Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04452

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04452

Jyllands-Posten får ikke kritik for omtale af skønhedsklinik

Jyllands-Posten bragte i marts 2025 to artikler med omtale af en skønhedskliniks genbrug af kosmetiske sprøjter og konsekvensen heraf.

I begge artikler udtalte tidligere medarbejdere sig anonymt og to eksperter forholdte sig konkret og generelt til genbrugen af kosmetiske sprøjter.

Skønhedsklinikken klagede til Pressenævnet over navnlig Jyllands-Postens brug af kilder.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde i den forbindelse vægt på, at Jyllands-Posten havde forelagt de anonyme kilder og ekspertkildernes udtalelser, at mediet i tilstrækkelig grad havde gjort det muligt for læserne at vurdere deres troværdighed, samt at skønhedsklinikkens afvisning på kritikken var gengivet i artiklerne.

[Klager] ved presseansvarlig [Person 1] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ” Landsdækkende kæde af skønhedsklinikker har genbrugt sprøjter med filler.

Det har sat patientsikkerheden på spil, siger eksperter ” og ” Hiv, leverbetændelse og infektioner: Her er grundene til, at kosmetiske sprøjter ikke må genbruges ”, bragt den 15. marts 2025 på jyllands-posten.dk, idet virksomheden mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget blandt andet over, at Jyllands-Posten ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik og forelagt skadelige, krænkende og agtelsesforringende udtalelser, således at virksomheden havde mulighed for at kommentere disse.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

[Klager] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, som [Person 2], CEO og medstifter af [Klager], havde med journalist [Person 3] forud for offentliggørelsen af de påklagede artikler.

Af korrespondancen fremgår blandt andet

Den 21. februar 2025 sendte [Person 3] følgende mail med emnet ”Forespørgsel om interview”

”Kære [Person 2],

Tak for snakken over telefonen i går eftermiddages.

Som aftalt sender jeg her en spørgeramme for interview og vores dokumentation.

Jeg ville høre, om I ville være med på et interview, evt.

en gang i starten af næste uge.

Det er vigtigt for os, at vi hører jeres side af historien, og derfor vil vi også gerne tale uddybende med jer om nedenstående.

Så det håber jeg, kan blive muligt.

Vi har talt med ni tidligere sygeplejersker, der har arbejdet på mindst halvdelen af [Klager]s klinikker de seneste syv år op til i dag.

De beskriver uafhængigt af hinanden, at det var kutymen, at sygeplejerskerne genbrugte filler-sprøjter.

Dvs. de brugte dem på en patient, lagde dem i køleskabet, og brugte dem igen på en kunde nummer to.

Vi har talt med tre uvildige eksperter og Styrelsen for Patientsikkerhed, der alle kalder det ulovligt.

En ekspert i plastikkirurgi og en overlæge siger, at der er en potentiel risiko for, at patienterne kan blive syge med f.eks. virus eller bakterier, i sjældnere tilfælde HIV og leverbetændelse ved genbrug.

Flere tidligere ansatte fortæller, at instruksen om genbrug kom fra ledelsen, enten på klinikkerne eller direkte fra ejeren.

De tidligere sygeplejersker hos jer fortæller, at de fik besked på at genbruge sprøjterne for at virksomheden kunne spare penge.

Jyllands-Posten har set billeder af et køleskab, hvor filler-sprøjterne ligger i en større bunke, tilsyneladende uden system.

Det matcher også de uafhængige beskrivelser fra tidligere sygeplejersker hos jer.

Flere tidligere sygeplejersker hos [Klager] fortæller også uafhængigt af hinanden, at de fik besked på ikke at smide udløbne filler-produkter ud fra ledelsen.

[…]”

[Person 2] svarede den 24. februar 2025 blandt andet følgende

”Kære [Person 3]

Tak for din mail.

Først og fremmest er det vigtigt at pointere, at vi tager anklagerne, som du fremfører, ekstremt alvorligt, og vi er dybt påvirkede af dette.

Vi vil meget gerne tale med dig, men for nu vil jeg understrege, at denne mail udelukkende er til baggrund, og du må derfor ikke benytte noget af nedenstående til citat.

Det er ydermere vigtigt at understrege, at vi selvfølgelig forventer, at du har lavet en grundig undersøgelse af dine kilders uafhængighed, motiv og deraf følgende troværdighed.

Vi oplever nemlig, at dette angreb på vores forretning er koordineret, og at der derfor ikke er tale om flere af hinanden uafhængige kilder, som man ellers godt kunne foranlediges til at tro.

Anklagerne kommer i en række af lignende angreb på [Klager]s troværdighed, som vi og [Klager] har oplevet den seneste tid.

Vi mener derfor at kunne identificere, hvem disse 9 tidligere medarbejdere er, og hvis det forholder sig, som vi tror det gør, så har de fleste dem haft eller har stadig verserende personalesager eller retslige tvister med [Klager], og har de ikke selv en tvist, er de i tæt relation med en der har eller har haft en sådan sag.

Det er klart, at det rykker noget ved oplevelsen af dine kilders motiv og troværdighed, hvis ovenstående er tilfældet.

Branchen er desværre enorm konfliktfyldt, i hvor høj grad er i den grad kommet bag på os, og vi har set, hvordan konkurrenter og tidligere kollegaer forsøger at anmelde hinanden, og frembringe urigtige historier i et forsøg på at stjæle hinandens klienter og medarbejdere.

Vi har modtaget adskillige anonyme klager og anmeldelser til Styrelsen for Patientsikkerhed, der alle er blevet undersøgt og efterfølgende afvist.

[Klager] har siden 2016 været en dominerende aktør inden for kosmetiske behandlinger.

Vi har udvidet fra én til 15 klinikker samt et privathospital, og vi beskæftiger ca. 80 medarbejdere.

Vi er Danmarks største kæde og har et højt fagligt niveau.

Vi er den eneste klinik i Danmark med et 10 års træningsprogram for kosmetiske sygeplejersker, hvor vores elever kan udvikle sig til Masterlevel, og vi er derfor en meget attraktiv arbejdsplads.

Vores uddannelsesmodel indebærer, at sygeplejersker enten kan købe deres grunduddannelse på [Klager], eller få den finansieret gennem vores Mesterlære program, hvor [Klager] afholder alle omkostninger.

En sådan uddannelse, hvor sygeplejersken opnår registreringer hos Styrelsen for Patientsikkerhed, gør dem desværre også enormt attraktive for vores konkurrenter, og vi oplever derfor, at konkurrenter ofte forsøger at rekruttere vores medarbejdere, allerede før deres uddannelsesperiode er afsluttet.

Hvis de vælger at skifte arbejdsplads, skal de naturligvis have lov til det, men så skal de jf. uddannelsesklausulen tilbagebetale det resterende beløb i henhold til deres kontrakt.

Dette har i nogle tilfælde ført til konflikter og personalesager, hvor medarbejderen er ‘løbet fra kontrakten’, og advokater efterfølgende har overtaget sagen.

Flere medarbejdere har også i deres ansættelsesperiode og i deres arbejdstid optaget lejekontrakter til kliniklokaler, kopieret kundelister og leverandørinformation samt rekrutteret kolleger til at starte klinikker tæt på vores.

Dette er et brud på loven om forretningshemmeligheder, og vi mener, at vi har identificeret flere af disse personer blandt dine kilder.

Det er selvfølgelig meget vigtigt, at du undersøger, om dette er tilfældet – igen i forhold til motiv og troværdighed.

Markedet har de seneste år været under stort pres.

Siden 2022 har der været 0% vækst, samtidig med at antallet af klinikker er fordoblet.

Efter Ukraine-krisen og rentestigninger er markedet stagneret, og mange klinikker har svært ved at overleve.

Der er simpelthen ikke kunder nok til alle.

I fredags gik [Virksomhed] konkurs efter 16 år i drift, hvilket understreger hvor presset en branche det er, vi opererer i.

Det er ikke tilfældigt, at [Klager] er en af de få, der faktisk vækster i branchen.

Det er et ekstremt professionelt og stærkt fagligt team, med en meget erfaren ledelse, som igennem mange år har opbygget et brand med massiv tillid hos forbrugeren.

Som sagt har vi oplevet en del anonyme klager, anklager og falske historier på Reddit og til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Vi ved, hvem der står bag langt de fleste, og jeg understreger endnu engang, at de enten har haft personalesager hos os, eller har taget ansættelse hos nogle af vores nærmeste konkurrenter.

Det vil sige, at der altså både er interesse i at ødelægge vores forretning, så de potentielt kan overtage vores kunder i et meget presset marked, og et tydeligt motiv for hævn ovenpå enten personalesager eller retslige tvister.

I øvrigt er de fleste af dem veninder, de kender hinanden godt, og flere arbejder eller ejer en konkurrerende klinik sammen.

Skulle du vælge at gå videre med historien, forventer vi selvfølgelig, at dette vil fremgå tydeligt, så man ikke efterlades i troen om, at dine kilder er ‘af hinanden uafhængige’, som de presseetiske regler ellers foreskriver, at de skal være.

Dette mener vi ikke er tilfældet i denne sag.

De har alle en interesse i at skade [Klager].

Den første Reddit-tråd, hvor anklagerne begyndte, er nu slettet af brugeren selv, men i den tråd, blev der opfordret til en ‘fælles front imod [Klager]s, altså opfordret til at koordinere et angreb på vores forretning - dette er tydeligvis i gang.

[Klager] har haft mange hundrede medarbejdere ansat, og det virker desværre urealistisk i denne branche, hvis i nogen branche overhovedet, ikke at have haft nogle konflikter med tidligere medarbejdere.

[…]

Hvad angår anklagen om genbrug af filler, så fremgår vores procedure klart og tydeligt i vores driftshåndbog.

Vi genbruger filler, ja, men kun til kunden selv.

Dette gør vi til det vi kalder ‘touch-ups’.

Denne metode har vi indført, netop for at minimere risikoen for overbehandling og komplikationer.

Helt lavpraktisk foregår det således: når første behandling er udført, tages den del af som har været i kontakt med kundens hud og blod, og en ny steril kanyle påsættes, hvorefter den opbevares i på køl i køleskab.

Skulle kunden så have behov for, at de gerne ville have haft lidt mere filler, eller have korrigeret et område med filler, så kan de ved kontrollen få dette gjort uden beregning inden for en periode på 6 uger.

Selve sprøjten er steril og kanylen er steril.

Der er lavet mange studier om dette, som alle viser, at det ikke indebærer nogen risiko for kontaminering.

Hvis du derimod mener, at dette skulle være et brud på gældende lovgivning, vil vi gerne se dokumentation for, hvor det fremgår.

Det er i øvrigt en proces, der anvendes i det fleste store klinikker.

[Der er henvist til studierne ” Study suggests hyaluronic acid filler remnants safe to reuse bragt den 12. juni 2027 på medicalxpress.com og ” Safety of Storing and Reusing yaluronic Acid Fillers: A Retrospective Chart Review ” bragt i januar 2011 på cdn.mdedge.com]

Hvis der er sket fejl, hvilket der jo kan være en risiko for, når man har med mennesker at gøre, så tager vi det selvfølgelig meget alvorligt.

