DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-03949
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-03949
Ikke kritik af Politiken for omtale af Grønlandsk podcast
Politiken omtalte i to artikler i februar 2025, at et medie, der blandt andet i en podcast havde delt indhold op til det grønlandske valg, ikke oplyste, hvem der stod bag mediet, og hvad formålet var.
I omtalen var også nævnt, hvor en af podcastværterne var ansat.
Den omtalte podcastvært klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Politiken havde krænket hendes privatliv ved at omtale, hvor hun var ansat til daglig samt indhente en kommentar fra hendes arbejdsplads.
Pressenævnet fandt, at omtalen ikke udgjorde en krænkelse af den omtaltes privatliv, og at der i øvrigt ikke var anledning til at kritisere mediets handlemåde, herunder at mediet havde kontaktet pågældendes arbejdsplads.
[Klager] (tidligere [Klager]) har klaget til Pressenævnet over artiklerne ” Misinformation breder sig på nettet: Grønlænderne finder »rubiner på størrelse med baseballbolde« foran deres hjem ”, bragt den 9. februar 2025, og artiklen ” [Politiker A]s Trump-udtalelser i podcast med ansat på USA's konsulat i Nuuk vækker undren ”, bragt den 11. februar 2025, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget over, at væsentlige oplysninger er udeladt i omtalen, at omtalen krænker hendes privatliv samt mediets handlemåde.
1 Sagsfremstilling
Påklagede artikler
- artikel 1
Politiken bragte den 9. februar 2025 artiklen ” Misinformation breder sig på nettet: Grønlænderne finder »rubiner på størrelse med baseballbolde« foran deres hjem ” på politiken.dk og i den trykte avis.
Artiklen har følgende underrubrik
”Krisen mellem USA, Danmark og Grønland er godt stof for influencere.
Nogle forsøger at tjene penge, vurderer eksperter, mens andre prøver at misinformere den amerikanske befolkning, der støtter Trump.
”
Af artiklen fremgår
”Grønlandske børn finder rubiner på størrelse med baseballbolde foran deres hjem, men Danmark nægter Grønland at udnytte sine naturressourcer.
USA kunne derimod gøre Grønland til et velstående nyt Saudi-Arabien, hvis bare præsident Donald Trump overtog kontrollen.
Derfor bruger kolonimagten Danmark nu milliarder af kroner på at forsvare Grønland imod en forestående amerikansk invasion.
Ovenstående er et udpluk af de påstande, der i disse dage breder sig på de sociale medier.
Det viser en gennemgang, Politiken har lavet på Facebook, YouTube, TikTok, Instagram og X.
Oplysningerne er ofte vildledende og i nogle tilfælde direkte løgnagtige, men de bliver alligevel set og delt af millioner af mennesker.
”
Der er i artiklen indsat et skærmbillede fra ”The Charlie Kirk show.
Af billedteksten fremgår: ”Charlie Kirk (tv.) påstår, at grønlænderne finder »rubiner på størrelse med baseballbolde« foran deres hjem, og at Grønland kunne blive »det nye Saudi-Arabien«, hvis bare Danmark gav Grønland lov.
Han overser, at Grønland siden 2009 har haft ret til at udnytte sin egen undergrund.
”
Af artiklen fremgår videre
”De fleste af videoerne henvender sig fortrinsvis til et amerikansk publikum, men fra kommentarsporene at dømme ser det ud, som om også grønlændere og danskere ser med.
Formålet kan være flere ting, vurderer [Person 6], medstifter af Tænketanken Digital Infrastruktur
»Nogle af influencerne forsøger nok bare at tjene penge ved at lave fængende indhold, og de har ikke nødvendigvis en holdning til Grønland.
Men det kan også handle om at skabe legitimitet i den amerikanske befolkning.
Det er jo ret vildt, at et Nato-land skal overtage, købe eller invadere et andet Nato-land, så det kan kræve opbakning i den amerikanske befolkning.
Det er nok det, noget af den her påvirkning er tænkt som«.
Siden Trump fremsatte krav på Grønland, er risikoen for misinformation og udenlandsk påvirkning steget markant i den offentlige debat.
Det siger [Person 1], der er adjunkt i medievidenskab på Københavns Universitet og forsker i desinformation
»Den politiske debat i USA domineres i dag i høj grad af politiske influencere betalt af rigmænd, der ønsker at påvirke amerikansk politik.
Da Grønland nu i høj grad er blevet en del af amerikansk politik, betyder det også, at vi kan forvente, at politiske influencere i USA vil lave endnu mere indhold om Grønland fremadrettet – og mange af dem har det med at fordreje virkeligheden«.
”
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ” Misinformation Danske skrig ”.
Af faktaboksen fremgår
”26. januar uploadede influenceren [Influencernavn 1] en YouTube-video med flere udokumenterede påstande.
Den er set 92.000 gange.
I videoen siger han blandt andet, at danske embedsmænd »råbte af deres lungers fulde kraft« i en telefonsamtale med Trump.
Det er der intet belæg for.
Han siger også, at »Danmark holder Grønland som gidsel« imod grønlændernes vilje.
Men Grønland har ret til at stemme for selvstændighed.
»Den eneste måde, jeg kunne se, at grønlænderne sagde nej (til at blive en del af USA, red.), er, hvis de har købt den europæiske propaganda om, at Trump er den her store forfærdelige person«, siger han.
