Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-11431

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-11431

Medier får ikke kritik for citathistorie om botilbud

Socialmonitor, DK Social og DK Nyt bragte i juni og juli 2024 en citathistorie fra Politiken og Kommunen.dk med kritisk omtale af et bo- og dagtilbud for borgere med blandt andet autisme og udviklingshandikap.

Ejeren af det omtalte bo- og dagtilbud klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger, som botilbuddet ikke var blevet forelagt.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af artiklerne, at ejeren over for de citerede medier afviste al kritik, og at medierne korrekt havde gengivet indholdet af Socialtilsyn Hovedstadens afgørelse om at lukke botilbuddet.

Nævnet bemærkede, at der i de påklagede artikler var links til de oprindelige artikler, som blev bragt af Politiken og Kommunen.dk, hvor nævnet ikke har udtalt kritik.

[Klager] v/[Ejeren] har ved [Fuldmagtshaveren] klaget til Pressenævnet over artiklen ”Bostedsleder stak millioner i egen lomme: »Det her er ikke en sag, hvor man taler om gråzoner«” , som blev bragt af Socialmonitor den 1. juli 2024 på socialmonitor.dk, idet botilbuddet mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] v/[Ejeren] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger, som botilbuddet ikke var blevet forelagt.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Socialmonitor.dk bragte den 1. juli 2024 artiklen ”Bostedsleder stak millioner i egen lomme: »Det her er ikke en sag, hvor man taler om gråzoner«” på socialmonitor.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Socialtilsynet har vurderet, at bostedet [Klager] i Nordsjælland skal lukke på baggrund af uansvarlig ledelse.

Ejeren af det private bosted udbetalte kommunale millioner til sig selv, viser aktindsigt.

”

Af artiklen fremgår følgende

”Ejeren af det lille private bosted for personer med handicap [Klager] i Nordsjælland, [Ejeren], har gennem flere år foretaget private hævninger og udlejning til sit eget bosted – penge, der er endt i egen lomme.

Det skriver Politiken [der er indsat et link til artiklen ”Afsløring: Ejer af privat bosted udbetalte millioner til sig selv.

Ekspert betegner sagen som en af de mest grelle, han nogensinde har set” bragt den 30. juni 2024 på politiken.dk, Pressenævnet ].

Mediet har i samarbejde med Kommunen.dk gennemgået aktindsigter, der viser, at [Ejeren] i årene 2020 til 2022 har haft indtægter på over seks millioner kroner på private hævninger og udlejning til sin enkeltmandsvirksomhed: [Klager], der har henholdsvis fire og otte pladser i [Bynavn A] og [Bynavn B].

Det faktum, at [Ejeren] også samtidig har ansat og lønnet flere af sine egne børn, har rejst hård kritik fra Socialtilsyn Hovedstaden, der mener, at offentlige midler er blevet brugt på at »begunstige sig selv og familien frem for at sikre den faglige kvalitet og udvikling af tilbuddet« – hvilket er en af grundene til, at tilsynet vurderer, at bostedet bør lukke.

[Ejeren] har anket Socialtilsyn Hovedstadens afgørelse til Ankestyrelsen, da hun ikke er enig i tilsynets vurdering.

*

Flere eksperter er ligeledes kritiske over driften af [Klager].

»Det her er i helt usædvanlig og uhørt grad systematisk økonomisk berigelse,« lyder det fra [Ekspertkilde A], der er professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, som siger, at driften »fremstår som systematisk svindel«.

Også [Ekspertkilde B], der er professor i forvaltningsret på Københavns Universitet, mener, at eksemplet vidner om en overskridelse af reglerne.

»Det her er ikke en sag, hvor man taler om gråzoner.

Der er en klar overskridelse,« siger han.

Politiken har forgæves forsøgt at få et interview med [Ejeren], som afviser al kritikken i et skriftligt svar og uddyber, at hun længe har følt sig i bad standing hos Socialtilsyn Hovedstaden.

