DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06016
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06016
Jyllands-Posten får kritik for at bringe ukorrekt oplysning og for sen berigtigelse
Se og Hør bragte i maj 2025 en artikel med omtale af en tiltale mod en navngiven politiker.
I den forbindelse bragte Jyllands-Posten et billede af politikeren efterfulgt af en billedtekst, hvoraf fremgik, at politikeren på billedet blev tilbageholdt af politiet.
Politikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at billedteksten var ukorrekt.
Det var ubestridt, at billedteksten var ukorrekt, og da Jyllands-Posten ikke havde berigtiget oplysningen, så snart mediet blev bekendt med fejlen, udtalte Pressenævnet kritik.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” [Klager] sidder på anklagebænken for brud på koranloven.
Forstå sagen her ”, bragt den 9. maj 2025 på jyllands-posten.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information.
1 Sagsfremstilling
Påklaget artikel
Jyllands-Posten bragte den 9. maj 2025 artiklen ” [Klager] sidder på anklagebænken for brud på koranloven.
Forstå sagen her ” på jyllands-posten.dk under bjælken ”Indland”.
Artiklen havde følgende underrubrik
”Da [Klager] sidste år på Bornholm opfordrede til at tilsøle koranen, brød han ifølge anklagemyndigheden koranloven.
Fredag ventes der at falde dom i sagen, der kan »skabe præcedens«.
”
Der var i artiklen indsat et billede af [Klager], der ses læne sig op ad en politibil, imens han bliver filmet.
Af billedteksten fremgik: ”[Klager] blev her tilbageholdt af politiet på Bornholm før Folkemødet 2023.
”
Af artiklen fremgik
”[Klager] og et partimedlem fra [Parti] afholdt sidste år et debatarrangement med titlen
”Skal vi brænde koranen?
”
Nu sidder [Beskæftigelse] og lederen af partiet [Parti], [Klager], og partimedlemmet [Person 1] på anklagebænken i Retten på Bornholm.
Tiltalt som de første i en sag om overtrædelse af koranloven, der blev heftigt debatteret op til sin vedtagelse i 2023.
Fredag ventes der at falde dom i sagen, der kan »skabe præcedens« ifølge en professor i [Fagområde].
[…]
Hvad er [Klager] anklaget for?
Optrinnet fandt sted i juni sidste år under Folkemødet på Bornholm.
Videoer [Der er indsat et link til artiklen ” Se videoen: [Klager] i politiets kløer efter koranballade ” bragt den 20. juni 2024 af B.
T.
] fra stedet viser de to tiltalte stå på en scene i regnvejr med et stort opbud af politibetjente omkring sig.
»Men hvis jeg river denne side ud, hvor der står ”surah 26”, hvad sker der så?
« sagde den ene af de to tiltalte, [Person 1].
[Klager] opfordrede flere gange til, at [Parti]-medlemmet [Person 1] »tilsølede« koranen ved at lade den falde ned i en vandpyt, fremgår det af anklageskriftet.
Bl.a. derfor er de to politikere tiltalt for »utilbørlig behandling af et skrift, der har væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund«, lyder det videre i anklageskriftet.
Deres forsvarsadvokat, [Person 2], oplyser til Jyllands-Posten, at de begge nægter sig skyldige i sagen.
[…]
Præcedens
For [Person 3], professor i [Fagområde] ved [Institution], vil sagen ikke nødvendigvis få stor principiel betydning.
»Men koranloven blev diskuteret meget i forbindelse med sin vedtagelse, og nu har politiet og anklagemyndigheden vurderet, at den er overtrådt i denne sag,« siger professoren og fortsætter
»Det er klart, at det vil skabe præcedens.
Men i virkeligheden først hvis den går højere op i systemet, f.eks. hvis den kommer i landsretten eller højesteret.«
Ifølge tal fra Danmarks Statistik har der i alt været syv sigtelser om brud på koranloven fra 2023-2024.
I samme periode har der været 12 anmeldelser.
”
Efter offentliggørelsen
Jyllands-Posten bragte den 13. maj 2025 kl.