”
Af artiklen fremgår videre
Ӂh, hvor er de rige!
En af de fremtrædende influencere i Politikens gennemgang er amerikaneren Charlie Kirk, der i januar rejste til Nuuk sammen med Donald Trump Jr.
I en af sine videoer, der er set 400.000 gange, fortæller Kirk om en samtale, han angiveligt har haft med en grønlandsk teenager
»Danskerne lader os ikke udvinde vores rubiner, vores guld, vores litium og vores gas.
Han siger, at det er tid til et oprør mod danskerne.
De unge i Nuuk og i Grønland, de vil være rige.
Og åh min gud, hvor har de dog rigdom i Grønland.
Ufattelig stor rigdom.
Vi taler om, at de kunne blive det nye Saudi-Arabien«, siger Charlie Kirk.
Men oplysningerne er forkerte, da Grønland siden 2009 har haft ejendomsretten til undergrunden og dermed ret til at udnytte råstofferne.
Ifølge [Person 1] er videoen særligt bemærkelsesværdig, fordi Charlie Kirk er en populær influencer og erklæret Trump-støtte, som har modtaget millioner af kroner i støtte fra konservative i USA.
[Person 1] er bekymret for, at folk i Trumps inderkreds vil blande sig mere direkte frem mod valget i Grønland, som skal afholdes 11. marts.
Det kan både være med økonomisk støtte til kandidater og med valgløfter til grønlænderne, hvis de løsriver sig fra Danmark.
»Hvis Trump eller folk omkring ham forsøger direkte at blande sig, så stiller det jo både Danmark og Grønland i en rigtig svær situation, hvor jeg tvivler på, at vores regering tør stille særlig meget op«, siger [Person 1].
Politiken har i sin gennemgang fundet flere eksempler, hvor influencere, der er pro-Trump, puster til konflikten.
Flere indeholder små sproglige ’svipsere’, såsom når kommentatoren [Person 2] siger, at Grønland »angiveligt« er dansk territorium.
I andre videoer bliver grønlandske unge brugt som reklamesøjler for Trumps Maga-bevægelse.
For eksempel har influenceren [Person 3] sendt flere videoer fra Nuuk, hvor han får unge grønlændere til at sige ting som: »Køb Grønland, ikke mere dansk, vi kan ikke lide danskere«.
I et andet klip fortæller to grønlandske teenagere, at de hellere vil være en del af USA, fordi de gerne vil have McDonald’s.
Nogle grønlandske unge har til Politiken sagt, at de får mad og penge for at deltage i [Person 3]s videoer – omkring 400 kroner.
Influenceren selv har dog fastholdt, at de unge gør det gratis.
Bekymringen er også stor i regeringen.
Tirsdag sagde statsminister Mette Frederiksen [Parti X] til TV 2, at »der er rigtig mange, der har interesse i at destabilisere de europæiske samfund.
Det gælder også det grønlandske valg«.
Justitsminister [Person 4] [Parti X] har opfordret til, at »vi alle sammen i den kommende tid er opmærksomme på, at ikke alt, hvad man kan læse på nettet og sociale medier, er rigtigt«.
»Det er også derfor, vi i regeringen aktuelt overvejer, hvad vi præcis kan gøre yderligere«, sagde justitsministeren i sidste uge til Politiken.
”
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”Misinformation Dansk invasionsfrygt” Af faktaboksen fremgår
”28. januar delte influenceren [Influencernavn 2] en YouTube-video, som misinformerer om Folketingets forsvarsforlig.
Den er set 728.695 gange.
I videoen påstås det, at »Danmark forbereder sig på en militær konflikt med USA«, fordi Danmark »hælder milliarder af dollars ind i Grønland for at beskytte mod en amerikansk invasion«.
Men det er en fordrejning.
Videoen henviser til ’Arktis-pakke’-forliget fra slutningen af januar.
Her aftalte et flertal at tilføre forsvaret i Arktis og Nordatlanten 14,6 milliarder kroner.
Pengene skal blandt andet gå til tre nye skibe og droner, der skal patruljere i Arktis – i samarbejde med det amerikanske forsvar.
”
Af artiklen fremgår videre
”Misinformationen trives
Misinformation kommer dog ikke kun udefra.
Nogle meningsdannere i Grønland har også en kreativ omgang med sandheden, lød advarslen torsdag fra [Person 5], chefredaktør på Grønlands største avis, Sermitsiaq
»Det er ofte folk, der taler for selvstændighed«, sagde han til Politiken.
[Person 6] deler bekymringen
»Også i Grønland blander helt almindelige mennesker sig i debatten på Facebook og skriver ting, som måske ikke passer.
Men fordi samfundet er så småt, kan fejl og misinformation blive delt vidt og bredt.
Det skal vi tage alvorligt, for hvis et manipulerende opslag er delt bare 50-100 gange, så har det allerede nået en stor del af befolkningen«.
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”Misinformation Trumps måling”.
Af denne fremgår
”12. og 15. januar delte Elon Musk og Donald Trump et opslag om Grønland på deres egne sociale medier, X og Truth Social.
Opslagene gav indtryk af, at et klart flertal af befolkningen i Grønland ønsker uafhængighed fra Danmark.
