Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse - hudfarve og race - lejeaftale - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse - hudfarve og race - lejeaftale - afvisning

J.nr. 25-47264

En kvinde (klagede) klagede over sit boligselskab (indklagede).

Kvinden mente, at boligselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race i forbindelse med, at hun blev nægtet at holde hund i lejemålet.

Nævnet vurderede, at kvinden ikke med de indsendte oplysninger havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at der var udøvet forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager blev nægtet at holde hund i indklagedes lejemål.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Den 23. januar 2025 sendte indklagede en mail til klager.

Af mailen fremgår følgende

”Kære [klager]

Du har tidligere oplyst, at du holder hund i lejemålet uden tilladelse.

I den forbindelse gjorde jeg dig opmærksom på, at du ikke må have hunden boende i lejemålet, og at du derfor skulle finde en anden løsning til din hund.

Da det er i strid med din lejekontrakt at holde hund i lejemålet, bedes du inden 5 dage fra dags dato bekræfte, at hunden ikke længere bor i lejemålet

Jeg skal gøre dig opmærksom på, at hvis hunden stadig bor i lejemålet, kan vi indbringe en sag for Huslejenævnet, jf. Lejelovens § 154, for at gøre dit lejemål betinget.

”

Klager sendte indklagede et svar den 24. januar 2025.

Af mailen fremgik følgende

”Kære [indklagede],

Jeg håber, at denne besked finder dig godt.

Tak for din korrespondance om min hund.

Jeg forstår vilkårene i lejekontrakten og min rolle i at sikre overholdelse.

Jeg vil dog med respekt anmode om din genovervejelse af min sag i betragtning af de særlige omstændigheder omkring min familie.

Min hund tjener som et følelsesmæssigt støttedyr for alle 4 af mine børn.

[Navne på klagers børn], som stadig kæmper med det dybe tab af deres far.

Dette er blevet bekræftet og understøttet af lægen, og jeg vil vedhæfte et brev fra læge til denne e-mail.

Hunden har været en vital del af deres følelsesmæssige helingsproces og har givet dem stabilitet, komfort og en følelse af tryghed under denne følelsesmæssige helingsproces.

Derudover har jeg bemærket, at andre beboere i samme bygning ser ud til at have kæledyr, inklusive hunde, som ofte ses i den fælles gård.

Jeg vil gerne bede om en afklaring på, hvorfor det er tilladt at have kæledyr for nogle beboere, men ikke for andre, især når vores situation er bevist af medicinsk dokumentation.

Det virker inkonsekvent og giver anledning til bekymring om retfærdigheden i at håndhæve reglen om forbud mod kæledyr.

Jeg forstår vigtigheden af at overholde lejeaftaler, men jeg beder dig venligst overveje min families særlige forhold.

At afslå denne undtagelse påvirker i høj grad mine børns velbefindende, som er afhængige af vores hunds tilstedeværelse for følelsesmæssig støtte.

Hvis det er nødvendigt, vil jeg gerne drøfte dette nærmere eller give yderligere dokumentation til støtte for vores sag.

Jeg er også parat til at søge mægling gennem huslejenævnet, hvis denne sag skulle kræve yderligere behandling.

Jeg håber dog inderligt, at vi kan løse dette i mindelighed.

Tak for din tid og forståelse.

Jeg håber inderligt på din empati og støtte i denne udfordrende tid for min familie.

”

Den 28. januar 2025 sendte indklagede et svar på klagers mail af 24. januar 2025.

Følgende fremgår af mailen

”Kære [klager]

Tak for din mail og vedhæftede brev fra lægen.

Jeg føler med jer i jeres situation, men vi kan desværre ikke give en særskilt tilladelse på denne baggrund.

Der er enkelte lejere, som tidligere har fået en særlig tilladelse til at holde hund, disse tilladelser gives ikke længere, medmindre der er tale om en specialtrænet servicehund, f.eks. en førerhund for blinde.

Vi forsøger at komme ulovligt husdyrhold til livs på ejendommen, hvorfor du og resten af ejendommens beboere er blevet mindet om, at det er ulovligt at holde husdyr, hvis ikke man har en særskilt tilladelse.

Jeg beklager, men jeg skal fortsat bede om, at du finder en anden løsning til din hund.

”

Den 31. januar 2025 besvarede klager indklagedes mail af 28. januar 2025.

Af svaret fremgår følgende

”Kære [indklagede]

Tak for din tilbagemelding.

