Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - handicap - arbejdsvilkår - ej handicap - forsikring - ligeløn - repressalier - afvisning - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - handicap - arbejdsvilkår - ej handicap - forsikring - ligeløn - repressalier - afvisning - ej medhold

J.nr. 23-8635

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med autosomnal dominant polycystisk nyresygdom, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).

Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af køn og handicap i forbindelse med kvindens ansættelsesforhold og udstationering i udlandet.

Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde udsat hende for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at forsikringsselskab 1 havde givet hende afslag på at tegne en udstationeringsforsikring.

Nævnet vurderede, at kvindens sygdom ikke udgjorde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Kvinden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Kvinden mente desuden, at arbejdsgiveren havde udsat hende for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at statens tjenesterejseforsikring ikke dækkede udgifter til fødsler efter den 36. graviditetsuge.

Nævnet vurderede, at arbejdsgiveren ikke var den rette indklagede.

Nævnet afviste derfor at behandle denne del af klagen.

Kvinden mente også, at arbejdsgiveren havde udsat hende for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at der var en beløbsbegrænsning på dækning af udgifter til fødsler i kvindens udstationeringsforsikring hos forsikringsselskab 2.

Nævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at forsikringen blandt andet i forbindelse med fødsler havde en beløbsbegrænsning på dækning af udgifter.

Kvinden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Kvinden mente endvidere, at arbejdsgiveren havde udsat hende for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at arbejdsgiveren tilbød et løntillæg til at dække præmien på den forsikring, som kvinden selv havde tegnet.

Nævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Kvinden fik derfor heller ikke medhold i denne del af klagen.

Kvinden mente endelig, at arbejdsgiveren havde udsat hende forskelsbehandling på grund af køn i form af repressalier i forbindelse med arbejdsgiverens håndtering af kvindens krav om forsikringsdækning.

Nævnet vurderede ligeledes, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for repressalier.

Kvinden fik derfor heller ikke medhold i denne del af klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager fik afslag på at blive forsikret ved forsikringsselskab 1.

Klagen angår desuden påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at statens tjenesterejseforsikring ikke dækkede udgifter til fødsler efter den 36. graviditetsuge

Klagen angår også påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at der var en beløbsbegrænsning på dækning af udgifter til fødsler i udstationeringsforsikringen hos forsikringsselskab 2.

Klagen angår endvidere påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at det indklagede universitet tilbød et løntillæg til at dække præmien på den forsikring, som klager selv havde tegnet.

Klagen angår endelig påstået forskelsbehandling på grund af køn i form af repressalier i forbindelse med indklagedes håndtering af klagers krav om forsikringsdækning.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager fik afslag på forsikringsdækning ved forsikringsselskab 1.

Nævnet afviser at behandle den del af klagen, der angår statens tjenesterejseforsikring.

Det var ikke i strid med forsikringsligebehandlingsloven, at forsikringsselskab 2 havde en beløbsbegrænsning på dækning af udgifter til fødsler.

Det var ikke i strid med ligelønsloven, at klager fik tilbudt et løntillæg til at dække klagers privattegnede forsikring.

Indklagede har ikke udsat klager for repressalier i form af chikane i forbindelse med behandlingen af klagers krav om forsikringsdækning.

Sagsfremstilling

Klager, som er en kvinde og som er diagnosticeret med autosomnal dominant polycystisk nyresygdom, havde siden 2014 været ansat i forskellige stillinger hos indklagede.

Klager blev den 6. oktober 2020 ansat i en tidsbegrænset stilling med ophør den 31. oktober 2023, hvor klager skulle udstationeres til udlandet fra den 1. november 2020.

I forbindelse med udstationeringen søgte klager om at tegne en udstationeringsforsikring hos forsikringsselskab 1.

Den 17. september 2020 gav forsikringsselskab 1 afslag på, at klager kunne tegne en udstationeringsforsikring.

Af forsikringsselskab 1’s mail af 17. september 2020 fremgår følgende

”…

We acknowledge with thanks receipt of your application for Expatriate Insurance, and the medical questionnaires have been evaluated by our medical consultants.

However, we are sorry to inform you that we are unable to accept your application due to your medical history.

Our medical consultants have not requested further medical information, as this will not impact their decision.

Unfortunately, it is not possible to offer the insurance on special terms.

…”

Klager har fremlagt lægeerklæring af 24. september 2020, hvoraf følgende fremgår

“…

[Klager] is 31 yr old and known at our department since year 2016, when she was referred due to autosomal dominant polycystic kidney disease.

She has a family history of that disease.

Mild hypertension was diagnosed in 2016 and low-dose antihypertensive therapy was started.

In the years 2017 to 2019 she was seen twice a year in our out-patient clinic.

Blood pressure was well-controlled and renal function was stable with p-creatinine 95-110 micromol/I (reference 60-90).

She had no renal symptoms at all, including no urinary tract infections.

Pregnancy was achieved by IVF in March 2019.

The pregnancy course was uncomplicated and December 13th, she gave birth to a healthy child and was discharged from hospital December 14th.

December 16th , she contacted her general practitioner because of pain in the right side of the abdomen.

Urin culture was with significant E.coli and peroral antibiotic treatment was initiated.

She developed high fever and increasing pain related to the right kidney and was therefore admitted to hospital December 19th where she was diagnosed with severe acute pyelonephritis/kidney cysts infection and treated with i.v.

antibiotic and cyst/absces drainage.

Since January 2020 she has been in fine condition without any kidney related problems.

Negative urine culture.

P-creatine is at the same level as before pregnancy: 109 micromol/1.

She has no comorbidity and works as a researcher with forthcoming 3-yr employment at [udstationeringssted].

Actual medication includes only labetalol 100 mg twice daily (choice due to breastfeeding)

In conclusion, [klager] has a 4-yr stable slightly reduced kidney function and mild hypertension due to autosomal dominant polycystic kidney disease.

There have been no kidney disease complications except a severe postpartum urinary tract infection in December 2019.

It is judged that this infection became severe and complicated because of a delay in the start of i.v.

antibiotic treatment, which is the recommended treatment of postpartum pyelonephritis.

…”

Indklagede har fremlagt mail af 9. oktober 2020 fra klager til indklagede, hvoraf følgende fremgår

”…

As just discussed on the phone, the current status for finding expatriate insurance (that we were promised we get through [indklagede] in your email from 18 Nov 2019)

As also emphasized by me, it is very urgent for us to find a solution for me and my family.

…”

Indklagede har desuden fremlagt mail af 18. oktober 2020 fra klager til indklagede, hvoraf følgende fremgår

”…

We have decided to sign insurance through [forsikringsselskab 2], even though we don’t get the same coverage as with [forsikringsselskab 1] (that we were promised when signing my contract).

I was just at my annual check at [hospital] and my doctor confirmed again that the wrong decision was taken by the medical consultants during the medical evaluation of my medical history at [forsikringsselskab 1].

In respect to the short time before departure, we do not see an alternative than signing with [forsikringsselskab 2].

We had some changes to their first offer – meaning we are currently waiting for their final offer before we formally accept the police.

…”

Klager var desuden omfattet af cirkulære om Tjenesterejseforsikring.

Indklagede har oplyst, at klager var omfattet af tjenesterejse-forsikringen, da indklagede havde valgt at omfatte klager efter cirkulærets § 4, stk. 2.

Af forsikringsbetingelserne fremgår blandt andet følgende

”…

1.1 Hvilke skadetilfælde dækker rejseforsikringen?

Rejseforsikringen dækker skadetilfælde forårsaget af akut sygdom eller tilskadekomst, som er opstået på rejsen.

Rejseforsikringen dækker endvidere fødsel indtil 36. graviditetsuge – se pkt. 1.1.e).

1.2 Hvilke udgifter dækker rejseforsikringen?

Rejseforsikringen dækker sikredes nødvendige udgifter til

…

e) fødsel, behandling af et ufødt barn eller et barn, der er født for tidligt.

Det er en betingelse, at behandlingsbehovet opstår senest i 36. graviditetsuge.

Udgifterne er dækket under moderens rejseforsikring.

Udgifterne til behandling af ufødt eller for tidligt født barn skal være omfattet af indeværende sygdomsdækning,

…”

Klager har fremlagt mail af 25. juni 2021 fra klager til indklagede, hvoraf følgende fremgår

”…

After this case have been stalled by [indklagede] for over 9 months (not to mention, the almost total lack of assistance in the fall while the insurance problems arose), I’m literally shocked to find, that [indklagede] keep down prioritizing this matter again.

As you should be fully aware, there is biological clock ticking on maternity, and I will not anymore accept this postponement on up to another two weeks.

[Indklagede] seems to forget that this issue is caused by their own clear and unconditional promises in both emails and in my contract.

I asked for solutions already in September/October 2020, and here 9 months later, finding a solution keeps being postponed again and again.

That is not - in any way - acceptable.

If I have not received a positive indication for the process of finding a feasible solution within 2 working days by Tuesday 29 June at 18:00 (Copenhagen time), and a clear promise that this issue is going to be solved, and [indklagede] will commit to their promises, we will initiate legal action on this matter, meaning we will proceed to the Danish Board of Appeal (in Danish: Ligestilingsnævnet) claiming CBMR for violating the Danish Act on Discrimination and Danish Act on Equal Treatment (as [indklagede] legal probably can inform you, or you can research yourself - it’s a “shared” burden of proof under these laws, meaning we “just” have to establish there is reasonable reasons to believe [indklagede], directly or indirectly, discriminated me due to my illness and gender, then [indklagede] has the burden of proof that is not the case.

.

.).

Your indirect comment/threat in the last meeting, that [indklagede] will also consider terminating the contract if we do not accept the [forsikringsselskab 2’s] terms for insurance, will of course also be presented with our case.

…”

Den 26. august 2021 modtog indklagede afslag fra forsikringsselskab 2 på at forhøje klagers dækningssum for graviditet.

Af mail af 26. august 2021 fremgår følgende

”…

I forlængelse af vores gode møde i går, har man nu vurderet jeres forespørgsel om en forøgelse af graviditetssummen for Police [nummer] for [klager] og hendes familie.

Policen omfatter både hende, en samlever/ægtefælle samt et barn, og er altså ikke kun en police for jeres medarbejder.

Vores konklusion er, at [forsikringsselskab 2] ikke vil tilbyde en ekstra ordinær sumforhøjelse for graviditetsdækning, idet formålet med forhøjelsen er som et led i et forventet graviditets og fødselsforløb.

Vi vil endnu en gang understrege, som også meddelt på mødet, at de nuværende DKK 200.000 burde være absolut nok til et normalt graviditets- og fødselsforløb i [land], i det eventuelle komplikationer der måtte opstå, vil være dækket under moderens sygdomssum som jo er ubegrænset.

