Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - afvisning

J.nr. 25-54253

En mand (klager), der havde været sygemeldt med stress, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).

Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at manden blev afskediget den 29. november 2024.

Manden var fuldtidssygemeldt fra den 25. september 2024 til den 8. november 2024, hvorefter han genoptog arbejdet delvist.

Den 28. november 2024 blev manden raskmeldt.

På tidspunktet for afskedigelsen havde mandens begrænsninger ikke haft en varighed, der kunne betegnes som lang.

Vurderingen af, om stresslidelsen på afskedigelsestidspunktet medførte en begrænsning af lang varighed, måtte derfor bero på en prognose.

Det fremgik af journaler fra mandens læge, at det gik fremad for manden.

Der forelå ikke en prognose for varigheden af mandens begrænsninger.

Manden var dog på afskedigelsestidspunktet vendt delvist tilbage på sit arbejde.

På den baggrund vurderede Ligebehandlingsnævnet, at manden ikke havde godtgjort, at han på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at han havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Der var herefter åbenbart, at der ikke kunne gives manden medhold i klagen.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som Field Trainer hos den indklagede virksomhed.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Den 1. februar 2024 blev klager ansat som Field Trainer hos indklagede.

Den 25. september 2024 blev klager sygemeldt med stress.

Den 4. oktober 2024 var klager til konsultation hos sin læge.

Lægen udstedte i den forbindelse en friattest.

Af friattesten fremgår bl.a., at lægen skønnede, at sygefraværet ville vare til den 8. november 2024.

Klager har fremlagt journalerne fra sine lægekonsultationer den 4. oktober 2024, 22. oktober 2024 og 20. november 2024.

Af journalerne fremgår bl.a.

” 1 Konsultation 04-10-2024

…

Henvisningskode;

Stress

…

Symptomer;

Angst følelse, bliver nemt bekymret, Føler der er mistet overblik og mindre til stede.

Manglende overskud, svækket hukommelse og tankemylder.

Søvn påvirket især ind-sovning.

Ved pres;

Ryste, græde, kan nemt blive vred og fornemmer han er meget følsom.

…

Arbejde;

[virksomhed] står for ca. 30 butikker Jylland & Fyn.

Skal kunne alle produkter.

Han er glad for det sætter demo op og der er en god kundekontakt.

Han er glad for arbejdet og der er en stærk arbejdsmarkeds tilknytning, da kl.

nærer et stort ønske om, at komme tilbage.

Jobbet: Field trainer.

(Field Force) Kl.

tænkte, at han skulle være et godt forbillede og møde kunderne.

Han føler dog, at det er svært at skabe overblik – det er et stort område med et stort arbejdspres.

Han arbejdede 50 timer/u for at være med.

Han føler hans chef er fantastisk.

Udfordring;

Kl.

fortæller, at arbejdet startede for ca. 7 mdr.

siden.

startede godt.

For nogle måneder siden fortæller kæreste, hun kan mærke han var begyndt at være mindre til stede.

Det var en mærkelig følelse for ham - I hans familie "bliver vi ikke stressede".

For 1,5 md.

siden går han ned m flaget.

Hvor han græd, tog følgende kontakt til arbejdet - i onsdags.

…

Kl.

beskriver et stort arbejdspres på arbejdet og at det kan være svært at holde fri når han har fri.

Hvor han tit tager arbejdstelefonen.

Der er ikke et system til at tage telefonen om aftenen – så når butikken ringer tager han den.

Han beskriver;

”Det værste er, jeg ved ikke hvad de ringer om.

.

.

- Nogle opgaver skal der tages hånd om med det samme.

” Det gør det meget svært for ham at slappe af når han har fri.

…

Fokus på kls.

struktur, selvomsorg, ro, grounding gennem motion og gå ture.

Swane til gennemlæsning for angst symp.

Behandlingsmål;

Få overskud til, at gå på arbejde igen.

…

2 Konsultation 22-10-2024

…

Kl.

fortæller, at de små ting han har arbejdet med allerede har givet ham lidt ro indeni og han føler sig mere træt om aftenen.