»Jeg har arbejdet med dette område og denne særlige målgruppe siden 1998 og har aldrig nogensinde oplevet en lignende form for modstand og ageren fra nogen myndigheders side,« skriver [Ejeren] til mediet.

En »hjerteskærende« sag

I et interview med Politiken kalder formanden for Danske Handicaporganisationer, [Formanden], sagen for »hjerteskærende« [der er indsat et link til artiklen ”»Det er hjerteskærende«: Formand reagerer skarpt på afdækning af økonomiske forhold på lukningstruet bosted” bragt den 30. juni 2024 på politiken.dk, Pressenævnet ].

»Det er etisk og moralsk forkasteligt, at man kan finde på at tjene penge på den måde,« siger han til mediet og påpeger, at sagen er et meget alvorligt tilfælde.

[Formanden] understreger i interviewet, at han ikke mener, at der er en tilstrækkelig god godkendelses- og tilsynsprocedure i den nuværende rammeaftale, og at det formentlig hverken er første eller sidste gang, at en sag af denne kaliber kommer frem i lyset.

”

Nederst i artiklen er indsat følgende note fremhævet med kursiv

”*Artiklen er præciseret med en tilføjelse af, at [Ejeren] har anket Socialtilsyn Hovedstadens afgørelse.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 6. september 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager] v/[Ejeren]s synspunkter

[Klager] v/[Ejeren] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Forud for artiklens publicering har klager ikke modtaget en eneste henvendelse fra Socialmonitor.

Klager er således ikke forud for publiceringen blevet forelagt de beskyldninger, artiklen retter mod klager.

Det fremgår klart af Retningslinjer for god presseskik kapitel A, punkt 3, at: ”Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den på gældende…”

Socialmonitor er en del af JP/Politikens Hus’ datterselskab Monitormedier A/S.

Artiklen baserer sig på citater/afskrifter fra to artikler bragt i Politiken (og Kommunen.dk) dagen forinden, den 30. juni.

Socialmonitor og Politiken deler både kontoradresse og kantine, men i denne sammenhæng har de intet med hinanden at gøre.

I forbindelse med Pressenævnets sag nr. 2024-09471 skriver Politiken den 29. august 2024 således følgende til Pressenævnet

”Socialmonitors citathistorie har intet at gøre med Kommunen.dk og Politikens dækning af [Klager].

”

Det ligger dermed helt fast, at Socialmonitor har publiceret den påklagede artikel helt på eget initiativ og uden nogen anden viden om sagen, end hvad man har kunnet læse i Politiken dagen før i følgende to artikler (som i parentes bemærket indgår i Pressenævnets sag nr. 2024-09471)

Det fremgår af Socialmonitor’s hjemmeside, at mediet ”er et uafhængigt og landsdækkende nyhedsmedie til alle, der arbejder med socialområdet.

” Der er med andre ord tale om et specialmedie, som specifikt henvender sig til en målgruppe, der har direkte og indirekte relation til det sociale tilbud [Klager].

Målgruppens opfattelse af klagers virksomhed har afgørende betydning for virksomhedens mulighed for at fastholde og tiltrække kunder, samarbejdspartnere og ansatte.

Derfor har Socialmonitors publikationer om [Klager] stor betydning for virksomheden.

Så meget desto mere alvorligt er det, at artiklen i Socialmonitor stik imod fakta lader læserne forstå, at [Klager] er lukket.

Således står der i underrubrikken

”Socialtilsynet har vurderet.

at bostedet [Klager] i Nordsjælland skal lukke på baggrund af uansvarlig ledelse.

”

Intet sted i artiklen bliver det oplyst, at klager har anket Socialtilsyn Hovedstadens afgørelse til Ankestyrelsen, og intet sted i artiklen bliver det oplyst, at virksomheden (som følge af klagens opsættende virkning) ikke er lukket, men derimod stadig er i drift.