Fra det øjeblik man er gravid og er parat til at tage stilling til hele forløbet, er det altid vores anbefaling at man kontakter [afdeling] i [land] (vores lokale [lands] afdeling af alarmcentralen og [klager] har fået kontaktinformation fra dem i forbindelse med hendes police).

Her aftales der en graviditets og fødselspakke med det hospital hvor hun ønsker det hele skal foregå.

De hospitaler som vi har samarbejdsaftaler med er naturligvis dem som vi kan anbefale og stå inde for rent kvalitetsmæssigt men også prismæssigt.

Vi har givet [indklagede] forslag til at man i stedet for den nuværende udstationeringsforsikring kan tegne en lokal sundhedsforsikring i [land] i stedet for.

Hvis det er at foretrække vil vi gerne opsige forsikringen fra den dato som I meddeler os at det skal ske.

Vi kan ikke gøre det bagudrettet idet der allerede har været anmeldt og udbetalt

skader siden den blev etableret.

Uanset udstationeringsforsikringen så er [klager] og hendes familie stadigvæk fortsat dækket af Statens Tjenesterejse idet vi formoder at hendes medrejsende famille jf. betingelserne § 4, stk 2.

”Statsansatte og andre personer, der helt eller delvist rejser på statens regning, kan omfattes af forsikringen, hvis Institutionen ønsker det, jf. herved§ 6, stk. 3 og 5 burde være omfattet.

…”

Den 3. september 2021 sendte indklagede et brev til klager, hvoraf følgende fremgår

”…

During the process of organizing your employment as international researcher and your related posting in [land], some unfortunate mistakes were made by the [indklagede] administration.

You are employed as International Researcher at [indklagede] with a permanent workplace at [udstationeringssted] in the period November 1, 2020 until October 31, 2023.

At the time leading up to your posting in [land] in the autumn of 2020, you were informed that [indklagede] previously have used [forsikringsselskab 1’s] insurance for some staff members posted in [land].

At that point in time, [indklagede] contacted [forsikringsselskab 1] to request an expatriate insurance to cover you and your family.

However, [forsikringsselskab 1] did not wish to offer you insurance based on their evaluation of your medical records.

[Indklagede] repeatedly attempted to negotiate with [forsikringsselskab 1] but they denied all requests from yourself and [indklagede].

Following this, [indklagede] contacted several other insurance providers to help you secure travel and health insurance for you and your family.

Eventually you took the initiative to engage a private insurance negotiator and ended up with an expatriate insurance from [forsikringsselskab 2] that now covers you and your family and is paid by your grant from the [fond] administered by [indklagede] who is also the policy holder of the insurance policy.

You have expressed in several emails and at meetings during 2020 and 2021 that you don’t think the expatriate insurance from [forsikringsselskab 2] covers you and your family sufficiently.

Specifically, you have pointed out that the cover sum for pregnancy and childbirth of DKK 200,000 is insufficient.

Consequently, [indklagede] reached out to the [afdeling hos indklagede] during the Summer 2021 in an attempt to negotiate a more favourable insurance policy for you with [forsikringsselskab 2].

Unfortunately, the dialogue with the [afdeling hos indklagede] has revealed that [indklagede] – in the first place -were not in a position to offer you and your family expatriate insurance beyond the Public Servant Travel Insurance (Statens Tjenesterejseforsikring) for Danish government employees as stated at [hjemmeside].

Only under special circumstances when the [lands] host University (or the State it resides in) has specific demands on insurance for staff posted from [indklagede], is it possible for [indklagede] to offer insurance beyond the Public Servant Travel Insurance.

Moreover, such insurances in principle never cover private costs such as pregnancy, childbirth and accompanying family members as Danish law does not allow covering of private costs for employees and their family members unless specifically required by host nations’ law.

[Indklagede] is sorry for this mistake and we have changed our practice going forward.

Given that you have been posted in [land] with the expatriate insurance from [forsikringsselskab 2] for 10 months already, [indklagede] have decided to attempt to find a pragmatic solution and [indklagede] will continue to pay for your expatriate insurance from [forsikringsselskab 2], as the insurance owner, even though it does not comply with the Danish government rules.

In addition, [indklagede] have in collaboration with the [afdeling hos indklagede], reached out to [forsikringsselskab 2] in an attempt to negotiate a higher insurance cover sum for pregnancy and childbirth for you, and to set things straight by changing the ownership of the insurance to you personally.

However, [forsikringsselskab 2] denied both requests.

In terms of insurance coverage for childbirth, [forsikringsselskab 2] have pointed out that the maximum of DKK 200,000 applies to uncomplicated childbirth.

However, in the event of complication during childbirth, the mother’s policy will cover medical bills with unlimited cover sum (see annex 1 – in Danish).

During our dialogue in 2021, you have raised concerns about whether you are being discriminated in relation to your expatriate insurance from [forsikringsselskab 2] according to Danish act “ligestillingsloven”.

We did not discuss this with [forsikringsselskab 2] but we are aware of that this issue has been brought forward in another context and that is has been a point of attention for [forsikringsselskab 2] as addressed in annex 2 (in Danish).

…

As mentioned above, [indklagede] is willing to uphold the expatriate insurance from [forsikringsselskab 2] and continue to use the budget from your [fond] grant to pay for this insurance during the remaining time of your posting in [land] due to the special circumstances of this case.

However, alternatively if you wish to take out another private insurance policy in your own name covering you and your family, [indklagede] and [forsikringsselskab 2] can offer to discontinue the expatriate insurance and provide you with one-off salary supplements in line with the budget posts in your grant earmarked to cover the insurance premium for the [forsikringsselskab 2] – insurance going forward.

In this scenario, you would of course still be covered by the Public Servant Travel Insurance (Statens Tjenesterejseforsikring).

If you are interested in this solution, the accurate available sum is currently unknown and is subject to [forsikringsselskab 2’s] assessment of the insurance policy terms, but we will be happy to talk to [forsikringsselskab 2] about this.

Notice that one-off salary supplements are subject to tax.

We are sorry for the misunderstandings, and the long timespan of the process, and we regret the legal mistakes we have made upon advising and entering the negotiation of insurance with you.

We hope this letter has resolved the misunderstandings and will enable a continued fruitful

scientific collaboration between you and [indklagede].

…”

Klager har fremlagt mail af 9. september 2021 fra forsikringsselskab 2’s samarbejdspartner til klagers mand, hvoraf følgende fremgår

”…

Per your request for cost estimates for pregnancy and delivery in your area we have received feedback from our networking department.

Generally high risk pregnancies (especially in [land]) start at about $60,000.00.

The charges can easily go up to several hundreds of thousands depending on if there is a premature delivery and coverage for the baby.

Aside from that the discount history for [udstationeringssted] is above 50%, so this will help reduce the actual cost for the insurance.

As discussed without more clinical information from the OBGYN when your wife becomes pregnant we are unable to provide any additional information on costs.

…”

Den 14. september 2021 sendte klagers mand følgende mail til indklagede

”…

På baggrund af [indklagedes] fortsatte nedprioritering, og manglende tilvejebringelse, af en løsning fsva.

[klagers] utilstrækkelige forsikringsdækning, der har vi d.d. valgt at tegne en ny sundhedsforsikring lokalt her i [land].

Den nye dækning giver os bl.a. tilstrækkelig dækning såfremt at vi skulle være så heldige, at [klager] bliver gravid under hendes udstationering.

…

Derudover kommer at vi i tillæg skal ud og tegne forsikringer for de områder, som ville være dækket under [forsikringsselskab 1] policen, det gælder bl.a. dækning for ansvar, indbo, rejse, tandskader osv. Samlet er det dog vores vurdering, at vi med udsigt til en "high-risk" graviditet, imens vi bor her, har gjort det mest økonomisk ansvarlige.

Idet [indklagede] ikke kunne levere på deres principale løfte (naturalopfyldelse i form af at sikre [klager] dækning af [forsikringsselskab 1]), der har [indklagede] nu som misligholdende part i stedet en pligt til at "erstatte" naturalopfyldelse med et økonomisk surrogat.

Den forventede erstatning udgør bl.a. vores nye forsikringspræmie(er), egenbetaling på sundhedsydelser mv. I tillæg til dette tager vi forbehold for at rette yderligere erstatningskrav mod [indklagede] i medfør af misligholdelsen af [klagers] ansættelseskontrakt.

Vi vil fremsætte krav om refundering mod [indklagede] så snart vi modtager den første faktura.

Uanset kan [indklagede] dog opsige [klagers], [klagers barns] og undertegnedes udstationeringsforsikring hos [forsikringsselskab 1] med virkning d. 1. oktober 2021.

Med udgangspunkt i den nye situation, der har jeg noteret følgende udestående, som jeg vil foreslå vi drøfter på et møde snarest muligt.

[Indklagedes] refundering af forsikringspræmier og egenbetaling for sundhedsydelser

Skal anmode om [indklagedes] stillingtagen til dette og hvordan dette vil foregå i praksis.

Vi ønsker som sagt ikke de budgetmidler, som [indklagede] pt.

bruger til betale [forsikringsselskab 1], udbetalt.

De skal i stedet bruges direkte til betaling af de nye præmier, sundhedsydelser osv.

[Indklagedes] tilbagemelding på naturalopfyldelse af løfte om [forsikringsselskab 1]-forsikring og erstatning

Vi afventer jeres skriftlige stillingtagen.

Vi har noteret os, at [navn] har lovet os dette forud for den 23. september.

Statens Tjenesterejseforsikring

Afventer fortsat jeres tilbagemelding fra Moderniseringsstyrelsen og/eller Finansministeriet.

De skal bekræfte [indklagedes] fortolkning af § 4 stk. 2 i cirkulære nr. 10014 af 18. december 2020 om tjenesterejseforsikringen, og dermed at [klagers barn] og undertegnede kan være en del af personkreds som er dækket under forsikringen (idet det vil få betydning for hvilke tillægsforsikringer vi skal tegne, jf ovenfor.)

Bekræftelsen må nødvendigvis forudsætte, at Moderniseringsstyrelsen og/eller Finansministeriet er bekendt med, at et beløb tilsvarende budgetposten "fee for accompanying family" allerede bliver udbetalt som den del af [klagers] løn, ligesom de skal vide, at vi selv afholder alle omkostninger forbindelse med rejsen, på nær omkostninger til forsikringer, visum, og evt.

sundhedsydelser, som [indklagede] afholder direkte.

…

Behandling i strid med Ligebehandlingsloven og Forskelsbehandlingsloven

Forskelsbehandlingsloven

Der foreligger faktiske omstændigheder, (hvilken forsikringsdækning som [indklagede] stiller til rådighed i forbindelse med udstationering for en rask person henholdsvis en ansat med kronisk sygdom) som giver anledning til at formode, at [klager] bliver udsat for forskelsbehandling i hendes ansættelsesforhold på baggrund af hendes kroniske sygdom.

