjte, der kun må anvendes én gang
Filler må ikke gemmes, efter emballagen er blevet brudt
Effekten af filler kan være midlertidig, længerevarende eller permanent afhængigt af, hvilket produkt der anvendes
Risikoen for bivirkninger stiger, jo mere permanent filleren er”
Af artiklen fremgår videre
”Klinisk professor i plastikkirurgi ved [Hospitalerne] og ved [Institution], [Person 6], fortæller, at genbrug af filler-sprøjter i høj grad er problematisk.
Ifølge hende udgør klinikkens genbrug af filler en direkte sundhedsfare for patienterne.
Dels fordi filler-sprøjter leveres som præfabrikerede sprøjter med kanyle, som kun er beregnet til engangsbrug.
Dels på grund af risikoen for aspiration.
Det vil sige, at den resterende filler i sprøjten forurenes af væv fra den patient, som den tidligere har været stukket ind i, fortæller hun.
»Filler må ikke genbruges.
Når man sprøjter det ind i en patient, er man nogle gange nødt til at trække sprøjten tilbage for at sikre, at en blodåre ikke rammes.
Det forurener filleren med væv fra patienten, som så sprøjtes ind i den næste«, siger [Person 6] til B.
T.
Dermed risikerer patienten, der behandles med den genbrugte filler-sprøjte, at få overført sygdomme, vira eller fremmed væv, som kroppen reagerer imod, uddyber hun.
Ligesom [Person 6] fortæller Styrelsen for Patientsikkerhed, der er tilsynsmyndighed for kosmetiske skønhedsklinikker, at filler-sprøjter under ingen omstændigheder må genbruges.
De skriver i et skriftligt svar til B.
T., at både sprøjter og kanyler er sterilt engangsudstyr, der ikke må bruges mere end én gang, heller ikke til samme patient.
»Det er vigtigt, at filler-produkter ikke genanvendes.
Hverken til den samme patient eller fra en patient til en anden patient, idet produktet efter åbning eller anvendelse ikke længere er sterilt.
Dermed er der risiko for infektioner, hvis produktet genanvendes,« oplyser styrelsen.
”
Der er i artiklen indsat et billede fra Statens Serum Institut.
Af billedteksten fremgår: ”Statens Serum Institut udstikker de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for blandt andet sprøjter og kanyler, herunder filler-sprøjter.
De oplyser ligesom Styrelsen for Patientsikkerhed og professor i plastikkirurgi [Person 6], at ingen af delene under nogen omstændigheder må genbruges, heller ikke til samme patient.
Det skriver de i et skriftligt svar til B.
T.
”
Af artiklen fremgår videre
” Brugt filler på intranettet
B.
T.
er i besiddelse af et billede fra [Klager]-klinikkens intranet-app, hvor en ansat i sommeren 2024 lavede et opslag med forslag til, hvordan opbevaringen af filler-rester kunne effektiviseres.
Teksten i opslaget er ledsaget af et billede taget ind i et køleskab, hvor der blandt andet ligger sprøjter med filler.
»Da jeg selv godt kan lide at have rester til touch up, og man egentlig kan blive usikker på hygiejnen i de rester, der ligger, om hvorvidt behandleren har aspireret m.m., så har jeg en eventuel løsning,« står der blandt andet i opslaget.
Touch up er en opfølgende behandling, der finder sted cirka 14 dage efter behandling.
Her kan patienten få korrigeret eventuelle ujævnheder med mere filler.
”
Der er i artiklen indsat et skærmbillede af en besked, hvoraf fremgår følgende
”Hej med jer, jeg fået en lille idé;
Da jeg selv godt kan lide at have rester til Touch up, og man egentlig kan blive usikker på hygiejnen i de rester der ligger, om hvor vidt behandleren har aspireret mm, så har jeg en evt.
løsning;
Man har sin egen boks, hvor man selv kan styre resterne?
Så kan man egne med hvad har liggende…
Vi kan jo stadig ha fællespuljen hvor man kan smide i, hvor man har overskud man ikke vil holde på [Der er indsat en smilende emoji]
Bare en ide, de koster 8.50, - i Harald skrald og kan købe til os hvis der er stemning for det?
[Der er indsat en tommel op og en tommel ned, der er adskilt af en skråstreg]
Knus og god sommer”
I beskeden er vedhæftet to billeder fra et køleskab, hvoraf ses henholdsvis en plastikbøtte med filler-sprøjter og blandt andet en plastikbøtte med filler-sprøjter og en plastikbakke med filler-sprøjter.
