DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-05935
Statutory Text (4 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-05935
Se og Hør får kritik for at bringe ukorrekt oplysning og for sen berigtigelse
Se og Hør bragte i maj 2025 en artikel med omtale af en fængselsdømt mands kærlighedsliv i fængslet.
Se og Hør bragte i den forbindelse en oplysning om, at den fængselsdømte havde været gift med en navngiven politikers ekskone.
Politikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at oplysningen var ukorrekt, og at Se og Hør ikke havde berigtiget oplysningen.
Pressenævnet kritiserede Se og Hør for at have bragt den ukorrekte oplysning og for ikke at have berigtiget oplysningen, så snart mediet blev bekendt med fejlen.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” [betegnelse] [Den drabsdømte] skal giftes igen: Derfor står kvinderne i kø ”, bragt den 28. februar 2025 på seoghoer.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget over, at Se og Hør har bragt en ukorrekt og krænkende oplysning, som mediet ikke har efterprøvet og berigtiget.
1 Sagsfremstilling
Påklaget artikel
Se og Hør bragte den 28. februar 2025 artiklen ” [betegnelse] [Den drabsdømte] skal giftes igen: Derfor står kvinderne i kø ” på seoghoer.dk under bjælken ”KRIMI”.
Artiklen havde følgende underrubrik
”[Den drabsdømte] fortalte torsdag i Østre Landsret, at han er blevet forlovet med en 25-årig kvinde.
Det er slet ikke første gang, at kvinder er faldet for den berygtede morder”
Der var i artiklen indsat et billede af [Den drabsdømte].
Af billedteksten fremgår: ”Ifølge psykologiforskeren er det et kendt fænomen, at nogle kvinder bliver draget af mordere og farlige mænd.
”
Af artiklen fremgik blandt andet
”Det er nok de færreste danskere, der ikke kender til [beskæftigelse 1] [Den drabsdømte], der er dømt for et af de mest bestialske drab i nyere Danmarkshistorie.
I 2018 blev han idømt livstid i fængsel for [drabet] på den [nationalitet] [beskæftigelse 2] [Person 1] i en [Transportmiddel].
Alligevel har adskillige kvinder kastet deres kærlighed over den dømte kvindemorder, mens han har siddet i fængsel.
Flere kvinder er tidligere stået frem og har fortalt åbent om deres romantiske relation til den dømte morder.
Blandt andet har [Den drabsdømte] været gift med en anden ung kvinde, mens han sad i fængsel.
Hun blev senere gift med [Klager].
[Den drabsdømte] blev også gift med en russisk kvinde, som han ikke kendte, inden han kom bag lås og slå.
”
Efter offentliggørelsen
Se og Hør bragte den 9. maj 2025 følgende rettelse i kursiv øverst i den påklagede artikel
”Det har tidligere fremgået af denne artikel, at [Den drabsdømte] har været gift med en kvinde, der senere blev gift med [Klager].
[Den drabsdømte] var alene kæreste med kvinden.
SE og HØR beklager fejlen.
”
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 7. maj 2025.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet
”[…]
Af artiklen fremgår
”Blandt andet har [Den drabsdømte] været gift med en anden ung kvinde, mens han sad i fængsel.
Hun blev senere gift med [Klager].
[Den drabsdømte] blev også gift med en russisk kvinde, som han ikke kendte, inden han kom bag lås og slå.
”
Det er usandt.
Den kvinde, jeg var gift med, havde ikke været gift med [Den drabsdømte].
Det er dybt agtelsesforringende og krænkende, at Se og Hør spreder den løgn.
De burde have undersøgt forholdet grundigt og have spurgt mig.
”
[Klager] har ved mail af 14. januar 2026 anført blandt andet
”Jeg har aldrig været gift med en person, som på tidspunktet for ægteskabet havde været gift med eller kæreste med [Den drabsdømte].
Derfor er både den oprindelige oplysning forkert og den senere oplysning forkert.
[…]
Det burde være korrigeret med en selvstændig artikel, og der er ingen pligt hos mig om, at jeg skal begære en artikel fra redaktøren.
Det skal ske på hans eget initiativ.