Det primære ansvar ligger dog hos den enkelte sygeplejerske.

Ledelsen er ikke til stede i behandlingsrummet og kan ikke overvåge hver enkelt behandling, ligesom ledelsen heller ikke kan se, om medarbejderen åbner en ny pakke eller genbruger en anden pakke.

Det er simpelthen ikke muligt for ledelsen at overvåge dette.

Her har vi dog en klar forventning om, at den enkelte sygeplejerske udfører behandlingen efter de retningslinjer, der gælder i vores klinikker og efter gældende lov.

Det er vigtigt at forstå, når man arbejder som sundhedsfaglig i konstellation til den kosmetiske bekendtgørelse, er det sygeplejersken selv med deres autorisation i hånden, der arbejder under et lægefagligt ansvar.

Virksomheden faciliteter alene forretningsdelen og har det overordnet ansvar for dette.

Det er altså sygeplejerskens personlige ansvar og dennes autorisation der sættes på spil, hvis de ikke overholder gældende regler, og det er deres eget ansvar at sørge for at overholde gældende retningslinjer, selvfølgelig faciliteret af et miljø, hvor det er muligt.

[Klager] har fuldstændige og meget udførlige instruktioner herom.

Vi har en digitalt tilgængelig medarbejder-app, hvor alle regler fremgår tydeligt.

Vi har trænet vores medarbejdere i reglerne under deres uddannelsesforløb, og vi har implementeret løbende kontrolplaner.

Så skulle det være sket, at en af vores sygeplejersker alligevel ikke har overholdt reglerne på området, på trods af ovenstående, så vil jeg gerne bede dig om at fremlægge dokumentation for dette.

Det tager vi meget alvorligt.

Ud fra en helt almindelig forretningslogik, vil det ganske enkelt ikke være bæredygtig virksomhedsdrift for [Klager] at risikere en medarbejders autorisation, ved at ‘presse’ dem til at overskride gældende regler.

Som du nok er bekendt med, så er der stor mangel på sygeplejersker, og det er vores absolut vigtigste asset i virksomheden.

Uden dem og deres autorisation er der ingen virksomhed at drive.

Ligeledes er det heller ikke bæredygtigt at overbehandle vores kunder.

Det er en meget dum og kortsigtet strategi, da vi jo lever af at kunderne kommer igen fordi de er glade for den behandling, de modtager.

Det er overbehandlede kunder sjældent.

Vores tilgang er det stik modsatte, nemlig "Less is more".

Alle sygeplejerske har underskrevet dette i deres kontrakt

Uddrag fra ansættelseskontrakt

1.2.

Personalehåndbog Personalehåndbogen er en del af ansættelsesgrundlaget.

Medarbejderen har pligt til at holde sig opdateret på personalepolitikker, retningslinjer og værdier.

Personalehåndbogen kan ændres kvartalsvist og er tilgængelig på My [Klager].

1.3 Love og regler for kosmetiske behandlinger Medarbejderen skal følge love og regler for kosmetiske behandlinger i privatklinikker inden for det dermatologiske og plastikkirurgiske område.

Dette beviser, at vi som virksomhed har levet op til vores ansvar, og hvis de anklager du fremfører er rigtige, er det sygeplejerskens ansvar, og det er dem, der har handlet imod bedrevidende.

Disse forhold skal i så fald meldes til STPS.

Jeg må understrege absurditeten i, hvis vi ([Klager]) på den ene side beder sygeplejersker underskrive, at de skal overholde alle regler, retningslinjer og lovgivning på området, og på den anden side tvinger dem til at bryde den.

Det forekommer simpelthen vanvittigt at risikere at miste både vores medarbejdere og vores gode omdømme, for at spare 100 kr. på en rest filler.

Det giver absolut ingen forretningsmæssig mening, da det ville true hele virksomhedens eksistens.

At bringe en artikel med disse anklager vil få meget store økonomiske konsekvenser for [Klager], vores 20 aktionærer og vores mange medarbejdere, da tillid til os er altafgørende for, at vores kunder kommer igen.

Det er vigtigt at understrege, at vi vil se os nødsaget til at gennemføre et retsligt efterspil, hvis udokumenterede anklager finder vej til pressen og ødelægger vores forretning.

For at undersøge anklagerne nærmere, vil jeg bede dig sende dokumentation for følgende

[…]

Jeg vil i øvrigt gøre dig opmærksom på, at vi i mange år har haft en intern anonym whistleblower-ordning, hvor ingen nogensinde har nævnt noget om de anklager, du fremlægger her.

Vi må derfor stille spørgsmålet: Hvorfor kommer dette frem nu, og hvad er det bagvedliggende motiv?

[…]”

[Person 3] svarede den 28. februar 2025 blandt andet følgende

”Kære [Person 2],

Tak for samtalen over telefonen.

Som sagt vil vi meget gerne sætte et interview op snarest.

Jeg vil meget gerne komme forbi, evt.

i starten af næste uge.

Ellers kan vi gøre det over telefonen.

I forhold til punkterne i din mail har vi kigget nærgående på det hele.

Og i det vil der være en del at tale videre om under interviewet.

[…]”

Samme dag svarede [Person 2] følgende

”Hej [Person 3]

Tak for din mail.

Har du en spørgeramme og dokumenteret kritikpunkter som du kan sende?

Så forholder jeg bestyrelsen den og kommer retur med interviewet.

[…]”

[Person 3] svarede samme dag blandt andet følgende

”Hej igen,

Tak for din mail.

Jeg sender hermed spørgeramme for interview.

Jeg forventer, at vi kan sætte et interview op i starten af næste uge, mandag eller tirsdag.

Hvordan forholder I jer til, at ni tidligere sygeplejersker hos jeres klinikker fortæller til JP, at det var kutymen på klinikkerne, at man genbrugte filler-sprøjter?

Kort sat benyttede dem på en patient, lagde dem i et køleskab, og brugte dem på en anden kunde senere.

Er det noget I kan genkende?

Flere af sygeplejerskerne fortæller, at de fik instruksen fra ledelsen.

Er det korrekt?

Flere eksperter og Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer praksissen med genbrug af sprøjter som værende imod retningslinjerne og potentielt i strid med autorisationsloven om omhu og samvittighedsfuldhed for sundhedspersoner.

Hvordan forholder I her til det?

Du skriver i din mail, at [Klager] har det som procedure, og at det klart fremgår af jeres driftshåndbog, at I genbruger fillers til kunden selv til f.eks. touch-ups og kontroller inden for en periode på 6 uger.

Hvorfor har I den procedure?

Er der ikke risiko for, at en procedure som den kan ende med at flere forskellige patienter får behandling med den samme sprøjte?

Flere af sygeplejerskerne fortæller, at de fik besked på ikke at smide udløbne produkter ud, men at de skulle bruges på patienterne.

Er det rigtigt?

[…]

Udover ovenstående vil jeg referere til den første mail, jeg sendte, og spørgerammen i denne.

Jeg ser frem til at høre tilbage i forhold til tidspunkt for interview.

[…]”

Samme dag sendte [Person 3] spørgerammen fra hans mails af 21. februar 2025 og 28. februar 2025.

[Person 2] kvitterede for modtagelsen den 3. marts 2025 og oplyste i den forbindelse, at spørgsmålene ville blive besvaret den 4. marts 2025.

[Person 3] kvitterede for modtagelsen af [Klager]s besvarelse samme dag.

Den 4. marts 2025 sendte [Person 3] følgende mail

”Hej [Person 2],

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Har du en idé om, hvornår jeg kan forvente svar i dag?

Jeg håber stadig på, at vi kan få sat et mundtligt interview op.

[…]”

Samme dag svarede [Person 2] blandt andet følgende

”Hej [Person 3]

Jeg skal hermed på vegne af [Klager] koncernen afgive svar på dine spørgsmål.

Udenfor citat

Som nævnt i vores tidligere mail, mener vi at det er vigtigt du nævner kildemotiv og at der er en koordineret handling bag Reddit.

Vi er siden vores snak blevet meget klogere og har nu kortlagt både forløbet og personer bag.

Til at underbygge motiv, ses det også tydeligt på de første opslag der var afgivet på Reddit.

Disse er senere blevet slettet af brugeren, men her afslører kilderne deres motiv i at skade forretning og et had til [Person 4].

De skriver blandt andet

”Ja, jeg skriver dette, fordi jeg ikke har nogen sympati for hende.

”

Så vi skal gentage vores anmodninger i tidligere skrivelse og at undlade at medvirke til dette.

Har du tænkt dig at bringe det omtalte billede, vil vi bede om mulighed for at se det og kommentere det inden artiklen kommer ud.

Svar og citat

Hvordan forholder I jer til, at ni tidligere sygeplejersker hos jeres klinikker fortæller til JP, at det kutymen, at man genbrugte filler-sprøjter?

Kort sagt benyttede dem på en patient, lagde dem i et køleskab, og bruge dem på en anden kunde senere.

Vores interne procedure er meget klar.

Vi tillader sygeplejerskerne at bruge resten af kundens fillerprodukt til kundens egen touch-up behandling.

Det er vigtigt her at pointere, at det udelukkende er produktet i sin originale sprøjte, der bliver opbevaret, og at kanylen skriftes hver gang.

Flere af sygeplejerskerne fortæller, at de fik instruktionen fra ledelsen.

Er det korrekt?

Nej.

Alle sygeplejersker i [Klager] skriver i deres kontrakt under på, at de altid vil følge gældende retningslinjer og lovgivningen på området, så selvfølgelig beder ledelsen dem ikke bagefter om at overtræde selvsamme regler.

Det ville desuden sætte deres egen autorisation over styr, og uden autoriserede ansatte har vi ingen virksomhed.

Flere eksperter og Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer praksissen med genbrug af sprøjter som værende imod retningslinjerne og potentielt i strid med autorisationsloven om omhu og samvittighedsfuldhed for sundhedspersoner.

Hvordan forholdet I jer til det?

(Her formoder jeg, at du mener genbrug af sprøjter på forskellige kunder)

Enig.

Vores procedure er desuden underbygget af flere studier såsom ”Safety og Storing and Reusing Hyaluronic Acid Fillers” der dokumenterer, at der ingen kontamineringsrisiko er ved at følge denne praksis.

Er der ikke en risiko for, at en procedure som den kan ende med at flere forskellige patienter får behandling med den samme sprøjte?

Vi har tydelige retningslinjer og klare instrukser netop for at sikre, at det ikke sker i vores klinikker.

Der er dog desværre altid risici, når det er mennesker, der skal udføre opgaver.

Flere af sygeplejerskerne fortæller, at de fik besked på ikke at smide udløbne produkter ud, men at de skulle bruges på patienterne.

Er det rigtigt?

Vi benytter selvfølgelig ikke udløbne produkter til behandlinger af vores kunder.

Vi har klagere procedurer og kontrolplaner, hvor alle produkter jævnligt gennemgås for at sikre, at udløbne produkter kasseres.

Desuden har vi så hurtig omsætning på vores produkter, at vi meget sjældent må kassere dem, fordi er løbet ud.

