Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - ej medhold

J.nr. 25-5788

En kvinde (klager) klagede over sit forsikringsselskab (indklagede).

Kvinden mente, at forsikringsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at kvindens udstationeringsforsikring havde en beløbsbegrænsning på dækning af fødselsforløb.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at forsikringsselskabet ved at have en beløbsbegrænsning i forbindelse med blandt andet udgifter i forbindelse med fødsler, havde udsat kvinden for forskelsbehandling på grund af køn.

Kvinden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Kvinden mente desuden, at forsikringsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at statens tjenesterejseforsikring ikke dækkede udgifter til fødsler, der fandt sted efter den 36. graviditetsuge.

Forsikringsselskabet havde oplyst, at formålet med dækningsundtagelsen for behandlingsbehov, der opstår senere end den 36. graviditetsuge i forbindelse med fødsel, behandling af ufødt barn eller et barn, der er født for tidligt, er at sikre, at den gravide person under tjenesterejse kan komme til Danmark, inden fødslen forventeligt går i gang.

Nævnet vurderede på den baggrund, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at forsikringsselskabet bestemmelse om dækningsbegrænsning efter den 36. graviditetsuge var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn.

Kvinden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klagers udstationeringsforsikring havde en beløbsbegrænsning på dækning af fødselsforløb.

Klagen angår desuden påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at statens tjenesterejseforsikring ikke dækker udgifter til fødsler, der finder sted efter den 36. graviditetsuge.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forsikringsligebehandlingsloven, indklagede havde en beløbsgrænse for dækning af fødselsforløb.

Det var ikke i strid med forsikringsligebehandlingsloven, at statens tjenesterejseforsikring ikke dækker udgifter til fødsler, der finder sted efter den 36. graviditetsuge.

Sagsfremstilling

Klager, som er en kvinde og som er diagnosticeret med autosomnal dominant polycystisk nyresygdom, havde siden 2014 været ansat i forskellige stillinger hos sin arbejdsgiver.

Klager blev den 6. oktober 2020 ansat i en tidsbegrænset stilling med ophør den 31. oktober 2023, hvor klager skulle udstationeres til udlandet fra den 1. november 2020.

I forbindelse med udstationeringen, søgte klager om en udstationeringsforsikring hos forsikringsselskab 1.

Den 17. september 2020 gav forsikringsselskab 1 afslag på, at klager kunne tegne en udstationeringsforsikring.

Af forsikringsselskab 1’s mail af 17. september 2020 fremgår følgende

”…

We acknowledge with thanks receipt of your application for Expatriate Insurance, and the medical questionnaires have been evaluated by our medical consultants.

However, we are sorry to inform you that we are unable to accept your application due to your medical history.

Our medical consultants have not requested further medical information, as this will not impact their decision.

Unfortunately, it is not possible to offer the insurance on special terms.

…”

Efter klager fik afslag på forsikringsdækning hos forsikringsselskab 1, tegnede klagers arbejdsgiver på vegne af klager den 28. oktober 2020 en forsikring hos indklagede.

Følgende fremgår af forsikringsbetingelserne

”…

18.2.2 Psychiatric disorders

The insurance covers usual and customary costs towards

…

19.

Births and pregnancy examinations

19.0 Sum insured

Cover is provided under the sum insured for the cover Illness.

The sum insured is per pregnancy.

19.1 Which claims are covered by the insurance?

If the expected date of birth occurs later than 44 weeks after the commencement of the insurance, the insurance covers birth and pregnancy examinations.

19.2 Which expenses are covered by the insurance?

Birth and pregnancy examinations

The insurance covers during the insurance period usual and customary expenses towards

…”

Klager var desuden omfattet af cirkulære om statens tjenesterejse-forsikring.

Af forsikringsbetingelserne fremgår blandt andet følgende

”…

1.1 Hvilke skadetilfælde dækker rejseforsikringen?

Rejseforsikringen dækker skadetilfælde forårsaget af akut sygdom eller tilskadekomst, som er opstået på rejsen.

Rejseforsikringen dækker endvidere fødsel indtil 36. graviditetsuge – se pkt. 1.1.e).

1.2 Hvilke udgifter dækker rejseforsikringen?

Rejseforsikringen dækker sikredes nødvendige udgifter til

…

e) fødsel, behandling af et ufødt barn eller et barn, der er født for tidligt.