Kilden var Københavns Universitet.
Det er upræcist.
Af den forskningsartikel, der formodes at ligge til grund, fremgår det ganske vist, at et flertal svarer ja på spørgsmålet om, hvorvidt Grønland skal løsrives »på et eller andet tidspunkt i fremtiden«.
Men ifølge undersøgelsen ville kun et mindretal på 39,9 procent af de adspurgte grønlændere stemme ja til løsrivelse, hvis det skulle ske i dag.
”
Artiklen fortsætter herefter
”Et nyligt eksempel på det er et Facebook-opslag fra [Klager], der er ansat på det amerikanske konsulat i Nuuk.
7. januar anklagede hun den danske regering for »i læ af julestemningen« at have ændret folkedrabsloven, så Danmark kan »undslippe« at blive forbundet med folkedrab i den såkaldte spiralsag.
Men opslaget »mistolker helt grundlæggende lovændringen«, vurderer strafferetsprofessor Person 12 over for Politiken
»Der er ikke tale om nogen indskrænkning i definitionen af folkedrab eller betingelserne for strafansvar, snarere tværtimod«, vurderer han.
Også justitsminister [Person 4] [Parti X] betegner anklagen som »faktuelt forkert«.
Efter Politikens henvendelse har [Klager] slettet opslaget.
Men skaden er måske sket.
Ikke mange grønlændere læser nødvendigvis Politiken.
Derfor mener [Person 6], at der generelt er behov for at styrke de grønlandske nyhedsmedier, så de har de journalistiske kræfter til at faktatjekke for misinformation.
Ved afslutningen af artiklen er der i den digitale udgave indsat billede af et Grønlandsk flag og teksten ”Fortsæt med at læse” og overskriften ” Ansat på USA’s konsulat i Nuuk blander sig i spiralsagen ”.
Overskriften udgør et link til artiklen, som ligeledes blev bragt den 9. februar 2025.
- artikel 2
Politiken bragte den 11. februar 2025 artiklen ” [Politiker A]s Trump-udtalelser i podcast med ansat på USA's konsulat i Nuuk vækker undren ” på politiken.dk.
Artiklen blev den 12. februar 2025 bragt i den trykte avis.
Artiklen har følgende underrubrik
”Ifølge [Politiker A] vil Donald Trump beskytte Grønland imod Danmark.
Det siger politikeren i den nye podcast ’[Podcastudgiveren]’, hvis ene vært arbejder for USA’s udenrigsministerium.
Eksperter kalder det »fantasifuldt«.
”
Af artiklen fremgår
”USA’s præsident, Donald Trump, er en misforstået mand, som alene truer Danmark, fordi han vil forsvare Grønlands FN-sikrede rettigheder.
Det siger [Parti Z]-kandidaten [Politiker A] i en ny podcast, hvis ene vært samtidig er ansat på USA’s konsulat i Nuuk.
»Jeg tror, mange folk misforstår ham«, siger [Politiker A] med henvisning til Donald Trump og fortsætter
»Danmark har sagt, at hvis Grønland bliver uafhængigt, så vil de fjerne bloktilskuddet.
De vil ikke hjælpe os med forsvar og sikkerhed.
De vil efterlade Grønland, hvilket ikke flugter med FN’s retningslinjer, eller hvordan du skal behandle en tidligere koloni.
Så hvis Danmark gør det – det er det, Donald Trump har sagt – hvis Danmark modsætter sig Grønlands uafhængighed eller at blive del af USA, så vil han straffe dem hårdt med toldsatser.
Det ser jeg ikke som en større trussel end det, Danmark gør imod Grønland.
Derfor har jeg sagt, at det er hyklerisk for Danmark at reagere sådan«.
Udtalelserne forundrer danske politologer, som følger præsident Trumps trusler om at bruge økonomisk eller militær afpresning for at overtage Grønland.
»Der er absolut ingen belæg for at læse ind i Trumps udtalelser, at han skulle være engageret i et heltemodigt forsvar for Grønland mod dansk neokolonial praksis«, siger [Person 7], professor på Københavns Universitet.
Ifølge [Person 7] har Trump flere gange sagt, at USA skal overtage Grønland af hensyn til USA’s egen sikkerhed og økonomiske interesser i Grønlands råstoffer.
»Men han har ikke udtrykt bekymring for, at et Grønland efter løsrivelse vil blive behandlet forkert af Danmark – og slet ikke i forhold til FN-regler.
Trump har absolut ingen respekt for FN.
Ideen om, at Trump skulle være optaget af ’post-kolonial retfærdighed’ er en utroligt fantasifuld udlægning.
Det er jo nærmest ren wokeisme i Trumps univers«, siger [Person 7].
Rejsen til USA
Heller ikke [Person 8], der er seniorforsker ved DIIS, kan finde belæg for [Politiker A]s udtalelser
»Det forekommer at være en noget selektiv fortolkning af Trumps offentlige udmeldinger.
Men måske kan det være et ekko af [Politiker A]s samtaler med forskellige Trump-surrogater, der har forsøgt at oversætte Trump til noget rationelt og spiseligt.
Særligt lyder det mærkeligt at tro, at Trump skulle være motiveret af FN-retningslinjer for noget som helst«.
[Person 8] henviser til, at [Politiker A] i januar tog på en kontroversiel rejse til USA for at overvære Donald Trumps tiltrædelsesceremoni.