Af billedteksten fremgår: ”Tre ud af de fire nuværende og tidligere ansatte i klinikken på [Gadenavn], som B.
T.
har talt med, bekræfter, at de selv har anvendt filler-rester på uanende patienter eller på anden måde har været med til at opretholde praksissen, selvom de vidste, at det stred imod sundhedsmyndighedernes retningslinjer.
De forklarer, at de har gjort det, fordi de har følt sig presset af [Person 2], og fordi det har været almindelig praksis i klinikken at genbruge filler.
”
Af artiklen fremgår videre
”I opslaget foreslår en af klinikkens behandlere, at 'problemet' med filler-resterne kan løses ved, at behandlerne får hver deres plastikkasse med navn på til resterne fra deres udførte behandlinger, så de ved, hvad de har liggende og genbruger.
”
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ” Styrelsen for Patientsikkerhed kommer på besøg ”, hvoraf fremgår følgende i fed skrift
”Efter B.
T.
har talt med kilderne, har klinikken tilsyneladende ændret den sundhedsfarlige praksis.
Mandag i sidste uge udgav Styrelsen for Patientsikkerhed en tilsynsrapport.
Den er lavet på baggrund af et varslet tilsynsbesøg i [Klager]-klinikken på [Gadenavn] tirsdag i ugen før.
Tilsynet skete på baggrund af en bekymringshenvendelse om klinikkens brug af filler.
I rapporten vurderes det, at der ikke er problemer af betydning for patientsikkerheden i klinikken.
Styrelsen skriver i rapporten, at vurderingen er baseret på de aktuelle forhold, der er gennemgået under det pågældende tilsynsbesøg.
”
Af artiklen fremgår videre
”[Klager]s pressekonsulent, [Person 1], afviser kritikken
»Man kan ikke genbruge filler, som allerede er givet til en patient.
[Klager] genbruger aldrig nåle, kanyler eller sprøjter,« skriver han og fortsætter
»Sprøjten, som kanylen monteres på, er den, filler-produktet er i, så det er den, man har gemt restproduktet af til touch-up jf. gammel procedure,« lyder det blandt andet i svaret.
[Klager] kan heller ikke nikke genkendende til de fire ansattes beskrivelser af hændelser, der har fundet sted i klinikken på [Gadenavn].
[Klager] skriver desuden, at de ville have anmeldt de behandlere, der har anvendt brugt filler, hvis de havde været vidende om, at det var foregået.
»Hvis de (behandlerne, red.) har brudt loven, bør de anmeldes til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det er dem, der er den udførende, ikke [Klager]s ledelse,« skriver de.
I forhold til billedet, der er taget ind i et køleskab i klinikken på [Gadenavn], henviser de til tilsynsbesøget, som Styrelsen for Patientsikkerhed aflagde tirsdag i sidste uge.
De tilføjer
»Det billede, B.
T.
refererer til, der er der tale om en boks-inddeling per medarbejder.
Vores procedure her har været helt klar: En sprøjte, hvor der er aspireret, skal kasseres uanset om kunden kommer til kontrol eller ej.
Alt andet ville være uansvarligt.«
[Klager] skriver derudover, at de for at sikre, at retningslinjerne overholdes i klinikken, har de mest omfattende og dybdegående procedurer i landet, og at sygeplejerskerne skriver under på altid at følge lovgivningen.
Til spørgsmålet om [Person 2]s pres over for de fire ansatte, svarer de, at de ikke kan genkende det billede, der tegnes af kilderne.
”
Øvrige oplysninger
B.
T.
har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, som mediet havde med Styrelsen for Patientsikkerhed via mail.
Af korrespondancen fremgår
B.
T.
sendte følgende mail til Styrelsen for Patientsikkerhed
”Hej Andreas
Vi talte for kort tid siden, hvor du henviste mig til SSI angående spørgsmålet om bl.a. retningslinjerne for filler-sprøjter, herunder om det er i orden at genbruge de præfabrikerede filler-sprøjter, selvom de er beregnet til engangsbrug.
Med da I er tilsynsmyndighed for kosmetiske skønhedsklinikker, tror jeg, at det er jer, jeg skal have fat i – evt.
hvor I henviser til SSI, som I har gjort over for Jyllands-Posten.
Vil det være muligt?
