Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - tilgængelighed - uanset handicap - kommuner - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - tilgængelighed - uanset handicap - kommuner - afvisning

J.nr. 25-87928

En mand (klager) klagede over et bridgecenter (indklagede 1) og en kommune (indklagede 2).

Manden mente, at bridgecenteret og kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap derved, at antallet af handicapparkeringspladser ved bridgecenteret og i kommunen, ikke var tilstrækkeligt.

Nævnet vurderede, at klagen reelt angik et spørgsmål om tilgængelighed.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til tilgængelighed.

På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med antallet af handicapparkeringspladser.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Indklagede 1 er et bridgecenter beliggende i den indklagede 2 kommune.

Den 12. august 2025 sendte indklagede 1 en mail til sine medlemmer

”…

Vi starter den nye sæson Torsdag den 4.9. kl.

13.00

Klubben giver kage til kaffen denne dag.

I denne sæson består klubben af 44 medlemmer.

”[Indklagede 1] råder over 1 p-plads i gården.

Skulle du há et fysisk behov for denne, så send mail til vores formand [navn] på mail [mail]

senest den 21. august, hvor du uddyber din begrundelse.

[Formand] vil herefter beslutte hvem der får tildelt p-pladsen i denne sæson.

”

…”

Klager sendte samme dag følgende mail til indklagede 1

”…

Jeg har det meget dårligt p.t.

rent fysisk med en meget lille gangdistance.

Jeg har haft handicapskilt i efterhånden nogen år.

[Bridgecenter i by 2] har nogenlunde det samme antal medlemmer som [indklagede 1], men har7 handicappladser, der altid er besat

Jeg vil fastholde, at det er brud på lov om ligebehandling kun at have een plads til hele bridgecentret med over 200 medlemmer.

Jeg har klaget til kommunen, men har ikke fået et forståeligt/læsebart svar, men jeg tror ikke, at kommunen mener, at de har noget med sagen at gøre, fordi der er tale om en privat p-plads – det er ganske enkelt ikke rigtigt.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 12. august 2025.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af de indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at det er forskelsbehandling på grund af handicap, at der ikke er tilstrækkelig med handicapparkeringspladser til rådighed hos indklagede 1.

Klager gør også gældende, at det er forskelsbehandling på grund af handicap, at indklagede 2 ikke sørger for, at der er tilstrækkelig med handicapparkeringspladser til rådighed i kommunen.

På de offentlige parkeringspladser er 10 % af pladserne ikke lavet om til handicappladser.

Der er endda parkeringspladser, hvor der ingen handicappladser er.

I stedet er der lavet fire ny el-opladningspladser, der altid står tomme.

Klager fik at vide af en administrativ ansat hos indklagede 2, at klager måtte parkere på en anden parkeringsplads.

Klager kan ikke gå så langt.

Desuden kan det oplyses, at de tre handicappladser, der er tilbage på den omhandlede parkeringsplads, altid er besat.

Klager har fået en p-afgift af kommunen trods aktivt handicapskilt.

Indklagede 2 meddelte klager, at det var korrekt, at man efter loven kan forlange et vist antal handicappladser, men det har man administrativt besluttet ikke at benytte sig af i indklagede 2.

Indklagede 2 mener ikke, at de juridisk kan blande sig i parkeringsforholdene ved indklagede 1.

Klager er af den opfattelse, at indklagede 2 skal blande sig.

Det er et klart brud på loven bare at lade det stå til.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til tilgængelighed.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at der ikke med loven stilles yderligere krav til tilgængelighed, end hvad der til enhver tid gælder efter anden lovgivning.

Det fremgår endvidere af forarbejderne, at det forhold, at en privat eller offentlig virksomhed ikke lever op til reglerne om tilgængelighed mv., skal behandles i den pågældende sektors regelsæt.

En klage over manglende overholdelse af reglerne om tilgængelighed mv. må rettes til de klageinstanser, der måtte være i den pågældende sektor.

Klagen angår, hvorvidt indklagede 1 og indklagede 2 har udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager mener, at der ikke er tilstrækkelig med handicapparkeringspladser til rådighed.

Nævnet vurderer, at klagen dermed reelt angår et spørgsmål om tilgængelighed

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Der henvises herved til nævnets faste praksis som blandt andet udtrykt i sagsnr.

20-41555, sagsnr.

20-28238, sagsnr.

21-34918, sagsnr.

23-25009 og sagsnr.

24-104874.

Ligebehandlingsnævnet kan derfor ikke behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3 om lovens anvendelsesområde