Det er en betingelse, at behandlingsbehovet opstår senest i 36. graviditetsuge.

Udgifterne er dækket under moderens rejseforsikring.

Udgifterne til behandling af ufødt eller for tidligt født barn skal være omfattet af indeværende sygdomsdækning,

…”

Klagers arbejdsgiver anmodede indklagede om at hæve dæknings-summen for udgifter til fødsler i klagers forsikringsbetingelser.

Den 26. august 2021 modtog klagers arbejdsgiver afslag fra indklagede, hvoraf følgende fremgår

”…

I forlængelse af vores gode møde i går, har man nu vurderet jeres forespørgsel om en forøgelse af graviditetssummen for Police [nummer] for [klager] og hendes familie.

Policen omfatter både hende, en samlever/ægtefælle samt et barn, og er altså ikke kun en police for jeres medarbejder.

Vores konklusion er, at [indklagede] ikke vil tilbyde en ekstra ordinær sumforhøjelse for graviditetsdækning, idet formålet med forhøjelsen er som et led i et forventet graviditets og fødselsforløb.

Vi vil endnu en gang understrege, som også meddelt på mødet, at de nuværende DKK 200.000 burde være absolut nok til et normalt graviditets- og fødselsforløb I [land], I det eventuelle komplikationer der måtte opstå, vil være dækket under moderens sygdomssum som jo er ubegrænset.

Fra det øjeblik man er gravid og er parat til at tage stilling til hele forløbet, er det al tid vores anbefaling at man kontakter [afdeling] i [land] (vores lokale [lands] afdeling af alarmcentralen og [klager] har fået kontaktinformation fra dem i forbindelse med hendes police).

Her aftales der en graviditets og fødselspakke med det hospital hvor hun ønsker det hele skal foregå.

De hospitaler som vi har samarbejdsaftaler med er naturligvis dem som vi kan anbefale og stå inde for rent kvalitetsmæssigt men også prismæssigt.

Vi har givet [indklagede] forslag til at man i stedet for den nuværende udstationeringsforsikring kan tegne en lokal sundhedsforsikring i [land] i stedet for.

Hvis det er at foretrække vil vi gerne opsige forsikringen fra den dato som I meddeler os at det skal ske.

Vi kan ikke gøre det bagudrettet idet der allerede har været anmeldt og udbetalt

skader siden den blev etableret.

Uanset udstationeringsforsikringen så er [klager] og hendes familie stadigvæk fortsat dækket af Statens Tjenesterejse idet vi formoder at hendes medrejsende famille jf. betingelserne § 4, stk 2.

”Statsansatte og andre personer, der helt eller delvist rejser på statens regning, kan omfattes af forsikringen, hvis Institutionen ønsker det, jf. herved§ 6, stk. 3 og 5 burde være omfattet.

…”

Klager har fremlagt mail af 9. september 2021 fra indklagedes samarbejdspartner til klagers mand, hvoraf følgende fremgår

”…

Per your request for cost estimates for pregnancy and delivery in your area we have received feedback from our networking department.

Generally high risk pregnancies (especially in [land]) start at about $60,000.00.

The charges can easily go up to several hundreds of thousands depending on if there is a premature delivery and coverage for the baby.

Aside from that the discount history for [udstationeringssted] is above 50%, so this will help reduce the actual cost for the insurance.

As discussed without more clinical information from the OBGYN when your wife becomes pregnant we are unable to provide any additional information on costs.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 1. februar 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 350.000 kr.

Den 18. august 2023 sendte klagers arbejdsgiver følgende mail til indklagede

”…

Vi talte om den praksis, der er i tilfælde af en udstationeret/fast udsendt medarbejder bliver gravid og er sundheds - og skadesforsikret under et arbejdsophold i [land].

Vi talte særligt om den sag, der omhandler [klagers] sag, hvor der er opstået en konflikt omkring forsikringsforhold i tilfælde af graviditet i [land].

Du fortalte, at der er almindelig praksis for, at forsikringsselskaberne i tilfælde af graviditet indleder forhandlinger med hospitaler mv. i [land] om levering af ”graviditets- og fødselspakker” til dækning af de udgifter, der løbende er en del af et almindeligt forløb.