[…]”

Den 5. marts 2025 stillede [Person 3] blandt andet følgende spørgsmål til [Klager]

”Hej [Person 2],

Tak for samtalen over telefonen.

Som lovet sender jeg hermed opfølgende spørgsmål og anmoder om svar til citat.

Jeg vil meget gerne have svar i dag.

Ellers senest i morgen klokken 15.

Du skriver, at jeres ”interne procedure er meget klar.

Vi tillader sygeplejerskerne at bruge resten af kundens fillerprodukt til kundens egen touch-up behandling.

Det er vigtigt her at pointere, at det udelukkende er produktet i sin originale sprøjte, der bliver opbevaret, og at kanylen skiftes hver gang."

Jyllands-Posten har forelagt beskrivelserne for tre uvildige eksperter, der alle påpeger at det er imod retningslinjerne og reglerne at genbruge filler-sprøjter til den samme patient (uagtet om kanylen bliver skiftet).

De henviser alle til de nationale retningslinjer for bl.a. brug af sprøjter og kanyler: [Der er henvist til dokumentet ” Infektionshygiejne ved brug af ampuller, hætteglas, sprøjter, kanyler og infusionspumper til injektion af infusion ” bragt på hygiejne.ssi.dk].

En professor i plastikkirurgi fra [Institution 1] forklarer til JP, at der stadig er en risiko for, at der kommer bakterier ned i sprøjten, som kan føre til infektioner.

Dertil påpeger professoren, at der er en risiko for ombytning, altså at man forveksler sprøjterne så patienter får fra sprøjter som andre kunder har fået.

En overlæge forklarer til JP, at et andet problem med at gemme filler-sprøjterne efter brug er, at man ikke kender medicinens holdbarhed efter den er åbnet.

Det er nemlig ikke beregnet til at blive gemt efter anbrud, forklarer overlægen.

Vi har fået overlægen til at læse de to studier igennem, som du sendte til dokumentation for, at der ingen risici er forbundet med genbrug af fillers til den samme patient.

Han vurderer, at de ikke er ”tilstrækkelig dokumentation” til at kunne sige, at den beskrevne praksis ikke udgør en risiko for patienterne.

En lektor i sundhedsret vurderer, at det ”ikke gør nogen forskel, om studier viser, at der ingen risiko er forbundet med genbrug af sprøjter”.

Praksissen i lektorens vurdering er i strid med de nationale retningslinjer, uanset om der findes studier, der viser, at der ingen risiko er forbundet med praksissen for patienterne.

Vi har også forelagt jeres procedure, som du beskriver den, for Styrelsen for Patientsikkerhed.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at den beskrevne praksis med at gemme og genbruge anbrudte filler-sprøjter til den samme patient til senere brug vurderes til at være i strid med de nationale retningslinjer fra Statens Serum Institut for infektionshygiejne ved brug af bl.a. kanyler og sprøjter.

Blandt andet, fordi at ”sprøjter er sterilt engangsudstyr, der ikke må bruges mere end én gang, heller ikke til samme patient”.

Styrelsen vurderer desuden, at ”hvis de gældende hygiejniske forholdsregler ved injektionsbehandlinger ikke overholdes, kan det udgøre en overtrædelse af autoriserede sundhedspersoners pligt efter autorisationsloven til at give behandling med omhu og samvittighedsfuldhed”.

Og dermed vurderer Styrelsen, at en praksis med genbrug af sprøjter til de samme patienter ”generelt er ulovlig”.

[…]”

[Person 2] svarede den 6. marts 2025 blandt andet følgende

”Hej [Person 3].

Jeg kan læse ud af det du skriver at der er nogle terminologier der ikke helt er på plads.

Så helt udenfor citat vil jeg sige at man skal passe på med at bruge ord som “ulovlig” og i "strid med de gældende retningslinjerne”, når STPS ikke har meldt sådanne ud til den kosmetiske branche og der ej heller findes nogen lovgivning om dette.

Det du har sendt, er en generel anbefaling til sundhedsvæsnet, der er til anvendelse hvor der ikke findes andre videnskabelige studier.

Men det gør der her, hvorfor alle klinikker i Danmark med få undtagelser, følger en eller andet version af vores procedure.

Vi har i dag og i går talt med mange af de store klinikker og ingen har nogensinde fået nogen instrukser fra STPS på dette område (som er vores instans) STPS har heller ikke skrevet nogle instrukser hverken på deres webarkiv eller i bekendtgørelsen for kosmetiske behandlinger.

Så jeg syntes virkelig din historie er meget tynd og også ude på et skråplan, hvor der blandes forskellige instanser i spil som ikke har noget med hinanden at gøre.

Selvom vi er sundhedsfagligt uddannet, er vi ikke underlagt samme regler og reguleringer som det offentlige sygehusvæsen.

Men selvfølgelig vil vi være sikre og gøre det ordentligt, det er hele vores forretningsmission at gøre det ordentligt, modsat så dem derude du burde kigge på.

Hermed vores svar til citat

Vi er meget interesseret i klare retningslinjer på området og vil altid overholde alle gældende regler.

Den nævnte anbefaling gælder i situationer, hvor ”videnskabelige undersøgelser ikke foreligger”.

I lighed med andre kosmetiske klinikker i Danmark og udlandet har vi hidtil fulgt de videnskabelige studier, der dokumenterer, at man kan genbruge filler på samme person.

Men der skal ikke kunne stilles spørgsmål ved vores kunders sikkerhed, og derfor har vi allerede ændret vores procedurer, så der nu alene anvendes ny filler til alle behandlinger i vores klinikker.

[…]”

Påklagede artikler

Jyllands-Posten bragte den 15. marts 2025 artiklen ” Landsdækkende kæde af skønhedsklinikker har genbrugt sprøjter med filler.

Det har sat patientsikkerheden på spil, siger eksperter ” på jyllands-posten.dk.

Der er øverst i artiklen indsat en illustration i bevægelse, der viser en kvinde, hvis hoved fastholdes, mens en hånd med en lyserød kanyle føres mod hendes ansigt.

Artiklen har følgende underrubrik

”Tidligere sygeplejersker hos den landsdækkende klinkkæde [Klager] beretter om omfattende genbrug af engangssprøjter med filler til udglatning af rynker.

Direktøren afviser, at sprøjterne er blevet delt mellem patienterne, men medgiver, at de er blevet genbrugt til samme patient.

Klinikken har nu ændret procedure.

”

Af artiklen fremgår blandt andet

”Når folk kom for at få glattet ansigtshuden hos én af landets største kæder af skønhedsklinikker, var sprøjten med filler ikke altid ny.

Men genbrug af disse sprøjter strider mod de nationale retningslinjer for infektionshygiejne og sætter patientsikkerheden på spil, siger flere eksperter.

Jyllands-Posten kan nu afsløre, at det har været praksis hos [Klager], en virksomhed med 15 skønhedsklinikker fordelt over hele landet, at personalet genbrugte filler-sprøjter.

Efter avisens henvendelse har kæden valgt at lave om på proceduren.

Ni tidligere ansatte

Vi har talt med ni tidligere sygeplejersker hos klinikkæden.

De fortæller enslydende om en årelang praksis, hvis filler-sprøjter blev genbrugt.

Hvis der var noget tilovers i sprøjten efter en behandling, blev resterne gemt i et køleskab og efterfølgende brugt på andre kunder, lyder det fra dem alle.

»Hvis man ikke brugte al produktet i sprøjten til én kunde, tog man nålen af og lagde den ud i køleskabet, til hvis der kom en anden kunde, som man måske kunne bruge den lille slat på.

Men det sagde man absolut ikke til kunden,« siger én af de tidligere sygeplejersker.

Sygeplejerskerne er anonyme, fordi de frygter at det kan have betydning for deres fremtidige karriere at stå frem med navn.

Jyllands-Posten kender deres identitet.

”

Af artiklen fremgår videre

”[Person 2], medejer og direktør af klinikkæden, afviser sygeplejerskernes beskrivelse af genbrug på tværs af patienter.

Til gengæld medgiver han, at sygeplejerskerne på virksomhedens klinikker frem til nu har genbrugt sprøjter til den samme patient.

Sprøjterne er ifølge ham blevet gemt i en periode på op til seks uger.

»Vores interne procedure er meget klar.

Vi tillader sygeplejerskerne at bruge resten af kundens filler-produkt til kundens egen ” touch-up ” behandling.

Det er vigtigt her at pointere, at det udelukkende er produktet i sin originale sprøjte, der bliver opbevaret, og at kanylen skiftes hver gang,« siger [Person 2].

”

Der er i artiklen indsat en bevægende illustration af en hånd iført en handske, der holder en lyserød kanyle.

Af artiklen fremgår videre

” Ikke den risiko

Men uanset om det er genbrug på tværs af kunder eller til den enkelte kunde selv, er det i strid med retningslinjerne.

Filler-sprøjter skal smides væk efter brug.

Genbrug sætter patientsikkerheden på spil, siger flere eksperter og Styrelsen for Patientsikkerhed til Jyllands-Posten.

»Problemet er blandt andet, at man ikke kender medicinens holdbarhed, efter at den er åbnet.

Den er nemlig ikke beregnet til at blive gemt efter anbrud,« forklarer [Person 5], der er overlæge og professor på [Afdelingen] på [Hospitalerne].

[Person 6], der er professor i plastikkirurgi på [Institution 1], er enig.

Hun forklarer, at der i øvrigt også står i brugsvejledningen, der kommer med filler-produktet, at sprøjten ikke må genbruges »på grund af de dermed forbundne risici, herunder infektion«.

»Der er stadig en risiko for, at der kommer bakterier ned i sprøjten, som kan føre til infektioner,« siger hun og påpeger, at der også er en risiko for ombytning, altså at man forveksler sprøjterne, så patienter får fra sprøjter, som andre patienter har fået fra.

Læs her eksperterne forklarer, hvorfor det kan være farligt at genbruge sprøjter.

[Der er indsat et link til artiklen ” Hiv, leverbetændelse og infektioner: Her er grundene til, at kosmetiske sprøjter ikke må genbruges ” bragt den 15. marts 2025, Pressenævnet ].

Køleskabet

Alle Jyllands-Postens kilder fortæller, at der var et køleskab med halvbrugte sprøjter i deres klinikker.

Jyllands-Posten har set billeder af et køleskab fra en af virksomhedens klinikker.

Billedet matcher sygeplejerskernes beskrivelser

»Sprøjterne lå så bare i en stor pærevælling.

Uden nummer, dato eller noget som helst andet,« siger én af sygeplejerskerne.

”

Der er indsat en bevægende illustration af halvfyldte kanyler, der falder ned i en bunke.

Af artiklen fremgår videre

” Jyllands-Posten har spurgt [Person 2], hvordan de holdt styr på, at sprøjterne ikke blev forvekslet.

»Vi har tydelige retningslinjer og klare instrukser netop for at sikre, at det ikke sker i vores klinikker.

Der er dog desværre altid risici, når det er mennesker, der skal udføre opgaver,« siger [Person 2].