Efterfølgende besøgte [Politiker A] også Det Hvide Hus og Det Nationale Sikkerhedsråd, som rådgiver præsidenten i udenrigspolitiske spørgsmål.
[Politiker A] modtog ifølge Frihedsbrevet også invitationer til arrangementer for mere end 100.000 kroner.
[Politiker A] har gentagne gange afvist at oplyse, hvem han mødtes med under turen.
Han har understreget, at han rejste som privatperson, ikke som politiker.
Men rejsen vakte alligevel massiv kritik i [Politiker A]s daværende parti, [Parti Æ].
Kort efter rejsen skiftede [Politiker A] til partiet [Parti Z], som ønsker hurtig selvstændighed, og som er positivt stemt for tættere samarbejde med USA.
[Politiker A] har ikke svaret på Politikens henvendelser om denne artikel.
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”Serie Grønland hvorhen?
”.
Af faktaboksen fremgår
”Donald Trumps ambition om at overtage Grønland har rusket i den følsomme proces om grønlandsk selvstændighed.
Spørgsmålene om rigsfællesskabets fremtid presser sig på: Hvad ønsker grønlænderne?
Hvad kan USA tilbyde?
Hvordan vil Danmark genoprette forholdet til Grønland?
Politiken er i de kommende måneder i Grønland for at komme tættere på samfundet og hverdagslivet, ligesom et hold i København undersøger de mange menneskelige, politiske og sikkerhedsmæssige perspektiver.
”
Amerikansk ansat
Podcasten med [Politiker A] er udgivet af ’[Podcastudgiveren]’, en ny bevægelse, som vil være en platform for offentlig debat om Grønlands fremtid.
I en mail skriver bevægelsen, at den ikke har nogen forbindelser til USA eller andre lande.
Men bevægelsen vil ikke oplyse, hvem der står bag.
Den ene af podcastens foreløbig tre værter, [Klager], er samtidig ansat på USA’s konsulat i Nuuk.
Det fremgår ikke af podcasten, hvor [Politiker A] fortæller om sit besøg i USA og begejstring for Trumps interesse i Grønland.
Politiken har tidligere beskrevet, hvordan [Klager] i januar anklagede den danske regering for at ændre folkedrabsloven, så Danmark kan holdes ansvarsfri i spiralsagen.
[Ordene ”tidligere beskrevet” udgør et link til artiklen ” Ansat på USA’s konsulat i Nuuk blander sig i spiralsagen”, bragt på politiken.dk den 9. februar 2025, Pressenævnet ] Det var en alvorlig påstand, som blev delt bredt på Facebook i Grønland, men som strafferetsprofessor Person 12 kaldte for grundlæggende misforstået.
Det danske justitsministerium afviste [Klager]s påstand som »faktuelt forkert«.
[Klager] slettede efterfølgende opslaget og blokerede Politikens journalist på sociale medier.
I begge sager understreger USA’s ambassade i København, at [Klager] udtaler sig som privatperson og ikke som repræsentant for det amerikanske udenrigsministerium.
»Lokalansatte på USA’s konsulat har, som privatpersoner, ikke forbud mod at kommunikere i deres personlige kapacitet«, skriver ambassaden i en mail.
[Klager] selv ønsker ikke at udtale sig.
Hun har til gengæld meldt Politiken til Pressenævnet.
Mandag kunne Politiken afsløre, at det amerikanske konsulat under valgkampen har sendt invitationer ud til samtlige partier i Grønland for at høre om deres syn på USA.
To partiledere betragter det som utidig indblanding i det grønlandske valg
»Det er jo et udtryk for, at Trump prøver alt, hvad han kan, for at påvirke valget ved at få partierne til at rykke tættere på ham.
Jeg er desværre ikke overrasket over invitationen, men jeg synes, timingen er usmagelig«, sagde [Person 9], formand for partiet [Parti Y], blandt andet.
”
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”Forsvarsaftalen”.
Af denne fremgår
”[Politiker A] siger flere ting i podcasten ’[Podcastudgiveren]’, som danske eksperter er uenige i.
Blandt andet om forsvarsaftalen med USA.
Blandt andet siger han: »USA er her allerede.
De har en forsvarsaftale med Danmark fra 1951, og de har lavet den uden Grønlands samtykke, selvfølgelig.
Igen, det er sådan, Danmark gør alting.
Oftest uden det grønlandske folks samtykke«.
[Politiker A] nævner dog ikke, at Grønlands Selvstyre i 2004 underskrev en fornyet forsvarsaftale mellem USA og Grønland.
Den såkaldte Igaliku-aftale, siger folkeretsprofessor [Person 10] fra SDU.
Derudover kan det ifølge professor [Person 7] diskuteres, om Danmark reelt havde et valg i 1951, eftersom USA’s militær allerede var i Grønland
[Person 7]:»Danmark var de facto konfronteret med et fait accompli og indgik en aftale, hvor magten lå hos USA.
Og det er vigtigt for at forstå også fremtidige scenarier«.
”
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 20. marts 2025.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende
”[…] Jeg ønsker hermed at indgive en formel klage til Pressenævnet over journalist [Person 11]s gentagne henvendelser til min arbejdsplads, U.
S.