Så sender jeg spørgsmålene til dig her
• Er det efter retningslinjerne i orden at genbruge de præfabrikerede filler-sprøjter, der, som jeg kan forstå, er beregnet til engangsbrug fra fabrikantens side?
• Hvis ikke, hvordan er det så problematisk?
• Hvilke sundhedsrisici er der forbundet med genbrug af filler?
Med venlig hilsen
[Person 3]”
Den 20. marts 2025 svarede Styrelsen for Patientsikkerhed følgende
”Kære [Person 3]
Det er vigtigt, at filler-produkter ikke genanvendes dels fra en patient til anden patient, men heller ikke gemmes og genanvendes til den samme patient, idet produktet efter anvendelse/anbrud ikke længere er sterilt.
Dermed er der risiko for infektioner, hvis produktet genanvendes.
Jeg henviser til SSI retningslinjer vedr.
sprøjter og kanyler
Kanyler er sterilt engangsudstyr, der ikke må bruges mere end en gang, heller ikke til samme patient.
Sprøjter er sterilt engangsudstyr, der ikke må bruges mere end én gang, heller ikke til samme patient.
[…]”
B.
T.
har til Pressenævnet endvidere indsendt et skærmbillede af en besked fra [Klager]s intranet, hvoraf fremgår
”Hej med jer, jeg har fået en lille idé;
Da jeg godt selv kan lide at have rester til touch op, og man egentlig kan blive usikker på hygiejnen i de rester der ligger, om hvor vidt behandleren har aspireret mm, så har jeg en evt.
løsning;
Man har sin egen boks, hvor man selv kan styre resterne?
Så man kan regne med hvad man har liggende…
Vi kan jo stadig ha fællespuljen hvor man kan smide i, hvis man har overskud man ikke vil holde på [Der er indsat en smilende emoji]
Bare en ide, de koster 8.50, - i Harald skrald og kan købe til os hvis der er stemning for det?
[Der er indsat en tommel op og en tommel ned adskilt af en skråstreg]
Knus og god sommer”
Til beskeden er vedhæftet to billeder, der blandt andet viser plastikkasser med sprøjter, der er opbevaret i et køleskab.
Herudover har B.
T.
til Pressenævnet indsendt et skærmbillede af en Reddit-samtale fra den 2. februar 2025, hvoraf fremgår
”[Profilnavn 1]: Hej
[Profilnavn 2]: Hej!
Jeg skriver, fordi jeg har set dit opslag om [Klager] på GossipDK-subben.
Jeg er journalist på B.
T., og nogle af de ting, du beskriver, lyder alvorlige og potentielt skadelige for kundernes sundhed.
Derfor er jeg meget interesseret i at komme til bunds i de forhold, du beskriver.
Det kan jeg kun komme ved hjælp af oplysninger fra personer, der ved noget.
Derfor vil jeg høre, om du har mod op at tale med mig til baggrund?
Dvs… at jeg ikke citerer fra samtalen uden din tilladelse.
Mvh [Person 3]
[Profilnavn 1]: Hej [Person 3].
Hvordan kan jeg være sikker på, at du er den du skriver du er?
Denne situation er meget ubehagelig, men har så ondt af kunderne.
Men jeg er bange for […]”
B.
T.
har til Pressenævnet videre indsendt et skærmbillede af de medarbejdere, der er tilknyttet [Klager] København, hvoraf blandt andet fremgår et billede af [Person 2] med navn og stilling som kosmetisk sygeplejerske og founder.
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 24. april 2025.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende
”Undertegnede [[Person 1], Pressenævnet ] mener at artiklen er lavet imod bedrevidende og imod god presseskik, hvorfor undertegnede ønsker at Pressenævnet vil se på sagen.
Undertegnede har klaget over artiklen til BT, og har bedt om rettelser samt genmæle, men BT har valgt ikke at svare på kritikken, hvorfor denne klage til Pressenævnet desværre er nødvendigt.
[…]
Undertegnede må lægge til grund, at til trods for information til BT’s journalist, så er det alligevel lykkedes at tegne et misvisende billede af omtalte filler-sprøjte.
I artiklen står der at: ”… fillersprøjten leveres som præfabrikerede sprøjter med kanyle, som kun er beregnet til engangsbrug.
”
Undertegnede må lægge til grund, at dette ikke er korrekt.
Fillersprøjten leveres ikke præfabrikeret som sprøjte med en kanyle.
Fillersprøjten leveres uden kanyle.