Herudover gør jeg gældende, at det er en grov privatlivskrænkelse overhovedet at nævne mig i artiklen.
Jeg var ikke gift med nogen på det tidspunkt artiklen blev skrevet og havde ikke været det i mange år.
[…]”
[Klager] har ved mail af 15. januar 2026 afsluttende anført, at henvisningen til punkt B.
1 i retningslinjer for god presseskik i hans bemærkninger af 14. januar 2026 ikke er et nyt klagepunkt, men derimod en nærmere kvalificering og præcisering af klagen.
2.2 Se og Hørs synspunkter
Se og Hør har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet
”[…]
1.
Klagers manglende retlige interesse
[…]
Som det fremgår vedrører sætningen [Blandt andet har [Den drabsdømte] været gift med en anden ung kvinde, mens han sad i fængsel, Pressenævnet ] imidlertid forholdet mellem [Den drabsdømte] og en ung kvinde.
Det gøres i den forbindelse gældende, at klager ikke har retlig interesse i sagen.
Det anerkendes, at klager er omtalt i artiklen, men oplysningen, som klagen drejer sig om, vedrører ikke klager, men en kvinde, som klager har indgået ægteskab med.
Allerede af denne grund bør Nævnet afvise at behandle sagen.
2.
Forelæggelse
Af klagen fremgår følgende
”De burde have undersøgt forholdet grundigt og have spurgt mig.
”
Dette afvises.
Der henvises i den forbindelse til argumentationen om klagers manglende retlige interesse ovenfor, herunder at oplysningen ikke vedrører klager, men derimod forholdet mellem [Den drabsdømte] og den unge omtalte kvinde.
Under alle omstændigheder er der ikke tale om skadelige, krænkende og/eller agtelsesforringende oplysninger, som bør forelægges over for klager.
3.
Indklagedes berigtigelse
Skulle Nævnet finde, at klager har retlig interesse i sagen, bemærkes følgende
Af den oprindelige artikel fremgik: […]
”Flere kvinder er tidligere stået frem og har fortalt åbent om deres romantiske relation til den dømte morder.
Blandt andet har [Den drabsdømte] været gift med en anden ung kvinde, mens han sad i fængsel.
Hun blev senere gift med [Klager].
[Den drabsdømte] blev også gift med en russisk kvinde, som han ikke kendte, inden han kom bag lås og slå.
”
Det viser sig imidlertid, at [Den drabsdømte] ikke har været gift med denne anden unge kvinde, da parret alene var kærester, og altså ikke havde indgået ægteskab med hinanden.
Dette gør klager indklagede opmærksom på den 7. maj 2025, idet klager retter henvendelse til indklagede.
Mailkorrespondancen er gengivet nedenfor […]
[[Klager] sendte følgende mail til Se og Hør, Pressenævnet ]
”Til denne artikel kræver jeg genmæle
[Der er indsat et link til den påklagede artikel, Pressenævnet ]
Af artiklen fremgår
”Blandt andet har [Den drabsdømte] været gift med en anden ung kvinde, mens han sad i fængsel.
Hun blev senere gift med [Klager].
[Den drabsdømte] blev også gift med en russisk kvinde, som han ikke kendte, inden han kom bag lås og slå.
”
Jeg kræver dette genmæle
”Det er usandt, hvad der står i artiklen.
Jeg har aldrig været gift med nogen, der forinden havde været gift med [Den drabsdømte].
Med venlig hilsen”
Mailen fra klager blev sendt kl.
12.32.
Allerede 12.38, det vil sige fem minutter senere, svarer indklagede på klagers henvendelse
”Hej [Klager],
Vi skal naturligvis ikke løbe med halve vinde.
Hvad siger du til, at vi retter oplysningen i artiklen og så i kursiv i begyndelsen af artiklen skriver noget ala
Tidligere fremgik det af artiklen, at [Den drabsdømte] også har været gift med en kvinde, der senere blev gift med [Klager].
Dette er ikke korrekt.
SE og HØR beklager fejlen.