”

Af artiklen fremgår videre

”Flere af de tidligere sygeplejersker fortæller til Jyllands-Posten, at sprøjte-genbruget først og fremmest handlede om at spare penge.

En enkelt sprøjte med filler kan koste op mod 1.000 kr. for skønhedsklinikker at købe hjem.

»Fillers er jo dyre, så hvis man så kunne tage en sprøjte, der allerede var halvt brugt og spise kunden af med den, så får man en stor gevinst på hver enkelt kunde.

Så kunden betalte jo alligevel fuld pris for behandlingen uden at vide, at det var en gammel sprøjte, der blev brugt,« siger en tidligere sygeplejerske hos klinikkæden.

Men ifølge [Person 2] var det for patienternes egen skyld, at sprøjterne blev genbrugt

»Denne procedure er udviklet for at minimere risikoen for overbehandling og komplikationer.

Vores tilgang er, at vi hellere vil give lidt ad to omgange i stedet for at risikere at overbehandle kunden,« siger han.

Pligt til at følge retningslinjerne

[Person 7], der er lektor i sundhedsret på [Institution 2], vurderer også, at det er i strid med de nationale retningslinjer at genbruge sprøjter til den samme patient eller flere forskellige.

[Der indsat et link til dokumentet ” Infektionshygiejne ved brug af ampuller, hætteglas, sprøjter, kanyler mm.

” bragt på hygiejne.ssi.dk]

»Man har pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed som autoriseret sundhedsperson ifølge lovgivningen.

Det inkluderer, at man følger de nationale retningslinjer,« siger han.

»I den forstand vil en sådan praksis være ulovlig,« vurderer han.

”

Af artiklen fremgår videre

”Jyllands-Posten har også forelagt beskrivelserne for Styrelsen for Patientsikkerhed, der er tilsynsmyndighed for kosmetiske skønhedsklinikker.

Styrelsen oplyser, at den beskrevne praksis med at gemme og genbruge anbrudte filler-sprøjter til den samme patient til senere brug vurderes til at være i strid med de nationale retningslinjer fra Statens Serum Institut for infektionshygiejne ved brug af bl.a. kanyler og sprøjter.

[Der indsat et link til dokumentet ” Infektionshygiejne ved brug af ampuller, hætteglas, sprøjter, kanyler mm.

” bragt på hygiejne.ssi.dk]

Her står der blandt andet, at »sprøjter er sterilt engangsudstyr, der ikke må bruges mere end én gang, heller ikke til samme patient«.

Styrelsen lægger vægt på, at »produktet efter anvendelse ikke længere er sterilt«.

»Dermed er der risiko for infektion, hvis produktet genanvendes,« lyder vurderingen.

Styrelsen understreger desuden, at »hvis de gældende hygiejniske forholdsregler ved injektionsbehandlinger ikke overholdes, kan det udgøre en overtrædelse af autoriserede sundhedspersoners pligt efter autorisationsloven til at give behandling med omhu og samvittighedsfuldhed«.

»På den baggrund, kan man godt sige, at en sådan praksis generelt set er ulovlig,« lyder det i et skriftligt svar fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Ændret praksis

Vi har forelagt kritikken for [Person 2], der oplyser, at klinikkæden med øjeblikkelig virkning har standset praksissen med genbrug til den samme patient.

»Vi er meget interesseret i klare retningslinjer på området og vil altid overholde alle gældende regler.

Den nævnte anbefaling gælder i situationer, hvor ”videnskabelige undersøgelser ikke foreligger”,« skriver [Person 2] i en mail.

»I lighed med andre kosmetiske klinikker i Danmark og udlandet har vi hidtil fulgt de videnskabelige studier, der dokumenterer, at man kan genbruge filler på samme person.

Men der skal ikke kunne stilles spørgsmål ved vores kunders sikkerhed, og derfor har vi allerede ændret vores procedurer, så der nu alene anvendes ny filler til alle behandlinger i vores klinikker,« lyder det fra direktøren.

Jyllands-Posten har fået overlæge og professor [Person 5] til at læse de omtalte studier igennem.

Han vurderer, at de ikke er »tilstrækkelig dokumentation« til at kunne fastslå, at der ingen risiko er forbundet med genbrug af sprøjter.

Han lægger vægt på, at der var for få forsøgspersoner med i studierne, og at studierne kun undersøger bakterier.

Det udelukker ikke andre former for smitterisiko.

Dertil, vurderer han, at studierne ikke er sket »på et certificeret eller særligt kvalitetsgodkendt laboratorium«.

[Person 7] forklarer, at det ikke gør nogen forskel, om der findes videnskabelige studier

»Retningslinjerne skal følges.

Ellers havde man jo ændret dem,« understreger lektoren.

”

Jyllands-Posten bragte den 15. marts 2025 artiklen ” Hiv, leverbetændelse og infektioner: Her er grundene til, at kosmetiske sprøjter ikke må genbruges ” på jyllands-posten.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Når skønhedsklinikker bryder med retningslinjerne og genbruger sprøjter, kan patienterne komme hjem med mere end blot fyldige læber.

To eksperter forklarer her, hvorfor sprøjter ikke må genbruges.

”

Der er i artiklen indsat en illustration i bevægelse, der viser en sprøjte, hvor indholdet skubbes ud, imens illustrationer af viraer og bakterier vises.

Af artiklen fremgår blandt andet

”Når du har været på briksen hos skønhedsklinikken for at få jævnet rynkerne lidt ud med filler, så skal sygeplejersken smide sprøjten ned i en særlig beholder for medicinsk affald.

Men hvad hvis sprøjten bliver gemt og genbrugt til samme eller en helt anden patient?

Jyllands-Posten fortæller i dag, at den landsdækkende kæde af skønhedsklinikker [Klager] har genbrugt engangssprøjter med filler til udglatning af ansigtsrynker.

Tidligere ansatte siger, at samme sprøjte blev brugt på forskellige patienter.

Det afviser direktøren, der siger, at genbruget kun skete til den samme patient.

Men uanset om engangssprøjterne bruges igen til flere forskellige eller til den samme patient, er det ifølge eksperter i strid med retningslinjerne.

Klinikkæden har nu stoppet sin praksis.

To eksperter forklarer her, hvorfor genbrug er til fare for patientsikkerheden.

”

Af artiklen fremgår videre

” Bakterier og infektioner

Først og fremmest kan der komme bakterier ned i sprøjten, forklarer [Person 6], der er professor i plastikkirurgi på [Institution 1]

»Der er en risiko for, at patienten får en infektion fra omgivelserne.

Det kunne være svampe.

Det kunne også være virus eller bakterier fra køleskabet,« siger hun og fortsætter

»Det er sikkert en lille og teoretisk risiko, men den må man bare ikke løbe.«”

Af artiklen fremgår videre

”[Person 6] forklarer videre, at der er en risiko for, at bakterierne akkumulerer sig.

»Hvis sprøjten er blevet forurenet med bakterier, så vil bakterierne jo have haft tid til at ophobe sig.

Så bliver det værre, jo længere tid den ligger,« siger hun.

Hun forklarer desuden, at når sygeplejerskerne starter fillerbehandlingen, vil der nogle gange blive trukket kropsmateriale ind i sprøjten.

»Når man lægger filler ind, så kan sygeplejerskerne godt finde på at trække tilbage.

Så laver man et undertryk i sprøjten for at være sikker på, at man ikke har ramt et blodkar.

Så bliver noget af patientens kropsmateriale trukket med ind i sprøjten.«

Og det bliver særligt et problem, hvis sprøjten bliver brugt på flere forskellige patienter.

Hiv-virus og leverbetændelse

Der er nemlig nogle helt andre risici at tage højde for ved genbrug på tværs af patienter, forklarer [Person 5], der er overlæge og professor på [Hospitalerne].

»Den næste patient ville så være i risiko for at få en infektionssygdom.

Det kunne eksempelvis være Hepatitis B.

Der skal næsten ingen virus til at få en infektion med Hepatitis B,« forklarer [Person 5], men understreger, at risikoen for smitte også her formentlig er meget lille.

[Person 6] er enig.

Når sygeplejersken trækker tilbage i sprøjten, vil der eksempelvis komme blod, virus eller bakterier op i sprøjten, forklarer hun.

»Så kan der også komme hiv ind i sprøjten, som vil blive videregivet til den næste patient.

Men det er der formentlig kun en lille og teoretisk risiko for,« forklarer hun.

Eksperterne påpeger desuden, at fillersprøjter overhovedet ikke er beregnet til at blive gemt.

Medicinens holdbarhed gælder nemlig kun, indtil sprøjten er blevet åbnet.

Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at der er en »risiko for infektion«, hvis sprøjterne genbruges til den samme eller flere forskellige patienter.

Styrelsen lægger vægt på, at »produktet efter anvendelse ikke længere er sterilt«.

”

Øvrige oplysninger

[Klager] har til Pressenævnet indsendt et billede af et køleskab, hvoraf blandt andet ses sprøjter, filler og en række plastikbakker.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 3. april 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

” Artikel 1 er hovedsageligt bygget op omkring anonyme udsagn fra ni anonyme kilder, som beskrives som: ”Ni tidligere sygeplejersker hos klinikkæden”.

Baggrunden for deres anonymitet beskrives i artiklen således: ”Sygeplejerskerne er anonyme, fordi de frygter at det kan have betydning for deres fremtidige karriere at stå frem med navn”.

[Klager] må lægge til grund, at disse to beskrivelser strider imod god presseskik, da de er mangelfulde i forhold til det billede der tegnes overfor læseren.

[Klager] har været i dialog med journalisten inden publiceringen, hvor [Klager] spurgte ind til de ni anonyme kilders motiv, idet deres udtalelser bar præg af at ville skade [Klager].

Journalisten nægtede at gå ind i en dialog omkring de anonyme kilder.

[Klager] gjorde det klart i en mail til Journalisten, at man godt vidste hvem det var og at de alle sammen enten var konkurrenter til [Klager], opsagte medarbejdere eller havde personalesager.

Sager der bl.a. handler om tyveri at kundedata, brug på GDPR, uetisk optræden overfor kollegaer, eller andet brug på deres kontraktforhold.

Nogle har i dag været involveret i retsstridige forhold med partners advokater.

Efterfølgende har [Klager] klaget til redaktøren over netop denne Artikel 1, hvori redaktøren tilkendegiver, at der er tale om kilder, som har personalesager kørende imod [Klager].

[Klager] må lægge til grund, at det er en mangelfuld oplysning, som Jyllands-Posten ikke har valgt at bringe i Artikel 1, til trods for [Klager] allerede inden publicering har gjort opmærksom på en eventuel interessekonflikt, samt et direkte motiv for at ville bevist skade [Klager], hvorfor Jyllands-Posten – efter [Klager]s mening - burde have gjort mere for at gøre dette klart i Artikel1, og samtidig også have søgt en bedre dokumentation for de påstande, der er fremsat af de ni anonyme kilder.

[Klager] må lægge til grund, at Jyllands-Posten har lagt hele deres dokumentation i disse ni anonyme kilders udsagn.

Der er ingen anden form for dokumentation, som understøtter disse udsagn fra de ni anonyme kilder.

