Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - ej handicap - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - ej handicap - afvisning

J.nr. 24-7064

En mand (klager), der havde en psykiatrisk servicehund, klagede over en restaurant (indklagede).

Manden mente, at restauranten havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at restauranten den 2. december 2023 gav klager afslag på at medbringe sin servicehund.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at manden ikke havde godtgjort, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Nævnet havde herved lagt vægt på, at manden ikke havde fremlagt nærmere dokumentation for, at han havde et handicap i lovens forstand.

Det forhold, at manden havde en psykiatrisk servicehund, kan ikke føre til et andet resultat.

Det var herefter åbenbart, at der ikke kan gives manden medhold i klagen.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede restaurant den 2. december 2023 gav klager afslag på at medbringe sin servicehund i restauranten.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Nævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Den 28. april 2022 blev klagers hund certificeret som en psykiatrisk servicehund af en udbyder af servicehundetræning.

Den 2. december 2023 ankom klager med sin servicehund til indklagede restaurant.

I den forbindelse fik klager afslag på at medbringe sin servicehund i restauranten.

Indklagede har fremlagt fotokopi af restaurantens indretning.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 21. december 2023.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 5.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager har fremsat påstand om, at indklagede skal betale en godtgørelse på 5.000 kr.

Klager har gjort gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager blev mødt af en engelsktalende medarbejder hos indklagede ved indgangen til restauranten.

Medarbejderen afviste, at klager kunne komme ind i restauranten med sin servicehund.

Klager gjorde medarbejderen hos indklagede opmærksom på, at klagers hund var en servicehund.

I den forbindelse udtalte medarbejderen, at hunde ikke havde adgang, og at han var ligeglad med, at der var tale om en servicehund.

Under episoden var klagers servicehund iført en vest, hvoraf det fremgår, at klagers hund er en servicehund.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Årsagen til afvisningen af klagers servicehund var, at restauranten har et åbent køkken og bar-område.

Det er derfor ikke hygiejnisk at have en hund i restauranten.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold.

Handicapbegrebet

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Nævnet vurderer, at klager ikke har godtgjort, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Nævnet har herved lagt vægt på, at klager ikke har fremlagt nærmere dokumentation for, at han har et handicap i lovens forstand.

Det forhold, at klager har en psykiatrisk servicehund, kan ikke føre til et andet resultat.

Det er herefter åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3 om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 10 om delt bevisbyrde