Bh
[Person 2]”
Dette svar er klager angiveligt ikke tilfreds med og svarer indklagede således
”Hej [Person 2]
Det er udover din korrektion (som kan træde i stedet for genmæle) min opfattelse, jf. praksis fra Pressenævnet, at det også skal korrigeres med en selvstændig artikel.
Med venlig hilsen”
Hertil svarer indklagede kl.
12.49
”Bare for at forstå korrekt.
Du vil gerne have, at vi retter artiklen og laver en forklarende intro.
Og derudover laver en artikel om, at du ikke har været gift med nogen, der har været gift med [Den drabsdømte] tidligere, fordi de bare var kærester?
For vi er vel enige om, at det er brøden.
At de ikke var gift, men kun kærester.
For hvis vi skal lave en selvstændig artikel skylder vi at forklare alle rette sammenhænge.
Bh
[Person 2]”
Klager responderer herefter ikke på indklagedes mail fra den 7. maj 2025 og besvarer således ikke indklagedes spørgsmål.
Indklagede modtager herefter den 9. maj 2025 nærværende klage fra Pressenævnet.
Umiddelbart herefter korrigeres artiklen som d.d. indledes med
” Det har tidligere fremgået af denne artikel, at [Den drabsdømte] har været gift med en kvinde, der senere blev gift med [Klager].
[Den drabsdømte] var alene kæreste med kvinden.
SE og HØR beklager fejlen.
”
Herudover er artiklen blevet korrigeret således: (indklagedes understregninger)
” Flere kvinder er tidligere stået frem og har fortalt åbent om deres romantiske relation til den dømte morder.
Blandt andet har [Den drabsdømte] været kæreste med en anden ung kvinde , mens han sad i fængsel.
Hun blev senere gift med [Klager].
[Den drabsdømte] blev også gift med en russisk kvinde, som han ikke kendte, inden han kom bag lås og slå.
”
Det er indklagedes opfattelse, at der er berigtiget i overensstemmelse med god presseskik, jf. nærmere i det følgende.
4.
Berigtigelse jf. retningslinjerne for god presseskik A.
7
[…]
Det fremgår af mailkorrespondancen, at klager henvender sig til indklagede den 7. maj 2025 kl.
12.32.
Fem minutter senere besvarer indklagede henvendelsen, og spørger imødekommende ind til, om klager ønsker den foreslåede berigtigelse.
Klager svarer, at klager ønsker en selvstændig artikel om berigtigelsen, hvilket indklagede spørger opklarende ind til.
Klager svarer imidlertid ikke på denne forespørgsel og indklagede hører således først om sagen igen, da indklagede modtager klagen fra Pressenævnet den 9. maj 2025.
Indklagede modtager klagen fra Pressenævnet omkring kl.
12, og klokken 13.40 er den i sagen omtvistede artikel rettet med føromtalte korrektion.
Det fremgår af Pressenævnets praksis, at en tilstrækkelig berigtigelse ikke nødvendigvis skal følges op af en selvstændig artikel, hvis berigtigelsen sker tilstrækkeligt hurtigt efter, at mediet er blevet gjort bekendt med den ønskede korrektion.
Der henvises i den forbindelse til Pressenævnets sagsnummer: 2020-80-0478, hvorefter
Nævnet ikke udtalte kritik og tillagde følgende vægt i vurderingen
” På den anden side finder nævnet, at Berlingske meget hurtigt efter offentliggørelse bragte en rettelse og samtidig tilføjede en note til artiklen og denne rettelse.
”
Indklagedes hurtige korrektion af artiklen bør tillægges betydning, ligesom det bør tillægges betydning at den korrigerede oplysning ikke vedrører klager selv, samt at oplysningen ikke er agtelsesforringende og/eller er egnet til at skade klager.
Nævnet fandt i den føromtalte sag følgende
” Efter en samlet vurdering finder nævnet, henset til den korte tid, der forløb før rettelsen blev bragt, at der ikke er grundlag for at kritisere, at Berlingske bragte den ukorrekte oplysning om, at [Klager] var til stede og demonstrerede ved en barnebegravelse.
”
Det er på denne baggrund indklagedes opfattelse, at berigtigelse er sket i overensstemmelse med A7, og at nævnet ikke har grundlag for at udtale kritik.