Du bekræftede igen, at det er helt almindeligt, at en sådan pakke aftales inden for en grænse på 200.000 kr. sådan som det var tilfældet med [indklagedes] pakke, og du fortalte også, at du tidligere har arbejdet for [forsikringsselskab 1], der har en tilsvarende praksis, og også at de pakker holder sig inden for en grænse på 200.000 kr.

Har du mulighed for at bekræfte dette skriftligt?

…”

Den 24. august 2023 svarede indklagede klagers arbejdsgiver med følgende mail

”…

Helt generelt er det sædvanligt, at forsikringsselskaber indhenter tilbud og stiller betalingsgarantier med lokale hospitaler, når udstationerede personer bliver gravide under deres udlandsophold.

Dette bl.a. med henblik på at benytte selskabets eksisterende netværk af ”providers” for at opnå bedre pris og for at sikre behandling og pleje, som er ”rimelig og nødvendig”.

Det er også sædvanligt, at der indgår et maksimum (sum) på en eller anden måde hvad enten denne er stipuleret seperat eller den er en integreret del af den samlede sum til sygdom for moderen, hvorefter evt.

”Yderligere behandling v.

Komplikationer” dækkes under moderens valgte sum.

…”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klagers udstationeringsforsikring havde en beløbsbegrænsning på dækning af fødselsforløb.

Klager gør desuden gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at statens tjenesterejseforsikring ikke dækker udgifter til fødsler, der finder sted efter den 36. graviditetsuge.

Om udstationeringsforsikringen

I udstationeringsforsikringen var dækning af graviditet og fødsler begrænset til, at beløbet ikke måtte overstige 200.000 kr. Forsikringen ydede ubegrænset dækning for stort set alle sygdomme og behandlinger, undtagen for graviditet og fødsel.

Under klagers udstationering blev klager gravid og fødte sit barn den 5. november 2022.

Klager havde forinden fødslen tegnet en privat sundhedsforsikring, og bad sin arbejdsgiver om at afmelde klagers udstationeringsforsikring hos indklagede.

Klagers fødsel forløb uden komplikationer.

Klagers samlede udgifter til fødslen udgjorde 1.535.453,57 kr.

Klager bestrider, at den maksimale dækningssum på 200.000 kr. var tilstrækkelig.

Da klager forsøgte at blive gravid, kontaktede klager indklagedes samarbejdspartner.

Klager modtog svar om, at prisen for fødslen ville udgøre minimum 420.000 kr.

At denne dækningssum ikke ville være tilstrækkelig understøttes af, at indklagede ikke ønskede at forhøje summen.

Det fremgår ikke nogen steder i forsikringsbetingelserne, at såfremt der opstod komplikationer, ville udgifterne være dækket under klagers egen, ubegrænsede dækningssum.

Da der er tale om forskelsbehandling i forbindelse med graviditet og fødsel, er der tale om direkte forskelsbehandling.

Det er således ikke relevant at vurdere, om betingelserne kan anses som saglige.

Indklagede henviser til pkt. 18.2.2. om psykiatriske lidelser og 20.2.1. om somatiske sygdomme, som er 100 % kønsneutrale bestemmelser, i modsætning til begrænsningen i dækningen af graviditet og fødsel.

Indklagede anfører, at såfremt de skulle tilbyde dækning for graviditet/fødsel på samme vilkår som de øvrige behandlingsbehov, skulle forsikringstageren tariferes langt højere.

Dette ville være i strid med solidaritetsmekanismen.

Indklagede hævder, at der ikke findes forsikringer, der tilbyder ubegrænset dækning.

Dette er ikke korrekt, da forsikringsselskab 1 tilbød dette.

Om statens tjenesterejseforsikring

Statens tjenesterejseforsikring dækker kun udgifter til fødsler, der finder sted senest i 36. graviditetsuge.

En ”normal” graviditet forløber over 40 uger.

Klager fødte en uge før termin.

Statens tjenesterejseforsikring ville således ikke have dækket klagers fødsel under de gældende vilkår.

Forsikringen dækker ikke rutinemæssige graviditetsundersøgelser.

Klagers mandlige kollega kunne nøjes med at have statens tjenesterejseforsikring som sin eneste forsikring, da han som følge af sagens natur ikke kan blive gravid.

Hvis klager havde fremsat et krav om dækning i forbindelse med sin fødsel, ses indklagede at være enig i, at de per definition ville have afvist at yde forsikringsdækning efter 36. graviditetsuge.