Det er min vurdering, at hendes sygdom er et handicap omfattet af forskelsbehandlingsloven, idet hendes sygdom medfører begrænsninger i forhold til [klagers] varetagelse af sit job som [udstationeret] på [udstationeringssted], idet hun praksis ikke kan være udstationeret under de forsikringsvilkår [indklagede] tilbyder, da hun i givet fald ville vende hjem med en milliongæld.

Jeg kan ikke se [indklagedes] hidtidige praksis skulle være objektivt begrundet i et sagligt formål, eller midlerne til at opfylde dem ikke skulle være hensigtsmæssige og nødvendige.

[Indklagede] skal gøre rimelige foranstaltninger for tage hensyn til [klagers] sygdom, og det har [indklagede] ingenlunde gjort efter det stod klart at [forsikringsselskab 1] ikke var forpligtet til at forsikre [klager] under [indklagedes] daværende rammeaftale med dem.

Indirekte trussel fremsat på mødet den 4. juni

Vi har i vores referat fra mødet noteret, at [ansat hos indklagede] sagde følgende på mødet den 4. juni

"Ultimately this is the conditions that [indklagede] can offer you, and if you don't agree, and don't like them, then we will.

.

.

.

.

hmmmmm.

.

.

.

it will be up to you to end the collaboration." [min understregning]

Om dette udgør en indirekte trussel fra [indklagede] om ophævelse af [klagers] ansættelsesforhold eller ej, det vil det ultimativt være op til en dommer at afgøre, hvis og såfremt, vi kommer så langt.

Vi mener truslen om ophævelse er meget reel, og kan konstatere at [ansat hos indklagede] ikke reagerede på en mail den 25. juni, da vi referede denne trussel.

Vi har nu noteret jeres kommentar om dette forhold i den seneste mail, og mener ikke det tjener noget formål - for nu - at diskutere dette yderligere.

…”

Den 8. oktober 2021 sendte indklagede følgende brev til klagers mand

”…

1.

Svar på fremsatte økonomiske krav i anledning af påstande om løfte om [forsikringsselskab 1]-forsikring og manglende opfyldelse aftale

Dine krav og anbringender

I din mail af 15. september 2021, konkluderer du ”idet [indklagede] ikke kunne levere på deres principale løfte (naturalopfyldelse i form af at sikre [klager] dækning af [forsikringsselskab 1]-forsikring), der har [indklagede] nu som misligholdende part i stedet en pligt til at "erstatte" naturalopfyldelse med et økonomisk surrogat.

”

I en mail af 10. september 2021 anfører du bl.a. til støtte for dette synspunkt, at [indklagede] efter din opfattelse - ”i sidste ende ved dom - pålægges at svare erstatning for den positive opfyldelsesinteresse, selv om [indklagede] ikke kan dømmes til at opfylde [forsikringsselskab 1]-forsikringen in natura”, og det ”Det skyldes, at [indklagede] vil blive tillagt opfyldelsesbeføjelse, der tilsigter at gennemføre ansættelsesaftalen i overensstemmelse med sit oprindelige indhold, dvs. den positive opfyldelsesinteresse.

”

Som begrundelse for kravet anføres videre i mail af 5. august 2021 og i fremsatte anbringender på mødet 9. september 2021, at [indklagede] i dialogen om ansættelsen helt tilbage fra efteråret 2019 har lovet en [forsikringsselskab 1] forsikringsaftale, og at [indklagede] i den forbindelse har lovet 100 procent økonomisk dækning ved graviditet og fødsel (svarende til en [forsikringsselskab 1]-dækning), og at det fremgår af [klagers] ansættelsesaftale, at [klager] skal forsikres ved [forsikringsselskab 1].

Den efterfølgende omstændighed, at en forsikring ved [forsikringsselskab 1] viste sig ikke at kunne lade sig gøre, er ifølge dig uvedkommende, fordi det desuagtet er [indklagedes] juridiske kontraktsretlige forpligtelse de facto at sikre den pågældende økonomiske dækning for graviditet og fødsel svarende til indholdet af en [forsikringsselskab 1]-forsikring, uanset at den pågældende forsikring ikke kunne opnås.

Det fremgår videre i mail af 10 og 15. september 2021, at det endvidere efter din opfattelse, er [indklagede] som i den forbindelse må påtage sig den økonomiske risiko for, at den pågældende forsikring ikke blev til noget.

[Indklagedes] bemærkninger

Som nævnt i brev af 3. september 2021 pågik der efter afslaget fra [forsikringsselskab 1] i efteråret 2020 et sonderings- og forhandlingsforløb, som afsluttedes med, at der blev tegnet en forsikring ved [forsikringsselskab 2] med [indklagede] som forsikringsejer.

Forsikringen ved [forsikringsselskab 2] blev forhandlet og indgået af jer med bistand fra en privat forsikringsmægler.

Som nævnt i brevet, indestår [indklagede] for denne forsikring.

Forsikringen har en dækning på DKK 200.000 ved graviditet og fødsel (ukompliceret) og ubegrænset dækning ved kompliceret fødsel.

Tilbuddet om et møde med [forsikringsselskab 2] om forsikringens nærmere indhold og dækning står fortsat ved magt.

Du har efterfølgende stået fast på bl.a. i mail af 10. september 2021, at [indklagede] juridisk fortsat er kontraktretligt forpligtet til at opfylde en dækning, som svarer til en [forsikringsselskab 1]-forsikring, og som udmøntes ved, at [indklagede] skal afholde eventuelle omkostninger til et fødsels- og graviditetsforløb, som måtte påløbe ud over de DKK 200.000, som er dækket af forsikringen fra [forsikringsselskab 1].

[Indklagede] forstår dog, at dette krav nu er erstattet af et krav om refusion af udgifter til en forsikringspræmie, jf. din mail af 15. september 2021, hvori du oplyste, om tegning af en ny [lands] sundhedsforsikring, og at ”den nye dækning giver os bl.a. tilstrækkelig dækning såfremt at vi skulle være så heldige, at [klager] bliver gravid under hendes udstationering”, og at ”Vi vil fremsætte krav om refundering mod [indklagede] så snart vi modtager den første faktura.

”

Du har 6. oktober 2021 fremsendt første faktura fra [forsikringsselskab i klagers udstationeringsland] en familieforsikring, som dækker oktober 2021, og som du i mailen beder [indklagede] at refundere udlægget for.

[indklagedes] vurdering af sagen

Det er [indklagedes] opfattelse, at der ikke er grundlag for, med hovedhenvisning til ansættelsesaftalens indhold om [forsikringsselskab 1] eller andre forhold, at støtte ret på de fremsatte krav om mod [indklagede].

En ansættelsesaftale skal være retvisende, og det var derfor også en fejl, at forsikring ved det pågældende forsikringsselskab på jeres anmodning blev indskrevet i ansættelsesaftalen, før end forsikringsaftalen med [forsikringsselskab] faktisk var indgået og godkendt af [indklagede].

Ansættelsesaftalen skal derfor også tilrettes fremadrettet.

I forlængelse af ovenstående, skal [indklagede] videre udtale, at den omstændighed, at [forsikringsselskab] blev indskrevet i ansættelsesaftalen, efter [indklagedes] opfattelse alene et udtryk for, at det var det, som der blev arbejdet henimod fra begge parter.

Der er således for det første ikke holdepunkter for at fortolke, at der med ovenstående er afgivet et løfte fra [indklagedes] side, om indfrielse af en konkret aftale (med specifik [forsikringsselskab 1]-dækning), fordi [indklagede], som forsikringsejer, arbejdsgiver og som aftalepart, har det almindelige og efter [indklagedes] opfattelse implicitte aftaleretlige forbehold at skulle have mulighed for at forholde sig til rimeligheden af en konkret aftale fx i lyset af sammenhæng mellem den tilbudte dækning og præmie i relation til det konkrete ansættelses- og udstationeringsforhold og underliggende økonomi.

[Indklagede] skal for det andet videre udtale, at [indklagede] heller ikke på noget tidspunkt har udtrykt vilje til indtræde som et økonomisk surrogat - forstået som at indestå for økonomisk dækning for graviditet og fødsel betalt af [indklagedes] egne økonomiske midler, eller at der undervejs er opstået forhold, som kan begrunde opståen af en berettiget forventning herom.

En sådan fortolkning ligger efter [indklagedes] opfattelse uden for de aftaleretlige rammer af det passerede sagsforløb, og som efter [indklagedes] opfattelse begrænser sig til, at [indklagede] på spørgsmålet om forsikring alene har givet tilsagn om indgåelse af en forsikringsaftale med betaling af en forsikringspræmie til en tredjepart (et forsikringsselskab som dermed er forudsat til at afholde de pågældende omkostninger til bl.a. graviditet og fødsel).

[Indklagede] har således under hele forløbet arbejdet inden for denne ramme, og der er fra [indklagedes] side på intet tidspunkt udtrykt tilsagn om betingelsesløst at opfylde et økonomisk frihold/dækningsgrad af de beskrevne omkostninger, i de tilfælde, at en forsikringsløsning ikke kunne realiseres eller alligevel ikke var ønsket.

[Indklagede] noterer da også i den forbindelse, at efter [forsikringsselskab 1]-forsikringen måtte opgives, blev der fortsat arbejdet i et forsikringssporsløsning, og som endte med tegning af en forsikring ved [forsikringsselskab 2.

[Indklagede] indestår som tidligere nævnt for denne forsikring.

[Indklagede] noterer endvidere, at efter at [forsikringsselskab 1]-forsikringsmuligheden blev afvist af forsikringsselskabet, færdigforhandlede I selv forsikringen ved [forsikringsselskab 2] (via en privat forsikringsmægler), hvorefter I på den baggrund valgte at lade jer udstationere i [land], selvom I gav udtryk for, at dækningen ikke var helt tilfredsstillende.

Efter [indklagedes] opfattelse betyder dette, at kommer det til en retligt tvist, vil [indklagede] for det tredje gøre gældende, at disse omstændigheder juridisk set taler for, at I ved afrejsen faktisk accepterede [forsikringsselskab 2’s] indhold og dækning som grundlag for jeres udstationering, samt at det forhold, at der gik ca. fem måneder, før I på ny rettede henvendelse til [indklagede] om jeres forsikringsdækninger, støtter dette synspunkt.

[Indklagede] skal for det fjerde og afslutningsvist bemærke, at den manglende mulighed for forsikring ved [forsikringsselskab 2] ikke skyldtes forhold på [indklagede] eller omstændigheder, som kan tilskrives [indklagedes] fejl eller undladelser under forløbet.

