Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-03941 (W20260915125) | DK

KEN#LOKDOK23 2026 9151 Valid

Art. 1 Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-03941 Open official source

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-03941

KEN#LOKDOK23 2026 9151 Valid

TjekDet havde udvist tilstrækkelig ihærdighed i forsøget på at forelægge Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-03941 Open official source

TjekDet havde udvist tilstrækkelig ihærdighed i forsøget på at forelægge

TjekDet omtalte i marts 2025, at et medie, der blandt andet i en podcast havde delt indhold op til det grønlandske valg, ikke oplyste, hvem der stod bag mediet, og hvad formålet var.

I omtalen var også nævnt, hvor en af podcastværterne var ansat.

Den omtalte podcast-vært klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen indeholdt ukorrekt information, og at TjekDet havde krænket hendes privatliv ved at omtale, hvor hun var ansat til daglig.

Pressenævnet fandt, at TjekDet havde dokumenteret, at mediet havde udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den omtalte og efterprøve de beskyldninger, der blev fremsat i artiklen, og at omtalen havde samfundsmæssig interesse.

Nævnet udtalte ikke kritik.

KEN#LOKDOK23 2026 9151 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Mystisk medie med tråde til politisk parti og ansat på USA's konsulat dukkede op ugen inden grønl Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-03941 Open official source

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Mystisk medie med tråde til politisk parti og ansat på USA's konsulat dukkede op ugen inden grønlandsk valg ”, bragt den 14. marts 2025 på siden tjekdet.dk, samt en video med omtale af artiklen, som TjekDet har delt på mediets Facebook-profil, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over navnlig, at omtalen indeholder ukorrekt information og beskyldninger mod hende, at væsentlige informationer om hende er udeladt, og at omtalen krænker hendes privatliv.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

[Klager] og TjekDet har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, der gik forud for offentliggørelsen.

Den 10. marts 2025 sendte TjekDet en mail til mailadressen [Mailadresse].

TjekDet sendte også den samme besked via Messenger til [Klager] gennem foreningen [Forening A].

”Att: [Klager]

Jeg hedder [Journalist 1] og er journalist hos TjekDet.

Jeg kan se, at du medvirker i en video fra [Podcastudgiveren].

Jeg vil meget gerne i kontakt med den eller dem, der står bag.

Er du en af dem?

Eller ved du, hvem det er?

Jeg håber, du kan hjælpe.

Venlig hilsen [Journalist 1] Journalist”

Den 11. marts 2025 besvarede [Forening A] mailen

”Hej [Journalist 1],

Tak for din henvendelse.

Vi stiller os dog uforstående overfor, hvorfor du kontakter [Forening A]?

Vi må henvise til [Podcastudgiveren]s officielle kontaktoplysninger.

Venlig Hilsen [Forening A]s bestyrelse”

TjekDet besvarede mailen samme dag

”Mange tak for svar.

Jeg har også kontaktet [Podcastudgiveren].

Har du mulighed for at give mig kontaktoplysninger på [Klager]?

For jeg vil gerne i kontakt med hende også.

”

Mailen blev herefter besvaret

”Kære [Journalist 1],

Nej vi giver desværre ikke private kontaktoplysninger til medier.

Hvis du allerede har kontaktet [Podcastudgiveren] tænker vi du får et svar.

Venlig hilsen [Forening A]”

TjekDet har herudover indsendt den korrespondance, mediet havde med den amerikanske ambassade i Danmark og det amerikanske konsulat i Nuuk for at få kontakt til [Klager].

Den 11. marts 2025 sendte TjekDet følgende mail til det amerikanske konsulat i Nuuk

”Hej igen

Som netop aftalt i telefonen får I her min forespørgsel.

Jeg er journalist hos mediet TjekDet, og i forbindelse med en artikel vil jeg meget gerne i kontakt med [Klager].

Og eftersom at hun arbejder hos jer, vil jeg høre, om I kan videreformidle hendes mailadresse til mig?

Jeg ser frem til at høre fra jer.

”

Den 12. marts 2025 sendte TjekDet en mail til den amerikanske ambassade i Danmark.

I emnefeltet var angivet “Media request - Comment on employer working for a Greenlandic media”.

Af mailen fremgår

“Dear U.

S.

Embassy press office,

I'm a journalist at the Danish media outlet TjekDet and I'm reaching out to you because of an article I'm working on where I would like a comment from the embassy.

The article is about a media called [Podcastudgiveren].

They mainly produce podcasts with a focus on promoting knowledge and awareness with guests who are pro-independence.

And one of the hosts, [Klager], is employed at the American consulate in Nuuk.

I have two questions for the U.

S.

Embassy

-Does [Klager] represent the U.

S.

and American interests when she is a host on apodcast produced by a media that publishes pro-independence content?

-Are there different guidelines if she has been paid by [Podcastudgiveren] or one of their supporters to host the podcast?

If so, how?

We're publishing tomorrow so I would like to hear from you no later than 9 AM tomorrow local Danish time.

Kind regards, [Journalist 2]”

Samme dag modtog TjekDet følgende svar fra konsulatet

“Hello [Journalist 2],

Thank you for reaching out, and for your email yesterday asking for [Klager]s contact information.

I will respond to all of your questions shortly.

Best, [Person 1], Public Affairs Officer, U.

S.

Consulate, Nuuk Greenland”

TjekDet besvarede herefter mailen

”Hello [Person 1],

That's great, thank you very much.

Also, can you provide me with an email address for [Klager]?

I talked to someone on the phone yesterday from the consulate in Nuuk about this request and he told me to send an email to [Mailadresse].

But I haven't heard anything yet.

Kind regards, [Journalist 2]”

TjekDet modtog herefter følgende svar fra konsulatet

”Hello [Journalist 2],

Answers to your questions below

Q1: I would like to get in touch with [Klager].

And since she works for you, I would like to know if you could forward her email address to me?

A1: Off the record: we do not share personal contact information of U.

S.

Consulate staff.

Q2 and Q3: Does [Klager] represent the U.

S.

and American interests when she is a host on a podcast produced by a media that publishes pro-independence content?

Are there different guidelines if she has been paid by [Podcastudgiveren] or one of their supporters to host the podcast?

If so, how?

A2 and A3: Attributable to a U.

S.

Embassy Spokesperson: No, she did not participate in the podcast representing the U.

S.

Consulate or the views of the U.

S.

government.

She participated in the podcast in her personal capacity.

Locally employed staff of the U.

S.

Consulate, as private citizens, are not prohibited from communications undertaken in their personal capacity.