Indklagede ifalder som administrator af statens tjenesterejseforsikring ansvar for, at denne administreres i overensstemmelse med de danske love.

Indklagede gør gældende, at indklagede ikke har udsat klager for forskelsbehandling i forbindelse med udstationeringsforsikringens betingelser om graviditet og fødsel.

Indklagede gør desuden gældende, at indklagede ikke er rette indklagede i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt statens tjenesterejseforsikrings betingelser om graviditet og fødsel er i strid med loven.

Om udstationeringsforsikringen

Indklagede har opfattet klagen således, at klager mener, at forsikringsbetingelsernes pkt. 19.2, hvorefter dækningssummen for graviditets- og fødselsomkostninger ikke kan overstige kr. 200.000, når sikrede har tilvalgt en ”ubegrænset dækningssum”, er udtryk for indirekte forskelsbehandling

Det forhold, at betingelserne indeholder en maksimal sum for omkostninger, som alene vil kunne ”ramme” kvindelige forsikringstagere, og at forsikringssummen derved af sikrede kan opfattes som konkret diskriminerende, kan ikke i sig selv medføre, at forsikringssummen kan anses som udtryk for forskelsbehandling.

De fleste, og reelt alle, forsikringsbetingelser, uanset forsikringstype, indeholder begrænsninger i dækningssummerne afhængigt af, hvilken type dækning, der er tale om.

Dette kan f.eks. være maksimale summer under en ulykkesforsikring for behandlinger eller tandskade, maksimale summer under en behandlingsforsikring mv. I de konkrete forsikringsbetingelser gældende for klagers forsikring er f.eks. tillige maksimale dækningssummer i pkt. 20.2.1 om somatiske sygdomme og i pkt. 18.2.2 om psykiatriske lidelser.

Skulle klagers antagelser følges, vil det reelt medføre, at der skulle foreligge ulovlig forskelsbehandling i alle tilfælde, hvor en given dækningssum i forsikringsbetingelserne kan tolkes som konkret diskriminerende over for den konkrete sikrede person.

Dækningssummer i forsikringsbetingelser er fuldstændig sædvanlige og gængs praksis, og det er samtidig også en afspejling af den forsikringspræmie, der skal erlægges for den konkrete forsikring.

Dækningssummer afgrænser således forsikringens dækningsomfang på samme måde en forsikrings dækningsundtagelser.

Skulle man kunne tegne en (sundheds)forsikring, hvor der ikke var indsat begrænsninger i form af dækningssummer, vil der være tale om en forsikringsordning, der præmiemæssigt skulle tariferes langt højere, og som – efter indklagedes opfattelse og undersøgelse af andre selskabers tilbudte sundhedsforsikringer - ikke findes på markedet.

Det er indklagedes vurdering, at der ikke udøves forskelsbehandling ved, at der indsættes dækningssummer i forsikringsbetingelser for bestemte typer omkostninger til behandlinger, herunder behandlinger relaterer til graviditet eller fødsel.

Klager har således ikke et lovbestemt krav på ubetinget og ubegrænset dækning for sådanne omkostninger, som – i givet fald - ville medføre en langt højere forsikringspræmie, således at selskabets risiko kunne tariferes korrekt.

Såfremt Ligebehandlingsnævnet måtte finde, at betingelsernes pkt. 19.2, hvorefter dækningssummen for graviditets- og fødselsomkostninger ikke kan overstige kr. 200.000, er udtryk for forskelsbehandling på baggrund af køn, er det selskabets vurdering, at denne forskelsbehandling er lovlig, idet den er objektivt begrundet i et sagligt formål.

Om statens tjenesterejseforsikring

De konkrete forsikringsbetingelser, som klagen vedrører, er udformet i henhold til Cirkulære om tjenesterejseforsikringen (seneste cirkulære nr. 10014 af 18. december 2020), hvor det af § 2 fremgår, at ”Tjenesterejseforsikringen er en del af statens selvforsikring, idet aftalen med [indklagede] alene går ud på, at [indklagede] skal administrere tjenesterejseforsikringen”.

Cirkulæret baserer sig på statens overholdelse af forpligtelserne i tjenesterejseaftalens § 52, og følgende er anført om § 52 i Cirkulære om tjenesterejseaftalen: ”Tjenesterejseforsikringen beror på en aftale indgået mellem Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S og det forsikringsselskab, der til enhver tid er valgt efter forudgående EU-udbud.