Det er derfor efter [indklagedes] opfattelse heller ikke rimeligt, at [indklagede], ud fra et aftaleretligt synspunkt, overordnet som anført må bære en opstået ”risiko” herfor, og efter [indklagedes] opfattelse tillige ubegrundet, at dette forhold i sig selv skulle tale for, at [indklagede] er forpligtet til at indfri de pågældende forsikringsdækninger som et økonomisk surrogat som beskrevet i mails af 10 og 15. september 2021.

Konklusion

[Indklagede] skal på baggrund af ovenstående afvise at have misligholdt ansættelsesaftalen, som påstået i mail af 15. september 2021.

Den omstændighed at der blev indskrevet [forsikringsselskab 1] i ansættelsesaftalen kan efter [indklagedes] samlede opfattelse, jf. uddybende i ovenstående fire punkter, ikke aftaleretligt, som påstået, fortolkes som om, at [indklagede] har afgivet løfte om friholdelse for økonomiske udgifter til barsel og fødsel under udstationeringen.

[Indklagede] afviser derfor også kravet om [indklagedes] forpligtelse til bl.a. ”opfyldelse indklagede natura” som beskrevet i mails af 9.,10 og 15. september 2021.

[Indklagede] indestår for den indgåede aftale med [forsikringsselskab 2], men [indklagede] afviser derudover alle økonomiske krav herunder refusion af udgifter til den senest indgåede forsikringsaftale med et [lands] forsikringsselskab, jf. mail af 6. oktober 2021, og som er indgået uden [indklagedes] viden og tilsagn.

…

3.

Svar på anbringende om overtrædelse af ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven

[Indklagede] skal afvise, at [klager] oplever manglende ligebehandling og udsættes for forskelsbehandling i sin aktuelle ansættelse.

Den omstændighed at [forsikringsselskab 1] ikke ønsker at forsikre [klager] kan ikke tilskrives forhold hos [indklagede], eller forhold, hvor [indklagede] i den konkrete sag har disponeret på en måde, der kan betegnes som manglende ligebehandling.

Det samme gør sig gældende i forhold til, at det ikke beror på forhold hos [indklagede], at [forsikringsselskab 1], som det er oplyst over for [indklagede], henviser til [klagers] helbredsmæssige forhold som begrundelse for ikke at ville yde forsikringsdækning.

[Indklagede] kan således afvise, at der fra [indklagedes] side er udøvet forskelsbehandling.

4) Svar på om du/familien er omfattet af Statens Tjenesterejseforsikring eller alene [klager]

Efter at have undersøgt spørgsmålet nærmere herunder overvejelser om notatet fra [universitet], jf. mailkorrespondance af 10. september 2021, er det nu [indklagedes] opfattelse, at det ikke er hensigten med cirkulæret om tjenesterejseforsikring, at familiemedlemmer er omfattet, jf. cirkulærets § 4, stk. 2, og at en beslutning herom efter alt at dømme vil være i strid med reglerne.

[Indklagede] træffer på den baggrund beslutning om, at [klagers] familie ikke er omfattet af Statens Tjenesterejseforsikring.

[Indklagede] skal i stedet henholde sig til den indgåede forsikring med [forsikringsselskab 2], som tillige omfatter familien.

…”

Den 25. november 2021 stævnede klager indklagede med påstand om betaling af erstatning som følge af, at klager ikke kunne tegne forsikring hos forsikringsselskab 1.

Klager har fremlagt mail af 6. januar 2022 til klagers vejleder, hvoraf følgende fremgår

”…

While I have learned a lot and made great progress in diverse projects, I am indeed not very happy with my work situation at this moment.

To be honest: I am exhausted, and since our last 1:1 it is very stressful to await a possible termination from [indklagede] every day I wake up and then on the same time being in fertility treatment here in [land].

And [klagers mand] finally landed a job offer, but we don’t know if we are forced to leave the US in a few months already… so it’s very difficult to plan for anything long term (including my wet lab work that I planned to start here in the New Year).

Actually we are still a bit shocked that [ansatte hos indklagedes] solution to the problem seems to be to "terminate me", just because I stand on my rights as female and to have a child while being stationed abroad.

In my opinion [administrationschef hos indklagede] (and now [anden ansat hos indklagede] too) are trying to cover up their mistakes by considering to fire me.

It's simply not fair I should lose my job because they don't stand by their employment agreement, and I insist of getting another child.

This should not even be a dicussion whether I as a female researcher in 2022 have this right or not being employed by [indklagede]!

…”

Klagers vejleder svarede samme dag med følgende mail

“…

I am really sorry about your situation and the stress it confers.

You should know that [administrationschef hos indklagede] is doing everything that is possible from her site to help.

However, as I understand it, your “case” is now handled by the legal people associated to [indklagede].

Anything new regarding the fertility treatment?

Fingers crossed that it is successful.

…”

Klager har oplyst, at hun i foråret 2022 blev gravid og fødte sit barn den 5. november 2022.

Indklagede har fremlagt skattevurdering af 1. februar 2023 fra et revisionsfirma, hvoraf følgende fremgår

”…

Vurdering af skattemæssig behandling af modtagelse af udstationeringsforsikring for medarbejder i forbindelse med arbejde i udlandet

Såfremt en medarbejder i forbindelse med et arbejdsophold i udlandet får betalt en udstationeringsforsikring af sin arbejdsgiver, der både dækker private samt arbejdsrelaterede situationer, vil udstationeringsforsikringen være at betragte som vederlag i form af et formuegode af pengeværdi.

Når godet er modtaget som led i et ansættelsesforhold, skal det medregnes i opgørelsen af den skattepligtige indkomst jf. ligningslovens (LL) § 16, stk. 1.

Forsikringspræmien beskattes som lønindkomst.

Der vil som udgangspunkt være tale om et skattepligtigt gode.

Det skattepligtige gode vil typisk være den del af præmien, der medgår til dækning af risikoen i fritiden, typisk 50% af præmien.

Opfylder medarbejderen betingelserne i ligningslovens § 33A, vil den skattepligtige værdi af udstationeringsforsikringen tillige være fritaget for dansk beskatning.

Modtager medarbejderen et løntillæg frem for den direkte betaling af en udstationeringsforsikring til dækning af den samme udgift, vil løntillægget være skattepligtigt i Danmark.

Løntillægget skal indberettes som lønindkomst og vil derfor også være omfattet af fritagelsen i LL § 33A under forudsætning af, at betingelserne herfor er opfyldt.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 1. februar 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 350.000 kr.

Mellem den 19. april 2023 og den 3. maj 2023 havde klagers mand og indklagedes advokat følgende mailkorrespondance

” Fra : [Indklagedes advokat]

Til : [Klagers mand]

Sendt : 19. april 2023

…

I forlængelse af vores drøftelser kan jeg oplyse, at [indklagede] iværksætter udbetaling af et beløb svarende til de to budgetposter i [bevilling], der er afsat til Expenses related to living abroad (health insurance, visa, etc.) og Fee for accompanying family (se dog nedenfor vedr.

betingelse om nedsættelse af påstand).

Beløbet vil blive udbetalt som et lønsupplement.

…

Beløbet træder i stedet for den forsikring fra [forsikringsselskab 2], som [indklagede] oprindeligt påtog sig at tegne med [klager] og familie som sikrede, men som [klager] foranledigede opsagt pr. 27. oktober 2021.

…

Idet [klager] holder orlov med løn i perioden 1. oktober 2022 til 6. maj 2023, vil [indklagede] endvidere betale lønsupplementet under orloven.

Dette indebærer, at der pr. 1. november 2023 vil blive udbetalt en forholdsmæssig del af lønsupplementet dækkende forlængelsen af [klagers] udlandsophold frem til 5. juni 2024.

…

I forlængelse heraf bemærker jeg, at [indklagede] allerede den 3. september 2021 tilkendegav at være indstillet på at udbetale de to budgetposter som et lønsupplement, hvis [klager] ønskede at opsige den forsikring hos [forsikringsselskab 1], som [indklagede] hidtil havde betalt under anvendelse af budgetposterne.

[Indklagede] har gentaget tilkendegivelsen ad flere gange bl.a. ved brev af 21. oktober 2021.

Du eller [klager] har imidlertid ad flere gange afvist at modtage beløbet

med henvisning til, at beløbet af skattemæssige årsager skulle anvendes direkte til betaling af sundhedsydelser, forsikringspræmier mv.

Afvisningen er fremsat bl.a. ved e-mail af 7. september 2021 og ved e-mail af 22. oktober 2021 og altså umiddelbart inden anlæggelsen af retssagen ved [byret].

Jeg henviser i øvrigt til det, [indklagede] tidligere har tilkendegivet om udbetalingen af beløbet, idet jeg bemærker, at [klager] efter vores forståelse nu er indforstået med at modtage beløbet som et lønsupplement.

Det står [klager] frit for at anvende beløbet til (delvis) dækning af de konkrete udgifter, hun har ønsket dækket af [indklagede].

I forlængelse heraf bemærker jeg, at [indklagede] ikke påtager sig et ansvar for de skattemæssige konsekvenser for [klager] af beløbets udbetaling, og jeg henviser i den forbindelse til, at [indklagede] allerede i november 2019 oplyste [klager], at alene de danske skattemyndigheder kan træffe afgørelse vedrørende hendes skattemæssige situation, og [indklagede] ikke kan give nogen garantier i den sammenhæng.

Dette indebærer selvsagt ikke, at [klager] er afskåret fra senere at gøre gældende, at [indklagede] i forbindelse med hendes udlandsophold har garanteret hende en bestemt skattemæssig stilling, men et sådant synspunkt vil blive afvist af [indklagede].

…”

” Fra : [Klagers mand]

Til : [Indklagedes advokat]

Sendt : 20. april 2023

…

Der mangler den detalje, at der alene kan være tale om dækning af de faktisk afholdte omkostninger til forsikring, hvis det skal falde ind under LL33A - præcis som angivet i [revisionsfirma] notatet.

.

Dvs. [indklagede] må ikke forudbetale hele [bevilling] rammen, men må afvente, at forsikringsomkostningerne faktisk er afholdt af [klager] ("dækning af den samme udgift").

Dvs. per ultimo april, der skal [indklagede] maksimalt udbetale DKK 171,145.55.

I takt med, at [klager] afholder omkostningerne til forsikringer frem til 31. oktober 2023, der kan [indklagede] udbetale det resterende beløb, når [klager] oplyser hvad hendes forsikringsomkostninger har været i den pågældende periode.

Tilsvarende gælder for perioden fra 1. nov. 2023 frem hendes kontraktudløb.

Jeg antager, at vi kan opnå enighed om denne teknikalitet mht.

[bevilling] midlerne, hvorefter [klager] vil frafalde byretssagen.

Derudover tager [klager] selvfølgelig forbehold for at rejse krav såfremt hendes lempelse efter 33A ikke længere opretholdes, ligesom hun forbeholder sig retten til erstatning i medfør af [indklagedes] overtrædelse diskriminationslovgivning i DK og [land].