Kanylen skal påføres fillersprøjten af behandleren.
Undertegnede må lægge til grund, at det er direkte misvisende at beskrive fillersprøjterne på denne måde, og det dermed giver et misvisende billede for læseren af, hvordan behandlerne kan bruge disse fillersprøjter.
Undertegnede må lægge til grund, at BT ved at undlade at beskrive fillersprøjterne korrekt giver læseren et billede af, at det også er kanylen, der bliver genbrugt.
Hvilket strider mod god presseskik.
Artiklen tegner et dramatisk skræmmebillede, som ikke er sandt, da læseren for indtrykket, at som fremstillet af BT, skulle [Klager]s medarbejdere stikke kunden med en kanyle der har været brugt på en anden patient.
Det er ikke korrekt, ligesom det heller ikke er blevet dokumenteret af BT.
BT beskriver det som om at kunderne har modtaget ”brugt” filler fra en anden patient, dette kan ikke lade sig gøre, man kan ikke trække produktet ud af en kunde og give det til en anden.
Virkeligheden er at der alene er tale om restprodukt i ampullen/sprøjten, som kan injiceres men med ny kanyle.
Vores nuværende procedure, dokumentation fra styrelsen, vi er allerede godkendt og gennemgået, der er ingen beviser for at det skulle være sket og vi har redegjort for de studier der ligger bag vores gamle procedure for touch-up til samme kunde.
Dette er BT ligeglade med og vælger at bringe en usand historie udelukkende bygget på 4 anonyme kilder der er venner og konkurrenter.
Undertegnede må lægge til grund, at undertegnede allerede inden publiceringen gjorde journalisten opmærksom på dette, så dermed må undertegnede lægge til grund at BT har handlet mod bedrevidende, og derfor ønsker undertegnede at denne beskrivelse ændres i artiklen.
Undertegnede må lægge til grund at med denne misvisende beskrivelse af fillersprøjten, så danner det også baggrunden for en meget misvisende indledning på artiklen, idet det billede der tegnes i indledningen, slet ikke kan lade sig gøre i virksomheden.
Undertegnede ønsker at få ændret indledningen, så den er retvisende.
Undertegnede må ligeledes lægge til grund, at BT undlader at beskrive de fire anonyme kilder korrekt i artiklen.
Undertegnede har gjort journalisten opmærksom på, at flere af de anonyme kilder arbejder i konkurrerende virksomheder og/eller har personalesager mod undertegnede.
Begge dele er oplyst til journalisten, som trods dette ikke har skrevet om de fire anonyme kilders baggrund i artiklen.
Undertegnede må lægge til grund, at undertegnede har bestridt de udokumenterede påstande fremsat af de fire anonyme kilder, og har bedt om dokumentation for deres påstande.
Journalisten har overfor undertegnede erkendt, at der ikke er nogen dokumentation f.eks. om det skulle være sket på tværs af kunder, omkring at ledelse skulle have presset og truet personalet til at gøre det – og til trods for dette, så er disse skrevet i artiklen.
Ovenstående har [Klager] taget stærk afstand fra og redegjort for kildernes motiv.
I et svar på vores klage til BT, skriver BTs chefredaktør at [Person 3], selv på egen hånd har fået kontakt til kilderne og altså at disse ikke er blevet peget på af kilderne selv.
Dette er ikke rigtigt, vi har bl.a. et screendump af en besked, hvor [Person 3] skriver til en medarbejder i [Klager], om at hun har fået at vide fra en anden kilde af hun skal tage fat i hende.
Det passer med vores oplysninger om at kilderne ikke er hinanden uafhængige.
Undertegnede må lægge til grund, at det er grove og injurierende beskyldninger, som BT burde søge bedre dokumentation for end blot at antage fire anonyme kilder med mulige motiver for værende nok.
Undertegnede ønsker derfor at artiklen tilføres en bedre og dækkende beskrivelse af de fire anonyme kilder og deres baggrunde, så læseren får mulighed for at danne dit eget indtryk af baggrunden for deres udokumenterede beskyldninger.
[…]”
2.2 B.
T.s synspunkter
B.
T.
har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet
” Overholdelse af god presseskik
B.
T.s redaktion har i den redaktionelle proces været særdeles opmærksom på at sikre en grundig, fair og balanceret dækning i overensstemmelse med god presseskik.