5.
Pressenævnets retningslinjer om genmæle
Af korrespondancen mellem klager og indklagede fremgår, at klager ønskede at få bragt et genmæle.
Det bemærkes for god ordens skyld, at klager ikke har krav på et sådant.
Af Pressenævnets egne retningslinjer fremgår følgende
” Handler klagen om genmæle, betyder det, at en person, organisation eller virksomhed har krav på at få korrigeret faktiske oplysninger, der har været omtalt i et medie.
Vær opmærksom på, at det skal være forkerte oplysninger, som kan påføre klageren skade af betydning.
Det betyder, at mindre fejl ikke kan kræves rettet.
”
Videre fremgår af Pressenævnets retningslinjer
” For at have krav på genmæle skal alle disse betingelser være opfyldt: ”Oplysningerne skal vedrøre én selv som person, virksomhed, forening, organisation eller lignende.
Man har ikke krav på at få bragt et genmæle, hvis de oplysninger, der er bragt, vedrører andre.
”
Af Pressenævnets egne retningslinjer følger således, at genmæle skal bringes
Ingen af ovennævnte betingelser er til stede i nærværende sag, og det afvises således, at klager var berettiget til at få bragt et genmæle i artiklen.
På baggrund af ovenstående gøres det sammenfattende gældende, at Pressenævnet ikke har grundlag for at udtale kritik.
[…]”
Se og Hør har ved mail af 16. januar 2026 med bemærkninger til [Klager]s bemærkninger af 14. og 15. januar 2026 blandt andet anfægtet, at klagepunktet om, hvorvidt omtalen er krænkende for [Klager]s privatliv, kan indgå i klagen, idet hans bemærkninger herom er indgivet efter klagefristen på 12 uger og ikke har en sådan sammenhæng med resten af klagen, der berettiger behandling af klagepunktet.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jørgen Steen Sørensen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og Søs Lykke Sloth.
Kompetence
Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og retningslinjer for god presseskik, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.
Det bemærkes, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om et genmæle, som mediet har afvist at bringe, da klager ikke i forbindelse med klagen til nævnet har fremsendt et konkret forslag til genmæle.
Klagefrist
Det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over overtrædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende medie eller direkte til Pressenævnet.
I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen.
Pressenævnet har den 14. januar 2026 modtaget en mail fra [Klager], hvoraf det fremgår, at han ønsker at klage over, at Se og Hør har bragt yderligere en ukorrekt oplysning i den påklagede artikel.
Dette klagepunkt er indgivet efter udløbet af den i medieansvarsloven fastsatte klagefrist.
Nævnet finder imidlertid, at klagepunktet, som vedrører punkt A.
1 i retningslinjer for god presseskik, efter de presseetiske regler har en sådan sammenhæng med den resterende del af klagen, som vedrører punkt A.
1 og A.
3 i retningslinjer for god presseskik, at klagepunktet kan indgå i den samlede behandling.
Denne del af klagen behandles derfor.
Retlig interesse
Det er som udgangspunkt en betingelse for, at Pressenævnet kan behandle en klage, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.
Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.
[Klager] er selv omtalt i artiklen og har derfor retlig interesse for så vidt angår omtalen af ham.
Klagen behandles herefter i forhold til klagepunkterne vedrørende [Klager].
God presseskik
Korrekt information, forelæggelse og berigtigelse
[Klager] har klaget over, at Se og Hør i artiklen har bragt en ukorrekt og krænkende oplysning om, at [Den drabsdømte] har været gift med hans ekskone, som mediet ikke har efterprøvet.
[Klager] har endvidere klaget over, at Se og Hør i mediets rettelse har bragt en ukorrekt oplysning om, at [Den drabsdømte] har været kæreste med hans ekskone.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser.
Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. punkt A.
1, A.
3 og A.
7.
Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
Af artiklen fremgik blandt andet
”Det er nok de færreste danskere, der ikke kender til [beskæftigelse 1] [Den drabsdømte], der er dømt for et af de mest bestialske drab i nyere Danmarkshistorie.
I 2018 blev han idømt livstid i fængsel for [drabet] på den [nationalitet] [beskæftigelse 2] [Person 1] i en [Transportmiddel].