Derudover kan hun naturligvis ikke anerkende dine bemærkninger om afvisning af udbetaling af [bevilling]-midler, ligesom forsikringen hos [forsikringsselskab 2] blev opsagt fordi den var i strid med loven i både DK og [land].

…”

” Fra : [Indklagedes advokat]

Til : [Klagers mand]

Sendt : 20. april 2023

…

Jeg vil gerne høre [indklagede], om beløbet kan udbetales bagudrettet, således at [klager] modtager DKK 170.000 ultimo april 2023, DKK 30.000 i november 2023 og en forholdsmæssig del, når udlandsopholdet ophører i 2024.

…

Det er ikke en mulighed for [indklagede] at godtgøre [klagers] udgifter efter regning, men ovenstående løsning vil forhåbentligt imødekomme jeres ønsker.

…”

…

” Fra : [Indklagedes advokat]

Til : [Klagers mand]

Sendt : 24. april 2023

…

Jeg kan se, at I har hævet sagen ved byretten.

Har I mulighed for at give en melding i dag, om [indklagede] skal udbetale lønsupplementet bagudrettet eller forud, jf. mine tidligere e-mails.

…”

” Fra : [Klagers mand]

Til : [Indklagedes advokat]

Sendt : 24. april 2023

…

Hvordan [indklagede] udbetaler lønsupplement er egentlig underordnet, så længe det følger den metode som [revisionsfirma] har sagt god for.

…”

” Fra : [Indklagedes advokat]

Til : [Klagers mand]

Sendt : 28. april 2023

…

Til orientering har [indklagede] iværksat udbetaling af et beløb svarende til de to budgetposter i [bevilling], der er afsat til Expenses related to living abroad (health insurance, visa, etc.) og Fee for accompanying family.

Beløbet udbetales som et lønsupplement i overensstemmelse med de tilkendegivelser [indklagede] løbende har givet [klager], herunder på de vilkår som [indklagede] siden 2021 har oplyst at være indstillet på at acceptere.

[Klager] modtager derfor ultimo denne måned brutto kr. 170.000 og efterfølgende 30.000 kr. i november 2023 og en forholdsmæssig del, når udlandsopholdet ophører i 2024.

Selvsagt under forudsætning af fortsat ansættelse mv.

Jeg henviser i øvrigt til mine tidligere e-mails herom.

…”

” Fra : [Klagers mand]

Til : [Indklagedes advokat]

Sendt : 28. april 2023

…

Hvad er præcis som du ikke forstår i mine tidligere mails?

Jeg skriver meget klart at pengene IKKE udbetales før end det følger rådgivningen fra [revisionsfirma].

STOP denne udbetaling.

…”

” Fra : [Indklagedes advokat]

Til : [Klagers mand]

Sendt : 28. april 2023

…

Jeg anmoder [indklagede] om at stoppe udbetalingen.

Jeg ved dog ikke om det kan nås.

I så fald må din ægtefælle sender beløbet retur.

…

Efter min opfattelse er dine kontinuerlige afvisninger pva.

[klager] af at modtage lønsupplementet udtryk for en misforstået læsning af mine e-mails til dig.

Hvis [klager] senere ønsker at modtage udbetalingen, er I velkommen til at henvende jer.

…”

Indklagede har fremlagt mail af 18. august 2023 til forsikringsselskab 2, hvoraf følgende fremgår

”…

Vi talte om den praksis, der er i tilfælde af en udstationeret/fast udsendt medarbejder bliver gravid og er sundheds - og skadesforsikret under et arbejdsophold i [land].

Vi talte særligt om den sag, der omhandler [klagers] sag, hvor der er opstået en konflikt omkring forsikringsforhold i tilfælde af graviditet i [land].

Du fortalte, at der er almindelig praksis for, at forsikringsselskaberne i tilfælde af graviditet indleder forhandlinger med hospitaler mv. i [land] om levering af ”graviditets- og fødselspakker” til dækning af de udgifter, der løbende er en del af et almindeligt forløb.

Du bekræftede igen, at det er helt almindeligt, at en sådan pakke aftales inden for en grænse på 200.000 kr. sådan som det var tilfældet med [forsikringsselskab 2’s] pakke, og du fortalte også, at du tidligere har arbejdet for [forsikringsselskab 1], der har en tilsvarende praksis, og også at de pakker holder sig inden for en grænse på 200.000 kr.

Har du mulighed for at bekræfte dette skriftligt?

…”

Forsikringsselskab 2 svarede med mail af 24. august 2023, hvoraf følgende fremgår

”…

Helt generelt er det sædvanligt, at forsikringsselskaber indhenter tilbud og stiller betalingsgarantier med lokale hospitaler, når udstationerede personer bliver gravide under deres udlandsophold.

Dette bl.a. med henblik på at benytte selskabets eksisterende netværk af ”providers” for at opnå bedre pris og for at sikre behandling og pleje, som er ”rimelig og nødvendig”.

Det er også sædvanligt, at der indgår et maksimum (sum) på en eller anden måde hvad enten denne er stipuleret seperat eller den er en integreret del af den samlede sum til sygdom for moderen, hvorefter evt.

”Yderligere behandling v.

Komplikationer” dækkes under moderens valgte sum.

…”

Klager har fremlagt mail af 1. februar 2024 fra indklagede til klager, hvoraf følgende fremgår

”…

Som du tidligere er blevet oplyst, har [indklagede] ikke mulighed for at betale [klagers] udgifter til forsikringer, og vi kan derfor ikke give dig instruks på, hvordan der kan ske refusion af udlæg, som du efterspørger nedenfor.

Jeg henviser i den sammenhæng til din tidligere korrespondance med vores advokat og [indklagedes] processkrifter i den retssag ved [byret], som [klager] anlagde om samme krav men senere hævede.

I den tidligere korrespondance og processkrifterne er [indklagedes] synspunkter detaljeret beskrevet.

…”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn og handicap i forbindelse med, at klager ikke kunne forsikres ved forsikringsselskab 1.

Klager gør desuden gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling i form af repressalier i forbindelse med, at klager blev udsat for chikane af den administrerende chef hos indklagede.

Om forskelsbehandling på grund af handicap

Da klager var ca. 15 år, blev hun diagnosticeret med autosomal dominant polycystisk nyresygdom (ADKPD).

Klagers sygdom var årsagen til, at hun var indlagt på et hospital i en måned efter fødslen af sit første barn.

Indklagede havde været oplyst om klagers sygdom i flere år.

Klagers sygdom var en af grundene til, at klager i forbindelse med sin første graviditet gik til ekstraundersøgelser, hvilket medførte fravær fra klagers arbejde hos indklagede i forbindelse med lægebesøgene.

Da klager forhandlede om klagers udstationering, oplyste klager om sin sygdom til indklagedes forsikringsansvarlige medarbejder.

Da indklagede umiddelbart inden, at klagers udstationering skulle begynde, ville tegne en forsikring hos forsikringsselskab 1, oplyste forsikringsselskab 1, at de grundet klagers diagnose og sygdomshistorik mente, at klager kunne få brug for dialyse og en nyretransplantation under klagers treårige udstationering.

Disse behandlinger ville medføre en funktionsbegrænsning for klager.

Klager blev på den baggrund antaget og lægeligt diagnosticeret af indklagede, via deres forsikringsselskab, til at have et handicap, hvorfor klager ikke kunne få tilbudt samme arbejdsvilkår som de øvrige ansatte hos indklagede.

Klagers egen speciallæge var ikke enig i diagnosen stillet af forsikringsselskab 1, hvorfor hun udarbejdede lægeerklæring af 24. september 2020.

Forsikringsselskab 1 fastholdt deres afslag på at tegne en forsikring.

Klager gør på den baggrund gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i strid med forskelsbehandlingsloven.

Ud fra en formålsfortolkning, må forbuddet mod forskelsbehandling også gælde tilfælde hvor diagnosen er stillet af arbejdsgiveren selv, uanset at denne antagelse måtte vise sig at være forkert, såfremt diagnosen/antagelsen viser sig at udmønte sig i ringere arbejdsvilkår for den ansatte.

Det må være arbejdsgiverens egen diagnose, og antagelse herom, i forhold til varig arbejdsbegrænsning, der bør lægges til grund for, om klager anses for at have et handicap og følgelig forskelsbehandles i strid med forskelsbehandlingsloven.

Indklagede har således tilbudt udstationerede ansatte, der ikke af indklagedes forsikringsselskab var antaget og lægeligt diagnosticeret med en kronisk sygdom med en langvarig funktionsbegrænsning, bedre ansættelsesvilkår end klager.

Indklagede har haft en praksis med at “screene” deres medarbejdere inden udsendelse for at se, om de kan diagnosticeres med en sygdom eller et handicap.

En praksis, der tilsyneladende er neutral, men den stiller personer med bestemte handicap/sygdomme ringere, herunder klager, end andre ansatte, idet de som konsekvens heraf bliver tilbudt ringere ansættelsesvilkår end ”raske” udstationerede medarbejdere i form af en udstationeringsforsikring.

Indklagede har som arbejdsgiver eneansvaret for, at deres ansættelsesvilkår ikke er diskriminerende.

Det er indklagedes eget valg, at de har valgt at udlicitere ydelsen af visse dele af deres ansættelsesvilkår til private forsikringsselskaber.

Indklagede har som arbejdsgiver pligt til at sikre, at deres samarbejdspartnere ikke udsætter deres ansatte for forskelsbehandling.

Afslaget fra forsikringsselskab 1, og begrundelsen herfor i klagers kroniske sygdom, udgjorde de facto en effektiv hindring for klagers varetagelse af sin udstationeringsstilling hos indklagede, da klager efter forsikringsselskab 1’s, og dermed de facto indklagedes opfattelse, havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klagers sygdom forhindrede de facto klager i at være udstationeret på lige fod med andre ”raske” medarbejdere hos indklagede, da klager ved sin udstationering blev pålagt at betale flere hundrede tusinde kroner for ansættelsesvilkår, som blev tilbudt klagers ”raske” kollegaer.

Om udstationeringsforsikringen

I forbindelse med klagers udstationering blev det aftalt, at der under klagers udstationering skulle tegnes en udstationeringsforsikring hos forsikringsselskab 1, i lighed med en række andre udstationerede fra indklagede.

Forsikringen hos forsikringsselskab 1 ville dække ”rimelige” og ”nødvendige” omkostninger med ubegrænset dækning til graviditet og fødsel under udstationeringen.

Da indklagede ikke kunne tegne en forsikring hos forsikringsselskab 1, tegnede indklagede en forsikring hos forsikringsselskab 2.

Under den af indklagede tegnede udstationeringsforsikring var klager dækket for akut opstået sygdom og ulykker med ubegrænset dækning.