All the best, [Person 1]”

TjekDet besvarede samme dag mailen

“Hello [Person 1],

Thank you very much for the answers.

There is still a challenge in getting in contact with [Klager].

Since she is being criticized in the article, we are obligated to present her with that criticism.

However, this has proven to be very difficult because we cannot find her email address, and she has blocked my colleague on Facebook.

So I wanted to ask if you could forward the email to her if I include it below?

We want to make sure that we have done enough to present her with the criticism, and I assume you would be able to pass on the message (which is in Danish).

We have moved our deadline to give her the opportunity to respond, so we need to hear from [Klager] by tomorrow at 1 PM Nuuk time at the latest.

Otherwise we will publish without a response from her.

The email to her reads as follows

Kære [Klager]

Jeg er journalist på mediet TjekDet og skriver til dig, fordi en kollega og jeg arbejder på en artikel om [Podcastudgiveren] og særligt deres podcasts, hvor [Politiker A] og [Person 2] bliver interviewet.

Eftersom at [Politiker A] bliver interviewet af dig i et af afsnittene, har jeg et par spørgsmål, som jeg håber, at du har tid til at svare på.

Min kollega [Journalist 1] har allerede forsøgt at række ud til uden held, så nu giver jeg det et skud, så du har mulighed for at komme til orde i vores artikel

1.

Hvordan kom det i stand, at du skulle interviewe [Politiker A] for [Podcastudgiveren]?

2.

Optræder du i podcasten som repræsentant for det amerikanske konsulat?

3.

Hvis nej: kan man holde de to roller adskilt?

4.

Hvorfor fremgår det ikke, at du er ansat på det amerikanske konsulat?

5.

Kritikere siger, at det bør fremgå.

Er du enig i det?

6.

Har du modtaget honorar eller anden form for betaling fra [Podcastudgiveren]?

7.

Er du involveret i [Podcastudgiveren] udover interviewet med [Politiker A]?

Hvis ja: Hvordan?

Af hensyn til artiklens deadline vil jeg gerne have svar fra dig senest i morgen kl.

13 lokal tid Nuuk.

Ellers må jeg gå ud fra, at du ikke er interesseret i at medvirke.

Jeg ser frem til at høre fra dig.

”

Den 13. marts 2025 besvarede ambassaden mailen

“Hello [Journalist 2],

Thank you for your email.

Off the record, We passed your email and questions along to [Klager].

It is up to her, in her capacity as a private individual, as to whether she wants to respond to your questions or not.

All the best, [Person 1]”

Påklaget artikel

TjekDet bragte den 14. marts 2025 artiklen ” Mystisk medie med tråde til politisk parti og ansat på USA's konsulat dukkede op ugen inden grønlandsk valg ” på tjekdet.dk.

Der er i artiklen indsat et billede af valgplakater og bannere i Grønland.

Af billedteksten fremgår: ”I ugen op til det grønlandske valg dukker et mystisk medie op på sociale medier.

De udgiver podcast med kandidater fra selvstændighedspartiet [Parti X], og blandt mediets værter er der en politisk rådgiver fra samme parti og en ansat ved det amerikanske konsulat i Nuuk.

”

Under billedet fremgår følgende tekst

”Videoer med profilerede kandidater fra selvstændighedspartiet [Parti X] i Grønland dukkede i dagene op til valget op på sociale medier.

Mediet bag videoerne har tråde til både partiet [Parti X] og til en ansat på det amerikanske konsulat i Nuuk, viser TjekDets research.

Ifølge medieforsker forsøger mediet at påvirke debatten om selvstændighed i retning af [Parti X]s og USA's interesser.

”

Af artiklen fremgår

”På sociale medier piblede der i dagene op til det grønlandske valg videoer frem fra et mystisk medie kaldet [Podcastudgiveren].

Mystisk i den forstand, at det fortaber sig, hvem der står bag.

I videoer på YouTube og TikTok, i stories på Instagram og i Facebook-opslag har grønlandske profiler spredt videobidder fra mediet, hvor profilerede politikere fra selvstændighedspartiet [Parti X] blandt andet fortæller, at det vil være en stor fordel for Grønland at blive selvstændigt.

Det drejer sig blandt andet om [Parti X]-politikere som [Politiker A] og Grønlands største influencer, [Person 2].

Mediet er blevet oprettet under selve valgkampen, men det fremgår ikke, hvem der egentlig står bag [Podcastudgiveren].

Og mens andre medier omtaler forskellige partier, har [Podcastudgiveren] inden valget den 11. marts kun bragt indhold med eller om [Parti X]s kandidater.

[Parti X] er som parti stærk tilhænger af grønlandsk selvstændighed og løsrivelse fra Danmark, ligesom det er positivt stemt over for den amerikanske interesse i Grønland.

Når partiets kandidater interviewes af [Podcastudgiveren], bliver spørgsmålene stillet af en [Parti X]-rådgiver eller en ansat fra det amerikanske konsulat, uden at det fremgår af videoerne.

Ifølge [Person 3], der er lektor på Roskilde Universitet og forsker i alternative medier, er det et “stort problem”, at mediet ikke oplyser forbindelser til ansatte af [Parti X] og den amerikanske stat.

“Formålet med mediet er at påvirke en gruppe, som helst ikke skal opdage, at der er et politisk mål bag,” siger [Person 3], der har gennemgået [Podcastudgiveren] og dets indhold.

Konsulatet-ansat blander sig

[Podcastudgiveren] har ikke mere end en måned på bagen.

12. februar begyndte mediet at røre på sig ved at bringe en artikel om, at [Politiker A] stiller op for partiet [Parti X].

Siden har det blandt andet bragt artikler om, at influenceren [Person 2] stiller op for samme parti og om [Politiker A]s reaktioner på en amerikansk senatshøring om Grønland.

I ugen før det grønlandske parlamentsvalg begyndte [Podcastudgiveren] også at udgive podcasts.

De er optaget og klippet ned til kortere videoer, som mediet har sendt ud på både Instagram, TikTok, Facebook, Youtube og X.

[Der er i artiklen linket til [Podcastudgiveren]s profil på Instagram, TikTok, Youtube og X , Pressenævnet ]

Videoerne har på [Podcastudgiveren]s egne kanaler kun få visninger, men videoerne er delt blandt grønlandske brugere på sociale medier, og de er lagt op i grønlandske Facebook-grupper med tusindvis af medlemmer.

”

Der er i artiklen indsat et skærmbillede af et Facebook-opslag fra [Politiker A].