Alligevel har adskillige kvinder kastet deres kærlighed over den dømte kvindemorder, mens han har siddet i fængsel.
[…]
Flere kvinder er tidligere stået frem og har fortalt åbent om deres romantiske relation til den dømte morder.
Blandt andet har [Den drabsdømte] været gift med en anden ung kvinde, mens han sad i fængsel.
Hun blev senere gift med [Klager].
[Den drabsdømte] blev også gift med en russisk kvinde, som han ikke kendte, inden han kom bag lås og slå.
”
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] ved mail af den 7. maj 2025 rettede henvendelse til Se og Hør med henblik på at få berigtiget den pågældende oplysning, og at parterne herefter havde en korrespondance om, hvordan berigtigelsen skulle ske.
Nævnet lægger endvidere til grund, at Se og Hør herefter den 9. maj 2025 bragte følgende rettelse i kursiv øverst i den påklagede artikel
”Det har tidligere fremgået af denne artikel, at [Den drabsdømte] har været gift med en kvinde, der senere blev gift med [Klager].
[Den drabsdømte] var alene kæreste med kvinden.
SE og HØR beklager fejlen.
”
Det er ubestridt af parterne, at oplysningen om, at [Den drabsdømte] har været gift med [Klager]s ekskone, er ukorrekt.
Da Se og Hør den 7. maj 2025 ved mail blev gjort opmærksom på fejlen, og da mediet først den 9. maj 2025 bragte en rettelse i den påklagede artikel, finder nævnet allerede af den grund, at Se og Hør har tilsidesat god presseskik ved ikke at berigtige den ukorrekte oplysning, så snart mediet fik kendskab hertil.
Det forhold, at [Klager] ikke svarede på Se og Hørs mail vedrørende udfærdigelsen af berigtigelsen, kan ikke føre til et andet resultat.
Nævnet udtaler kritik.
For så vidt angår klagepunktet vedrørende oplysningen om, at [Den drabsdømte] har været kæreste med [Klager]s ekskone, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Se og Hør.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [Klager]s ekskone ved flere tilfælde har udtalt sig offentligt om sin tidligere relation til [Den drabsdømte], og at hun i den forbindelse blandt andet har oplyst, at hun og [Den drabsdømte] elskede hinanden, at hun fik en tatovering for at forene deres kærlighed, og at hun havde spurgt ham, om han ville giftes med hende.
Nævnet bemærker, at det ikke fremgår af rettelsen, hvornår den omtalte relation mellem [Den drabsdømte] og [Klager]s ekskone har fundet sted.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Pressenævnet finder videre, at den pågældende oplysning ikke i presseetisk forstand har en sådan skadelig, krænkende eller agtelsesforringende karakter, at den skulle forelægges for [Klager].
Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Se og Hør for ikke at forelægge oplysningen for [Klager] forud for artiklens offentliggørelse.
Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Se og Hør at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration
”[rubrik]
Pressenævnet kritiserer Se og Hør
[underrubrik]
Se og Hør får kritik for at bringe en ukorrekt oplysning og for sen berigtigelse
[tekst]
”Se og Hør bragte i maj 2025 en artikel med omtale af en fængselsdømt mands kærlighedsliv i fængslet.
I den forbindelse bragte Se og Hør en oplysning om, at den fængselsdømte havde været gift med en navngiven politikers ekskone.
Politikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at oplysningen var ukorrekt, og at Se og Hør ikke havde berigtiget denne.
Pressenævnet kritiserer Se og Hør for at bringe den ukorrekte oplysning og for ikke at berigtige oplysningen, så snart mediet blev opmærksom på fejlen.
Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.
Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”
Offentliggørelse i den digitale udgave
Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.
Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.
Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i den øverste kategori i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.
Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.
Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.
Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.
¬ Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.
Afgjort den 20. januar 2026
i)
såfremt oplysningerne vedrører én selv som person,
ii)
hvis oplysningerne er forkerte, og kan påføre klageren skade af betydning 6/6
iii)
hvis der er tale om større fejl (idet mindre, bagatelagtige, fejl ikke kan kræves rettet)