Klager var desuden omfattet af statens tjenesterejseforsikring.

Det fremgår af forsikringsbetingelserne, at udgifter til graviditetsundersøgelser og fødsel er begrænset til at dække udgifter op til 200.000 kr.

Under klagers udstationering blev klager i foråret 2022 gravid og fødte sit barn den 5. november 2022.

Klager havde forinden fødslen tegnet en privat sundhedsforsikring i udstationeringslandet, da klager vidste, at de af indklagede tilbudte forsikringer ikke var tilstrækkelige til at dække de forventede fødselsomkostninger.

De to forsikringer, som indklagede tegnede og betalte for, indeholdte begge klare afgrænsninger i forhold til dækning af graviditet og fødsel.

Indklagede kunne have valgt et tilbyde at tegne en sundhedsforsikring i udstationeringslandet, hvor indklagede for 50.000 kr. ekstra årligt kunne have tilbudt arbejdsvilkår, der ikke ville stille klager ringere end ”raske” udstationerede medarbejdere.

Indklagede ikke ses at have forstået de fundamentale lovfastsatte ligebehandlingsprincipper, de skal efterleve som arbejdsgiver, herunder at det er deres, og ikke tredjemands, ansvar at ansættelsesvilkår ikke er diskriminerende.

Indklagede forsøger at komplicere nærværende sag helt unødvendigt ved at inddrage en lang række uvedkommende forhold om forligsdrøftelser, aftaleforhold, skattespørgsmål og tilfældige tredjemandsvurderinger.

Klager bestrider, at dækningssummen på 200.000 kr. ville være tilstrækkelig til at dække udgifterne til klagers fødsel.

Forsikringsselskab 2’s samarbejdspartner oplyste klager om, at omkostningerne til klagers graviditet og fødsel ville mindst være 420.000 kr. Den maksimale dækningssum på 200.000 kr. ville udgøre en ringere behandling for klager.

Det fremgår ikke af forsikringsbetingelserne, at såfremt der opstår komplikationer, ville dette være dækket under klager egen ubegrænsede sygdomssum.

Det fremgår af forsikringsbetingelserne, at forsikringen generelt yder ubegrænset dækning for alle sygdomme og behandlinger, imens dækningssummen for graviditet og fødsel ikke kan overstige 200.000 kr.

Det forhold, at forsikringsselskab 2 afviste at forhøje klagers dækningssum, understøtter klagers påstand om, at dækningssummen ikke var tilstrækkelig.

Da klager fødte i efteråret 2022, forløb fødslen uden komplikationer.

Graviditeten og fødslen kostede i alt 1.450.000 kr. Hvis det kunne lægges til grund, at der var en ubegrænset dækning i tilfælde af komplikationer, ville dette ikke blive aktualiseret, da klagers fødsel forløb uden komplikationer.

Klager bestrider, at forsikringsselskab 1 og 2 administrerer deres udstationeringsforsikringer på samme måde.

Grundlæggende bemærkes det, at diskrimination under henvisning til graviditet og fødsel efter ligebehandlingsloven udgør direkte og ikke indirekte diskrimination.

Indklagede påtog sig ikke at tegne en supplerende forsikring for klagers graviditet og fødsel i udlandet.

Indklagede havde pligt hertil, da deres ansættelsesvilkår for udstationerede medarbejdere igennem statens tjenesterejseforsikring var direkte diskriminerende.

Forsikringen er tegnet og betalt af indklagede, hvorfor den var en integreret del af klagers ansættelsesvilkår.

Det er således ikke korrekt, at klager selv valgte at tegne forsikringen hos forsikringsselskab 2.

Det skete alene på klagers opfordring.

Om tjenesterejseforsikringen

Klager var desuden omfattet af statens tjenesterejseforsikring, som alene dækker nødvendige udgifter til fødsel, behandling af et ufødt barn eller et barn, der bliver født i senest 36. graviditetsuge.

En normal graviditet forløber sig over 40 uger, og forsikringen dækker således kun fødsel, der sker mindst 5. uge før terminsdato.

Da klager fødte en uge før termin, ville statens tjenesterejseforsikring ikke have dækket klagers fødsel.

Hvis klager fortsat havde haft udstationeringsforsikringen fra forsikringsselskab 1, ville klager have endt med en stor egenbetaling.

Statens tjenesterejseforsikring, der tegnes obligatorisk, når indklagede udstationerer medarbejdere, dækker ikke almindelige og rutinemæssige undersøgelser i forbindelse med graviditeten, ligesom den kun dækker fødsel, såfremt den indtræder minimum 5 uger før termin.

Indklagede ses ikke at have kommenteret på de to centrale aspekter om diskrimination i statens tjenesterejseforsikring: For det første ses indklagede at være enig i, at forsikringen er obligatorisk for alle ansatte hos indklagede, der udsendes, og for det andet har indklagede ikke kommenteret på selve materien i forsikringsvilkårene, navnlig det forhold, at forsikringen ikke dækker almindelige og rutinemæssige undersøgelser i forbindelse med graviditet, men kun dækker en eventuel fødsel, hvis den indtræder mindst 5 uger før termin.

Ligebehandlingsnævnet kan derfor lægge til grund, at ligebehandlings-princippet er blevet krænket af indklagede med hensyn til den del af de obligatoriske ansættelsesvilkår, der er følger af statens tjeneste-rejse-forsikring.

Dette skyldes, at dette ansættelsesvilkår i form af forsikringsvilkår objektivt set medfører en mindre gunstig behandling af kvinder på grund af graviditet og moderskab, hvilket udgør direkte forskelsbehandling.

Da en del af indklagedes obligatoriske ansættelsesvilkår dermed indebærer direkte forskelsbehandling med hensyn til graviditet og moderskab i henhold til Ligebehandlingsloven, var indklagede forpligtet til at tilbyde klager en supplerende udstationeringsforsikring, således indklagede efterlever ligebehandlingsprincippet.

Som nævnt er statens tjenesterejseforsikring et ansættelsesvilkår, som indklagede egenhændigt og på eget initiativ har taget et aktivt valg om at tilbyde alle deres medarbejdere som udstationeres, uanset de frit kunne lade være med at tilbyde denne type ansættelsesvilkår.

Hvad type forsikring denne skal kategoriseres som, er sagen underordnet, da det er selve dækningen og hvorpå den tilbydes og giver dækning til alle udsendte medarbejdere, der må være det afgørende.

Forsikringen dækker behov for behandling af nødvendige sundhedsydelser i udlandet, herunder bl.a. behandling på privathospitaler, hvis der opstår behov herfor i forbindelse med en udstationering.

Det er med andre ord dækning for helt almindelige sundhedsydelser som enhver medarbejder statistisk set - over tid i forbindelse med en flerårig udstationering – vil få lokalt behov for, ved enten læge og/eller skadestue/hospital i det pågældende land.

Klager havde ikke mulighed for at rejse til Danmark i forbindelse med sin graviditet, da klagers læge frarådede alle flyrejser de sidste tre måneder før termin.

Indklagede har ligeledes ikke redegjort for, hvordan klagers fødsel ville være dækket i Danmark, da klager ikke havde folkeregisteradresse i Danmark.

Om repressalier

På et møde den 4. juni 2021 med administrationschefen hos indklagede, hvor administrationschefen, efter klager havde fremsat krav om ligebehandling, sagde: “Ultimately these are the conditions that [indklagede] can offer you, and if you don't agree, and don't like them, then we will … [lang pause] … it will be up to you to end the collaboration.

” Der var ingen tvivl om, at administrationschefen truede klager med, at de ville afskedige klager, hvis klager ikke accepterede de tilbudte vilkår.

Hensigten med at påbegynde sætningen med ” we will” havde uden tvivl til formål at afskrække klager fra at forfølge et krav om ligebehandling.

På et møde den 16. december 2021 informerede klagers vejleder klager om, at indklagede var ved at undersøge og værksætte ”every possible way” for at afskedige klager.

Klagers vejleder bestrider ikke klagers udlægning af mødet i mail af 6. januar 2022, hvilket han ville have gjort, hvis vejlederen ikke havde oplyst om indklagedes planer om at afskedige klager.

Dette medførte stress for klager, som under udstationeringen var i fertilitetsbehandling, hvilket indklagede var orienteret om.

Denne stress medførte en ufrivillig abort for klager.

Klager kan ikke genkende indklagedes udlægning af det passerede på mødet den 4. juni 2021.

Der var en fjendsk stemning på mødet efter, at klager fremsatte krav om ligebehandling.

Klagers vejleder sagde ikke, at indklagede undersøgte enhver mulighed for at løse sagen, men at indklagede undersøgte enhver mulighed for at afskedige klager.

Det er decideret hån, at man efter 10 års samarbejde på engelsk på højt niveau mellem klager og klagers vejlederanfører, at misforståelsen var begrundet i sproglige barrierer.

Efter afslutningen på klagers udstationering juni 2024 opsagde klager sin stilling hos indklagede på grund af nærværende sag og trusler fremsat af indklagede.

Klager var ikke tryg ved at skulle fysisk omgås indklagedes medarbejdere, der har truet og chikaneret klager under den verserende sag.

Klager anså på den baggrund en opsigelse af sin stilling hos indklagede som den eneste mulighed.

Klager har fremlagt skriftlig dokumentation for chikanen, hvorfor klagen kan behandles af nævnet på skriftligt grundlag.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap eller køn.

Indklagede gør primært gældende, at den del af klagen, der angår forskelsbehandling på grund af repressalier, skal afvises på grund af behov for mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagede gør subsidiært gældende, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling i form af repressalier.

Om sagsforløbet

Uenigheden mellem klager og indklagede har varet i nogle år, og der har været et ualmindeligt stort ressourceforbrug igennem perioden fra 2019 til i dag for at løse uenigheden.

Indklagede har i hele perioden tilstræbt at søge mindelige løsninger på den uenighed, der er opstået i forbindelse med spørgsmålet om forsikring af klager og klagers familie.

Indklagede har bevidst søgt at holde det administrative spor adskilt fra det forskningsfaglige spor, sådan den omfattende mødeaktivitet, eventuelle uenigheder og bestræbelser på at løse sagen, trods uenigheden om, hvorvidt indklagede har udsat klager for forskelsbehandling, ikke fik indflydelse på det faglige arbejde.

Klager blev den 1. november 2020 udstationeret på individuel kontrakt.

Der er således ikke tale om en tjenesterejse, da klager har fast tjeneste i udlandet.

Klager er omfattet af Statens Tjenesterejseforsikring, som er administreret af forsikringsselskab 2.

Disse forhold svarer til de ansættelsesvilkår, der gælder for de øvrige ansatte under tilsvarende tjeneste i udlandet.