Dette fremgår bl.a. af Socialstyrelsens ”Tilbudsportalen.dk”, se skærmbillede herunder

[Der er indsat et billede af følgende tekst, Pressenævnet ]

” Seneste tilsynsstatus

Godkendt – afgørelse om ophør påklaget<br

/>”

Socialmonitor har spredt en alvorlig og usand påstand i offentligheden, som har væsentlig indflydelse på virksomhedens drift og udvikling.

Denne fatale fejl kunne have været undgået, hvis Socialmonitor havde foretaget den fornødne research, eller hvis redaktionen i det mindste havde kendt, eller respekteret, Retningslinjer for god presseskik angående fremlæggelse.

Det er undertegnedes vurdering, at Socialmonitor bør sanktioneres ganske markant for dette alvorlige regelbrud, og at mediet som det mindste så tydeligt som overhovedet muligt på alle relevante placeringer skal gøre det klart, at [Klager] er godkendt og i drift .

Desuden bør Socialmonitor så tydeligt som overhovedet muligt gøre det klart, at [Ejeren] har anket Socialtilsyn Hovedstadens afgørelse om lukning til Ankestyrelsen.

Klager er i øvrigt langt fra ene om at anke afgørelser fra Socialtilsyn Hovedstaden.

Således viser tal fra Ankestyrelsen, at antallet af klager over Socialtilsyn Hovedstaden er mere end fordoblet (+114%) fra 7 stk. klager i hele 2023 til 15 stk. klager i blot de første 7 måneder af 2024 .

Fortsætter denne tendens resten af 2024, vil der være tale om en firedobling af antallet af klager på blot et år.

Ankestyrelsen oplyser, at hovedparten af klagerne angår afgørelser om lukning (som i klagers tilfælde).

Kun ét andet af de i alt fem socialtilsyn i Danmark har i samme periode haft en stigning i antal klager (+67%), mens de øvrige 3 socialtilsyn alle oplevede markante fald (-50%, -54%, -80%).

For enhver informationssøgende journalist burde det være højst interessant, at Socialtilsyn Hovedstaden har en så markant vækst i antallet af klagesager hos Ankestyrelsen.

Ikke mindst hvis man er journalist på et medie, hvis speciale netop er socialområdet.

Lægger man dertil det faktum, at stabslederen hos Socialtilsyn Hovedstaden driver det privatejede ”[Virksomheden]” rettet mod det samme segment, som hun (for offentlige midler) fører tilsyn med og har magt til at tvangslukke, kan man undre sig over, hvorfor Socialmonitor uden forudgående forelæggelse vælger at skandalisere klagers virksomhed så ensidigt (og ukorrekt) og uden at undersøge konteksten inden for det fagområde, man bryster sig af at være specialister i.

”

[Klager] har afsluttende anført blandt andet

”[Chefredaktøren] giver i sit svar udtryk for, at Socialmonitor per kulance har præciseret artiklen vedrørende lukning af klagers virksomhed.

Socialmonitors angivelige storsind har dog minimal effekt på artiklens budskab, idet klagers anke blot nævnes nede i artiklens brødtekst.

I underrubrikken står der stadig, at stedet skal lukke

”Socialtilsynet har vurderet, at bostedet [Klager] i Nordsjælland skal lukke på baggrund af uansvarlig ledelse.

Ejeren af det private bosted udbetalte kommunale millioner til sig selv, viser aktindsigt”

Socialmonitors ”præcisering” er tilmed ikke særlig præcis.

Læserne får stadig ikke at vide, at [Ejeren]s anke har opsættende virkning, og at dette betyder, at hendes virksomhed stadig er åben og i drift.

Mediet har blot skrevet

”[Ejeren] har anket Socialtilsyn Hovedstadens afgørelse til Ankestyrelsen, da hun ikke er enig i tilsynets vurdering.

” ”

2.2 Socialmonitors synspunkter

Socialmonitor har i udtalelsen afgivet til Pressenævnet anført blandt andet

”Monitormedier afviser, at god presseskik er overtrådt i den aktuelle sag.

Klager mener for det første, at god presseskik er tilsidesat, fordi Monitormediers redaktion ikke har henvendt sig til klager forud for publicering.