Artiklen omhandler en væsentlig samfundsmæssig problemstilling, nemlig mulige sundhedsfaglige og lovgivningsmæssige overtrædelser i en landsdækkende kosmetisk klinikkæde.
Hele den redaktionelle proces har været præget af nøje kildekritik og vægt på dokumentation.
Redaktionelle arbejdsmetoder og håndtering af genmæle
Forud for publiceringen blev Klager kontaktet ad flere omgange for at sikre mulighed for at svare på den rejste kritik.
Klager modtog den 20. marts 2025 en forelæggelse med konkrete spørgsmål og en svarfrist til 21. marts kl.
15.00 (bilag 4: Klagers skriftlige genmæle).
Svarfristen blev på Klagers anmodning forlænget flere gange, også selvom Klager overskred den oprindelige tidsfrist.
Klagers svar er indarbejdet i artiklen, således at både kritik og Klagers synspunkter fremgår tydeligt for læserne.
B.
T.
vurderer, at denne proces har givet Klager en reel og fair mulighed for at forholde sig til kritikken.
Kildekritik, research og anonymitet
B.
T.
har aktivt opsøgt og kontaktet både nuværende og tidligere ansatte hos Klager gennem flere kanaler, herunder telefon, sms, mail, sociale medier, Klagers egen hjemmeside og værktøjet Wayback Machine (bilag 6: Dokumentation for kildekontakt og -verificering).
Kilderne er fundet uafhængigt af hinanden, interviewet separat og har afgivet sammenfaldende forklaringer om forholdene hos Klager.
Identiteten og relevansen af de fire anonyme kilder er blevet nøje vurderet og efterprøvet af B.
T.
Kildernes oplysninger er blevet verificeret gennem uafhængige baggrundssamtaler og dokumentation fra Klagers interne kommunikation (bilag 4: Skærmbillede fra Klagers intranet).
Anonymiteten har været nødvendig, da kilderne risikerer repressalier eller tab af autorisation som følge af deres udtalelser.
B.
T.
har ikke på noget tidspunkt delt oplysninger om kildernes identitet eller andre personlige oplysninger med Klager, af hensyn til kildebeskyttelsen.
Denne tilgang er i fuld overensstemmelse med presseetiske retningslinjer og almindelig journalistisk praksis.
Faktuelle forhold om sprøjter og filler
I forhold til de faktuelle omstændigheder omkring brugen af sprøjter og filler, har B.
T.
indhentet ekspertudtalelser fra blandt andre klinisk professor [Person 6], samt været i dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed (bilag 2: Svar fra Styrelsen for Patientsikkerhed) og Statens Serum Institut (bilag 3: Svar fra Statens Serum Institut).
Alle har entydigt oplyst, at fillersprøjter er sterilt engangsudstyr, der ikke må genbruges – heller ikke til samme patient.
Klager har i eget genmæle erkendt, at resterende filler er blevet opbevaret med henblik på senere brug (”touch up”) (bilag 4: Klagers skriftlige genmæle), hvilket er dokumenteret.
Ved vurderingen af, hvordan sprøjter og filler beskrives i artiklen, har redaktionen lagt særlig vægt på myndighedernes og uvildige eksperters udtalelser, idet disse anses for at være neutrale med størst faglighed på området.
Artiklen gengiver korrekt, at det ifølge retningslinjerne ikke er tilladt at genbruge sprøjter, uanset om kanylen er aftagelig.
Dette fremgår eksplicit i artiklen og understøttes af den indhentede dokumentation.
Fair og balanceret fremstilling
B.
T.
har i hele forløbet bestræbt sig på at gengive sagen fair og balanceret.
Artiklen indeholder ikke forhåndsdømmende konklusioner, men formidler kritikken og mistanken, sådan som den fremføres af kilderne, og stiller relevante spørgsmål til Klager.
Klagers synspunkter fremgår tydeligt, og artiklen er ikke ensidig eller usand.
Samlet konklusion
På baggrund af uvildige ekspertudsagn, myndigheders svar, dokumentation fra flere uafhængige kilder samt redaktionens omhyggelige research vurderes det, at artiklens indhold er både dækkende og retvisende.
Klagers krav om ændringer af formuleringer, indledning eller kildebeskrivelser imødekommes ikke.
B.
T.
finder, at de presseetiske regler er overholdt.
”
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jørgen Steen Sørensen, Karl Erik Stougaard, Lene Sarup og Søs Lykke Sloth.
Kompetence
Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.
Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser er overtrådt, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.