15.21 følgende rettelse med overskriften ” Rettelse ” i en boks øverst i den påklagede artikel
”I en tidligere udgave af artiklen fremgik det af billedteksten, at [Klager] på billedet var tilbageholdt af politiet.
Tilbageholdelsen skete rettelig tidligere på dagen.
I den tidligere udgave af artiklen fremstod det også i underrubrikken ubestridt, at [Klager] sidste år opfordrede til at tilsøle koranen.
Denne oplysning fremgår rettelig af anklageskriftet, men [Klager] nægter sig skyldig i tiltalen.
Jyllands-Posten beklager fejlene.
”
Jyllands-Posten fjernede i den forbindelse billedteksten ”[Klager] blev her tilbageholdt af politiet på Bornholm før Folkemødet 2023” og opdaterede underrubrikken fra
”Da [Klager] sidste år på Bornholm opfordrede til at tilsøle koranen, brød han ifølge anklagemyndigheden koranloven.
Fredag ventes der at falde dom i sagen, der kan »skabe præcedens«.
”
til følgende
”Ifølge anklagemyndigheden brød [Klager] koranloven ved at opfordre til at tilsøle koranen i forbindelse med Folkemødet på Bornholm i fjor.
[Klager] nægter sig ifølge sin advokat skyldig.
”
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 10. maj 2025.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende
”[…]
Dette er usandt
”[Klager] opfordrede flere gang til, at [Parti]-medlemmet [Person 1] »tilsølede« koranen ved at lade den falde ned i en vandpyt, fremgår det af anklageskriftet.
”
[Klager] har supplerende anført, at han ligeledes klager over følgende
”[…]
Billedteksten lyder: ”[Klager] blev her tilbageholdt af politiet på Bornholm før Folkemødet 2023.
”
Det er endnu en løgn.
Jeg er ikke frihedsberøvet på det billede.
Frihedsberøvelsen til Folkemødet 2023 foregik et helt andet sted uden for bymæssig bebyggelse.
”
og
”[…] [D]enne underrubrik
”Da [Klager] sidste år på Bornholm opfordrede til at tilsøle koranen, brød han ifølge anklagemyndigheden koranloven.
”
Jeg har aldrig opfordret til at tilsøle koranen.
Det er i rubrikken fremstillet, som om det er ubestridt.
”
[Klager] har ved mail af 14. januar 2026 afsluttende anført blandt andet
”Jeg mener ikke, at det er "høring af mig", at man anfører, at jeg nægter mig skyldig.
Men skriver konkret, at jeg opfordrede [Person 1] til at søle koranen.
Det er dokumenteret på video, at jeg sagde til ham, at jeg syntes, at det var en dårlig ide.
En så klar afvigelse fra, hvad der står i anklageskriftet, mener jeg skal nævnes i artiklen, så det fremgår, at anklagemyndigheden mener, at det var opfordring, at jeg sagde til ham, at det var en dårlig ide.
Jeg synes også rettelsen skulle have været bragt i en selvstændig artikel, da det er særdeles agtelsesforringende.
[…]”
2.2 Jyllands-Postens synspunkter
Jyllands-Posten har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet følgende
”[…]
1.
Vedrørende den overordnede klage
Klageren skriver, at dette (uddrag af artiklen, red.) er usandt
”[Klager] opfordrede flere gang til, at [Parti]-medlemmet [Person 1] ”tilsølede” koranen ved at lade den falde ned i en vandpyt, fremgår det af anklageskriftet”
Svar fra Jyllands-Posten
Det fremstår tydeligt, at oplysningerne i sætningen fremgår af anklageskriftet.
I anklageskriftet står der
”(…) idet tiltalte [Klager] under en debat med titlen ”skal vi brænde koranen?
” med sin adfærd og udtalelser flere gange understøttede og opfordrede tiltalte [Person 1] til, at denne rev sider ud af en koran og tilsølede den ved at lade den falde ned i en vandpyt (…)”.
Som det fremgår er der fuldt belæg for sætningen i artiklen, og der henvises tydeligt til, at det fremgår af anklageskriftet.
Bemærk at [Person 1], som der står i artiklen, og [Person 1], som der står i anklageskriftet, er samme person.
Han hedder [Person 1].