Af billedteksten fremgår: ”I slutningen af februar reklamerede [Politiker A] på sin facebookprofil for, at han deltager i den nye podcast fra [Podcastudgiveren]”

Artiklen fortsætter

”En af gæsterne i podcasten er [Parti X]-politikeren [Politiker A], der i valgkampen særligt har gjort sig bemærket ved at rejse til USA og holde møde med amerikanske politikere i kølvandet på præsident Donald Trumps ønske om at købe Grønland.

Han er blevet interviewet i to af [Podcastudgiveren]s podcasts, og intervieweren i den ene af dem er [Klager], som er ansat på det amerikanske konsulat i Nuuk som politisk og økonomisk assistent.

Men [Podcastudgiveren] skriver intet sted, at værten i podcasten er ansat på konsulatet, der plejer den amerikanske stats udenrigspolitiske interesser.

Senest har Politiken beskrevet, hvordan konsulatet midt i valgkampen har inviteret samtlige grønlandske partiformænd til møde.

Ifølge [Person 3] har man ingen chance for at vide, hvem [Klager] repræsenterer, når [Podcastudgiveren] fremstår som et uafhængigt medie og ikke gør opmærksom på, at [Klager] er ansat på det amerikanske konsulat.

“Det imiterer de ting, man ser på en almindelig medieside, og det giver legitimitet til en person, som har forbindelse til konsulatet.

På den måde blander hun sig i valget og interviewer kandidater, mens mediet skjuler, hvem hun er affilieret med,” siger [Person 3].

I et opslag på [Politiker A]s facebookside kan man se, at [Klager] også har interviewet [Parti X]-kandidat [Politiker C].

Men [Podcastudgiveren] har i skrivende stund endnu ikke udgivet den podcast.

[Parti X] interviewer [Parti X]

I en anden podcast fra [Podcastudgiveren] er det Grønlands største influencer og [Parti X]-kandidat [Person 2], der bliver interviewet.

Hun siger blandt andet, at hun ønsker en selvstændig grønlandsk republik, og at hun i den forbindelse ikke er det mindste bekymret for Grønlands økonomi.

Værten spørger, om [Person 2] vil stille op som præsident for en eventuel grønlandsk republik.

Og det vil hun ikke afvise, siger hun.

I første omgang lykkedes det hende tirsdag at blive valgt ind i det grønlandske parlament, Inatsisartut.

Værten, der spørger til [Person 2]s præsidentdrømme, er ikke journalist.

Han er derimod [Person 2]s kollega, for han er ansat af hendes parti [Parti X] som politisk rådgiver.

Hans navn er [Person 4], og han er bror til folketingspolitikeren [Politiker B], som i valgkampen har skiftet partiet [Parti Y] ud med [Parti X] og også stillede op til det grønlandske parlament, hvor hun tirsdag blev valgt ind med tredjeflest personlige stemmer af alle.

Der er i artiklen indsat et skærmbillede af et opslag skrevet af [Klager].

På opslaget ses et billede af [Politiker A], og der er linket til et interview med ham.

Af opslaget fremgår: ”[Politiker A] [emoji med det grønlandske flag, emoji med en stærk arm og emoji med ild] Here the whole interview here”.

Af billedteksten fremgår: ”[Klager] deler sit interview med [Politiker A] via sociale medier (Foto: Skærmbillede fra Facebook)”.

Af artiklen fremgår videre

”[Podcastudgiveren] oplyser heller ikke noget sted, at [Person 4] er politisk rådgiver for [Parti X].

Ifølge [Person 3] er det “i høj grad et problem”, at det ikke fremgår, hvem podcastens værter egentlig er.

Hun hæfter sig ved, at podcasts og videoer dukker op ugen før det grønlandske valg.

“Det er virkelig svært at gennemskue, hvem der står bag.

Og når de ikke deklarerer, er meningen, at man skal tro, at det bare er en politisk uafhængig bevægelse, der er interesseret i Grønland og Grønlands omverden.

Men de har stærke politiske interesser,” siger hun.

[Person 3] hæfter sig desuden ved tidspunktet, hvor podcasts og videoer bliver udgivet.

“Min vurdering er, at formålet er at påvirke valgresultatet, for ellers ville siden ikke dukke op kort før valget,” siger hun.

Henvender sig til amerikanere

Hun mener dog også, at [Podcastudgiveren] primært forsøger at nå folk andre steder end i Grønland.

For eksempel er alle podcasts, artikler og opslag på sociale medier på engelsk, og i sin podcast opfordrer [Person 2] andre lande til at hjælpe grønlænderne med at blive selvstændige.

“Det er ikke alene den grønlandske befolkning, de forsøger at nå.

Det må også være henvendt til en international målgruppe på sociale medier, der bakker op om USA's grønlandspolitik,” siger [Person 3].

Den grønlandske afdeling af organisationen Transparency International er mindre kritisk over for [Podcastudgiveren], og formand [Person 5] ser ikke et problem i, at mediet ikke deklarerer, at værterne har tilknytning til partiet [Parti X] og det amerikanske konsulat.

“Jeg har en formodning og forhåbning om, at folk godt kan se, at det ikke er et uafhængigt nyhedsmedie,” siger [Person 5].

Partifarvet og uafhængig

Selv skriver [Podcastudgiveren] til TjekDet, at de “blev etableret med ønsket om at skabe et forum for åben og nuanceret debat.

”

“Vi arbejder for at give plads til forskellige perspektiver og bidrage til en bredere samtale om samfundsrelevante emner,” skriver de i deres mail til TjekDet.

Den er underskrevet af en [Person 6], der ejer sushirestauranten [Restauranten] i Nuuk, hvor [Podcastudgiveren]s podcasts er optaget.

Hun skriver, at [Podcastudgiveren] ikke har tilknytning til [Parti X].

Men hvem der så står bag mediet, svarer hun ikke på.

“Deltagelsen af [Politiker A] og [Person 2] i vores podcast skyldes deres interesse i de emner, vi behandler, og ikke en specifik partipolitisk tilknytning.

Vi bestræber os på at inddrage forskellige perspektiver og planlægger at invitere gæster med forskellige baggrunde fremover.

”

I en kommentar til et facebookopslag giver [Person 6] dog en anden forklaring på, hvorfor [Podcastudgiveren] er oprettet.

Årsagen er angiveligt, at de etablerede grønlandske medier ikke dækker den politiske debat neutralt.

“Både [Parti Æ] og [Parti Y] har fået ret meget spaltetid og taletid på eksklusive tv-tidspunkter,” skriver hun.