Consulate i Nuuk, i et forsøg på at forbinde mine private aktiviteter med mit professionelle virke.
Jeg mener, at Politiken har overtrådt de presseetiske regler ved at tilsidesætte mit privatliv, misrepræsentere mit engagement i samfundsdebatten og skabe en falsk sammenhæng mellem min fritidsbeskæftigelse og mit arbejde.
Baggrund for klagen
Jeg arbejder i øjeblikket på U.
S.
Consulate i Nuuk.
I min fritid er jeg vært på podcasten [Podcastudgiveren], hvor jeg interviewer grønlandske aktører om emner som kultur, sprog og samfundsforhold.
Jeg har også skrevet private Facebook-opslag om samfundsrelaterede emner.
Desuden har jeg i mange år arbejdet som frivillig i foreningen [Forening A], hvor vi har kæmpet for retssikkerhed og imod FKU-tests.
Jeg har endda været i TV2 News i forbindelse med dette arbejde, mens jeg var ansat på U.
S.
Consulate i Nuuk, uden at det på nogen måde blev betragtet som problematisk.
Trods min mangeårige samfundsindsats har Politiken bevidst undladt at nævne denne del af min baggrund.
I stedet har de skabt et ensidigt og misvisende billede af mit engagement.
Dette får mig til at betragte dækningen som en målrettet chikane og en indskrænkelse af min ytringsfrihed.
Konsekvenser for mine jobmuligheder og mit omdømme
Som en direkte konsekvens af Politikens dækning har jeg oplevet, at en ellers sikret jobmulighed i Grønlands Selvstyre nu er blevet usikker.
Selvstyret havde tilbudt mig en stilling, men efter den journalistiske opmærksomhed er de begyndt at trække i land.
Det tyder på, at den fejlagtige kobling mellem mine private aktiviteter og mit professionelle virke har påvirket deres vurdering.
Dette understreger alvoren af Politikens journalistiske metoder.
Grønland har en lille og tæt forbundet befolkning, hvor omdømme spiller en afgørende rolle for karrieremuligheder.
Når en persons integritet drages i tvivl i medierne, kan det have langvarige og vidtrækkende konsekvenser – ikke kun for nuværende jobmuligheder, men også for fremtidige ansættelser.
I et lille samfund kan en skæv eller urimelig fremstilling i pressen være ødelæggende for en persons professionelle og sociale liv.
Jeg mener derfor, at Politiken har et særligt ansvar for at udvise forsigtighed, når de dækker personer i Grønland, da den potentielle skade på individet er markant større end i større samfund.
Overtrædelse af de presseetiske regler
Jeg mener, at Politiken har overtrådt følgende presseetiske principper
1.
Respekt for privatlivet (§ B.
1) Medier skal udvise særlig agtpågivenhed ved omtale af privatpersoners forhold.
Her har Politiken skabt en uberettiget kobling mellem mit privatliv og mit professionelle arbejde.
2.
Korrekt adskillelse af privatliv og professionelt virke (§ B.
3)
Presseetikken understreger, at medier skal være forsigtige med at sammenblande en persons private engagement og professionelle rolle.
Politikens dækning har skabt et fejlagtigt billede af, at mine private ytringer skulle have en arbejdsrelateret dimension.
3.
Fair og ansvarlig journalistik (§ A.
1 og § A.
3)
Journalistik skal være retvisende og fair.
Jeg oplever, at Politikens journalist har misbrugt mine private aktiviteter til at skabe en unødvendig og urimelig problemstilling omkring min person.
4.
Korrekt informationssøgning (§ A.
5)
Det er problematisk, at min arbejdsplads er blevet kontaktet uden saglig grund.
Dette skaber et pres på min professionelle situation og har nu fået konkrete konsekvenser for mine jobmuligheder.
5.
Særligt ansvar i små samfund
Medier har et ansvar for at tage hensyn til konsekvenserne af deres dækning – særligt i mindre samfund, hvor omdømme kan påvirkes uforholdsmæssigt hårdt.
Politiken har ikke levet op til dette ansvar.
6.
Selektiv dækning og udeladelse af væsentlig information
Ved bevidst at undlade at nævne mit frivillige arbejde i [Forening A], mit engagement for retssikkerhed og imod FKU-tests, samt min optræden på TV2 News, har Politiken tegnet et ensidigt billede.
Dette oplever jeg som en målrettet udeladelse, der forvrænger sandheden.
Hvad jeg ønsker, at Pressenævnet tager stilling til
Jeg ønsker, at Pressenævnet vurderer, om Politiken har overtrådt de presseetiske regler ved at
Skabe en uberettiget kobling mellem mit private engagement og mit arbejde.
Udvise manglende respekt for mit privatliv.
Benytte en journalistisk metode, der har haft negativ indflydelse på mine jobmuligheder.
Udstille mig på en måde, der kan have langvarige konsekvenser i et lille samfund som Grønland.
Udelade væsentlige oplysninger om mit samfundsengagement for at fremstille mig i et negativt lys.
Jeg beder om, at Pressenævnet træffer en afgørelse i sagen og pålægger Politiken at bringe en berigtigelse eller en offentlig beklagelse, hvis nævnet finder, at reglerne er overtrådt.