Pressenævnet bemærker endvidere, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om genmæle, som mediet har afvist at bringe, da klager ikke i forbindelse med klagen til nævnet har fremsendt et konkret forslag til genmæle, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 1.
God presseskik
Korrekt information, vinkling og kildekritik
[Klager] har klaget over, at artiklens beskrivelse af fillersprøjter er ukorrekt og giver læseren et misvisende indtryk af, hvordan [Klager] anvender disse.
[Klager] har endvidere klaget over, at B.
T.
ikke i tilstrækkelig grad har udvist kildekritik over for de anonyme kilder.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.
1 og A.
2.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigerer mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
Af artiklen fremgår
”Forestil dig, at du skal have lavet filler og netop har lagt dig på briksen.
Men det, du ikke ved, er, at du også får sprøjtet væv fra et andet menneske ind i dig.
Det gør du, fordi din kosmetiske behandler genbruger rester af filler fra en tidligere patient på dig.
Det ovenstående scenarie er ikke bare i strid med sundhedsmyndighedernes retningslinjer på området.
Det har også fundet sted i den landsdækkende skønhedsklinikkæde [Klager]s klinik på [Adresse].
Det fortæller fire nuværende og tidligere ansatte nu til B.
T.
De ansatte ønsker at være anonyme af frygt for deres fremtidige jobsituation, for at de mister deres autorisation og på grund af pres fra [Klager]s ene medejer [Person 2].
»Vi genbruger filler fra tidligere patienter, fordi [Person 2] ([Person 2], red.) siger, vi skal gøre det,« fortæller en af dem til B.
T.
i februar.
Ifølge to af kilderne har genbrugen af filler handlet om kroner og ører, da en sprøjte med filler koster omkring 1.000 kroner.
Avisen Jyllands-Posten [Der er indsat et link til artiklen ” Landsdækkende kæde af skønhedsklinikker har genbrugt sprøjter med filler.
Det har sat patientsikkerheden på spil, siger eksperter ” bragt af Jyllands-Posten den 15. marts 2025] har også talt med ni tidligere kosmetiske sygeplejersker fra klinikkæden, som anonymt fortæller, at der blev genbrugt filler-sprøjter på andre patienter.
[Klager] afviser i et svar alle anklager.
Det vender vi tilbage til.
”
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ” Filler (vævsfyldere) ”, hvoraf fremgår følgende i punktform
”Filler, som vævsfyldere ofte kaldes i daglig tale, er en gelé.
Det sprøjtes ind i vævet i små mængder for at udjævne og skabe fylde på det sted, hvor det sprøjtes ind, f.eks. i læberne
Filler leveres som en præfabrikeret sprøjte, der kun må anvendes én gang
Filler må ikke gemmes, efter emballagen er blevet brudt
Effekten af filler kan være midlertidig, længerevarende eller permanent afhængigt af, hvilket produkt der anvendes
Risikoen for bivirkninger stiger, jo mere permanent filleren er”
Af artiklen fremgår videre
”Klinisk professor i plastikkirurgi ved [Hospitalerne] og ved [Institution], [Person 6], fortæller, at genbrug af filler-sprøjter i høj grad er problematisk.
Ifølge hende udgør klinikkens genbrug af filler en direkte sundhedsfare for patienterne.
Dels fordi filler-sprøjter leveres som præfabrikerede sprøjter med kanyle, som kun er beregnet til engangsbrug.
Dels på grund af risikoen for aspiration.
Det vil sige, at den resterende filler i sprøjten forurenes af væv fra den patient, som den tidligere har været stukket ind i, fortæller hun.
»Filler må ikke genbruges.
Når man sprøjter det ind i en patient, er man nogle gange nødt til at trække sprøjten tilbage for at sikre, at en blodåre ikke rammes.
Det forurener filleren med væv fra patienten, som så sprøjtes ind i den næste«, siger [Person 6] til B.
T.
Dermed risikerer patienten, der behandles med den genbrugte filler-sprøjte, at få overført sygdomme, vira eller fremmed væv, som kroppen reagerer imod, uddyber hun.
Ligesom [Person 6] fortæller Styrelsen for Patientsikkerhed, der er tilsynsmyndighed for kosmetiske skønhedsklinikker, at filler-sprøjter under ingen omstændigheder må genbruges.
De skriver i et skriftligt svar til B.
T., at både sprøjter og kanyler er sterilt engangsudstyr, der ikke må bruges mere end én gang, heller ikke til samme patient.