[Person 6]s facebookprofil er efter TjekDets henvendelser gjort utilgængelig.

Men hun havde på valgdagen et [Parti X]-logo som profilbillede, ligesom hun deler store mængder indhold for Grønlandsk selvstændig og pro-Trump indhold på sociale medier.

¬[…]

Tilføjer disclaimer

TjekDet har forsøgt at få et interview med en repræsentant for [Podcastudgiveren], men mediet har ikke reageret på vores opfølgende henvendelse.

Efter TjekDets henvendelse blev [Podcastudgiveren]s hjemmeside gjort utilgængelig.

På hjemmesiden står nu, at siden er "under ombygning”.

Videoerne og podcasts er dog stadig online på mediets sociale medie-platforme.

[Podcastudgiveren] har efter TjekDets henvendelse også tilføjet en disclaimer til flere af videoerne.

Nu står der for eksempel i beskrivelsen til nogle af videoerne på YouTube, at [Podcastudgiveren] er drevet af frivillige, er uafhængig og ikke modtager ekstern økonomisk støtte.

“Synspunkter og holdninger, der udtrykkes af gæsteværter, gæster og bidragsydere, er deres egne,” skriver mediet.

Det amerikanske konsulat i Nuuk hører under den amerikanske ambassade i Danmark, og i en mail til TjekDet skriver en talsmand fra ambassaden

“[Klager] deltog ikke i podcasten som repræsentant for det amerikanske konsulat eller med synspunkter fra den amerikanske regering.

Hun deltog i podcasten i personlig egenskab.

Lokalt ansatte ved det amerikanske konsulat er som private borgere ikke forhindret i at ytre sig i deres personlige egenskab.

”

TjekDet har spurgt [Parti X], hvilken tilknytning de har til [Podcastudgiveren], men partiet har ikke reageret på henvendelsen.

Heller ikke [Person 4] har svaret på vores henvendelse.

[Klager] fra konsultatet har blokeret TjekDet på Instagram og TjekDets journalist på Facebook, så vi ikke kan komme i kontakt med hende ad den vej.

Hun er ikke vendt tilbage på vores øvrige henvendelser.

”

Følgende tekst fremgår efter artiklen

”ARTIKLEN ER OPDATERET | 19-03-2025 | KL.

11:38

Artiklen er opdateret med information om, at [Person 6]s facebookprofil er gjort utilgængelig efter TjekDets henvendelser.

”

Påklaget video

TjekDet har omtalt indholdet af artiklen i en video på mediets Facebook-side.

Sammen med omtalen er følgende tekst bragt: ”Et mystisk medie dukker op under den grønlandske valgkamp.

Mediet slår sig op på at være nuanceret, men mens andre medier omtaler forskellige partier, har [Podcastudgiveren] inden valget 11. marts kun bragt indhold med eller om kandidater fra partiet [Parti X].

Læs hele historien på og få alle nuancerne med.

”

Øvrige oplysninger

TjekDet har til Pressenævnet indsendt en besked, mediet sendte til [Person 7] fra [Podcastudgiveren] den 10. marts 2025 og oplyst, at ”Der er hverken på hjemmesiden eller i CVR-registret noget navn på, hvem der står bag foreningen [Podcastudgiveren].

Men foreningens telefonnummer i CVR-registret leder frem til [Person 7]”.

Af beskeden fremgår

”Kære [Person 7]

Jeg er journalist hos TjekDet, og jeg har fulgt med i indholdet på [Podcastudgiveren].

Jeg har uden held forsøgt at kontakte dem, men jeg kan se, at foreningen bag deler telefonnummer med et selskab, du står bag.

Har du noget at gøre med [Podcastudgiveren], og ved du, hvem der står for at producere indholdet?

Venlig hilsen [Journalist 1]”

TjekDet har herudover indsendt en mail, mediet sendte til [Podcastudgiveren] den 10. marts 2025.

Af denne fremgår

”Kære [Podcastudgiveren]

Jeg er journalist hos TjekDet og har hørt jeres podcasts med [Person 2] og [Politiker A].

Hvem står bag [Podcastudgiveren], og er der nogen tilknytning til [Parti X], siden det er deres kandidater, der medvirker i interviews?

Hvis det er bedre på engelsk

Dear [Podcastudgiveren],

I am a journalist at TjekDet and I have listened to your podcasts with [Person 2] and [Politiker A].

Who is behind [Podcastudgiveren], and is there any connection to [Parti X], since their candidates are featured in the interviews?

Venlig hilsen

[Journalist 1], Journalist”

TjekDet modtog samme dag følgende svar fra [Podcastudgiveren]

”Tak for din henvendelse og din interesse i vores podcast.

[Podcastudgiveren] blev etableret med ønsket om at skabe et forum for åben og nuanceret debat.

Vi arbejder for at give plads til forskellige perspektiver og bidrage til en bredere samtale om samfundsrelevante emner.

Meta har for nylig annonceret, at de ikke længere vil benytte faktatjekkere på deres platforme, herunder Facebook og Instagram.

Ifølge CNN har Facebook-grundlægger Mark Zuckerberg udtalt, at faktatjekning har haft en kompleks indvirkning på tilliden til platformen.

Vores mål med [Podcastudgiveren] er at understøtte en fri og åben samtale.

Vi er ikke tilknyttet noget politisk parti og inviterer forskellige stemmer ind i vores podcast for at sikre en alsidig debat.

Podcastens værter deltager frivilligt og uafhængigt af deres professionelle arbejde.

Ligeledes har lokale virksomheder bidraget med støtte til produktion, hjemmeside og faciliteter.

Deltagelsen af [Politiker A] og [Person 2] i vores podcast skyldes deres interesse i de emner, vi behandler, og ikke en specifik partipolitisk tilknytning.

Vi bestræber os på at inddrage forskellige perspektiver og planlægger at invitere gæster med forskellige baggrunde fremover.

Blandt kommende episoder har vi planer om at behandle emner som oprindelige folks rettigheder samt kultur og sprog.

Vi håber, at dette besvarer dine spørgsmål.

Du er velkommen til at kontakte os igen, hvis du har behov for yderligere information.

”

TjekDet besvarede den 11. marts 2025 mailen

”Kære [Person 6]

Mange tak for svar.

Jeg har hermed opfølgende spørgsmål til en artikel og forelæggelse af kritik af [Podcastudgiveren] fra forsker i alternative medier.