[Klager] må ligeledes lægge til grund, at det strider imod god presseskik at Jyllands-Posten ikke beskriver de ni anonyme kilder bedre, men samtidig konkluderer de, at deres udokumenterede påstande viser at det gælder for samtlige klinikker hos [Klager].

[Klager] må lægge til grund, at dette strider mod god presseskik, da der er ingen dokumentation for at dette er sket på samtlige 16 klinikker hos [Klager].

Til trods for dette så vælger Jyllands-Posten at bruge disse udokumenterede påstande til at interviewe flere eksperter ud fra disse påstande fra de ni anonyme kilder, hvoraf flere altså har et motiv for at skade [Klager].

[Klager] må lægge til grund, at [Klager] velvilligt har stillet op til interview og har hjulpet Jyllands-Posten med oplysninger, og til trods for dette, så bliver ingen af de ni anonyme kilder forholdt dette.

Jyllands-Posten har overfor [Klager] påstået at have et billede, som dokumenterer de ni anonymes udsagn.

[Klager] måtte ikke se det omtalte billede, da det ifølge Jyllands-Posten ville kunne afsløre, hvem de ni anonyme kilder er.

Jyllands-Posten har i stedet lavet en grafik – nærmere en lille tegnefilm, som ifølge Jyllands-Posten er til en gengivelse af det billede, som [Klager] ikke må se.

[Klager] må lægge til grund, at det strider mod god presseskik at fremsætte et billede som dokumentation, som ikke er muligt for den angrebne part – [Klager] – at få at se.

Den illustration, som er lavet ud fra billedet, må [Klager] lægge til grund ikke er en gengivelse af virkeligheden, idet det er meget karikeret udført med en bunke af sprøjter, som overhovedet ikke ligner de omtalte fillersprøjter.

Yderligere så dumper der flere af disse sprøjter ned i bunken i illustrationen, som intet har med virkeligheden af gøre.

[Klager] må lægge til grund, at der er tale om et billede og ikke en video ud fra de oplysninger, som Jyllands-Posten har givet til [Klager].

Derfor strider dette billede/illustration mod god presseskik, da det ikke gengiver virkeligheden – snarere tværtimod.

[Klager] har klaget over disse punkter overfor Jyllands-Posten, som har afvist alle punkter med henvisning til, at [Klager]s ejer udtalelser.

Det problematiske i dette ligger i at [Klager]s ejer hele vejen igennem har nægtet, at filler bliver genbrugt mellem to patienter, men at filler alene kunne genbruges til samme patient.

Denne del forholder Jyllands-Posten sig slet ikke til i klagen, ligesom de heller ikke forholder sig til at de ingen dokumentation har for de ni anonyme kilders udtalelser.

Jyllands-Posten skriver i deres svar på [Klager] klage at Journalisten ikke har brugt kilder fra Reddit opslaget, men det fremgår tydeligt at Journalisten i kommentarfeltet på Reddit, flere gange har skrevet ”Jeg er Journalist på Jyllands-Posten og vil gerne tale med dig, send mig en PM”.

Vi kan se at Journalisten nu har slettet sine kommentarer.

Efter vores oplysninger, har Journalisten efterspurgt og fået kilder igennem kilderne selv, kilder som er veninder og har aftalt hvad der skulle sige.

Se Reddit opslag.

[Klager] må også lægge til grund at journalisten har været mere interesseret i en god historie end sandheden, i det vi kan være meget forundret over at Journalisten ikke har talt med eller skrevet med nogle af [Klager] eksisterende medarbejdere.

Personalet selv, siger at de er blevet kontaktet af andre medier, men ingen af Jyllands-Posten.

Artikel 2 bygger alene på de anonyme kilders udokumenterede udsagn.

Disse udsagn er taget med videre til to eksperter, som udtaler sig på baggrund af disse udokumenterede anonyme udsagn.

[Klager] må lægge til grund, at denne artikel strider imod god presseskik, da der alene er tale om udsagn fra eksperterne, som er givet på baggrund af ni anonyme udokumenterede udsagn, som [Klager] har bestridt.

[Klager] må ligeledes lægge til grund, at Jyllands-Posten i denne artikel ikke beskriver de ni anonyme kilder, til trods for at Jyllands-Posten er klar over at flere af de anonyme kilder har personalesager imod [Klager].

Samtidig er intet af den kritik der fremsættes af de to eksperter blevet forelagt [Klager], og [Klager] var ikke vidende eller orienteret om denne artikel.

[Klager] må lægge til grund at det strider mod god presseskik, at [Klager] ikke har fået mulighed for genmæle i Artikel 2 – til trods for at kritikken er rettet alene mod en praksis i [Klager], som [Klager] gentagne gange har bestridt overfor Jyllands-Posten, og en kritik som [Klager] må lægge til grund alene er baseret på ni anonyme kilders udokumenterede udsagn.

[Klager] har som svar på Jyllands-Postens udtalelse anført blandt andet, at

”At Jyllands-Posten nu siger, at de ved at bruge flere anonyme kilder dermed har levet op til god presseskik og har efterprøvet de særdeles skadelige udokumenterede påstande bør ikke kunne stå alene.

Det strider mod al sund fornuft, at der er ni fuldstændig uafhængige anonyme kilder, som helt uafhængigt at hinanden har kontaktet den samme journalist med nøjagtig samme påstande.

[Klager] har selv talt med flere af de ni anonyme kilder efterfølgende, at de siger sammenstemmende, at de hjalp journalisten med at finde flere kilder med samme påstand.

[…]

[Klager] må stille sig forundret over Jyllands-Postens forklaring på, at man ikke vil skrive og oplyse om, at de anonyme kilder har personalesager med henvisning til, at dette ville kunne kompromittere deres anonymitet.

Det må ligge inden for Jyllands-Postens journalistiske formåen at kunne skrive en tekst som ikke kompromitterer deres anonyme kilderes identitet, men samtidig gør læseren af artiklen opmærksom på den meget vigtige og væsentlige oplysning om, at de anonyme kilder kan have en personlige bevæggrund for at ville kritisere [Klager].

Det samme gør sig gældende omkring oplysningen om, at flere af de anonyme kilder nu arbejder hos konkurrerende virksomheder.

Det billede som Jyllands-Posten referer til har [Klager] yderligere bemærkninger til længere nede i teksten, hvor Jyllands-Posten negligerer netop billedet.

Så at bruge det som argumentation for at det er dokumentation for de ni anonyme kilderes udokumenterede alvorlige påstande, giver ingen mening.

Billedet er heller ikke gengivet i artiklen, ligesom det heller ikke er forelagt for [Klager] – men det er dog vedhæftet denne mail.

Men Jyllands-Posten må bestemme sig, enten er billedet dokumentation eller så er det ikke.

[Klager] er heller ikke enig i, at det er artiklens hovedpåstand, at der bliver genbrugt filler-sprøjter – det er Jyllands-Posten hovedpåstand, at der bliver genbrugt filler-sprøjter mellem to forskellige patienter.

Derfor er det direkte usandt at Jyllands-Posten skriver at deres hovedpåstand er dokumenteret af en udtalelse fra klinikkædens medejer og direktør, [Person 2].

Klinikkædens medejer og direktør, [Person 2] har bekræftet at der er blevet genbrugt filler-sprøjter til samme patient.

Klinikkædens medejer og direktør, [Person 2], har konsekvent afvist Jyllands-Posten hovedpåstand og de ni anonyme kilders udokumenterede påstande om, at der er genbrugt fillersprøjter mellem to forskellige patienter.

Derfor må [Klager] stille sig særdeles uforstående overfor, at Jyllands-Posten nu bruger den ene udtalelse fra klinikkædens medejer og direktør, [Person 2], som forklaring og dokumentation på artiklens hovedpåstand, og som forklaring på, at Jyllands-Posten ikke har tilsidesat god presseskik ved at bruge udtalelsen fra klinikkædens medejer og direktør, [Person 2], til ikke at efterprøve de ni anonyme kilders udokumenterede påstande.

[…]

[Klager] stiller sig uforstående overfor, at Jyllands-Posten bruger ansættelseskontrakter som begrundelse for, at kilderne er anonyme.

Det de ni anonyme kilder påstår er foregået er ulovligt jf. deres egen autorisation.

Der er ingen punkter i [Klager]s ansættelseskontrakter, som begrænser de ansattes pligt til at følge sundhedsloven.

Hvis en eller flere af de anonyme kilder har genbrugt filler-sprøjter mellem to forskellige patienter, så har de pligt til at melde dette til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Såfremt de ikke gør det, så er det et brud på deres egen autorisation.

Der er ingen af de ni anonyme kilder, som har meldt dette til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Styrelsen for Patientsikkerhed har på baggrund af disse artikler kontrolleret og har udvidet gennemgang af [Klager]s klinikker, procedure og journaler, og de har heller ikke fundet noget bevis for, at der skulle være sket genbrug af filler-sprøjter mellem to forskellige patienter.

Jyllands-Posten har dog ret i, at [Klager] i deres ansættelseskontrakter har et krav om, at man lever op til sundhedsloven, men at gemme sig bag en ansættelseskontrakt som forklaring, giver ingen mening.

[…]

Det er ikke korrekt gengivet, at konklusionen er enslydende, at ”sprøjtegenbrug strider mod nationale retningslinjer”.

Der er ingen af de eksperter, som Jyllands-Posten bruger i deres artikel, som konkluderer at det strider mod de nationale retningslinjer.

Ingen af dem siger det.

Det står helt udokumenteret.

Alle eksperterne – og det samme gør sig gældende for Styrelsen for Patientsikkerhed, så vurderer de, at det kan være i strid med de nationale retningslinjer.

Ingen siger direkte, at det strider direkte mod de nationale retningslinjer.

[Klager]s har aldrig fået nogen påtale, bøder eller lignende for at have forbrudt sig mod de nationale retningslinjer i forbindelse med genbrug af filler-sprøjter til samme patient.

Det er heller ikke korrekt, at [Klager] har nægtet at stille op eller svare på spørgsmål.

[Klager] har i flere omgange forsøgt, at få Jyllands-Posten til at dokumentere deres påstande inden vi kunne svare på deres meget anklagende og udokumenterede spørgsmål.

[…]

[Klager] har aldrig måtte se [billedet], hvilket [Klager] stadig er noget uforstående overfor.

I svar fra redaktør på Jyllands-Posten, [Person 8] tilsendt til [Klager] 27-03-2025, hvor [Klager] havde beklaget netop denne grafik var svaret helt klart fra redaktør [Person 8]: ”Grafikken er tegnet på baggrund af det billede, som vi er i besiddelse af”.

Nu skriver Jyllands-Posten så, at det billede, som ifølge redaktør [Person 8] var tegnet på baggrund af det oprindelige billede, ikke er tegnet ud fra det billede, men at der blot er tale om en ikke detaljeret illustration, hvor den løse streg tydeligt signalere til læseren, at her er der ikke tale om dokumentation.

[…]

Ser man det oprindelige billede, som er vedhæftet dette skriv, så er illustrationen så langt fra virkeligheden, som det næsten kan være.