»Det er vigtigt, at filler-produkter ikke genanvendes.
Hverken til den samme patient eller fra en patient til en anden patient, idet produktet efter åbning eller anvendelse ikke længere er sterilt.
Dermed er der risiko for infektioner, hvis produktet genanvendes,« oplyser styrelsen.
[…]
Brugt filler på intranettet
B.
T.
er i besiddelse af et billede fra [Klager]-klinikkens intranet-app, hvor en ansat i sommeren 2024 lavede et opslag med forslag til, hvordan opbevaringen af filler-rester kunne effektiviseres.
Teksten i opslaget er ledsaget af et billede taget ind i et køleskab, hvor der blandt andet ligger sprøjter med filler.
»Da jeg selv godt kan lide at have rester til touch up, og man egentlig kan blive usikker på hygiejnen i de rester, der ligger, om hvorvidt behandleren har aspireret m.m., så har jeg en eventuel løsning,« står der blandt andet i opslaget.
Touch up er en opfølgende behandling, der finder sted cirka 14 dage efter behandling.
Her kan patienten få korrigeret eventuelle ujævnheder med mere filler.
”
Der er i artiklen indsat et skærmbillede af en besked, hvoraf fremgår følgende
”Hej med jer, jeg fået en lille idé;
Da jeg selv godt kan lide at have rester til Touch up, og man egentlig kan blive usikker på hygiejnen i de rester der ligger, om hvor vidt behandleren har aspireret mm, så har jeg en evt.
løsning;
Man har sin egen boks, hvor man selv kan styre resterne?
Så kan man egne med hvad har liggende…
Vi kan jo stadig ha fællespuljen hvor man kan smide i, hvor man har overskud man ikke vil holde på [Der er indsat en smilende emoji]
Bare en ide, de koster 8.50, - i Harald skrald og kan købe til os hvis der er stemning for det?
[Der er indsat en tommel op og en tommel ned, der er adskilt af en skråstreg]
Knus og god sommer”
I beskeden er vedhæftet to billeder fra et køleskab, hvoraf ses filler-sprøjter i en plastikbøtte og på det ene billede i en plastikbakke.
Af billedteksten fremgår: ”Tre ud af de fire nuværende og tidligere ansatte i klinikken på [Gadenavn], som B.
T.
har talt med, bekræfter, at de selv har anvendt filler-rester på uanede patienter eller på anden måde har været med til at opretholde praksissen, selvom de vidste, at det stred imod sundhedsmyndighedernes retningslinjer.
De forklarer, at de har gjort det, fordi de har følt sig presset af [Person 2], og fordi det har været almindelig praksis i klinikken at genbruge filler.
”
Af artiklen fremgår videre
”I opslaget foreslår en af klinikkens behandlere, at 'problemet' med filler-resterne kan løses ved, at behandlerne får hver deres plastikkasse med navn på til resterne fra deres udførte behandlinger, så de ved, hvad de har liggende og genbruger.
”
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ” Styrelsen for Patientsikkerhed kommer på besøg ”, hvoraf fremgår følgende i fed skrift
”Efter B.
T.
har talt med kilderne, har klinikken tilsyneladende ændret den sundhedsfarlige praksis.
Mandag i sidste uge udgav Styrelsen for Patientsikkerhed en tilsynsrapport.
Den er lavet på baggrund af et varslet tilsynsbesøg i [Klager]-klinikken på [Gadenavn] tirsdag i ugen før.
Tilsynet skete på baggrund af en bekymringshenvendelse om klinikkens brug af filler.
I rapporten vurderes det, at der ikke er problemer af betydning for patientsikkerheden i klinikken.
Styrelsen skriver i rapporten, at vurderingen er baseret på de aktuelle forhold, der er gennemgået under det pågældende tilsynsbesøg.
”
Af artiklen fremgår videre
”[Klager]s pressekonsulent, [Person 1], afviser kritikken
»Man kan ikke genbruge filler, som allerede er givet til en patient.
[Klager] genbruger aldrig nåle, kanyler eller sprøjter,« skriver han og fortsætter
»Sprøjten, som kanylen monteres på, er den, filler-produktet er i, så det er den, man har gemt restproduktet af til touch-up jf. gammel procedure,« lyder det blandt andet i svaret.
[Klager] kan heller ikke nikke genkendende til de fire ansattes beskrivelser af hændelser, der har fundet sted i klinikken på [Gadenavn].