[…]”
2.2 Politikens synspunkter
Politiken har i udtalelsen til Pressenævnet anført følgende
”Politiken må afvise, at der er sket brud på god presseskik i de påklagede artikler, 'Misinformation breder sig på nettet: Grønlænderne finder rubiner på størrelse med baseballbol de foran deres hjem’, offentliggjort på politiken.dk og i Politikens trykte udgave søndag 9. februar, og ’[Politiker A]s Trump-udtalelser i podcast med ansat på USA's konsulat i Nuuk vækker undren’, publiceret på politiken.dk tirsdag 11. februar og i avisens trykte udgave onsdag 12. februar.
[Klager] var desuden omtalt i artiklen 'Ansat på USA's konsulat i Nuuk blander sig i spiralsagen’, bragt på politiken.dk og i avisens trykte udgave 9. februar.
De emner, der behandles i artiklerne, er af stor og åbenlyst berettiget samfundsmæssig interesse, og det er indlysende relevant at nævne klagers ansættelse på USA’s konsulat i Nuuk, selv om hun ikke har udtalt sig på vegne af sin arbejdsgiver.
Det fremgår klart af dækningen, at klagers arbejde med podcasts ifølge hendes eget udsagn er en privat aktivitet, og USA’s ambassade i København refereres for, at klager har udtalt sig som privatperson.
Det fremgår desuden, at redaktionen har henvendt sig til klager for en kommentar, men at hun ikke har ønsket at medvirke
I begge sager understreger USA’s ambassade i København, at [Klager] udtaler sig som privatperson og ikke som repræsentant for det amerikanske udenrigsministe rium.
»Lokalansatte på USA’s konsulat har, som privatpersoner, ikke forbud mod at kommunikere i deres personlige kapacitet«, skriver ambassaden i en mail.
[Klager] selv ønsker ikke at udtale sig.
Artiklerne er naturligvis særligt relevante i lyset af den politiske situation, såvel storpolitisk som internt i Grønland, og det hører med i billedet, at sociale medier ifølge sagkundskaben spiller en særlig stor rolle for meningsdannelsen i Grønland.
[Klager] henviser i sin klage til punkt B.
1 i Retningslinjer for god presseskik, der foreskriver, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.
Politiken er af den opfattelse, at de påklagede artikler ikke udgør en krænkelse af klagers privatliv, men må pege på, at selv hvis det havde været tilfældet, ville emnets vigtighed og aktualitet have gjort det berettiget at omtale klagers aktiviteter og hendes ansættelsesforhold.
Det fremgår således klart af punkt B.
1, at privatlivet fred ikke må krænkes, 'medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale’.
Det er ikke korrekt, når [Klager] i sin klage anfører, at Retningslinjer for god presseskik rummer bestemmelser om 'korrekt adskillelse af privatliv og professionelt virke’, og at reglerne i punkt B.
3 specifikt understreger, at 'medier skal være forsigtige med at sammenblande en persons private engagement og professionelle rolle’.
Det nævnte punkt omhandler hensynet til ofre og pårørende i forbindelse med forbrydelser og ulykker.
Klager henviser også til, at punkt A.
5 skulle omhandle 'korrekt informationssøgning’.
Det er ikke korrekt: det fastslår, at det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger.
Hvad angår klagers ønske om, at Politiken havde nævnt hendes frivillige arbejde i [Forening A], hendes engagement for retssikkerhed og imod FKU-tests, samt hendes optræden på TV2 News, må Politiken bemærke, at klagers engagement i [Forening A] blev omtalt i artiklen om spiralsagen, der blev publiceret 9. februar: 'Bag Facebook-opslaget står [Klager].
Foruden at være ansat på USA’s konsulat er hun også næstformand i retssikkerhedsorganisationen [Forening A].
Hun udtaler sig regelmæssigt i medierne og på Facebook om forholdet mellem Danmark og Grønland - således også 7. januar.
’
I øvrigt må Politiken henvise til redigeringsretten.
Som Pressenævnet har understreget i adskillige kendelser, er det grundlæggende redaktøren, der afgør, hvad der bringes i mediet […]”
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jørgen Steen Sørensen, Karl Erik Stougaard, Lene Sarup og Søs Lykke Sloth.
Kompetence
Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.
Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.
Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.
Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser er overtrådt, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.
God presseskik
Korrekt information og privatlivets fred
[Klager] har klaget over navnlig, at væsentlige oplysninger om hendes øvrige frivillige arbejde er udeladt i omtalen, at Politiken har krænket hendes privatliv ved i omtalen at forsøge at skabe en falsk sammenhæng mellem hendes fritidsbeskæftigelse og hendes professionelle virke, hvilket er udtryk for målrettet chikane og indskrænkning af hendes ytringsfrihed, at Politiken har kontaktet hendes arbejdsplads, at avisen ikke har taget hensyn til, hvilke konsekvenser dækningen kan have for et mindre samfund, samt at Politiken ikke har bragt en berigtigelse.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.
Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.
Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger.
Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser.
Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. punkt A.
1, A.
3, A.
4, A.
5 og A.
7.
Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.
Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. B.
1.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.
Af artiklen ” Misinformation breder sig på nettet: Grønlænderne finder »rubiner på størrelse med baseballbolde« foran deres hjem ” fremgår blandt andet
”Grønlandske børn finder rubiner på størrelse med baseballbolde foran deres hjem, men Danmark nægter Grønland at udnytte sine naturressourcer.