Umiddelbart efter anføres det, at de to tiltalte, herunder [Klager], ifølge deres forsvarsadvokat [Person 2] nægter sig skyldige.
Opsummerende kan siges, at den omtalte sætning har fuld dækning i anklageskriftet, og at der er sket forelæggelse.
2.
Jyllands-Postens svar på de to supplerende klagepunkter
Så snart Jyllands-Posten via klagen til Pressenævnet blev gjort opmærksom på eventuelle problemer med billedtekst og underrubrik undersøgte vi sagen og rettede straks herefter fejlene.
[Jyllands-Posten har henvist til den opdaterede artikel]”.
Jyllands-Posten har ved mail af 16. januar 2026 til [Klager]s afsluttende bemærkninger anført blandt andet
”Jyllands-Posten fastholder, at der ikke er noget grundlag for at kritisere avisen.
Der er tale om en foromtale af retssagen, hvor det refereres, hvad [Klager] er tiltalt for ifølge anklageskriftet.
Jyllands-Posten har forelagt det for [Klager]s advokat, der oplyser, at [Klager] nægter sig skyldig, hvilket fremgår klart og loyalt af artiklen.
Vi bringer ikke rettelser som selvstændige artikler, og den aktuelle rettelse følger vores normale procedure.
[…]”
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jørgen Steen Sørensen, Karl Erik Stougaard, Lene Sarup og Søs Lykke Sloth.
God presseskik
Korrekt information, overskrifters dækning og berigtigelse
[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information.
[Klager] har i den forbindelse henvist til oplysningen om, at han har opfordret [Person 1] til at tilsøle koranen, billedteksten, hvoraf fremgår, at han på det bragte billede blev tilbageholdt af politiet, samt artiklens underrubrik.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd og billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse.
Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser.
Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. punkt A.
1, A.
6 og A.
7.
Det følger endvidere af retningslinjer for god presseskik, at de under A og B anførte almindelige presseetiske retningslinjer gælder også for retsreportagen, jf. punkt C.
1.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
Artiklen havde følgende underrubrik
”Da [Klager] sidste år på Bornholm opfordrede til at tilsøle koranen, brød han ifølge anklagemyndigheden koranloven.
Fredag ventes der at falde dom i sagen, der kan »skabe præcedens«.
”
Der var i artiklen indsat et billede af [Klager], der ses læne sig op ad en politibil, imens han bliver filmet.
Af billedteksten fremgik: ”[Klager] blev her tilbageholdt af politiet på Bornholm før Folkemødet 2023.
”
Af artiklen fremgik blandt andet
”[Klager] og et partimedlem fra [Parti] afholdt sidste år et debatarrangement med titlen
”Skal vi brænde koranen?
”
Nu sidder [Beskæftigelse] og lederen af partiet [Parti], [Klager], og partimedlemmet [Person 1] på anklagebænken i Retten på Bornholm.
Tiltalt som de første i en sag om overtrædelse af koranloven, der blev heftigt debatteret op til sin vedtagelse i 2023.
Fredag ventes der at falde dom i sagen, der kan »skabe præcedens« ifølge en professor i [Fagområde].
[…]
Hvad er [Klager] anklaget for?
Optrinnet fandt sted i juni sidste år under Folkemødet på Bornholm.
Videoer [Der er indsat et link til artiklen ” Se videoen: [Klager] i politiets kløer efter koranballade ” bragt den 20. juni 2024 af B.
T.
] fra stedet viser de to tiltalte stå på en scene i regnvejr med et stort opbud af politibetjente omkring sig.
»Men hvis jeg river denne side ud, hvor der står ”surah 26”, hvad sker der så?
« sagde den ene af de to tiltalte, [Person 1].
[Klager] opfordrede flere gange til, at [Parti]-medlemmet [Person 1] »tilsølede« koranen ved at lade den falde ned i en vandpyt, fremgår det af anklageskriftet.
Bl.a. derfor er de to politikere tiltalt for »utilbørlig behandling af et skrift, der har væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund«, lyder det videre i anklageskriftet.
Deres forsvarsadvokat, [Person 2], oplyser til Jyllands-Posten, at de begge nægter sig skyldige i sagen.