[Klager] skriver desuden, at de ville have anmeldt de behandlere, der har anvendt brugt filler, hvis de havde været vidende om, at det var foregået.
»Hvis de (behandlerne, red.) har brudt loven, bør de anmeldes til Styrelsen for Patientsikkerhed.
Det er dem, der er den udførende, ikke [Klager]s ledelse,« skriver de.
I forhold til billedet, der er taget ind i et køleskab i klinikken på [Gadenavn], henviser de til tilsynsbesøget, som Styrelsen for Patientsikkerhed aflagde tirsdag i sidste uge.
De tilføjer
»Det billede, B.
T.
refererer til, der er der tale om en boks-inddeling per medarbejder.
Vores procedure her har været helt klar: En sprøjte, hvor der er aspireret, skal kasseres uanset om kunden kommer til kontrol eller ej.
Alt andet ville være uansvarligt.«
[Klager] skriver derudover, at de for at sikre, at retningslinjerne overholdes i klinikken, har de mest omfattende og dybdegående procedurer i landet, og at sygeplejerskerne skriver under på altid at følge lovgivningen.
Til spørgsmålet om [Person 2]s pres over for de fire ansatte, svarer de, at de ikke kan genkende det billede, der tegnes af kilderne.
”
- Korrekt information og vinkling
[Klager] har klaget over, at artiklens beskrivelse af fillersprøjter er ukorrekt og giver læseren et misvisende indtryk af, at [Klager] genbruger kanyler og filler, der er givet til en patient.
Pressenævnet bemærker indledningsvist, at på grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, kan Pressenævnet ikke tage stilling til, hvorvidt fillersprøjter leveres som præfabrikerede sprøjter.
Pressenævnet finder, at omtalen af [Klager] ikke kan anses for at give et ukorrekt indtryk af, at virksomheden genbruger kanyler eller filler, der i forvejen er givet til en patient.
Nævnet har lagt vægt på, at det klart fremgår af artiklen, at [Klager] afviser den fremsatte kritik, og at virksomhedens svar, herunder at man ikke kan genbruge filler, som allerede er givet til en patient, at [Klager] aldrig har genbrugt nåle, kanyler eller sprøjter, samt at det er sprøjten, som kanylen monteres på, der har været gemt til touch-up, efter virksomhedens tidligere procedure, er gengivet i artiklen.
Nævnet har videre lagt vægt på, at B.
T.
har gengivet [Klager]s nuværende procedure, hvorefter en sprøjte, der er aspireret, kasseres, uanset om patienten kommer til kontrol eller ej.
Nævnet udtaler ikke kritik.
- Anonyme kilder
[Klager] har klaget over, at B.
T.
ikke har bragt yderligere detaljer om de anonyme kilder, hvis udtalelser er udokumenterede.
Pressenævnet finder som udgangspunkt ikke grundlag for at kritisere anvendelsen af anonyme kilder.
Kilders ønske om ikke at ville lægge navn til udtalelser eller udleveret materiale bør imidlertid give et medie anledning til at være særlig opmærksom på at kontrollere rigtigheden af udtalelser eller materiale fra den anonyme kilde.
Det forhold, at B.
T.
har taget udgangspunkt i oplysninger fra anonyme kilder, der er nuværende og tidligere medarbejdere, giver således B.
T.
anledning til at udvise skærpet agtpågivenhed over for deres udtalelser, men er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat.
B.
T.
gør i artiklen opmærksom på, at de anonyme kilder til oplysningerne er nuværende og tidligere medarbejdere, og at mediet har anført baggrunden for deres anonymitet, således at læseren har mulighed for at vurdere troværdigheden af deres udtalelser.
Nævnet finder således ikke anledning til at kritisere B.
T.
for ikke at angive yderligere detaljer om de anonyme kilder.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Nævnet finder endvidere, at B.
T.
ved mediets forelæggelse for [Klager] i fornødent omfang har forsøgt at kontrollere rigtigheden af kildernes beskyldninger ved at indhente virksomhedens kommentarer til de anonyme kilders beskyldninger.
Nævnet bemærker i den forbindelse, at virksomhedens afvisning af og svar på kritikken, herunder at man ikke kan genbruge filler, der er givet til en patient, og at [Klager] aldrig har genbrugt nåle, kanyler eller sprøjter, er gengivet i artiklen.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Afgjort den 20. januar 2026