USA kunne derimod gøre Grønland til et velstående nyt Saudi-Arabien, hvis bare præsident Donald Trump overtog kontrollen.
Derfor bruger kolonimagten Danmark nu milliarder af kroner på at forsvare Grønland imod en forestående amerikansk invasion.
Ovenstående er et udpluk af de påstande, der i disse dage breder sig på de sociale medier.
Det viser en gennemgang, Politiken har lavet på Facebook, YouTube, TikTok, Instagram og X.
Oplysningerne er ofte vildledende og i nogle tilfælde direkte løgnagtige, men de bliver alligevel set og delt af millioner af mennesker.
[…]
”Misinformationen trives
Misinformation kommer dog ikke kun udefra.
Nogle meningsdannere i Grønland har også en kreativ omgang med sandheden, lød advarslen torsdag fra [Person 5], chefredaktør på Grønlands største avis, Sermitsiaq
»Det er ofte folk, der taler for selvstændighed«, sagde han til Politiken.
[Person 6] deler bekymringen
»Også i Grønland blander helt almindelige mennesker sig i debatten på Facebook og skriver ting, som måske ikke passer.
Men fordi samfundet er så småt, kan fejl og misinformation blive delt vidt og bredt.
Det skal vi tage alvorligt, for hvis et manipulerende opslag er delt bare 50-100 gange, så har det allerede nået en stor del af befolkningen«.
[…]
”Et nyligt eksempel på det er et Facebook-opslag fra [Klager], der er ansat på det amerikanske konsulat i Nuuk.
7. januar anklagede hun den danske regering for »i læ af julestemningen« at have ændret folkedrabsloven, så Danmark kan »undslippe« at blive forbundet med folkedrab i den såkaldte spiralsag.
Men opslaget »mistolker helt grundlæggende lovændringen«, vurderer strafferetsprofessor Person 12 over for Politiken
»Der er ikke tale om nogen indskrænkning i definitionen af folkedrab eller betingelserne for strafansvar, snarere tværtimod«, vurderer han.
Også justitsminister [Person 4] [Parti X] betegner anklagen som »faktuelt forkert«.
Efter Politikens henvendelse har [Klager] slettet opslaget.
Men skaden er måske sket.
Ikke mange grønlændere læser nødvendigvis Politiken.
Derfor mener [Person 6], at der generelt er behov for at styrke de grønlandske nyhedsmedier, så de har de journalistiske kræfter til at faktatjekke for misinformation.
Ved afslutningen af artiklen er der i den digitale udgave indsat billede af et Grønlandsk flag og teksten ”Fortsæt med at læse” og overskriften ” Ansat op USA’s konsulat i Nuuk blander sig i spiralsagen ”.
Overskriften udgør et link til artiklen, som ligeledes blev bragt den 9. februar 2025.
Af artiklen ” [Politiker A]s Trump-udtalelser i podcast med ansat på USA's konsulat i Nuuk vækker undren ” fremgår blandt andet
”USA’s præsident, Donald Trump, er en misforstået mand, som alene truer Danmark, fordi han vil forsvare Grønlands FN-sikrede rettigheder.
Det siger [Parti Z]-kandidaten [Politiker A] i en ny podcast, hvis ene vært samtidig er ansat på USA’s konsulat i Nuuk.
»Jeg tror, mange folk misforstår ham«, siger [Politiker A] med henvisning til Donald Trump og fortsætter
»Danmark har sagt, at hvis Grønland bliver uafhængigt, så vil de fjerne bloktilskuddet.
De vil ikke hjælpe os med forsvar og sikkerhed.
De vil efterlade Grønland, hvilket ikke flugter med FN’s retningslinjer, eller hvordan du skal behandle en tidligere koloni.
Så hvis Danmark gør det – det er det, Donald Trump har sagt – hvis Danmark modsætter sig Grønlands uafhængighed eller at blive del af USA, så vil han straffe dem hårdt med toldsatser.
Det ser jeg ikke som en større trussel end det, Danmark gør imod Grønland.
Derfor har jeg sagt, at det er hyklerisk for Danmark at reagere sådan«.
[…]
”Donald Trumps ambition om at overtage Grønland har rusket i den følsomme proces om grønlandsk selvstændighed.
Spørgsmålene om rigsfællesskabets fremtid presser sig på: Hvad ønsker grønlænderne?
Hvad kan USA tilbyde?
Hvordan vil Danmark genoprette forholdet til Grønland?
Politiken er i de kommende måneder i Grønland for at komme tættere på samfundet og hverdagslivet, ligesom et hold i København undersøger de mange menneskelige, politiske og sikkerhedsmæssige perspektiver.
”
Amerikansk ansat
Podcasten med [Politiker A] er udgivet af ’[Podcastudgiveren]’, en ny bevægelse, som vil være en platform for offentlig debat om Grønlands fremtid.
I en mail skriver bevægelsen, at den ikke har nogen forbindelser til USA eller andre lande.
Men bevægelsen vil ikke oplyse, hvem der står bag.
Den ene af podcastens foreløbig tre værter, [Klager], er samtidig ansat på USA’s konsulat i Nuuk.
Det fremgår ikke af podcasten, hvor [Politiker A] fortæller om sit besøg i USA og begejstring for Trumps interesse i Grønland.