Monitormedier afviser denne påstand.

Artiklen er en helt klassisk citathistorie, hvor et medie i kort form citerer et andet medies historie.

Denne genre er en fast grundsten i nyhedernes fødekæde og benyttes dagligt af nyhedsbureauer, aviser, tv og radio m.fl.

I dette tilfælde er citathistorien fra Politiken, hvilket fremgår i artiklens afsnit to, hvor der også – i tråd med Danske Mediers Reviderede vejledende retningslinjer for citat (2019) – dybdelinkes til Politikens historie.

I Monitormediers citathistorie gengives [Ejeren]s svar på kritikken fyldigt og loyalt.

Det fremgår således, at hun ikke ønsker at stille op til interviews, men afviser ”al kritikken”.

Konkret gengives hendes synspunkter således i artiklen

Politiken har forgæves forsøgt at få et interview med [Ejeren], som afviser al kritikken i et skriftligt svar og uddyber, at hun længe har følt sig i bad standing hos Socialtilsyn Hovedstaden.

»Jeg har arbejdet med dette område og denne særlige målgruppe siden 1998 og har aldrig nogensinde oplevet en lignende form for modstand og ageren fra nogen myndigheders side,« skriver [Ejeren] til mediet.

Monitormediers historie citerer således både kritikken og svaret på kritikken, og ingen læser kan være i tvivl om, hvordan [Ejeren] stiller sig i sagen.

Klager mener for det andet, at ”artiklen i Socialmonitor stik imod fakta lader læserne forstå, at [Klager] er lukket.

”

Monitormedier afviser denne påstand.

Det fremstår ingen steder i artiklen, at [Klager] er lukket.

I artiklens underrubrik står der, at ”Socialtilsynet har vurderet, at bostedet [Klager] i Nordsjælland skal lukke på baggrund af uansvarlig ledelse.

” Og i artiklens brødtekst står der, at ”tilsynet vurderer, at bostedet bør lukke.

” I begge sætninger fremgår det tydeligt, at der er tale om en ”vurdering” af, hvad der som en konsekvens af sagen i fremtiden skal ske.

Ingen læser kan således få det indtryk, at bostedet allerede er lukket, sådan som klager fremfører.

Monitormedier henvender sig især til læsere, der arbejder med de områder, som Monitormedier dækker – i dette tilfælde socialområdet.

Disse læsere ved, at lukning af et bo og dagtilbud er en længere proces, hvor berørte parter har klageret.

Alligevel har Monitormedier per kulance efter Pressenævnets henvendelse præciseret artiklen, så det nu understreges, at [Ejeren] har anket Socialtilsynets beslutning om at lukke bostedet.

I parentes bemærkes, at det (naturligvis) er faktuelt korrekt, at Socialtilsynet mener, at [Klager] skal lukke, ligesom [Ejeren] i maj 2024 af Socialtilsyn Hovedstaden er tildelt fem års lederkarantæne.

Det er således Monitormediers klare opfattelse, at god presseskik i denne sag ikke er tilsidesat.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jørgen Steen Sørensen, Karl Erik Stougaard, Lene Sarup og Søs Lykke Sloth.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] v/[Ejeren] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger, som botilbuddet ikke var blevet forelagt.

I den forbindelse har [Klager] henvist til, at det er ukorrekt, at botilbuddet skulle lukkes, og at det ikke fremgår af artiklen, at [Ejeren] havde anket Socialtilsyn Hovedstadens afgørelse til Ankestyrelsen, og at anken havde opsættende virkning.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

1 og A.

3.

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift.

Det forhold, at en artikel er offentliggjort af Politiken, ændrer således ikke Socialmonitors ansvar for at overholde god presseskik.

Socialmonitor skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder.

Pressenævnet bemærker endvidere, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke har mulighed for at vurdere, hvorvidt [Klager] har haft tilstrækkelig faglig, økonomisk og organisatorisk kvalitet, ligesom nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til socialfaglige spørgsmål.