[Person 3], der er professor ved Roskilde Universitet siger, at det er et stort problem, at det ikke er deklareret, at [Person 4] arbejder for [Parti X], eller at [Klager] arbejder for det amerikanske konsulat.

De plejer dermed også andre interesse[r] end den, der fremgår af jeres hjemmeside.

Hun siger også, at det er problematisk, at det ikke fremgår af hjemmesiden eller kanalerne på sociale medier, hvem der står bag [Podcastudgiveren].

For det er uklart, hvem der er afsenderen, eller hvad afsenderens intention er, hvilket går ud over troværdigheden.

Hvordan forholder I jer til det?

Hun vurderer også, at [Podcastudgiveren] forsøger at påvirke valget i en bestemt retning, når I kun bringer indhold, der er pro-[Parti X] og pro-selvstændighed i ugen op til et valg.

Har I en kommentar til det?

Desuden har jeg en række spørgsmål

Hvem andre end dig står bag [Podcastudgiveren]?

Og hvad er din rolle hos [Podcastudgiveren]?

Hvorfor fremgår det ikke noget sted, hvem der står bag?

Hvorfor er det ikke deklareret, at [Person 4] arbejder for [Parti X], eller at [Klager] arbejder for det amerikanske konsulat?

Hvis [Podcastudgiveren]s mål er at inddrage forskellige perspektiver, hvorfor er det så kun [Parti X]s, I har udbredt i perioden op til valget?

Har I interviewet nogen, der ikke er medlem af [Parti X]?

Og hvem?

Er det jer, der har kontaktet [Parti X] om at medvirke i podcast, eller har [Parti X] henvendt sig til jer?

Har [Klager] henvendt sig til jer eller omvendt?

Vi kan på sociale medier se, at du så sent som i går på X har rost Donald Trumps opslag om at gøre grønlænderne rige.

Og at du i gruppen Politisk Diskussionsforum på Facebook spekulerer i, at højtstående medlemmer af [Parti Æ] og [Parti Y] tager fra statskassen.

(Se vedlagte) Er det også [Podcastudgiveren]s linje?

Jeg vil meget gerne interviewe en repræsentant for [Podcastudgiveren] om ovenstående.

Kan det lade sig gøre?

Deadline for svar er klokken 10 i morgen Nuuk-tid.

Med venlig hilsen, [Podcastudgiveren], [Person 6]”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 22. marts 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”Klage til Pressenævnet vedrørende TjekDet og journalist [Journalist 1]

Jeg ønsker hermed at indgive en formel klage til Pressenævnet over journalist [Journalist 1]s gentagne henvendelser til min arbejdsplads, U.

S.

Consulate i Nuuk, i et forsøg på at forbinde mine private aktiviteter med mit professionelle virke.

Jeg mener, at TjekDet har overtrådt de presseetiske regler ved at tilsidesætte mit privatliv, misrepræsentere mit engagement i samfundsdebatten og skabe en falsk sammenhæng mellem min fritidsbeskæftigelse og mit arbejde.

Videoen kan blandt andet ses her: [Der er i klagen indsat en video fra TjekDets Facebook-profil, Pressenævnet]

Baggrund for klagen

Jeg arbejder i øjeblikket på U.

S.

Consulate i Nuuk.

I min fritid er jeg vært på podcasten [Podcastudgiveren], hvor jeg interviewer grønlandske aktører om emner som kultur, sprog, identitet og samfundsforhold.

Jeg har også skrevet private Facebook-opslag om samfundsrelaterede emner.

Desuden har jeg i mange år arbejdet som frivillig i foreningen [Forening A], hvor vi har kæmpet for retssikkerhed og imod FKU-tests.

Jeg har endda været i TV2 News i forbindelse med dette arbejde, mens jeg var ansat på U.

S.

Consulate i Nuuk, uden at det på nogen måde blev betragtet som problematisk.

Derudover har [Journalist 1] kontaktet [Forening A] for at få fat i mine oplysninger, og derfor har han været fuldstændig vidende om, at jeg også har beskæftiget mig med oprindelige folks rettigheder og retssikkerhed i anbringelsessager, og har bevidst undladt at bringe denne information ud i deres meget aggressive medier.

Trods min mangeårige samfundsindsats har TjekDet bevidst undladt at nævne denne del af min baggrund.

I stedet har de skabt et ensidigt og misvisende billede af mit engagement.

Dette får mig til at betragte dækningen som en målrettet chikane og en indskrænkelse af min ytringsfrihed.

Konsekvenser for mine jobmuligheder og mit omdømme

Som en direkte konsekvens af TjekDets dækning har jeg oplevet, at en ellers sikret jobmulighed i Grønlands Selvstyre nu er blevet usikker.

Selvstyret havde tilbudt mig en stilling 1. april 2025, men efter den journalistiske opmærksomhed og ensidige framing af mig som person, er de begyndt at trække i land.

Det tyder på, at den fejlagtige kobling mellem mine private aktiviteter og mit professionelle virke har påvirket deres vurdering.

Hvis jeg havde arbejdet i en hvilken som helst anden stilling, ville TjekDet næppe have haft nogen historie at bringe.

Deres fokus på at fremstille en sammenhæng mellem mit private engagement og mit professionelle virke på konsulatet ville ikke have været muligt i en mere neutral eller mindre fremtrædende stilling.

Jeg mener derfor, at den eneste årsag til TjekDets opmærksomhed på min person er den position, jeg har i den amerikanske regering, og at det i sig selv giver anledning til en urimelig og misvisende dækning.

Dette understreger alvoren af TjekDets journalistiske metoder.

Grønland har en lille og tæt forbundet befolkning, hvor omdømme spiller en afgørende rolle for karrieremuligheder.

Når en persons integritet drages i tvivl i medierne, kan det have langvarige og vidtrækkende konsekvenser – ikke kun for nuværende jobmuligheder, men også for fremtidige ansættelser.

I et lille samfund kan en skæv eller urimelig fremstilling i pressen være ødelæggende for en persons professionelle og sociale liv.

Jeg mener derfor, at TjekDet har et særligt ansvar for at udvise forsigtighed, når de dækker personer i Grønland, da den potentielle skade på individet er markant større end i større samfund.

Om udsagnet om at påvirke valget

TjekDet hævdede, at podcasten skulle have haft en intention om at påvirke valget.

Det er vigtigt at påpege, at podcasten hovedsageligt taler engelsk, et sprog som størstedelen af den grønlandske befolkning, der kan stemme, ikke taler godt nok til at følge med i.