[Klager] anerkender, at Jyllands-Posten jo kan lave de illustrationer de nu ønsker, men i dette tilfælde, så giver det et klart billede af, at der har ligget en masse sprøjter helt hulter til bulter – hvilken slet ikke stemmer overens med virkeligheden.

[Klager] må lægge til grund, at det strider mod god presseskik, at skabe denne illustration og illusion hos læseren.

Samtidig må [Klager] jo lægge til grund, at Jyllands-Posten både vil blæse og have mel i munden.

For billedet bruges som dokumentation for hovedpåstanden i artiklen og den udokumenterede påstand fra de ni anonyme kilder.

Billedet bruges også som argumentation for, at man ikke behøvede at efterprøve – jf. de presseetiske regler – de ni anonyme kilders udokumenterede påstande.

Til trods for, at der er væsentlig forskel på nogle sprøjter i et køleskab og så den påstand, at to forskellige patienter bliver behandlet med samme filler-sprøjter.

[…]

[Klager] må starte med at præcisere, at der ikke er tale om en explainer eller en udvidet faktaboks.

Det er en selvstændig artikel, og til trods for de mange referede mails, så fortalte journalisten aldrig noget om, at der ville komme en selvstændig artikel 2 til [Klager].

Det er heller ikke korrekt, at vi ikke har talt om disse fremsendte spørgsmål med journalisten.

Men idet, at [Klager] er helt aldeles uenig i de udokumenterede påstande, som de ni anonyme kilder kommer med, så er det vanskeligt at svare på disse spørgsmål, idet der her er tale om en ”hvis og hvis”-situation, som ingen hold har i virkeligheden, og som heller ikke er blevet dokumenteret tilstrækkeligt af Jyllands-Posten.

Sågar siger en af Jyllands-Postens eksperter, at der er tale om en meget lille og kun teoretisk mulighed.

[Klager] gjorde det helt klart for journalisten, hvordan procedurerne var – og netop set i det lys, at [Klager] valgte at være helt ærlige burde have vækket Jyllands-Postens lyst til at efterleve det journalistiske etiske retningslinjer, og have undersøgt og dokumenteret deres to artikler bedre.

Igen på [Klager] påpege, at der er INGEN af de to kilder i Artikel to, som på noget tidspunkt til citat har udtalt, at det strider mod de nationale retningslinjer.

De udtaler sig helt teoretisk.

Særligt vedrørende eventuelt tilbageløb af blod og væv i filler-sprøjten, hvor det blev gjort helt klart for Journalisten, at i de tilfælde, så blev filler-sprøjten altid kasseret hos [Klager].

Der er heller ingen af de ni anonyme kilder, som har udtalt, at de har trukket blod og væv tilbage i en sprøjte og gemt den, og derefter genbrugt den på en anden patient.

Jyllands-Posten tager altså alle påstandene et skridt yderligere, så konsekvenserne kan beskrives mere drabeligt og mere click-venligt.

Sandsynligheden for hepatitis og HIV eksisterer kun teoretisk, hvis man trækker blod eller væv tilbage i en filler-sprøjte – og den del er der ingen af de ni anonyme kilder, der har udtalt at de har gjort – så det er en alvorlig stramning fra Jyllands-Postens side af – særligt når Jyllands-Posten også vælger at bruge det i rubrikken til artikel 2.

Jyllands-Posten vælger også konsekvent kun at skrive ”sprøjte” og ikke ”filler-sprøjte”.

Det er vitterligt lægefagligt to forskellige ting i netop denne sag, og ved at nøjes med kun at skrive ”sprøjte” er det [Klager]s vurdering, at Jyllands-Posten bevidst vil skærpe retorikken og forargelsen overfor læseren.

[…]”

2.2 Jyllands-Postens synspunkter

Jyllands-Posten har indledningsvist bemærket, at mediet bestrider at have overtrådt retningslinjerne for god presseskik.

Jyllands-Posten har til klagers bemærkninger om artikel 1 anført blandt andet følgende

”Jyllands-Posten har ikke nægtet at indgå i en dialog omkring de anonyme kilder, men vores forpligtelse til ikke at kompromittere kildernes anonymitet har begrænset, hvor meget vi har kunnet oplyse.

Jyllands-Posten har – som altid – været meget bevidst om, hvorvidt kilderne kunne have bestemte motiver for at medvirke.

Derfor har vi været særligt omhyggelige med selv at finde frem til og kontakte hver enkelt af de tidligere sygeplejersker.

Vi har ikke belæg for at mene, at kilderne er drevet af bestemte motiver.

Nogle af kilderne kan have (haft) verserende personalesager.

Det har skærpet kravet til, at vi skulle tale med et større antal kilder end i andre tilfælde.

Resultatet er, at vi står med et stort antal af hinanden uafhængige kilder, der samstemmende fortæller, at sprøjter blev genbrugt på tværs af patienter.

[…]

Vi har ikke skrevet, hvor mange af vores kilder, der kan have personalesager, fordi dette ville kunne kompromittere deres anonymitet, da vi ikke kender omfanget af personalesager hos [Klager].

Jyllands-Posten har talt med 9 af hinanden uafhængige kilder, der beskriver samme praksis på en række af kædens klinikker over en årrække.

Desuden er vi i besiddelse af et billede, som matcher de uafhængige beskrivelser fra kilderne.

Artiklens hovedpåstand – at der sker et genbrug af filler-sprøjter – bliver desuden dokumenteret af en udtalelse fra klinikkædens medejer og direktør, [Person 2], der selv angiver, at filler-sprøjter ifølge kædens retningslinjer kan bruges igen til samme patient.

[…]

Jyllands-Posten skriver ikke, at de 9 sygeplejersker har arbejdet for samtlige 16 klinikker.

De har arbejdet for op mod halvdelen gennem de seneste syv år.

[Person 2]s oplysning om, at det er kædens praksis om at genbruge fillersprøjter til den samme patient (touch-up) indgår som en helt væsentlig del af artiklen.

[…]

Jyllands-Posten har valgt ikke at beskrive de anonyme kilder nærmere, da [Klager] anvender kontrakter, der giver dem anledning til frygt for, at de kan blive mødt af et erstatningskrav, hvis de bliver identificeret som kilder til kritikken.

Jyllands-Posten er i besiddelse af ansættelseskontrakter for virksomhedens sygeplejersker, hvor det fremgår, at de skriver under på ”ubetinget tavshedspligt” både under og efter ansættelsens ophør.

[…]

Eksperterne er blevet forelagt både den procedure, som [Person 2] har beskrevet, og udtalelserne fra de 9 tidligere sygeplejersker.

Konklusionen er enslydende, at sprøjtegenbrug strider mod nationale retningslinjer og er forbundet med risici, og uanset om det er til den enkelte patient, som var kædens retningslinjer, eller om det er på tværs af patienterne, som de 9 tidligere ansatte har beskrevet.

Dertil har [Klager] som angivet ikke ”velvilligt” stillet op til interview.

Vi sendte spørgsmål og anmodede om mundtligt interview fire gange, inden vi fik svar retur til citat som et skriftligt svar i en mail.

[…]

Der er tale om en ikke-detaljeret grafisk illustration.

Den løse streg signalerer tydeligt til læseren at her ikke er tale om dokumentation, men netop illustration.

Vi skriver heller ikke noget sted i artiklen, at illustrationen skulle være dokumentation for omtalte praksis eller en fuldstændig gengivelse af, hvordan sprøjtegenbruget har fungeret på virksomhedens klinikker.

Dog er sprøjterne tegnet efter det billede fra en af virksomhedens klinikker, som Jyllands-Posten er i besiddelse af.

Så sprøjterne på illustrationen ligner de omtalte filler-sprøjter.

Jyllands-Posten har også forelagt beskrivelserne af billedet for [Klager] i en mail fra d. 21. februar, og svaret fra [Klager] er loyalt gengivet.

Spørgsmålet var følgende: ”Jyllands-Posten har set billeder af et køleskab, hvor filler-sprøjterne ligger i en større bunke, tilsyneladende uden system.

Det matcher også de uafhængige beskrivelser fra tidligere sygeplejersker hos jer.

- Hvorfor skulle de ligge i køleskabene?

”

[…]

Artiklens hovedtema, som gengivet i rubrik, manchet og indledning, er som nævnt, at kæden har genbrugt fillersprøjter.

Belægget for dette er beretningerne fra de 9 sygeplejersker, fotoet af køleskabet og udtalelsen fra [Person 2] om virksomhedens interne procedure med at genbruge fillersprøjter til samme patient.

Det er ifølge eksperterne i strid med de nationale retningslinjer for brug af sprøjter og til fare for patientsikkerheden, og altså uanset om det er mellem to patienter eller til samme patient.

Jyllands-Posten har i svaret på den forudgående klage til Jyllands-Posten forholdt sig indgående til dokumentationen, herunder brugen af de 9 anonyme kilder.

[…]

Det er ikke korrekt, at journalisten skulle have skrevet kommentarer på de omtalte opslag på Reddit, og at journalisten efterfølgende skulle have slettet disse kommentarer.

Journalisten har kun én gang skrevet en kommentar på et opslag på Reddit.

I opslaget linkede en bruger til Jyllands-Postens dengang netop udkomne artikel om sprøjtegenbrug hos [Klager].

I kommentarfeltet skrev en anden bruger, at vedkommende havde været kunde hos [Klager] og mente, at vedkommende var blevet behandlet med en anbrudt sprøjte.

Journalisten skrev en kommentar til denne kommentar, og anmodede om, at journalisten ville høre vedkommendes (altså kundens) historie som et led i research.

Her skriver journalisten i kommentaren: ”Hej, [Person 3] fra JP her.

Jeg har sendt dig en dm.

Jeg er meget nysgerrig på at høre din historie:) Min mail er [Mailadresse], og det er selvfølgelig helt fortroligt.

”

[…]

Det er ikke korrekt [at journalisten ikke har været i kontakt med eksisterende medarbejdere, Pressenævnet ].

Jyllands-Posten har været i kontakt med nuværende medarbejdere som led i den journalistiske proces, dog uden at få nogen til at udtale sig til citat.

[Klager] er blevet grundigt forelagt kritikken og citeret i udstrakt grad.

”

Jyllands-Posten har til klagers bemærkninger vedrørende artikel 2 anført blandt andet følgende

”Artikel 2 er fra samme dato som artikel 1 og skal helt naturligt ses/læses i sammenhæng med artikel 1.

[Klager] er blevet forelagt informationerne, der fremgår af artikel 2.

Det var en redaktionel vurdering, at explaineren handlede mere generelt om, hvorfor filler-sprøjter ikke må genbruges og ikke en specifik kritik af [Klager].

Artikel 2 tager sit afsæt i artikel 1 omhandlende [Klager], og vi referer loyalt [Klager]s svar vedrørende praksis og kritik i indledningen af artiklen.

Det er meget tydeligt i artiklen, at eksperterne ikke kun forholder sig til det, som de 9 anonyme sygeplejersker fortæller, men væsentligst til den oplyste praksis om at genbruge til samme patient.

