DK
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - national oprindelse - etnisk oprindelse - chikane - arbejdsvilkår - uanset handicap - afvisning
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - national oprindelse - etnisk oprindelse - chikane - arbejdsvilkår - uanset handicap - afvisning
J.nr. 25-8312
En mand (klager) klagede over sin tidligere arbejdsgiver (indklagede).
Manden mente, at hans driftkoordinator hos arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, national oprindelse og etnisk oprindelse i forbindelse med mandens arbejdsvilkår hos arbejdsgiveren.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der ikke var oplysninger, der indikerede, at de arbejdsvilkår, som driftskoordinatoren fastsatte over for manden havde noget med mandens handicap, nationale oprindelse og/eller etniske oprindelse at gøre.
Tilsvarende fandt nævnet for så vidt angik forhold, hvor en kollega havde stillet sexlegetøj på klagers arbejdsbord mv. Nævnet lagde vægt på, at uanset om mandens kollega havde foretaget sig det beskrevne, og at dette utvivlsomt har været ubehageligt for manden, ses hændelsen ikke at have sammenhæng med handicap, national oprindelse og/eller etnisk oprindelse.
Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger vurderede nævnet, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at manden var blevet udsat for forskelsbehandling.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Klagen angår påstået chikane og forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk oprindelse og national oprindelse i forbindelse med klagers arbejdsvilkår hos indklagede.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.
Sagens behandling
Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.
Sagsfremstilling
Klager har for nævnet oplyst, at han er født i Bosnien, og at han som følge af krig i juli 2000 fik asyl i Danmark.
Klager har desuden oplyst, at han den 21. september 2009 blev sygemeldt som følge af arbejdsskader, og at han senere blev sendt på et rehabiliteringscenter for krigstraumer, hvor han blev diagnosticeret med PTSD.
Klager har været i virksomhedspraktik hos indklagede over fire gange i følgende perioder
5. februar 2018 til 4. maj 2018.
5. maj 2018 til 30. juni 2018.
1. august 2018 til 24. oktober 2018.
10. december 2018 – 18. marts 2019.
Den 1. juni 2019 blev klager ansat i et fleksjob hos indklagede kommune.
Klager har fremlagt et journalnotat fra en statusopfølgning den 19. december 2021 mellem klager, klagers driftskoordinator, teamleder og sagsbehandler hos indklagede.
Af notatet fremgår bl.a. følgende
”Diagnose/helbred: af indstillingen fra rehab fremgår: at han har smerter fra bevægapparatet samt tiltagne væsentlige psykiske vanskeligheder i form af PTSD samt periodisk depression.
Stillingsbetegnelse: butiksmedhjælper
Jobindhold: forefaldende arbejde i butikken og på pladsen.
[Klager] har ikke så meget i butikken mere, fortæller at når han var kassen og evt.
lavede fejl og skulle have andre til at hjælpe ham, blev han meget stresset.
Skånehensyn: ikke tungt rygbelastende arbejde, undgå gentaget ensformigt tungt arbejde af hensyn til tildens til overbelastning svarende til albuer og skuldre, ingen stress eller press,
Vi gennemgår skånehensynene, idet der er er kommet ny kontaktperson, således at disse overholdes.
”
…
Vurdering
Det vurderes at pgl er velplaceret i nuværende fleksjob, dette set i forhold til arbejdsopgaver, og skånehensyn der er fuldt tilgodeset, samt ud fra de helbredsmæssige oplysninger fra pågældende.
Der vurderes ikke på nuværende tidspunkt, at der er brug for hjælpemidler, personlig assistance eller mentor.
Fleksjobbet fortsætter med uændrede vilkår, idet arbejdsevnen vurderes stadigt varigt og væsentligt begrænset, og pgl.
vurderes fortsat at være omfattet af personkredsen i LAB § 6 nr. 9.
Arbejdsevnen vurderes nedsat i sådan et omfang, at overgang til beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked ikke er en mulighed.
”
Den 16. maj 2023 blev klager indkaldt til tjenstlig samtale.
Af indkaldelsen fremgår bl.a. følgende
” Indkaldelse til tjenstlig samtale
Jeg har fået henvendelser om forskellige forhold vedr.
din opgavevaretagelse, som giver anledning til en drøftelse med dig.
Det drejer sig bl.a. om
Disse forhold findes ikke tilfredsstillende, og du indkaldes derfor herved til samtale […]
Samtalen kan få ansættelsesretlige konsekvenser og du er fritaget for tjeneste indtil samtalen.
Du har mødepligt til en tjenstlig samtale, og det vil derfor kunne få ansættelsesretlige konsekvenser, hvis du ikke møder frem.
Hvis du ikke er i stand til at møde, skal du straks kontakte mig.
Du er velkommen til at tage en besidder – evt.
en repræsentant fra din faglige organisation – med til samtalen.
Til samtalen vil [klagers teamleder] deltage sammen med mig.
Venlig hilsen
[Klagers afdelingsleder]”
Klager har endvidere fremlagt en video af sin arbejdsplads, en bevilling af permanent fleksjob og breve fra jobcenteret.
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 5. marts 2025.
Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 2.000.000 kr.
Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.
Klagers bemærkninger
Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk oprindelse og national oprindelse.
Indklagede udsatte klager for indirekte forskelsbehandling, idet klagers driftskoordinator - i det skjulte - gjorde arbejdet sværere for klager.
Det medførte, at klager grundet fysisk og psykisk pres ikke længere kunne arbejde hos indklagede, og han opsagde derfor sin stilling.
Klager fik sit første fuldtidsjob i Danmark i 2001, hvor han arbejdede otte år på en betonfabrik.