Omkring 80 procent af den grønlandske befolkning har grønlandsk som førstesprog, og derfor er der kun et meget begrænset antal lyttere, som faktisk kan forstå podcasten i dens nuværende form.

Lytterne til podcasten er desuden primært internationalt orienterede og kommer blandt andet fra lande som Indien, hvilket understreger, at formålet med podcasten ikke er at påvirke lokale politiske valg, men at fremme kulturel dialog og forståelse på tværs af grænser.

Overtrædelse af de presseetiske regler Jeg mener, at TjekDet har overtrådt følgende presseetiske principper

1.

Respekt for privatlivet (§ B.

1)

Medier skal udvise særlig agtpågivenhed ved omtale af privatpersoners forhold.

Her har TjekDet skabt en uberettiget kobling mellem mit privatliv og mit professionelle arbejde.

2.

Korrekt adskillelse af privatliv og professionelt virke (§ B.

3) Presseetikken understreger, at medier skal være forsigtige med at sammenblande en persons private engagement og professionelle rolle.

TjekDets dækning har skabt et fejlagtigt billede af, at mine private ytringer skulle have en arbejdsrelateret dimension.

3.

Fair og ansvarlig journalistik (§ A.

1 og § A.

3)

Journalistik skal være retvisende og fair.

Jeg oplever, at TjekDets journalist har misbrugt mine private aktiviteter til at skabe en unødvendig og urimelig problemstilling omkring min person.

4.

Korrekt informationssøgning (§ A.

5)

Det er problematisk, at min arbejdsplads er blevet kontaktet uden saglig grund.

Dette skaber et pres på min professionelle situation og har nu fået konkrete konsekvenser for mine jobmuligheder.

5.

Særligt ansvar i små samfund

Medier har et ansvar for at tage hensyn til konsekvenserne af deres dækning – særligt i mindre samfund, hvor omdømme kan påvirkes uforholdsmæssigt hårdt.

TjekDet har ikke levet op til dette ansvar.

6.

Selektiv dækning og udeladelse af væsentlig information

Ved bevidst at undlade at nævne mit frivillige arbejde i [Forening A], mit engagement for retssikkerhed og imod FKU-tests, samt min optræden på TV2 News, har TjekDet tegnet et ensidigt billede.

Dette oplever jeg som en målrettet udeladelse, der forvrænger sandheden.

Dementi

Jeg ønsker hermed at afvise og dementere de fejlinformationer, som er blevet fremsat i TjekDets dækning af min person.

Det er blevet påstået, at mine private aktiviteter på nogen måde skulle have relation til eller påvirke mit professionelle virke på U.

S.

Consulate i Nuuk.

Denne sammenkobling er fejlagtig, da mit arbejde som vært på podcasten [Podcastudgiveren] og mit frivillige engagement i [Forening A] er helt adskilt fra mine professionelle opgaver på konsulatet.

Derudover nævner TjekDet heller ikke gæsteværten [Person 8] som er anerkendt journalist for Rollin Stones.

Eller de andre gæsteværter der deltager i programmet.

Jeg kræver, at TjekDet offentliggør en rettelse, som præciserer, at der ikke er nogen sådan sammenhæng mellem mine private aktiviteter og mit arbejde i den amerikanske regering, samt at de undskylder for den fejlinformation, der er blevet formidlet.

Hvad jeg ønsker, at Pressenævnet tager stilling til

Jeg ønsker, at Pressenævnet vurderer, om TjekDet har overtrådt de presseetiske regler ved at

1.

Skabe en uberettiget kobling mellem mit private engagement og mit arbejde.

2.

Udvise manglende respekt for mit privatliv.

3.

Benytte en journalistisk metode, der har haft negativ indflydelse på mine jobmuligheder.

4.

Udstille mig på en måde, der kan have langvarige konsekvenser i et lille samfund som Grønland.

5.

Udelade væsentlige oplysninger om mit samfundsengagement, herunder min podcast om kultur, sprog og identitet, for at fremstille mig i et negativt lys.

Mine krav

Da artiklen primært er blevet spredt online, giver en kort rettelse i deres medie ikke den nødvendige opmærksomhed til at korrigere de misvisende oplysninger.

Derfor er mit krav

1.

En offentlig undskyldning for den fejlagtige fremstilling af [Podcastudgiveren] og de nævnte personer.

2.

Fjernelse af artiklen fra jeres platform, da den bygger på forkerte oplysninger.

3.

En berigtigelse, der præciserer de faktuelle forhold og anerkender, at den omtalte podcast beskæftiger sig med emner som kultur, sprog, identitet og mad.

Derudover kan disse videoer også ses og høres: [Der er i klagen indsat links til tre vidoer, delt på Facebook, Pressenævnet].

Jeg beder om, at Pressenævnet træffer en afgørelse i sagen og pålægger TjekDet at bringe en

berigtigelse eller en offentlig beklagelse, hvis nævnet finder, at reglerne er overtrådt.

”

2.2 TjekDets synspunkter

TjekDet har i udtalelsen til Pressenævnet anført følgende

”Baggrund for artiklen

TjekDet er omfattet af medieforliget og har som følge heraf en særlig forpligtigelse til at overvåge mis- eller desinformation i demokratiske processer, herunder i forbindelse med valg.

TjekDet har således flere gange dækket danske kommunalvalg og folketingsvalg, ligesom TjekDet overvågede EU-parlamentsvalget i 2024 i samarbejde med certificerede faktatjekmedier over hele Europa.

Det netop overståede parlamentsvalg i Grønland har haft en særlig bevågenhed i lyset af den intensiverede debat om Grønlands selvstændighed og Grønlands geopolitiske betydning, som er kommet til udtryk gennem den amerikanske præsidents ønske om at “overtage” Grønland.

TjekDet har derfor fulgt den offentlige debat, ikke mindst på sociale medier, og holdt øje med spredning af misinformation eller forsøg på at påvirke den grønlandske valgkamp.

Det er blevet til flere artikler, som er blevet delt af danske og grønlandske medier, herunder påvisning af falske profiler, som er dukket op på sociale medier under valgkampen.

I forbindelse med overvågningen blev TjekDet opmærksom på et nyt medie, som dukkede op i Grønland kort før valget - et medie kaldet [Podcastudgiveren].

Det særlige ved mediet er, at det ikke fremgår, hvem der udgiver mediet, eller hvilke interesser, der står bag.

TjekDets undersøgelse blev fremlagt i artiklen ”Mystisk medie med tråde til politisk parti og ansat på USA's konsulat dukkede op ugen inden grønlandsk valg ”.