Politiken har tidligere beskrevet, hvordan [Klager] i januar anklagede den danske regering for at ændre folkedrabsloven, så Danmark kan holdes ansvarsfri i spiralsagen.
[Ordene ”tidligere beskrevet” udgør et link til artiklen ” Ansat på USA’s konsulat i Nuuk blander sig i spiralsagen”, bragt på politiken.dk den 9. februar 2025, Pressenævnet ] Det var en alvorlig påstand, som blev delt bredt på Facebook i Grønland, men som strafferetsprofessor Person 12 kaldte for grundlæggende misforstået.
Det danske justitsministerium afviste [Klager]s påstand som »faktuelt forkert«.
[Klager] slettede efterfølgende opslaget og blokerede Politikens journalist på sociale medier.
I begge sager understreger USA’s ambassade i København, at [Klager] udtaler sig som privatperson og ikke som repræsentant for det amerikanske udenrigsministerium.
»Lokalansatte på USA’s konsulat har, som privatpersoner, ikke forbud mod at kommunikere i deres personlige kapacitet«, skriver ambassaden i en mail.
[Klager] selv ønsker ikke at udtale sig.
Hun har til gengæld meldt Politiken til Pressenævnet.
Mandag kunne Politiken afsløre, at det amerikanske konsulat under valgkampen har sendt invitationer ud til samtlige partier i Grønland for at høre om deres syn på USA.
To partiledere betragter det som utidig indblanding i det grønlandske valg
»Det er jo et udtryk for, at Trump prøver alt, hvad han kan, for at påvirke valget ved at få partierne til at rykke tættere på ham.
Jeg er desværre ikke overrasket over invitationen, men jeg synes, timingen er usmagelig«, sagde [Person 9], formand for partiet [Parti Y], blandt andet.
[…]”
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] har været vært og interviewet personer i mediet [Podcastudgiveren], at hun har delt oplysninger om dette på Facebook, samt at hun er ansat ved det amerikanske konsulat i Nuuk.
Herudover har [Klager] oplyst, at hun har skrevet private Facebook-opslag om samfundsrelaterede emner.
Det er Pressenævnets opfattelse, at [Klager] i forbindelse med sin deltagelse i den offentlige debat må tåle kritisk omtale af sin person og handlinger, især når emnet er af klar almen interesse, hvilket må anses for at være tilfældet.
- udeladelse af oplysninger
[Klager] har klaget over, at Politiken i de påklagede artikler har udeladt at nævne, at hun har været frivillig i foreningen [Forening A], og at hun har beskæftiget sig med retssikkerhed imod FKU-tests og tidligere har været i medierne i forbindelse med dette arbejde.
Pressenævnet finder, at redigeringen af artiklen, herunder mediets valg og fravalg af oplysninger, ligger inden for mediets redigeringsret.
Nævnet har lagt vægt på, at oplysningerne om [Klager]s øvrige aktiviteter ikke i den konkrete sammenhæng kan anses for væsentlige i sammenhæng med den påklagede omtale.
Nævnet udtaler ikke kritik.
- omtale af arbejdsplads og mediets handlemåde
[Klager] har klaget over, at Politiken har omtalt hendes private engagement i [Podcastudgiveren] i sammenhæng med hendes professionelle virke på det amerikanske konsulat i Nuuk, og at omtalen har skabt et fejlagtigt billede af, at hendes private ytringer skulle have en arbejdsrelateret dimension.
[Klager] har også klaget over, at Politiken har kontaktet hendes arbejdsgiver, at mediet ikke har taget hensyn til, hvilke konsekvenser dækningen af sagen har i et mindre samfund, hvor omtale kan skade personers omdømme uforholdsmæssigt hårdt, og at omtalen har skadet hendes fremtidige jobmuligheder.
Allerede fordi omtalen vedrører [Klager]s udtalelser i relation til en offentlig debat og hendes rolle som vært på en podcast, der er offentlig tilgængelig, og sammenkædningen til hendes forbindelse til det amerikanske konsulat i Nuuk angår hendes professionelle virke og dermed ikke hendes private forhold, finder Pressenævnet, at Politiken ikke har krænket [Klager]s privatliv ved at bringe omtalen.
Nævnet bemærker, at det i artiklen ” [Politiker A]s Trump-udtalelser i podcast med ansat på USA's konsulat i Nuuk vækker undren ” er angivet, at [Klager] [[Klager]] ”udtaler sig som privatperson og ikke som repræsentant for det amerikanske udenrigsministerium”.
Nævnet udtaler ikke kritik.
I forhold til at mediet har indhentet en kommentar fra [Klager]s arbejdsplads, finder Pressenævnet, at der ikke ses at foreligge omstændigheder, der giver grundlag for at kritisere Politikens handlemåde i forbindelse med tilblivelsen af artiklen.
Idet Pressenævnet bemærker, at nævnet ikke finder anledning til at kritisere den offentliggjorte artikel, finder nævnet således endvidere ikke grundlag for at kritisere mediets handlemåde i forbindelse med den påklagede omtale.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Nævnet finder på baggrund af ovenstående heller ikke anledning til at kritisere Politiken for manglende berigtigelse og finder ikke i øvrigt anledning til at kritisere omtalen.
Afgjort den 20. januar 2026