Det nærmere indhold af de nævnte forsikringer samt tjenesterejseforsikringens dækningsområde fremgår af den til enhver tid etablerede forsikringsordning.

”

Dette indebærer, at ”forsikringen” i realiteten er en aftale mellem indklagede og (nu) Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (MEDST) på vegne Staten om vilkårene for sikring af statsansatte under rejser.

Dermed er den konkrete rejseforsikring ikke en traditionel forsikringsaftale, hvor de individuelle personer, der er på rejser eller er udstationeret i Statens tjeneste, er forsikringstagere eller sikrede.

Der er dermed heller ikke tale om en gruppeforsikring, hvor Staten er forsikringstager, og de rejsende medarbejdere er sikrede.

Betingelserne er nærmere en garanti for statens ansatte om, at de pågældende ansatte er ”sikret” under tjenesterejser helt på linje med den sikring, som de ville kunne opnå ved individuelt tegnede forsikringer (tegnet af den enkelte institution eller den enkelte ansatte under rejsen).

Det er MEDST, som fastsætter vilkårene for forsikringen i overensstemmelse med det udbud, der afholdes af styrelsen i forhold til administration af aftalen, hvilket senest skete i 2021.

Under hensyntagen til netop aftalens karakter som en selvforsikringsaftale, der alene administreres af indklagede, og som er udstedt/indgået i henhold til forpligtelserne i tjenesterejseaftalen (og de dertil hørende cirkulærer), så opfylder ”forsikringen” ikke de grundlæggende krav for at være omfattet af forsikringsaftalelovens (FAL) § 1, hvorefter loven ”finder anvendelse på forsikringsaftaler, der indgås med forsikringsaktieselskaber, gensidige forsikringsselskaber eller andre selskaber og institutioner, der driver forsikringsvirksomhed.

”.

Aftalen er ikke omfattet af de aftaler, der er oplistet i lovens § 1, stk. 2, og som udtrykkeligt er undtaget fra loven, hvorfor aftalen ikke er en forsikringsaftale, idet indklagede netop ikke er forsikringsgiver, der overtager hele eller dele af forsikringstagers (statens) risiko men alene administrator, jf. definitionerne angivet i FAL § 2.

Allerede fordi der ikke er tale om en forsikringsaftale omfattet af forsikringsaftaleloven, så er aftalen ikke omfattet af forsikringsligebehandlingsloven, herunder lovens § 3a, stk. 1, nr. 3.

Det er indklagedes opfattelse, at indklagede ikke er rette klagesubjekt idet indklagede ikke har udformet de konkrete ”forsikringsbetingelser”, som er udformet af MEDST i henhold til og i overensstemmelse med et cirkulære.

Indklagede er alene administrator for selvforsikringsordningen, og dermed må MEDST være at anse som rette klagesubjekt i denne sag.

Det er klagers opfattelse, at dækningsundtagelsen i forsikringsbetingelsernes pkt. 1.2.e udgør ulovlig forskelsbehandling på grund af køn, jf. forsikringsligebehandlingsloven.

Indklagede henviser til saglighedskriteriet i lovens § 3a, stk. for det tilfælde, at loven måtte finde anvendelse, herunder analogt, på ”forsikringen”.

Det bemærkes overordnet, at en rejseforsikring, på linje med alle andre forsikringer, har til formål at dække uforudsete begivenheder.

En uforudset begivenhed indbefatter bl.a. en for tidlig fødsel, som netop er dækket efter pkt. 1.2.e.

Forsikringen har derimod ikke til formål at dække en forudset (omkostningskrævende) begivenhed, herunder en fødsel til fastsat termin.

Formålet med dækningsundtagelsen for behandlingsbehov, der opstår senere end den 36. graviditetsuge i forbindelse med fødsel, behandling af et ufødt barn eller et barn, der er født for tidligt, er at sikre, at den gravide person under tjenesterejse kan komme til Danmark, inden fødslen forventeligt går i gang.

At grænsen er sat ved den 36. graviditetsuge kan sagligt begrundes i dels retningslinjer fra IATA (International Air Transport Association), dels i den generelle definition af en tidlig fødsel.

Et barn anses at være for tidligt født, hvis fødslen finder sted før 37 hele gennemførte svangerskabsuger.