I forbindelse med klagers udstationering blev klager tilbudt en supplerende udstationeringsforsikring igennem forsikringsselskab 1.

Dette var på linje med tilbud til i alt tre andre medarbejdere, idet indklagede ikke på daværende tidspunkt var opmærksomme på, at der ikke må tegnes en supplerende forsikring, med mindre opholdslandet stiller krav om dette.

Der var ikke krav om dette på klagers udstationeringssted, hvorfor der ikke var hjemmel til at tilbyde en superende forsikring.

Forsikringsselskab 1 ønskede ikke at forsikre klager på grund af klagers helbredsmæssige forhold.

Indklagede tegnede en forsikring hos forsikringsselskab 2, for at finde et tilsvarende tilbud.

Denne forsikring blev opsagt efter begæring fra klager.

Klager tegnede selv en supplerende forsikring.

Indklagede har tilbudt og påbegyndt ydelse af tillæg under hensynstagen til omkostningerne forbundet med den supplerende forsikring.

Dette tillæg ønskede klager ikke at oppebære.

Om klagers arbejdsvilkår

Indklagedes forslag på en mindelig løsning ved, at indklagede udbetalte et løntillæg til klager til afholdelse af udgifterne til den af klager tegnede forsikring, blev afvist af klagers mand på klagers vegne, da klager krævede, at indklagede kunne indestå for de eventuelle skattemæssige konsekvenser af udbetalingen af et beløb til betaling for forsikringen.

Indklagede indhentede en skatteretlig udtalelse fra et revisionsfirma, der bekræftede indklagedes vurdering af, at klager under sit ophold er omfattet af ligningslovens § 33 a.

De skattemæssige konsekvenser af løn er ikke omfattet af ligelønsloven.

Tvisten mellem klager og indklagede opstod, fordi indklagede ikke kunne formå at få forsikringsselskab 1 til at forsikre klager.

Klager mener på den baggrund, at indklagede er forpligtet til at sikre naturalopfyldelse, som indklagede ikke kan imødekomme, da forsikringsselskab 1 ikke ønskede at forsikre klager.

Indklagede har gjort alt, hvad der var muligt for at sikre klager og klagers familie i forhold til forsikring ved at forhandle med en række forsikringsselskaber for at finde et forsikringsselskab, der ønskede at forsikre klager, ved at tegne den forsikring, der var mulig at tegne og som klager selv anviste, og ved at tilbyde udbetaling af et årligt løntillæg, der kunne bruges til at klager selv kunne betale forsikringen.

Indklagede bestrider, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling.

Forsikringsselskab 1 og 2 administrerer udstationeringsforsikrings-begivenheden på samme måde, og ville i sidste ende have givet den samme dækning.

Forsikringsselskaberne dækker rimelige og nødvendige udgifter til graviditet og fødsel, og der er ingen forsikringsselskaber, der blot accepterer at betale efter regning.

Forsikringsselskab 2 har oplyst, at det er deres opfattelse, at forsikringsselskab 1 havde ydet den samme dækning som forsikringsselskab 2.

Da det ville have været samme ”pakke”, der stilles til rådighed ved at begge forsikringsselskaber indgår en aftale med et amerikansk hospital om graviditets- og fødselsforløb, er der reelt intet grundlag for at sige, at der har været udøvet forskelsbehandling af indklagede i ansættelsesforholdet.

Begge selskaber vil indgå ”pakker”, der omfatter et almindeligt forløb, og derfor dækker de 200.000 kr., som forsikringsselskab 2 havde som maksimum, fuldt ud.

Efter det af forsikringsselskab 2 oplyste, ville 80.000 kr. have dækket tilstrækkeligt til et almindeligt forløb, der svarer til en dansk ”pakke”.

Skulle der have været tilstødt komplikationer (sygdom hos klager/moderen), ville forsikringsselskab 2’s forsikring dække efter klagers egen forsikringssum, der er ubegrænset.

Forsikringsselskab 1 ophørte med at operere i Danmark i 2021, hvorfor det ikke har været muligt at indhente indholdet af en hypotetisk forsikringsaftale for klager.

Indklagede modtog ikke de individuelle forsikringsaftaler, som de tre udstationerede medarbejdere havde med forsikringsselskab 1.

Arbejdsgivers forpligtelse til ligebehandling i forhold til personalegoder kan ikke strække sig til vilkår, som ikke har været muligt for indklagede at indfri på grund af tredjemands nægtelse af at forsikre kager.

Når indklagede alligevel har gjort, hvad der er muligt for at finde en mindelig løsning, skyldes det et ønske om at sikre det gode samarbejde med klager.

Klager valgte selv at tegne forsikringen hos forsikringsselskab 2, og indklagede var ikke involveret i valget af den konkrete forsikring.

Indklagede kan ikke holdes ansvarlig for den eventuelle forskelsbehandling, som forsikringsselskab 2’s begrænsning i dækningssummer måtte udgøre.

Det er ikke korrekt, at vilkårene for forsikringsselskab 2’s forsikring var en del af klagers ansættelsesvilkår.

Indklagede er ikke rette indklagede i forhold til spørgsmålet om forsikringsselskab 2’s begrænsning i dækningssummer.

Det er indklagedes opfattelse, at forsikringen ikke indeholder vilkår, der indebærer, at ellers dækningsberettigede skader undtages eller begrænses i dækning, hvis skaden kan henføres til graviditet eller fødsel.

Indklagede er en statsfinansieret selvejende institution inden for den offentlige forvaltning og indgår dermed i statens selvforsikringsordning.

Statens selvforsikringsordning indebærer, at statslige myndigheder som udgangspunkt ikke må afdække deres økonomiske risici gennem tegning af forsikring.

Når statslige ansatte er på tjenesterejse i udlandet, omfattes de af statens tjenesterejseforsikring, der fastsætter de vilkår, hvorunder de statslige myndigheder dækker udgifter, som en ansat påføres, hvis vedkommende under tjenesterejsen kommer til skade eller oplever andre uønskede begivenheder.

I det omfang en statslig ansat rejser helt eller delvist på statens regning, uden at der er tale om en tjenesterejse, kan den statslige myndighed vælge, at vedkommende skal være dækket af statens tjenesterejseforsikring.

Klagers udstationering var ikke en tjenesterejse.

Indklagede valgte, at klager skulle være omfattet af tjenesterejseforsikringen.

Tjenesterejseforsikringen har primært karakter af en ulykkesforsikring, idet den sigter til at dække udgifter, som en statslig ansat måtte blive påført ved en pludselig hændelse, der indtræder, mens den ansatte opholder sig i udlandet.

Begrundelsen for, at forsikringen kun dækker begivenheder og forhold, som ikke kan forudses og indtræder pludseligt er, at statslige ansatte på tjenesterejse forventes at returnere til Danmark og modtage behandlingen i det skattefinansierede sundhedsvæsen, hvis det er muligt.

Det er også begrundet i, at dækning af udgifter til andet end ulykkestilfælde og lignende, der tilstøder en ansat under en tjenesterejse, ville være dækning af private udgifter, som de statslige myndigheder ikke har hjemmel til at dække.

Det er også grunden til, at behandling af kroniske eller eksisterende sygdomme også er undtaget dækningen under tjenesterejseforsikringen, hvis sygdommen inden for de sidste to måneder før tjenesterejsen har medført bl.a. behandling hos læge.

For udgifter til fødsel og graviditet gælder tilsvarende, at alene udgifter, der påføres en medarbejder som følge af for tidlig fødsel, dækkes under tjenesterejseforsikringen.

Det relevante grundlag for bedømmelsen af klagen vedrørende statens tjenesterejseforsikring er efter indklagedes opfattelse ligebehandlingsloven.

Forsikringsligebehandlingsloven finder ikke anvendelse, da forsikringen ikke har karakter af en erhvervstilknyttet sikringsordning.

Forsikringen giver ikke ret til ydelser, der supplerer eller træder i stedet for lovbestemte sociale sikringsordninger.

Klager er ikke blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn som følge af, at statens tjenesterejseforsikring ikke dækker udgifter til fødsler, der sker efter 36. graviditetsuge.

Statens tjenesterejseforsikring anvender ikke køn som kriterium for dækning, og forsikringen indebærer ikke nogen form for negativ forskelsbehandling i forbindelse med graviditet eller fravær efter fødsel.

Det anerkendes, at vilkåret i højere grad henvender sig til kvinder end til mænd.

Forsikringen indebærer en særlig beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og fødsel, hvilket ikke er i strid med ligebehandlingsprincippet.

En arbejdsgiver ikke er forpligtet til at dække en ansats udgifter forbundet med graviditet og fødsel.

Det forhold, at statens tjenesterejseforsikring faktisk dækker udgifter forbundet med graviditet og fødsel indtil et vist tidspunkt før terminsdatoen, kan i sagens natur ikke instituere en pligt til at dække andre udgifter forbundet med graviditet og fødsel.

Det grundlæggende princip om, at medarbejdere selv dækker eller rejser hjem for at modtage sundhedsydelser, der kan planlægges, er helt kønsneutralt og kan ikke siges at stille det ene køn ringere end det andet.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at klager synes at bygge sin klage på et synspunkt om, at indklagede efter ligebehandlingsreglerne er forpligtet til at neutralisere de udgifter, som hun som kvinde mere sandsynligt vil blive påført end mandlige ansatte.

Dette er ikke korrekt.

Ligebehandlingsprincipper kan ikke, heller ikke for offentlige arbejdsgivere, udstrækkes til at indeholde pligt for arbejdsgivere til at iværksætte positive tilpasningsforanstaltning med henblik på at sikre kønsligestilling gennem udjævning af kønsspecifikke forskelle.

Graviditet og fødsel er således begivenheder, der er tjenesten helt uvedkommende, og de udgifter, dette måtte give anledning til for den enkelte, er derfor rent private udgifter.

Den retsstilling, som klager tilsyneladende ønsker med nærværende klage, indebærer således, at statslige arbejdsgivere skulle være forpligtet til at betale for hendes private sundhedsbehandlinger i udlandet, blot fordi udgifterne er mere sandsynlige for hende som kvinde.

Om repressalier

Klager har anført, at administrationschefen hos indklagede skulle have udsat klager for chikane i forbindelse med, at klager blev truet med afskedigelse.

Der er intet grundlag eller holdepunkter for denne påstand.

Der er ingen ansatte hos indklagede, der har undersøgt muligheden for at afskedige klager som følge af uenighederne.

Indklagede har brugt mange ressourcer på at få uenigheden løst.

Klager havde anlagt en retssag mod indklagede i Danmark om dette spørgsmål, men denne blev hævet af klager.

Klager er fortsat ansat, og der er intet belæg for, at der skulle være planer om andet.