Det fremgår af artiklen, at mediet [Podcastudgiveren] frem til valget den 11. marts kun bragte indhold med eller om partiet [Parti X]s kandidater.

[Parti X] er som parti tilhænger af grønlandsk løsrivelse fra Danmark og positivt stemt over for den amerikanske interesse i Grønland.

Det fremgår ligeledes af artiklen, at mediets “journalistiske” interviewer er ansat som politisk rådgiver for [Parti X], ligesom en anden interviewer er ansat ved det amerikanske konsulat i Nuuk.

Intervieweren er [Klager], som nu har klaget til Pressenævnet over TjekDets artikel.

At et medie dukker op midt i en valgkamp - uden at tilkendegive, hvem der står bag mediet, eller hvilke interesser, der fremmes, er af væsentlig offentlig interesse.

At en ansat ved det amerikanske konsulat i Nuuk tillige deltager i driften og optræder som interviewer af [Parti X]-politikere er ligeledes af offentlig interesse, set i lyset af USAs særlige interesse i Grønland.

I artiklen citeres [Person 3], der er lektor på Roskilde Universitet for, at “det er et stort problem”, at mediet ikke oplyser om forbindelserne til ansatte i partiet [Parti X] og den amerikanske stat.

Hun hæfter sig ved, at hjemmesiden dukker op midt i valgkampen.

“Min vurdering er, at formålet er at påvirke valgresultatet, for ellers ville siden ikke dukke op kort før valget”, siger hun i artiklen.

Ifølge [Person 3] har offentligheden ingen chance for at vide, hvem [Klager] (Klager) repræsenterer, når [Podcastudgiveren] fremstår som et uafhængigt medie uden at gøre opmærksom på, at Klager er ansat på det amerikanske konsulat.

“På den måde blander hun sig i valget og interviewer kandidater, mens mediet skjuler, hvem hun er affilieret med”, siger [Person 3] i artiklen.

TjekDet forsøgte flere gange at få Klager i tale inden artiklens udgivelse gennem Klagers personlige Messenger-konto og Instagram-profil.

Klager svarede ikke på TjekDets henvendelser.

TjekDets journalist og TjekDet som medie blev blokeret på Klagers nævnte konti, hvorfor kontaktbesøg ikke var muligt ad den vej.

Dernæst forsøgte TjekDet at få kontakt med Klager gennem den amerikanske ambassade i København, hvortil der blev sendt en mail indeholdende TjekDets forelæggelse af kritikpunkterne i artiklen.

Ambassaden tilkendegav, at man ville sende mailen videre til Klager, men TjekDet modtog aldrig svar fra Klager.

Klager har altså haft flere muligheder for at tage til genmæle i selve artiklen, men valgte ikke at svare på TjekDets henvendelser.

Klager har ikke klaget til TjekDet efter publiceringen af artiklen før klagen til Pressenævnet.

Resume af klagens indhold

Til Pressenævnet fremfører Klager en række punkter, som gentages flere steder i Klagen.

TjekDet har forsøgt at samle punkterne i følgende overskrifter

1.

TjekDet har undladt at nævne, at Klager har været frivillig i en forening kaldet [Forening A], at hun har beskæftiget sig med retssikkerhed i anbringelsessager, og at hun har optrådt i TV2 News i forbindelse med dette arbejde.

Klager betegner det som “målrettet chikane og en indskrænkelse af min ytringsfrihed”, at TjekDet ikke har nævnt dette i artiklen.

2.

Artiklens vurdering af, at [Podcastudgiveren]s mål er at påvirke valget, er forkert, idet sproget er engelsk, og de fleste grønlændere forstår ikke engelsk.

3.

Klagers arbejde for [Podcastudgiveren] er af privat karakter, hvorfor artiklen krænker Klagers privatliv ved at skabe en uberettiget kobling mellem Klagers privatliv og Klagers professionelle virke.

4.

TjekDet har kontaktet Klagers arbejdsplads uden saglig grund

På baggrund af ovenstående forlanger Klager en offentlig undskyldning, en berigtigelse og en afpublicering af TjekDets artikel.

TjekDets svar på klagen

TjekDet må helt overordnet afvise klagen og fastholde, at artiklens oplysninger er af væsentlig offentlig interesse.

Klager påviser ikke faktuelle fejl, og der er i artiklen ikke oplysninger af privat karakter, som er egnet til at krænke Klagers privatliv.

Samtlige kritikpunkter i artiklen er forelagt for Klager inden artiklens udgivelse, men Klager besvarede ikke TjekDets henvendelser.

TjekDets første forsøg på at identificere og eventuelt at få kontakt med personerne bag [Podcastudgiveren] skete den 10. marts […].

Hverken på hjemmesiden eller i CVR-registret er det oplyst, hvem der står bag foreningen [Podcastudgiveren].

Men foreningens telefonnummer i CVR-registret ledte frem til en person, som ligeledes blev kontaktet […].

Det var ikke muligt for TjekDet at identificere en egentlig mailadresse eller telefonnummer på Klager.

TjekDet forsøgte derfor at kontakte Klager via hendes personlige Messenger-konto og Instagram-profil.

Det skete den 10. marts, men både TjekDets journalist og TjekDet som medie blev blokeret på Klagers nævnte konti, hvorfor kontakt ikke var mulig ad den vej.

Dernæst forsøgte TjekDet at få kontakt med Klager gennem organisationen [Forening A] […], da Klager tidligere har repræsenteret organisationen i medierne.

[Forening A] afviste imidlertid at sætte TjekDet i forbindelse med Klager […].

Endelig forsøgte TjekDet at få kontakt med klager gennem den amerikanske ambassade i København og det amerikanske konsulat i Nuuk […], ligesom der blev sendt en mail til konsulatet indeholdende TjekDets forelæggelse over for Klager […].

Konsulatet tilkendegav, at man ville sende forelæggelsen videre til Klager […] men TjekDet modtog aldrig svar fra Klager.

Konsulatet svarede ligeledes på, om Klager repræsenterede den amerikanske stat i [Podcastudgiveren].

Det afviste konsulatet […], og svaret er medtaget i artiklen.

Vedrørende de enkelte klagepunkter, 1-4

Nr. 1: TjekDet har undladt at nævne, at Klager har været frivillig i en forening kaldet [Forening A], at hun har beskæftiget sig med retssikkerhed i anbringelsessager, og at hun har optrådt i TV2 News i forbindelse med dette arbejde.