Ifølge retningslinjer fra IATA kan gravide rejse med fly til og med graviditetsuge 35.

I uge 36 og 37 tillades kun flyrejser på indtil 4 timer uden mellemlanding.

Fra og med uge 38 er det ikke tilladt at flyve.

Hvis man venter tvillinger, skal hjemrejsen dog ske inden den 32. svangerskabsuge.

Videre forlanger nogle flyselskaber lægedokumentation fra synligt gravide med oplysninger om graviditetens forløb etc. - og dette også selvom den gravide er (langt) fra at være i uge 36.

Indklagede kan i den forbindelse henvise til, at korte opslag på forskellige luftfartsselskabers hjemmeside viser, at der helt fra 29. uge forlanges lægeerklæring mv. fra visse flyselskaber.

Rejser den gravide således ikke til hjemlandet (Danmark) før den 36. graviditetsuge, vil den gravide risikere at skulle gennemføre (den planlagte) fødsel i opholdslandet.

Fødslen vil i disse tilfælde være en forventet begivenhed, som forsikringen ikke har til formål at dække, jf. også ovenfor, i modsætning til behandling i forbindelse med for tidlig fødsel, som vil være udtryk for en ikke-forventet begivenhed.

Dækningsbegrænsningen for behandlingsbehov, der opstår senere end den 36. graviditetsuge i forbindelse med fødsel, behandling af et ufødt barn eller et barn, der er født for tidligt, har dermed et sagligt formål.

Indklagede henviser til Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 26. januar 2024 i sag 22-28283, hvorved nævnet angav, at spørgsmål om kønsdiskrimination i relation til privattegnede forsikringer, bortset fra spørgsmål om beregning af ydelsen mv., skal vurderes efter ligestillingsloven og ikke forsikringsligebehandlingsloven.

Forsikringens dækningsområde er dækning af akut sygdom og tilskadekomst, jf. også forsikringsbetingelsernes pkt. 1.1, hvori samtidig også ligger, at forsikringen – på linje med alle andre forsikringer - har til formål at dække uforudsete begivenheder.

I tillæg hertil dækker forsikringen fødsel, behandling af ufødt barn eller et barn, der er født for tidligt, indtil 36. gravitetsuge.

Der er her tale om en dækningsudvidelse til forsikringens dækningsområde og ikke, som dette synes angivet af klager, en indskrænkning af eller undtagelser fra dækning.

Forsikringsbetingelserne medfører dermed ikke en dårligere dækning for gravide kvinder, og kan efter indklagedes opfattelse på ingen måde anses for at være udtryk for forskelsbehandling.

At rejseforsikringen også – ud over akut sygdom og tilskadekomst - dækker fødsel indtil 36. graviditetsuge medfører derimod en ”gunstigere” forsikringsdækning for den gravide kvinde, idet fødsel, behandling af et ufødt barn eller et barn, der er født for tidligt, indtil den 36. graviditetsuge tillige er omfattet af dækningen, selvom behandlingsbehovet opstår uden forbindelse til akut sygdom eller tilskadekomst.

I den forbindelse fremhæves det, at hverken en fødsel eller en behandling af et ufødt barn eller et barn, der er født for tidligt, per definition er udtryk for akut sygdom eller tilskadekomst.

Det skal i relation hertil tillige understreges, at hvis sikrede måtte få et behandlingsbehov efter den 36. graviditetsuge som følge af akut sygdom eller tilskadekomst, der netop er forsikringens dækningsområde, er der dækning herfor under forsikringen.

At dækningsudvidelsen er begrænset indtil 36. graviditetsuge kan ikke udgøre kønsdiskrimination.

Der er tale om en forsikringsretlig lovlig og saglig afgræsning af en dækningsudvidelse.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Ligebehandlingsnævnet behandler desuden klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser (forsikringsligebehandlingsloven).

Det fremgår af forsikringsligebehandlingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet ved erhvervstilknyttede sikringsordninger.

Ved erhvervstilknyttede sikringsordninger forstås ordninger, der har til formål at sikre, at lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende samlet inden for en virksomhed eller en gruppe af virksomheder inden for en erhvervsgren eller inden for en faglig eller tværfaglig branche eller organisation får ydelser, som skal supplere ydelser fra lovbestemte sociale sikringsordninger eller træde i stedet for disse, uanset om medlemskab af disse ordninger er obligatorisk eller ej.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Om udstationeringsforsikringen

Det er nævnets vurdering, at klagers udstationeringsforsikring er en erhvervstilknyttet sikringsordning og dermed omfattet af forsikringsligebehandlingsloven.