Socialmonitor er en del af Monitormedier, som ejes af Politiken under JP/Politikens Hus.

Pressenævnet har tidligere behandlet [Klager] v/[Ejeren]s klager over Politikens og Kommunen.dk’s offentliggørelser af artikler og podcast om [Klager].

Pressenævnet fandt ved kendelse af 19. august 2025 og kendelse af 25. november 2025 i sag nr. 2024-09471 og sag nr. 2024-09472 ikke grundlag for at udtale kritik af Politiken og Kommunen.dk for tilsidesættelse af god presseskik.

[Klager] var et bo- og dagtilbud for borgere med blandt andet autisme og udviklingshandikap.

[Klager] blev drevet som en enkeltmandsvirksomhed og var ledet og ejet af [Ejeren].

Botilbuddet havde fire pladser med adresse i [Bynavn A], mens dagtilbuddet havde otte pladser med adresse i [Bynavn B].

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Socialtilsyn Hovedstaden den 16. april 2024 traf afgørelse om at bringe [Klager]s generelle godkendelse til at drive tilbud under socialtilsynsloven til ophør, idet tilsynet vurderede, at [Klager]s økonomiske, organisatoriske og socialfaglige kvalitet ikke var tilstrækkelig høj, og at tilbudsleder og -ejer [Ejeren] ikke havde vilje eller evne til inden for en rimelig tidshorisont at tilvejebringe den fornødne kvalitet i tilbuddet.

Nævnet lægger i den forbindelse til grund, at [Ejeren] den 10. maj 2024 klagede til Socialtilsyn Hovedstaden over afgørelsen, og at tilsynet den 24. maj 2024 efter en genvurdering fastholdt afgørelsen.

[Ejeren] har herefter klaget over afgørelsen til Ankestyrelsen, og anken havde opsættende virkning, hvilket indebærer, at ophøret af [Klager]s godkendelse afventede Ankestyrelsens behandling af klagen.

Pressenævnet finder, at omtalen af driften af [Klager], herunder de økonomiske forhold, kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager] v/[Ejeren].

Det er i den forbindelse Pressenævnets opfattelse, at medier, som bringer citathistorier, som udgangspunkt selvstændigt bør søge at indhente en kommentar fra den, de skadelige oplysninger vedrører.

Oplysningerne skulle derfor som udgangspunkt forelægges [Klager] forud for offentliggørelsen.

Det er ubestridt af parterne i sagen, at Socialmonitor ikke forud for artiklens offentliggørelse den 1. juli 2024 rettede henvendelse til [Klager] v/[Ejeren] med henblik på at forelægge hende oplysningerne.

Selv om Socialmonitor ikke selvstændigt har indhentet en kommentar fra [Klager], finder Pressenævnet i den konkrete sag ikke anledning til at udtale kritik.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af artiklen, at [Ejeren] over for det citerede medie, Politiken, afviser al kritikken, at hun længe har følt sig i ”bad standing” hos Socialtilsyn Hovedstaden, og at hun ”har arbejdet med dette område og denne særlige målgruppe siden 1998 og har aldrig nogensinde oplevet en lignende form for modstand og ageren fra nogen myndigheders side”.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at Socialmonitor korrekt har gengivet indholdet af Socialtilsyn Hovedstadens afgørelse om at lukke [Klager], ligesom Socialmonitor efterfølgende har indsat en præcisering i artiklen om, at [Ejeren] har anket Socialtilsyn Hovedstadens afgørelse til Ankestyrelsen, da hun ikke er enig i tilsynets vurdering.

Nævnet bemærker afslutningsvist, at der i den påklagede artikel er links til de oprindelige artikler, som blev bragt af Politiken, hvor nævnet ikke har udtalt kritik.

Afgjort den 20. januar 2026

-

Ejer af privat bosted udbetalte millioner og udlejede dyr til sig selv: »Det fremstår som systematisk svindel« (link)

-

»Det er hjerteskærende« Formand reagerer skarpt på afdækning af økonomiske forhold på lukningstruet bosted (link)