Klager henviser til to forskellige situationer, der efter klagers opfattelse skulle illustrere, at indklagede har chikaneret og truet klager med sanktioner

I den første situation henvises der til, at administrationschef hos indklagede under et online-møde den 4. juni 2021 med deltagelse af klagers vejleder har sagt, at indklagede ikke havde mulighed for at løse uenigheden på anden måde, end hvad der blev tilbudt, og at det var en realitet.

Underforstået, at klagers eneste mulighed ville være at acceptere dette eller selv at opsige sit samarbejde med indklagede.

Heri har der på intet tidspunkt været tale om en trussel eller lignende, men blot en konstatering af, at der var denne uenighed, der ikke var lige til at løse med de muligheder, indklagede står med.

Det er en realitet, som ikke har noget med en trussel at gøre.

I den anden situation skulle klagers vejleder på et møde den 16. december 2021 have sagt, at indklagede undersøger ”every possible way”, hvor indklagede mener, at vejlederen skulle have tilføjet ”for at løse sagen”.

Der kan godt være sagt ”every possible way”, men hermed er der kun henvist til, at der netop er gjort alt, hvad der var muligt for at løse uenigheden.

Vejlederens mail af 6. januar 2022 er en bekræftelse på indklagedes påstand.

På intet tidspunkt har indklagedes jurister været inddraget for at undersøge muligheden for at afslutte ansættelsesforholdet.

Hvis klager har opfattet situationen anderledes, kan det skyldes sproglige barrierer.

De episoder, som klager henviser til som grundlag for klagers påstand om repressalier, bestrides af indklagede.

En nærmere afdækning af de nævnte episoder kan alene ske ved mundtlig parts- og vidneførsel, hvorfor denne del af klagen må afvises af nævnet.

Om forskelsbehandling på grund af handicap

Klager kan ikke få medhold i sin klage over forskelsbehandling på grund af handicap allerede fordi, at klager ikke har godtgjort, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Det lægges til grund, at da forsikringsselskab 1 den 18. september 2020 meddelte afslag på at forsikre klager grundet hendes helbredsmæssige historik, skete dette ikke på baggrund af en lægelig vurdering fra indklagedes side.

Tilsvarende kan indklagede afvise, at indklagede screener medarbejdere forud for ophold i udlandet.

Det bemærkes, at forsikringsselskab 1 afviste at forsikre klager på grund af hendes sygdomshistorie, idet klager lider af en nyresygdom.

Indklagede har naturligvis ikke på nogen måde været indblandet i denne vurdering, og indklagede har ikke indflydelse på, om og på hvilke betingelser forsikringsselskaber indgår forsikringsaftaler.

Det må således afvises, at klagers sygdom er omfattet af handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven.

Loven skal sikre, at arbejdsgivere ikke forskelsbehandler usagligt på grund af handicap.

Der er der tale om en sygdom, der ikke har haft indflydelse på ansættelsen.

Klager har ikke på noget tidspunkt på grund af sin nyresygdom været hindret i fuldt ud og effektivt at varetage sin stilling hos indklagede.

Det forhold, at forsikringsselskab 1 afslog at forsikre klager, udgør ikke en hindring for klagers varetagelse af sin stilling hos indklagede

Det kan på baggrund af klagers bemærkninger endvidere konstateres, at klager reelt set ikke mener, at hun har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager henviser til, at afslaget fra forsikringsselskab 1 var forkert, og den eneste lægelige dokumentation, der er fremlagt i sagen understøtter, at klagers nyresygdom reelt ikke havde nogen betydning for hendes evne til at varetage sin stilling.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Om forskelsbehandling på grund af handicap

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager fik afslag på at tegne en forsikring hos forsikringsselskab 1, og at indklagede i den forbindelse igennem forsikringsselskab 1 diagnosticerede klager med et handicap.

Det fremgår af klagers lægeerklæring af 24. september 2020, at klager er diagnosticeret med autosomnal dominant polycystisk nyresygdom.

Det fremgår også af lægeerklæringen, at klager ikke har haft nogen komplikationer i forbindelse med sygdommen, udover i forbindelse med klagers fødsel i december 2019, som var forårsaget af en forsinket behandling af en urinvejsinfektion.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager ikke har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Om statens tjenesterejseforsikring

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Ligebehandlingsnævnet behandler desuden klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og lignende finansielle ydelser (forsikringsligebehandlingsloven).

Det er nævnets vurdering, at statens tjenesterejseforsikring er en erhvervstilknyttet sikringsordning og dermed er omfattet af forsikringsligebehandlingsloven.

Nævnet har lagt vægt på, at statens tjenesterejseforsikring er en sikringsordning, der i hvert fald delvist vedrører sygdom, og at sikringsordningen var aftalt i forbindelse med klagers erhverv.

Klager gør gældende, at det var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn, at statens tjenesterejseforsikring ikke dækkede udgifter til fødsler, der finder sted efter den 36. graviditetsuge.

Klager gør endvidere gældende, at statens tjenesterejseforsikring var en del af klagers arbejdsvilkår, og at indklagede på den baggrund var ansvarlig for indholdet i statens tjenesterejseforsikring.

Det er nævnets vurdering, at indklagede ikke er rette indklagede i denne del af klagen.

Nævnet har lagt vægt på, at indklagede ikke har indgået aftalen eller har nogen indflydelse herpå.

Der er tale om en aftale mellem Skatteministeriet og Medarbejder- og kompetencestyrelsen på den ene side, og Europæiske Rejseforsikring på den anden side.

Nævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.

Om udstationeringsforsikringen

Det er nævnets vurdering, at klagers udstationeringsforsikring er en erhvervstilknyttet sikringsordning og dermed er omfattet af forsikringsligebehandlingsloven.

Nævnet har lagt vægt på, at klagers udstationeringsforsikring er en sikringsordning, der i hvert fald delvist vedrører sygdom, og at sikringsordningen var aftalt i forbindelse med klagers erhverv og var betalt af indklagede.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling i forbindelse med, at klagers udstationeringsforsikring havde en beløbsbegrænsning på 200.000 kr. for udgifter i forbindelse med fødsler.

Det er nævnets vurdering, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede ved at have en beløbsbegrænsning i forbindelse med blandt andet fødsler har udsat klager for forskelsbehandling på grund af køn.

Klager får herefter ikke medhold i denne del af klagen.

Om løntillægget

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn efter lov om lige løn til mænd og kvinder (ligelønsloven).

Det fremgår af ligelønsloven, at der ikke på grund af køn må finde lønmæssig forskelsbehandling sted i strid med loven.

Det fremgår endvidere af ligelønsloven, at enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede ville udbetale et løntillæg til klager, sådan klager selv kunne afholde sine udgifter til en privattegnet sundhedsforsikring.

Klager gør desuden gældende, at hendes mandlige kollegaer ikke ville have en udgift til sundhedsforsikringer, da de ikke kan blive gravide og føde, og dermed kunne nøjes med statens tjenesterejseforsikring.

Indklagede har oplyst, at de efter at have tegnet klagers udstationeringsforsikring blev opmærksomme på, at de ikke havde hjemmel til at tegne denne forsikring for klager, da de som offentlig myndighed ikke må betale for rent private udgifter, hvis der ikke er lovkrav herom.

Efter klager anmodede indklagede om at opsige forsikringen hos forsikringsselskab 2, udbetalte indklagede et løntillæg til klager, der svarede til præmien for klagers udstationeringsforsikring hos forsikringsselskab 2.

Klager skulle således selv betale merudgifterne ved den privattegnede forsikring.

Dette løntillæg tilbagebetalte klager til indklagede, da hun ikke ønskede tillægget.

På denne baggrund vurderer nævnet, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Klager får herefter heller ikke medhold i denne del af klagen.

Om repressalier

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingslovens § 15, stk. 1, at en lønmodtager skal tilkendes en godtgørelse, hvis den pågældende afskediges eller udsættes for anden ufordelagtig behandling eller følge, fordi der er fremsat krav om ligebehandling efter blandt andet § 4 om afskedigelse.

Efter forarbejderne omfatter repressaliebestemmelsen enhver form for ugunstig behandling, herunder chikane.

Det er en betingelse, at der er årsagssammenhæng mellem den ufordelagtige behandling eller følge og det forhold, at der er fremsat krav om ligebehandling.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for repressalier i form af chikane efter, at hun fremsatte krav om ligebehandling, da klager blev truet med afskedigelse af indklagede.

Klager har oplyst, at klagers vejleder havde oplyst klager om, at indklagede på et møde havde sagt, at de undersøgte ”every possible way” for at afskedige klager.

Klager har desuden oplyst, at en chef hos indklagede under et møde sagde, at: “Ultimately these are the conditions that [indklagede] can offer you, and if you don't agree, and don't like them, then we will.

.

.

.

.

[lang pause].

.

.

.

it will be up to you to end the collaboration.

”

Det er nævnets vurdering, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede har udsat klager for repressalier i form af chikane.

Nævnet har lagt vægt på, at udtalelsen fra chefen hos indklagede ikke fremstår chikanøs eller som en trussel om afskedigelse.

Nævnet har desuden lagt vægt på, at klager ikke har godtgjort, at indklagede skulle have sagt til klagers vejleder, at de afsøgte ”every possible way” at afskedige hende.

Nævnet har lagt vægt på mailen af 6. januar 2022 fra klagers vejleder, hvoraf det fremgår, at administrationschefen hos indklagede gjorde alt hvad hun kunne for at hjælpe klager.

Nævnet har videre lagt vægt på, at klager var ansat hos indklagede, indtil hun selv opsagde sin stilling i juni 2024.

Klager får herefter heller ikke medhold i denne del af klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

Forskelsbehandlingsloven

Ligelønsloven

Forsikringsligebehandlingsloven

-

You will do anything possible to get me and my family an offer with [forsikringsselskab 3].

We also need to find out whether [forsikringsselskab 3] will cover COVID-19 related disease and complications.

-

We have no flight tickets booked yet, but we plan to leave to USA ultimo October, subject to that we will have our visa and national interest exception approved.

-

We have a private broker negotiating my case directly with [forsikringsselskab 2] at this moment.

-

We got a second rejection from an [land] health insurance for their extensive plan.

They can only offer us a plan that is subject to high deductibles and very limited cover.

Will you follow-up on how to pay for deductibles from my grant if we need to go this route?

•

§ 1, stk. 1-3, om nævnets kompetence

•

§ 8, stk. 1, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 4 om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 15 om repressalier

•

§ 16 a om delt bevisbyrde

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a om delt bevisbyrde

•

§§ 1 og 1 a om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 6, stk. 2, om delt bevisbyrde

•

§ 3 a, stk. 3, om forskelsbehandling på grund af graviditet

•

§ 4, om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, om undtagelser

•

§ 7, om forbud mod forskelsbehandling i erhvervstilknyttede sikringsordninger

•

§ 9, stk. 2, om bevisbyrde