Jeg forstår jeres politik om husdyr i ejendommen, men jeg mener stadig, at min sag fortjener en retfærdig vurdering i overensstemmelse med de særlige omstændigheder, jeg har beskrevet.

I jeres tidligere e-mail nævner I, at tilladelser kun gives til specialtrænede servicehunde til lejere med særlige behov.

Min hund fungerer som en følelsesmæssig støttehund for mine børn, der har lidt et alvorligt tab.

Dette er medicinsk dokumenteret af en læge.

Jeg vil derfor gerne have en nærmere forklaring på, hvorfor denne type støtte ikke anses for et legitimt behov, når det klart påvirker mine børns trivsel.

Jeg har desuden talt med nogle beboere i ejendommen, som også har husdyr, men ikke har modtaget nogen advarsel.

Det bekymrer mig dybt, at jeg som den eneste beboer med en anden etnisk baggrund har modtaget denne advarsel, mens de beboere også, med husdyr, ikke har og alle er hvide.

Denne selektive håndhævelse af reglerne giver anledning til en alvorlig bekymring om mulig diskrimination.

Jeg vil derfor gerne have en klar og gennemsigtig forklaring på, hvorfor reglerne ikke håndhæves ens for alle beboere, samt hvordan I sikrer, at jeres praksis ikke uforvarende rammer bestemte grupper uforholdsmæssigt hårdt.

Jeg ønsker derfor en dialog om en løsning, der tager hensyn til både lejekontrakten og mine børns behov.

Hvis vi ikke kan nå til enighed, ser jeg mig nødsaget til at tage sagen videre til Huslejenævnet samt Ligebehandlingsnævnet, da jeg mener, at dette både handler om uretfærdig behandling og mulig diskrimination.

Jeg håber dog fortsat, at vi kan finde en rimelig løsning uden yderligere eskalering.

”

Den 3. februar 2025 besvarede indklagede klagers henvendelse af 31. januar 2025.

Af indklagedes mail fremgår følgende

”Kære [klager]

Generelt følger vi op på alle henvendelser om hunde i ejendommen.

Det er således ikke specifikt møntet på dig og din familie.

På baggrund af din mail, vil vi bede udlejer tage stilling til, om sagen skal i Huslejenævnet.

Hvis sagen indbringes for Huslejenævnet vil du få besked herom.

”

Klager har vedlagt en udtalelse fra sin egen læge af 19. september 2024.

Af udtalelsen fremgår følgende

”Til rette vedkommende

Det bekræftes, at [klager] er tilknyttet vores klinik.

Det attesteres, at [klager] har en hund, som er med til at give familien (især børnene) emotionel støtte og tilknytning grundet deres familiesituation.

Læge,

[navn]”

Klager har desuden fremlagt en videooptagelse i en lejlighed.

På videoen ses bl.a. en hund i snor, en hundekurv og hundelegetøj.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 3. maj 2025.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede har udsat hende for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager ikke må holde hund i sit lejemål.

Klager har haft sin nuværende lejebolig i 15 år.

Igennem årene er flere lejere flyttet ind og ud af lejlighederne i klagers opgang.

Flere af disse har haft hunde eller andre husdyr.

Klager er enke og mor til fire børn på henholdsvis 13 år, 10 år, 8 år og 8 år.

Klagers hund har fungeret som en følelsesmæssig støtte for klagers børn.

Det er der lægelig dokumentation for.

Sagen har en stor følelsesmæssig påvirkning for klagers børn.

Klagers børn spurgte klager: ”Må vi ikke få en hund, fordi vi er sorte?

”.

Klager har billeddokumentation, som viser, at andre beboere i opgangen og de omkringliggende boliger, har hunde.

Indklagede har indbragt forholdet for Huslejenævnet, som har sendt klager en formel advarsel.

Klager anerkender vigtigheden af husregler, men mener, at reglerne i dette tilfælde bliver håndhævet på en uensartet og selektiv måde.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet tilsidesat.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Klager har for nævnet oplyst, at hun er bekymret for, om indklagedes behandling af sagen kan afspejle forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse.

Klager har fremlagt billeder, der efter det oplyste skulle dokumentere, at også andre lejere holder hund eller andre husdyr i strid med reglerne.

Nævnet vurderer, at klager ikke med de foreliggende oplysninger har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i klagen.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

•

§ 1, stk. 1 og 5, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 om delt bevisbyrde