Klager har oplyst, at han her pådrog sig flere arbejdsskader, herunder tennis- og golfalbue samt skader på skuldre og ryg.
Klager har PTSD som følge af, at han blev udsat for tortur under krigen i Bosnien.
Klager har ikke oplevet arbejdsmiljø- og ledelsesmæssige problemer med tidligere driftskoordinatorer hos indklagede.
Dette ændrede sig imidlertid, da klager fik en ny driftskoordinator ultimo juni 2021.
Driftskoordinatoren ændrede klagers arbejdstider og regler for prissætningen af varer for personalekøb.
Driftskoordinatoren var ofte ikke villig til at prissætte varer for klager.
Driftskoordinatoren spurgte i stedet klager: ”Hvorfor køber du det?
Har du ikke nok?
Hvad skal du bruge det til?
Kan vi se på det en anden dag?
”.
Dette oplevede klager som overvågning og kontrol, fordi andre medarbejder ikke blev mødt med de samme spørgsmål.
Klager købte i maj 2023 en bordgrill.
En kollega troede, at klager havde lagt en Dymo maskine ind i bordgrillen.
Klager blev på denne baggrund indkaldt til tjenstlig samtale.
Kollegaen havde forvekslet Dymo maskinen med en gasflaske, som var tilbehør til grillen.
I stedet for en undskyldning fra ledelsen blev der indført nye regler, som kun gjaldt klager, navnlig at klager ikke måtte handle i arbejdstiden, spørge om prissætning, gemme eller lægge varer til side til eget køb, at klager udelukkende skulle fokusere på sine arbejdsopgaver, og at prissætning skulle i stedet foretages af andre kollegaer.
Klager manglede opbevaringsplads til før og efter, at han tjekkede elektronik, som var en af hans arbejdsopgaver hos indklagede.
Driftskoordinatoren malede inden for på værkstedet, hvilket generede klager, da der ingen udsugning var.
Driftskoordinatoren havde sagt, at klager skulle sætte BEO-anlæg, PlayStations og WII til side, idet driftskoordinatoren selv ville købe disse varer.
Klager overværede en morgen uden for almindelig åbningstid en varevogn, som driftskoordinatoren hjalp føreren med at fylde op med varer.
Efter driftskoordinatoren begyndte at arbejde hos indklagede, kom der mange besøgende fra Polen i butikken, og de fik alle gode tilbud.
Driftskoordinatoren gav ikke klager lov til at købe nyt arbejdstøj, selvom klager havde lov til at købe arbejdstøj for 2.000 kr. årligt.
Klagers arbejdstøj var helt slidt, fordi han ikke havde fået nyt i næsten 5 år.
Klager fik ikke 50 % rabat på varer, som de øvrige medarbejdere fik.
Klager var generelt bange for at smide defekte ting ud, idet han ikke vidste, om driftskoordinatoren ville mistænke ham for at have taget dem til sig selv.
Klager valgte at sige op, fordi han arbejdede under et psykisk belastet arbejdsmiljø, hvor han følte sig overvåget og kontrolleret af driftskoordinatoren.
Han opsagde også stillingen, idet indklagede ikke havde respekt for klagers skånehensyn.
En kollega hos indklagede krænkede klager ved, at hun fandt indleverede dildoer og satte disse på klagers arbejdsbord.
Hun satte ligeledes en stor dildo på et spejl, hvor klager henter vand til at teste, om kaffeapparater virker.
Samme kollega klistrede også et klistermærke på glasdøren ind til klagers værksted, hvorpå der stod ”gynækolog”.
Klager ønsker ikke med klagen at klage over kommunen, som var klagers arbejdsgiver, men ønsker i stedet at klage over driftskoordinatoren og klagers kollega.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk oprindelse og national oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).
Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk oprindelse og national oprindelse.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap, etnisk oprindelse og/eller national oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap eller en bestemt etnisk oprindelse eller national oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en optræden i relation til race eller etnisk oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.
Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.
Nævnet forstår klagen som en klage over forskelsbehandling på grund af handicap, etnisk oprindelse og national oprindelse i forbindelse med klagers arbejdsvilkår hos indklagede.
Klagen går særligt på den diskrimination, som klager oplevede sig udsat for af den driftskoordinator, der blev ansat i juni 2021, og de nævnte episoder med en kollega og noget sexlegetøj.
Der ses ikke at være oplysninger, der indikerer, at de restriktioner og øvrige vilkår, som driftskoordinatoren efter det oplyste fastsatte over for klager, skulle have noget med handicap, national oprindelse og/eller etnisk oprindelse at gøre.
Det samme gælder forholdene, hvor en kollega har stillet sexlegetøj på klagers arbejdsbord mv. Uanset om klagers kollega har foretaget sig det beskrevne, og at dette utvivlsomt har været ubehageligt for klager, ses hændelsen ikke at have sammenhæng med handicap, national oprindelse og/eller etnisk oprindelse.
Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger vurderer nævnet derfor, at klager ikke har påvist faktiske, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, national oprindelse og/eller etnisk oprindelse.
På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i klagen.
Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
Forskelsbehandlingsloven
-
Du er blevet set lægge en ting ind i en grill, du havde købt.
Denne ting havde du ikke betalt for.
-
Samme problematik er blevet påtalt i november 2021, hvor du blev indskærpet, at du ikke må tage ting fra, som du ikke betaler for.
•
§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence
•
§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser
•
§ 9, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 12, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 1, stk. 1-4, om lovens anvendelsesområde
•
§ 2 om forbud mod forskelsbehandling
•
§ 7 a om delt bevisbyrde