Klager betegner det som “målrettet chikane og en indskrænkelse af min ytringsfrihed” at TjekDet ikke har nævnt dette.

TjekDet finder det ikke relevant for den problemstilling, som diskuteres i artiklen, eller Klagers rolle i [Podcastudgiveren], at hun har været frivillig i organisationen [Forening A] - en organisation, som blandt andet beskæftiger sig med forhold for grønlandske børn og forældreevneundersøgelser.

Derfor er [Forening A] eller Klagers arbejde for [Forening A] ikke nævnt i artiklen.

Klager betegner TjekDets udeladelse som udtryk for chikane og en indskrænkelse af hendes ytringsfrihed, hvilket TjekDet må afvise.

TjekDet kontaktede udelukkende [Forening A] i et forsøg på at komme i kontakt med Klager.

Det hører i øvrigt under mediets frie redigeringsret at afgøre, hvilke oplysninger der medtages i artiklen.

Nr. 2: Artiklens vurdering af, at [Podcastudgiveren]s mål er at påvirke valget, er forkert, idet sproget er engelsk, og de fleste grønlændere forstår ikke engelsk.

[Podcastudgiveren]s mål om at påvirke valget er en vurdering, som i artiklen kommer fra forsker [Person 3], der har gennemgået mediet og dets indhold.

[Person 3] begrunder i artiklen, hvorfor hun har denne vurdering.

Hendes vurdering skal ses i lyset af de andre faktuelle forhold, som dokumenteres i artiklen, blandt andet at mediet kun repræsenterer [Parti X]-synspunkter og udelukkende interviewer [Parti X]-kandiater, og at mediet dukker op i valgkampen med kort tid til valget.

At sproget er engelsk, viser for [Person 3], at det ikke alene er den grønlandske befolkning, mediet forsøger at nå, men en international målgruppe.

[Person 3]s vurdering blev forelagt over for [Podcastudgiveren] […], men [Podcastudgiveren] svarede ikke på forelæggelsen.

Nr. 3: Klagers arbejde for [Podcastudgiveren] er af privat karakter, hvorfor artiklen krænker Klagers privatliv og skaber en uberettiget kobling mellem Klagers privatliv og Klagers professionelle virke.

Det er TjekDets overbevisning, at Klagers arbejde for [Podcastudgiveren], hvor hun optræder som interviewer, ikke kan betegnes som værende af “privat karakter”, al den stund at Klagers optræden på [Podcastudgiveren] lægges ud offentligt på mediets hjemmeside og tilhørende sociale platforme.

TjekDet har kun beskrevet Klagers optræden på den offentligt tilgængelige platform.

Artiklen indeholder ikke andre oplysninger af privat karakter.

TjekDet finder det desuden af offentlig interesse, at en fuldtidsansat på det amerikanske konsulat i Nuuk midt i valgkampen optræder i journalistisk sammenhæng på et medie, som varetager partipolitiske interesser, herunder om Grønlandsk selvstændighed – uanset at dette angiveligt sker uden for arbejdstiden på konsulatet.

Klager havde mulighed til at tage til genmæle, men afstod fra dette.

I TjekDets forelæggelse blev Klager blandt andet spurgt, om hun optræder som repræsentant for det amerikanske konsulat, og hvis ikke, om man kan holde de to roller adskilt […].

Klager valgte som nævnt ikke at svare på TjekDets henvendelser.

I et svar til TjekDet skrev konsulatet, at Klager ikke deltog i podcasten som repræsentant for det amerikanske konsulat […].

Svaret er medtaget i artiklen.

Nr. 4.

TjekDet har kontaktet Klagers arbejdsplads uden saglig grund

TjekDet henvendte sig til det amerikanske konsulat i Nuuk for at få kontakt med, og forelægge for Klager, da det ikke var muligt ad anden vej.

I TjekDets artikel bliver Klager navngivet, og der stilles spørgsmål til hendes dobbeltrolle som ansat af den amerikanske stat og hendes optræden i et medie, der i valgkampen fremmer grønlandsk selvstændighed.

TjekDet havde derfor en forpligtelse til at søge artiklens oplysninger forelagt for Klager.

TjekDets henvendelse til konsulatet skete også som led i en selvstændig forelæggelse over for konsulatet og dets rolle i [Podcastudgiveren] […].

Sammenfatning

TjekDet må sammenfattende afvise [Klager]s klage til Pressenævnet.

Artiklen ”Mystisk medie med tråde til politisk parti og ansat på USA's konsulat dukkede op ugen inden grønlandsk valg” er skrevet i overensstemmelse med god presseskik.

Emnet er af væsentlig offentlig interesse set i lyset af den grønlandske valgkamp og den internationale bevågenhed på valget.

Klager påviser ikke faktuelle fejl, og artiklen indeholder ikke oplysninger af privat karakter, som er egnet til at krænke Klagers privatliv.

At Klager angiveligt har arbejdet for [Podcastudgiveren] i sin fritid, gør ikke hendes optræden i mediet til et privat anliggende, som kan forlanges unddraget offentligheden, da hendes optræden jo netop lægges frem i offentligheden.

Samtlige kritikpunkter i artiklen blev forelagt for Klager i god tid inden artiklens udgivelse, men hun valgte ikke at besvare TjekDets henvendelser.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jørgen Steen Sørensen, Karl Erik Stougaard, Lene Sarup og Søs Lykke Sloth.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

Pressenævnet skal videre bemærke, at Pressenævnet har kompetence til at udtale kritik af et medie, såfremt nævnet finder, at det påklagede medie har tilsidesat god presseskik.

Pressenævnet har således ikke efter medieansvarsloven kompetence til at pålægge mediet at fjerne omtalen.

Det bemærkes videre, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om sletning efter punkt D.

1 eller lov om massemediers informationsdatabaser, da klager ikke har fremsendt en anmodning til mediet, som mediet har afvist at imødekomme.

God presseskik

Korrekt information og redigering

[Klager] har klaget over blandt andet, at omtalen af, at [Podcastudgiveren]s mål er at påvirke valget, ikke er korrekt, at væsentlige oplysninger om hende om blandt andet hendes frivillige arbejde er udeladt, og at det er udtryk for målrettet chikane, samt at mediet har afvist at berigtige de ukorrekte oplysninger i artiklen.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser.

Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. punkt A.

1, A.

2, A.

3, A.

4, A.

5 og A.

7.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Af artiklen ” Mystisk medie med tråde til politisk parti og ansat på USA's konsulat dukkede op ugen inden grønlandsk valg ” fremgår blandt andet