I journalistens mail til [Person 2] fra den 28. februar, forelægger journalisten de omtalte kritikpunkter

”En ekspert i plastikkirurgi og en overlæge, siger, at der er en potentiel risiko for, at patienterne kan blive syge med f.eks. virus eller bakterier, i sjældnere tilfælde HIV og leverbetændelse ved genbrug mellem patienterne.

Hvordan forholder i jer til det?

”

I den første mail til direktøren fra d. 21. februar, som [Klager]s direktør valgte ikke at svare på til citat, forelagde vi den samme kritik for direktøren.

I mail fra den 5. marts kl.

12.38 forelægger journalisten kritikken fra eksperterne af [Klager]s procedure med at genbruge filler til samme patient.

Her står bl.a.

”Jyllands-Posten har forelagt beskrivelserne for tre uvildige eksperter, der alle påpeger at det er imod retningslinjerne og reglerne at genbruge filler-sprøjter til den samme patient (uagtet om kanylen bliver skiftet).

De henviser alle til de nationale retningslinjer for bl.a. brug af sprøjter og kanyler: Infektionshygiejne ved brug af ampuller, hætteglas, sprøjter, kanyler og infusionspumper til injektion af infusion.

Juli 2010.

En professor i plastikkirurgi fra [Institution 1] forklarer til JP, at der stadig er en risiko for, at der kommer bakterier ned i sprøjten, som kan føre til infektioner.

Dertil påpeger professoren, at der er en risiko for ombytning, altså at man forveksler sprøjterne så patienter får fra sprøjter som andre kunder har fået.

En overlæge forklarer til JP, at et andet problem med at gemme filler-sprøjterne efter brug er, at man ikke kender medicinens holdbarhed efter den er åbnet.

Det er nemlig ikke beregnet til at blive gemt efter anbrud, forklarer overlægen.

Som omtalt gengives om end kort [Klager]s procedure og afvisning af genbrug på tværs af patienter loyalt i artiklen.

”

Jyllands-Posten har supplerende anført følgende

”[…]

Det fremgår ikke af artiklerne, som [Klager] anfører, ”at patienter hos [Klager] blev udsat for HIV-Smitte”.

For så vidt angår brugen af anonyme kilder henvises igen til Jyllands-Postens svar på klagen, dog skal det her præciseres, at det ikke af artiklerne fremgår, at ”der er ni fuldstændig uafhængige anonyme kilder, som helt uafhængigt af hinanden har kontaktet den samme journalist med nøjagtig samme påstande”.

Som tidligere anført har Jyllands-Posten tværtimod kontaktet kilderne under brug af sædvanlige researchmetoder og under iagttagelse af de særlige forhold, der gør sig gældende ved brug af anonyme kilder.

Jyllands-Posten kan ikke genkende det billede, som [Klager] gentagne gange tegner af kilderne, både for så vidt angår deres indbyrdes kendskab, relation og motiv.

Jyllands-Posten har ikke og har ikke haft anledning til at fastslå, at kilderne ” havde personlige grunde til at ville skade [Klager].

” Jyllands-Posten var, som tidligere anført, meget opmærksom på, at en eller flere af kilderne kunne have forskellige motiver for at fremkomme med oplysningerne om proceduren hos [Klager].

Netop derfor blev de enkelte kilders oplysninger vurderet ud fra, hvilke oplysninger der i øvrigt forelå, antallet af kilder samt kildernes helt konkrete udtalelser.

Det fremgår intet sted i artiklerne, at [Person 2] skulle have udtalt, at filler-sprøjterne skulle være anvendt til forskellige patienter.

Det fremgår klart af artiklerne, at [Person 2] har udtalt, at filler-sprøjterne er blevet genanvendt til samme patient.

Det af [Klager] fremsendte køleskabsfoto er ikke identisk med det foto, som Jyllands-Posten er i besiddelse af.

Jyllands-Postens illustration – der er tegnet med løs hånd - er er baseret på det foto, som Jyllands-Posten er i besiddelse af, og som viser, at filler-sprøjter ligger i en større bunke, tilsyneladende uden system – et forhold som præcist er blevet forelagt for [Person 2].

Som anført er fotoet blevet bekræftet af de anonyme kilder.

Hovedsigtet med artiklerne var at oplyse læserne om, at filler-sprøjter hos [Klager] er blevet anvendt flere gange.

Hvorvidt de enkelte sygeplejersker har overtrådt gældende regler, forholder artiklerne sig ikke til.

Om dette tema skulle have været behandlet i artiklerne, var og er redaktørens vurdering, og den foretagne vurdering og redigering ligger indenfor redaktørens redigeringsret.

[Klager] anfægter i sin replik Jyllands-Postens brug af eksperter.

Udtalelserne fra de citerede eksperter er loyalt gengivet, og [Klager] er blevet forelagt udtalelserne.

Det skal ikke undlades at bemærke, at [Klager] efter Jyllands-Postens henvendelse har valgt at lave om på den hidtidigt anvendte procedure hos [Klager].

”

Afslutningsvist har Jyllands-Posten anført blandt andet

”Redigeringen, hvor selvsagt ikke alt, hvad [Klager] har anført, er medtaget, ligger indenfor redaktørens redigeringsret.

Som det fremgår af artiklerne har [Klager] haft lejlighed til at forholde sig til indholdet af artiklerne og endog helt præcist til de enkelte udsagn fra eksperterne.

De indholdsmæssige krav til informationerne er til fulde opfyldte.

Der er foretaget en særdeles fyldestgørende forelæggelse.

Jyllands-Posten har så godt som overhovedet muligt kontrolleret og efterprøvet, om oplysningerne er korrekte.

Som anført ovenfor, er artiklerne baseret på 9 anonyme kilder, hvis oplysninger er bekræftet af et billede, som Jyllands-Posten er i besiddelse af, ligesom [Klager] selv har bekræftet, at der er sket genbrug af sprøjterne.

Det er Jyllands-Postens opfattelse, at der er bragt korrekte informationer.

Brugen af anonyme kilder er almindeligt anerkendt i Pressenævnets praksis.

Artiklerne har stor offentlig interesse, og det har været nødvendigt at anvende anonyme kilder for at få den fulde historie frem.

Jyllands-Posten har, som omtalt ovenfor fået historien bekræftet af i alt 9 uafhængige kilder, hvis troværdighed hver for sig er blevet vurderet, ligesom et billede bekræfter kildernes udsagn.

Endelig har [Klager] i det væsentlige bekræftet kildernes oplysninger.

[Klager] har bekræftet, at sprøjter har været genbrugt, hvilket loyalt er gengivet i artikel 1.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jørgen Steen Sørensen, Karl Erik Stougaard, Lene Sarup og Søs Lykke Sloth.

God presseskik

Korrekt information, kildekritik, forelæggelse samt angreb og svar i sammenhæng

[Klager] har klaget over, at Jyllands-Posten ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik og forelagt skadelige, krænkende og agtelsesforringende udtalelser, således at virksomheden havde mulighed for at kommentere disse.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkt A.

1, A.

2, A.

3 og A.

4.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Artiklen ”Landsdækkende kæde af skønhedsklinikker har genbrugt sprøjter med filler.

Det har sat patientsikkerheden på spil, siger eksperter”

- Illustration

[Klager] har klaget over, at illustrationen af sprøjter, der falder ned i en bunke, giver et misvisende billede af, hvordan virksomheden opbevarer deres filler-sprøjter.

I artiklen er indsat en illustration i bevægelse af halvfyldte kanyler, der falder ned i en bunke.

Pressenævnet finder, at det ligger inden for Jyllands-Postens redigeringsret at anvende den pågældende illustration.

Nævnet har lagt vægt på, at illustrationen viser det tema, der er omdrejningspunktet for indholdet af artiklen, og har dækning i kildernes beskrivelse af, hvordan brugte filler-sprøjter blev opbevaret, som er forelagt for [Klager].

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [Klager]s synspunkter i tilstrækkelig grad er gengivet i artiklen.

Nævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Jyllands-Posten for at have bragt den pågældende illustration.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- Anonyme kilder

[Klager] har klaget over, at Jyllands-Posten har baseret artiklen på udokumenterede udtalelser fra ni anonyme kilder, hvis motiv ikke i tilstrækkelig grad er deklareret i artiklen, uden at indhente en kommentar fra eksisterende medarbejdere.

[Klager] har henvist til, at flere af kilderne har verserende personalesager og en interesse i at skade [Klager].

Af artiklen fremgår blandt andet

” Ni tidligere ansatte

Vi har talt med ni tidligere sygeplejersker hos klinikkæden.

De fortæller enslydende om en årelang praksis, hvor filler-sprøjter blev genbrugt.

Hvis der var noget tilovers i sprøjten efter en behandling, blev resterne gemt i et køleskab og efterfølgende brugt på andre kunder, lyder det fra dem alle.

»Hvis man ikke brugte al produktet i sprøjten til én kunde, tog man nålen af og lagde den ud i køleskabet, til hvis der kom en anden kunde, som man måske kunne bruge den lille slat på.

Men det sagde man absolut ikke til kunden,« siger én af de tidligere sygeplejersker.

Sygeplejerskerne er anonyme, fordi de frygter at det kan have betydning for deres fremtidige karriere at stå frem med navn.

Jyllands-Posten kender deres identitet.

[…]

[Person 2], medejer og direktør af klinikkæden, afviser sygeplejerskernes beskrivelse af genbrug på tværs af patienter.

Til gengæld medgiver han, at sygeplejerskerne på virksomhedens klinikker frem til nu har genbrugt sprøjter til den samme patient.

Sprøjterne er ifølge ham blevet gemt i en periode på op til seks uger.

»Vores interne procedure er meget klar.

Vi tillader sygeplejerskerne at bruge resten af kundens filler-produkt til kundens egen ” touch-up ” behandling.

Det er vigtigt her at pointere, at det udelukkende er produktet i sin originale sprøjte, der bliver opbevaret, og at kanylen skiftes hver gang,« siger [Person 2].

[…]

Køleskabet

Alle Jyllands-Postens kilder fortæller, at der var et køleskab med halvbrugte sprøjter i deres klinikker.

Jyllands-Posten har set billeder af et køleskab fra en af virksomhedens klinikker.

Billedet matcher sygeplejerskernes beskrivelser

»Sprøjterne lå så bare i en stor pærevælling.

Uden nummer, dato eller noget som helst andet,« siger én af sygeplejerskerne.

Jyllands-Posten har spurgt [Person 2], hvordan de holdt styr på, at sprøjterne ikke blev forvekslet.

»Vi har tydelige retningslinjer og klare instrukser netop for at sikre, at det ikke sker i vores klinikker.

Der er dog desværre altid risici, når det er mennesker, der skal udføre opgaver,« siger [Person 2].

[…]

Flere af de tidligere sygeplejersker fortæller til Jyllands-Posten, at sprøjte-genbruget først og fremmest handlede om at spare penge.

En enkelt sprøjte med filler kan koste op mod 1.000 kr. for skønhedsklinikker at købe hjem.