I mandags ringede kl.

til arbejde, for at høre om han måtte starte få timer.

Det er svært for kl., at han ikke laver noget.

Han besøgte en butik i går ca. 5 timer – han fornemmer det gik okay.

Vi gennemgår symptomerne;

Han føler han har bedre overskud.

Lidt mere positiv.

Ingen angst eller vrede.

Stadig tankemylder.

Han mener godt han vil kunne starte roligt.

Jeg opfordrer til en rolig start og understreger han skal mærke efter.

Vi taler om evt.

triggere ved arbejdet.

…

3 Konsultation 20-11-2024

…

Kl.

fortæller, at det går godt.

Arbejdsmæssigt går det fremad.

Han får mere og mere overskud.

Han kan nu Arbejde 3 dage om ugen.

Han forsøger at strukturerer det og ikke have fulde dage.

Han kan stadig mærke hans symptomer når det bliver for meget.

Han havde en dag sidste tirsdag.

Med møde hele dagen, han kunne ikke være i det.

Han beskriver at det blev for meget.

For meget information.

Han blev træt, manglende overskud og hans humør blev påvirket.

Han fortæller, at han stadig svært at sove om natten.

Jeg anbefaler bogen supersøvn, når han har mere overskud.

Strukturen på arbejdet er vigtig for kl.

for at han kan være i det lige nu.

Vi taler om, at han skal holde fast i det i fremtiden.

Hvis han gerne vil have en god balance i arbejdslivet.

…

Jeg spørger kl.

hvad der fylder?

Kl.

fortæller, at chefen vil have overblik- over hvad kl.

kan og ikke kan.

”

Den 28. november 2024 blev klager raskmeldt.

Den 29. november 2024 blev klager afskediget.

Klager blev samtidig fristillet frem til sin fratrædelse den 28. februar 2025.

Af afskedigelsesbrevet fremgår bl.a.

”The Employee is dismissed from current employment contract due, to a reorganization within the company and all matters in relation to the termination of the Employee´s employment with the Company shall be settled on the terms set out in this Letter.

”

Klager har fremlagt et opslag fra LinkedIn.

Af opslaget fremgår, at en ny medarbejder blev ansat som Field Trainer den 1. februar 2025.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 25. maj 2025.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 288.000 kr. svarende til ni måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klager bemærkninger

Klager gør gældende, at afskedigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven.

Afskedigelsen skete i direkte forlængelse af en længerevarende sygemelding med stress, hvilket i sig selv rejser en formodning om, at sygdommen har haft betydning.

Indklagede har ikke opfyldt sin pligt til at undersøge eller iværksætte rimelige tilpasningsforanstaltninger ved tilbagevenden, da klager blev afskediget samme dag, som han blev raskmeldt og mødte på arbejde igen.

Den oplyste reorganisering virker ikke troværdig, idet der er dokumenteret ansættelse af en ny medarbejder i samme stilling, hvilket peger på usaglig og diskriminerende adfærd.

Ligebehandlingsnævnet skal tilkende klager godtgørelse.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Klager var fuldtidssygemeldt med stress fra den 25. september 2024 til den 8. november 2024.

Af journalen fra konsultationen den 20. november 2024 fremgår, at klager på daværende tidspunkt arbejdede tre dage om ugen.

Den 28. november 2024 blev klager raskmeldt.

På tidspunktet for afskedigelsen havde klagers begrænsninger ikke haft en varighed, der kan betegnes som lang.

Vurderingen af om stresslidelsen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, må derfor bero på en prognose.

Det fremgår af journalerne fra klagers læge, at det gik fremad for klager.

Der fremgår ikke en prognose for varigheden af klagers begrænsninger.

Klager var dog på tidspunktet for afskedigelsen, der skete godt to måneder efter klagers første sygemelding med stress, vendt delvist tilbage på sit arbejde.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager ikke har godtgjort, at han på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede ham i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at han havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Det er herefter åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a om delt bevisbyrde