[…]”
- oplysning om, at [Klager] har opfordret til at tilsøle koranen
[Klager] har klaget over, at oplysningen om, at han har opfordret til at tilsøle koranen, i artiklens underrubrik og brødtekst er ukorrekt.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Jyllands-Posten har bragt oplysningen på baggrund af oplysninger i et anklageskrift.
Pressenævnet finder, at underrubrikkens formulering ”Da [Klager] sidste år på Bornholm opfordrede til at tilsøle koranen, brød han ifølge anklagemyndigheden koranloven” fremstår som Jyllands-Postens udlægning af de oplysninger, der fremgår af anklageskriftet, som er nærmere beskrevet i artiklens brødtekst.
Nævnet bemærker, at Jyllands-Posten efter offentliggørelsen har opdateret underrubrikken og bragt en rettelse i den påklaget artikel, samt at det fremgår af artiklen, at [Klager] har nægtet sig skyldig i tiltalen.
Nævnet udtaler ikke kritik.
For så vidt angår oplysningen om, at [Klager] flere gange opfordrede [Person 1] til at tilsøle koranen ved at lade den falde ned i en vandpyt, finder nævnet, at det klart fremgår af artiklens brødtekst, at oplysningen stammer fra anklageskriftet og dermed er udtryk for Jyllands-Postens udlægning af oplysningerne i dette.
Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af Jyllands-Posten for at have bragt den pågældende oplysning.
Nævnet udtaler ikke kritik.
- billedtekst
[Klager] har klaget over, at billedteksten ”[Klager] blev her tilbageholdt af politiet på Bornholm før Folkemødet 2023” er ukorrekt.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Jyllands-Posten ved nævnets mail af 12. maj 2025 kl.
15.21 med [Klager]s klage blev opmærksom på, at oplysningen var ukorrekt, og at mediet herefter den 13. maj 2025 kl.
15.21 fjernede billedteksten og bragte følgende rettelse i en faktaboks øverst i den påklagede artikel med overskriften ” Rettelse ”
”I en tidligere udgave af artiklen fremgik det af billedteksten, at [Klager] på billedet var tilbageholdt af politiet.
Tilbageholdelsen skete rettelig tidligere på dagen.
[…]
Jyllands-Posten beklager fejlene.
”
Pressenævnet bemærker, at medier som udgangspunkt bør bringe en særskilt nyhed om en rettelse, så læsere af en oprindelig artikel med fejl bliver opmærksom på en rettelse, da oprindelige læsere ikke kan forventes på ny at klikke ind på en artikel og på den måde blive gjort bekendt med en rettelse.
Det er ubestridt, at den bragte billedtekst var ukorrekt.
Da Jyllands-Posten den 12. maj 2025 kl.
14.14 ved Pressenævnets mail med klagen blev gjort opmærksom herpå, og da mediet først opdaterede den påklagede artikel den 13. maj 2025 kl.
15.21 og bragte en rettelse øverst i artiklen, finder nævnet allerede af den grund, at Jyllands-Posten har tilsidesat god presseskik ved at bringe den ukorrekte oplysning og ved ikke at berigtige oplysningen, så snart mediet fik kendskab hertil.
Nævnet udtaler kritik.
Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Jyllands-Posten at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration
”[rubrik]
Pressenævnet kritiserer Jyllands-Posten
[underrubrik]
Jyllands-Posten får kritik for at bringe ukorrekt oplysning og for sen berigtigelse
[tekst]
”Jyllands-Posten bragte i maj 2025 en artikel med omtale af en tiltale mod en navngiven politiker.
I den forbindelse bragte Jyllands-Posten et billede af politikeren efterfulgt af en billedtekst, hvoraf fremgik, at politikeren på billedet blev tilbageholdt af politiet.
Politikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at billedteksten var ukorrekt.
Pressenævnet kritiserer Jyllands-Posten for at bringe den ukorrekte billedtekst og ikke at berigtige oplysningen, så snart mediet blev opmærksom på fejlen.
”
Offentliggørelse i den digitale udgave
Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.
Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.
Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i den øverste kategori i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.
Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.
Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.
Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.
Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.
Afgjort den 20. januar 2026