»Fillers er jo dyre, så hvis man så kunne tage en sprøjte, der allerede var halvt brugt og spise kunden af med den, så får man en stor gevinst på hver enkelt kunde.

Så kunden betalte jo alligevel fuld pris for behandlingen uden at vide, at det var en gammel sprøjte, der blev brugt,« siger en tidligere sygeplejerske hos klinikkæden.

Men ifølge [Person 2] var det for patienternes egen skyld, at sprøjterne blev genbrugt

»Denne procedure er udviklet for at minimere risikoen for overbehandling og komplikationer.

Vores tilgang er, at vi hellere vil give lidt ad to omgange i stedet for at risikere at overbehandle kunden,« siger han.

[…]”

Pressenævnet finder som udgangspunkt ikke grundlag for at kritisere anvendelsen af anonyme kilder.

Kilders ønske om ikke at ville lægge navn til udtalelser eller udleveret materiale bør imidlertid give et medie anledning til at være særlig opmærksom på at kontrollere rigtigheden af udtalelser eller materiale fra den anonyme kilde.

Det forhold, at Jyllands-Posten har taget udgangspunkt i oplysninger fra anonyme kilder, der er tidligere ansatte, giver således Jyllands-Posten anledning til at udvise skærpet agtpågivenhed over for deres udtalelser, men er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat.

Efter sagens oplysninger er det ubestridt, at Jyllands-Posten har forelagt de anonyme kilders udtalelser, og at mediet i den forbindelse har oplyst, at udtalelserne kommer fra ni tidligere ansatte, som har arbejdet for virksomheden de seneste syv år frem til nu.

Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at Jyllands-Posten i tilstrækkelig grad har gjort opmærksom på, at de anonyme kilder til de kritiske oplysninger er tidligere medarbejdere, og mediet har i den forbindelse anført deres baggrund for anonymitet, således at læseren har mulighed for at vurdere troværdigheden af deres udtalelser.

Nævnet finder videre, at Jyllands-Posten i tilstrækkelig grad har gjort [Klager] bekendt med kritikpunkterne i artiklen, og at virksomhedens afvisning af og svar på kritikken, herunder at det var tilladt at genbruge filler-sprøjter på samme kunde, og at [Klager]s procedure efterfølgende er blevet ændret, er gengivet i artiklen.

Nævnet finder endvidere, at Jyllands-Posten ved mediets forelæggelse for [Klager] i fornødent omfang har forsøgt at kontrollere rigtigheden af kildernes beskyldninger ved at indhente virksomhedens kommentarer til de anonyme kilders beskyldninger.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at virksomhedens afvisning af og svar på kritikken, herunder at det var tilladt at genbruge filler-sprøjter på samme kunde, og at [Klager]s procedure efterfølgende er blevet ændret, således at genbrug af filler-sprøjter ikke er tilladt, er gengivet i artiklen.

Pressenævnet finder i forlængelse heraf, at Jyllands-Postens valg og fravalg af informationer, herunder kommentarer fra eksisterende medarbejdere, ligger inden for mediets redigeringsret.

På denne baggrund udtaler nævnet ikke kritik af Jyllands-Posten.

Artiklen ”Hiv, leverbetændelse og infektioner: Her er grundene til, at kosmetiske sprøjter ikke må genbruges”

- Kilder

[Klager] har klaget over, at eksperternes udtalelser er baseret på tidligere medarbejdere udokumenterede udtalelser, og at [Klager] ikke er blevet forelagt eksperternes udtalelser, således at virksomheden havde mulighed for at komme til orde i artiklen.

[Klager] har endvidere klaget over, at Jyllands-Posten ikke har bragt detaljer om de anonyme kilder.

Af artiklens underrubrik fremgår

”Når skønhedsklinikker bryder med retningslinjerne og genbruger sprøjter, kan patienterne komme hjem med mere end blot fyldige læber.

To eksperter forklarer her, hvorfor sprøjter ikke må genbruges.

”

Af artiklen fremgår blandt andet

”Når du har været på briksen hos skønhedsklinikken for at få jævnet rynkerne lidt ud med filler, så skal sygeplejersken smide sprøjten ned i en særlig beholder for medicinsk affald.

Men hvad hvis sprøjten bliver gemt og genbrugt til samme eller en helt anden patient?

Jyllands-Posten fortæller i dag, at den landsdækkende kæde af skønhedsklinikker [Klager] har genbrugt engangssprøjter med filler til udglatning af ansigtsrynker.

Tidligere ansatte siger, at samme sprøjte blev brugt på forskellige patienter.

Det afviser direktøren, der siger, at genbruget kun skete til den samme patient.

”

[…]

Men uanset om engangssprøjterne bruges igen til flere forskellige eller til den samme patient, er det ifølge eksperter i strid med retningslinjerne.

Klinikkæden har nu stoppet sin praksis.

To eksperter forklarer her, hvorfor genbrug er til fare for patientsikkerheden.

Bakterier og infektioner

Først og fremmest kan der komme bakterier ned i sprøjten, forklarer [Person 6], der er professor i plastikkirurgi på [Institution 1]

»Der er en risiko for, at patienten får en infektion fra omgivelserne.

Det kunne være svampe.

Det kunne også være virus eller bakterier fra køleskabet,« siger hun og fortsætter

»Det er sikkert en lille og teoretisk risiko, men den må man bare ikke løbe.«

[Person 6] forklarer videre, at der er en risiko for, at bakterierne akkumulerer sig.

»Hvis sprøjten er blevet forurenet med bakterier, så vil bakterierne jo have haft tid til at ophobe sig.

Så bliver det værre, jo længere tid den ligger,« siger hun.

Hun forklarer desuden, at når sygeplejerskerne starter fillerbehandlingen, vil der nogle gange blive trukket kropsmateriale ind i sprøjten.

»Når man lægger filler ind, så kan sygeplejerskerne godt finde på at trække tilbage.

Så laver man et undertryk i sprøjten for at være sikker på, at man ikke har ramt et blodkar.

Så bliver noget af patientens kropsmateriale trukket med ind i sprøjten.«

Og det bliver særligt et problem, hvis sprøjten bliver brugt på flere forskellige patienter.

Hiv-virus og leverbetændelse

Der er nemlig nogle helt andre risici at tage højde for ved genbrug på tværs af patienter, forklarer [Person 5], der er overlæge og professor på [Hospitalerne].

»Den næste patient ville så være i risiko for at få en infektionssygdom.

Det kunne eksempelvis være Hepatitis B.

Der skal næsten ingen virus til at få en infektion med Hepatitis B,« forklarer [Person 5], men understreger, at risikoen for smitte også her formentlig er meget lille.

[Person 6] er enig.

Når sygeplejersken trækker tilbage i sprøjten, vil der eksempelvis komme blod, virus eller bakterier op i sprøjten, forklarer hun.

»Så kan der også komme hiv ind i sprøjten, som vil blive videregivet til den næste patient.

Men det er der formentlig kun en lille og teoretisk risiko for,« forklarer hun.

Eksperterne påpeger desuden, at fillersprøjter overhovedet ikke er beregnet til at blive gemt.

Medicinens holdbarhed gælder nemlig kun, indtil sprøjten er blevet åbnet.

Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at der er en »risiko for infektion«, hvis sprøjterne genbruges til den samme eller flere forskellige patienter.

Styrelsen lægger vægt på, at »produktet efter anvendelse ikke længere er sterilt«.

”

Pressenævnet finder, at [Person 6] og [Person 5]s udtalelser fremstår som deres faglige vurdering af risikoen for infektion ved genbrug af engangssprøjter på samme patient eller forskellige patienter, og at udtalelserne i den konkrete sammenhæng ikke har en sådan karakter, at der er tale om beskyldninger rettet mod [Klager], der ud fra en presseetisk vurdering kan anses for skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for virksomheden og derfor skulle forelægges.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at Jyllands-Posten har forelagt eksperternes og de tidligere medarbejderes udtalelser for [Klager], og at virksomhedens afvisning af kildernes udtalelser er gengivet i artiklen.

Nævnet udtaler ikke kritik.

For så vidt angår de anonyme kilder finder Pressenævnet som udgangspunkt ikke grundlag for at kritisere anvendelsen af anonyme kilder.

Kilders ønske om ikke at ville lægge navn til udtalelser eller udleveret materiale bør imidlertid give et medie anledning til at være særlig opmærksom på at kontrollere rigtigheden af udtalelser eller materiale fra den anonyme kilde.

Det forhold, at Jyllands-Posten har taget udgangspunkt i oplysninger fra anonyme kilder, der er tidligere medarbejdere, giver således Jyllands-Posten anledning til at udvise skærpet agtpågivenhed over for deres udtalelser, men er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat.

Jyllands-Posten gør i artiklen opmærksom på, at de anonyme kilder til oplysningerne er tidligere medarbejdere, således at læseren har mulighed for at vurdere troværdigheden.

Den af kilderne rejste kritik er desuden blevet efterprøvet ved forelæggelse for [Klager], hvis afvisning af kritikken er gengivet i artiklen.

Nævnet finder således ikke grundlag til at kritisere Jyllands-Posten for ikke at give yderligere detaljer om de anonyme kilder.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- Manglende orientering

[Klager] har klaget over, at Jyllands-Posten ikke forud for offentliggørelsen har orienteret virksomheden om artiklen.

Som sagen er oplyst, finder Pressenævnet ikke grundlag for at fastslå, at der er indgået en aftale mellem parterne om, at [Klager] forud for offentliggørelsen skulle orienteres om artiklen.

Nævnet udtaler herefter ikke kritik af Jyllands-Posten.

Afgjort den 20. januar 2026

-

Hvordan forholder I jer til det?

-

Er det noget I kan genkende?

-

Hvordan kan det være, at der er kutyme for ulovlig praksis hos [Klager]?

-

Hvordan forholder I jer til, at patienter er blevet sat i fare på den måde på jeres klinikker ifølge Jyllands-Postens oplysninger?

-

Hvad siger I til det?

-

Er det rigtigt?

Hvis nej, hvorfor skulle sprøjterne så genbruges?

-

Hvorfor skulle de ligge i køleskabene?

-

Hvorfor skulle udløbne produkter gemmes?

1)

Det omtalte billede af et køleskab – hvor og hvornår er det taget?

Er de overhovedet taget i en af vores klinikker?

2)

Dokumentation for, at ledelsen skulle have instrueret medarbejderne i at bruge lovgivningen.

5)

Dokumentation for, at filler-genbrug til kundens egen touch-up er et brud på gældende lov?

-

Siger I til kunderne, når de kommer 2. gang til ”touch-up”-behandling, at de får behandling med den samme sprøjte, som de fik fra den første gang?

-

Hvorfor har I en procedure, der er i strid med retningslinjerne?

-

Hvad tænker I om den vurdering?

-

Hvordan forholder I jer til den vurdering?

-

Hvordan forholder I jer til den vurdering?

-

Hvordan forholder I jer til den vurdering?

-

Hvordan forholder I jer til den vurdering?

-

Hvorfor har I en procedure, der er i strid med retningslinjerne?

-

Hvad tænker I om den vurdering?

-

Hvordan forholder I jer til den vurdering?

” ’