Nævnet har lagt vægt på, at klagers udstationeringsforsikring er en sikringsordning, der i hvert fald delvist vedrører sygdom, at sikringsordningen var aftalt i forbindelse med klagers erhverv, og at sikringsordningen var betalt af klagers arbejdsgiver.

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling i anledning af, at indklagede havde en beløbsbegrænsning på 200.000 kr. for udgifter i forbindelse med fødsler.

Det er nævnets vurdering, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede ved at have en beløbsbegrænsning i forbindelse med blandt andet udgifter i forbindelse med fødsler har udsat klager for forskelsbehandling på grund af køn.

Klager får derfor ikke medhold i sin klage.

Om statens tjenesterejseforsikring

Indklagede gør gældende, at statens tjenesterejseforsikring ikke er omfattet af forsikringsligebehandlingsloven, da statens tjenesterejseforsikring er en selvforsikring.

Indklagede gør videre gældende, at indklagede ikke er rette indklagede, da indklagede alene administrerer statens tjenesterejseforsikring, hvis vilkår er fastsat i et cirkulære.

Det er nævnets vurdering, at statens tjenesterejseforsikring er en erhvervstilknyttet sikringsordning og dermed er omfattet af forsikringsligebehandlingsloven.

Nævnet har lagt vægt på, at statens tjenesterejseforsikring er en sikringsordning, der i hvert fald delvist vedrører sygdom, og at sikringsordningen var aftalt i forbindelse med klagers erhverv.

Det er også nævnes vurdering, at indklagede er rette indklagede.

Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår af blandt andet sag C-128/93 (Fisscher), at administratorer af en erhvervstilknyttet sikringsordning er pligtsubjekt efter loven.

Det fremgår af betingelserne i statens tjenesterejseforsikring, at forsikringen ikke dækker udgifter til fødsler, der finder sted efter den 36. graviditetsuge.

Klager har oplyst, at hun fødte sit barn en uge før termin.

Klager gør gældende, at klager, i modsætning til sine mandlige kollegaer, havde behov for at tegne en supplerende sundhedsforsikring, der dækkede udgifter til fødsler efter den 36. graviditetsuge.

Indklagede har oplyst blandt andet, at formålet med dækningsundtagelsen for behandlingsbehov, der opstår senere end den 36. graviditetsuge i forbindelse med fødsel, behandling af ufødt barn eller et barn, der er født for tidligt, er at sikre, at den gravide person under tjenesterejse kan komme til Danmark, inden fødslen forventeligt går i gang.

Nævnet vurderer, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at bestemmelsen om dækningsbegrænsning efter den 36. graviditetsuge er udtryk for forskelsbehandling på grund af køn.

Klager får herefter ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forsikringsligebehandlingsloven

a)

psychiatric treatment of psychiatric disorders, including admission to a treatment facility and the costs mentioned in section 18.2.1 up to an aggregate of 15% of the sum insured.

If the Insured has chosen the unlimited sum insured, the maximum cover is DKK 300,000.

It is a condition that the treatment has been prescribed by either the Insured’s own physician or the treating physician and that the treatment has been approved by [indklagedes] physician.

b)

treatment from a psychologist by up to 1% of the sum insured.

If the Insured has chosen the unlimited sum insured, the maximum cover is DKK 20,000.

It is a condition that the treatment has been prescribed by either the Insured’s own physician or the treating physician and that the treatment has been approved by [indklagedes] physician.

a)

pregnancy examinations conducted without admission to hospital, birth, transportation in ambulance in connection with the birth and examinations and vaccinations of the newborn child/children during admission to hospital in connection with the birth up to 10% of the sum insured per pregnancy.

If the Insured has chosen the unlimited sum insured, the maximum cover is DKK 200,000.

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 3 a, stk. 3, om forskelsbehandling på grund af graviditet

•

§ 4, om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, om undtagelser

•

§ 7, om forbud mod forskelsbehandling i erhvervstilknyttede sikringsordninger

•

§ 9, stk. 2, om bevisbyrde