Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04578 (W20260913625) | DK

KEN#LOKDOK23 2026 9136 Valid

Art. 1 Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04578 Open official source

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04578

KEN#LOKDOK23 2026 9136 Valid

Ikke kritik af Fiskeri Tidende for omtale af interview Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04578 Open official source

Ikke kritik af Fiskeri Tidende for omtale af interview

Fiskeri Tidende bragte i april 2025 en artikel, der beskyldte en fiskeriforening for at overdrive foreningens størrelse.

Omtalen tog udgangspunkt i nogle udtalelser, foreningen var fremkommet med under et radiointerview.

Foreningen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen miskrediterede foreningen, da der bestod et konkurrenceforhold mellem foreningen og de interesser, som Fiskeri Tidende varetager.

Pressenævnet fandt, at Fiskeri Tidende ikke havde tilsidesat god presseskik og lagde blandt andet vægt på, at der var dækning for omtalen, og at det var tydeligt for læseren, hvilke interesser Fiskeri Tidende varetager, samt at foreningens synspunkter var gengivet i artiklen.

KEN#LOKDOK23 2026 9136 Valid

[Klager] ved [Person 1] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” [Klager]-formand overdrev foreningens størrelse i radiointerview ”, bragt den 3. a Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04578 Open official source

[Klager] ved [Person 1] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” [Klager]-formand overdrev foreningens størrelse i radiointerview ”, bragt den 3. april 2025 på fisketidende.dk og i det trykte medlemsblad den 5. april 2025, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over blandt andet, at artiklen indeholder ukorrekt information og beskyldninger, som foreningen ikke har fået lejlighed til at besvare i sammenhængen, samt artiklens vinkling.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

[Klager] og Fiskeri Tidende har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, mediets journalist havde med formand for [Klager], [herefter benævnt [Klager], Pressenævnet ] [Person 2], og den politiske rådgiver, [Person 3], forud for offentliggørelsen.

Den 26. februar 2025 sendte Fiskeri Tidende følgende mail til [Klager]

”Hej [Person 2] Jeg skriver på en artikel til Fiskeri Tidende om størrelserne på de forskellige PO’er i Danmark.

Baggrunden er den debat, der var i P1 forleden.

Her blev du af værten spurgt om, hvor mange fisk jeres medlemmer lander, og du svarede, at I står for 17 procent af landingsværdien for konsumfisk.

Jeg har vedhæftet Fiskeristyrelsens tal for konsumlandinger i 2023, som er de nyeste tal på deres hjemmeside.

Ifølge den opgørelse blev der landet konsumfisk for 1,5 milliarder, og garn/krogefartøjer og bundgarnsjoller stod for 187 millioner.

Det svarer til 12 procent af landingsværdien, og så er samtlige fartøjer, der fisker med garn, kroge og bundgarn, talt med, altså både medlemmer af [Klager], [Fiskeriforening B] og de fartøjer, der ikke er medlem af en PO.

Hvordan når du frem til, at I hos [Klager] står for 17 procent af landingsværdien?

”

[Klager] besvarede samme dag mailen

”Hej [Journalist 1],

Du skriver ”Her blev du af værten spurgt om, hvor mange fisk jeres medlemmer lander, og du svarede, at I står for 17 procent af landingsværdien for konsumfisk.

” Det er ikke det jeg bliver spurgt indtil - Jeg bliver spurgt om hvilken fiskeri som jeg står for, her svar jeg det skånsomme kystfiskeri.

Og så spørger værten indtil, hvor meget udgør det fiskeri, og her svarer jeg de 17 procent i landingsværdi - Senere i programmet uddyber jeg også tallene!

Der er ikke på noget tidspunkt under hele udsendelsen hvor vi taler om, hvor meget vores medlemmer fanger i mængde i kg eller landingsværdi!

Med venlig hilsen [Person 2]”.

Fiskeri Tidende besvarede herefter mailen

”Hej [Person 2].

Ordvekslingen var sådan her

Radiovært: Først dig [Person 2] fra [Klager].

Hvem er det, I repræsenterer?

[Person 2]: Vi repræsenterer de mennesker, som fisker med skånsomme redskaber, og det er kystfiskere – det er mindre fartøjer, som fisker kystnært.

Radiovært: Hvad er det for nogen redskaber?

[Person 2]: Det er skånsomme redskaber.

Det er det, der hedder faststående redskaber.

Det er sådan noget som garn, ruser, tejner og krogefiskeri.

Radiovært: Hvor mange fisk fanger i?

[Person 2]: Vi fanger en del fisk.

I værdi udgør vi cirka 17 procent af den samlede værdi omkring konsumfiskeri.

Det udgør cirka 10 procent af mængden.

Radiovært: Og hvor mange repræsenterer I, i alt?

[Person 2]: Vi er godt 100 medlemmer i vores forening.

Jeg forstår under alle omstændigheder ikke, hvordan du når frem til de 17 procent?

Selv hvis man medregner hele garnfiskeriet, som inkluderer de store fartøjer, der fisker langt ude på Nordsøen, så giver det stadig kun 12 procent, og hvis man trækker de fartøjer fra, der ikke fisker kystnært, bliver tallet endnu mindre.

Mvh.

[Journalist 1]”

[Klager] besvarede herefter mailen

”Hej [Journalist 1],

Det er lige for god ordens skyld, så vi har samme forståelse, ordet ”repræsenterer” betydning - tilhøre en bestemt gruppe eller stå for en bestemt opfattelse, egenskab, stil el.lign.

Og i [Klager] s tilfælde er det, det skånsomt fiskeri med følgende redskaber: bundgarn, garn, kroge, ruser, tejner og ankret snurrevod.

Med venlig hilsen [Person 2]”

[Klager] sendte herefter endnu en mail

”Kære [Journalist 1]

Jeg er til møde de næste par timer, men sender derefter de validerede data, ud fra [Person 2]s beskrivelse, fra fiskeristatiske årbog.

Og det er faktisk 18 pct. Vh [Person 3]”

Fiskeri Tidende besvarede herefter mailen

”Kære [Person 3].

Det er bare i orden.

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Mvh.

[Journalist 1]”

[Klager] sendte herefter følgende mail

”Kære [Journalist 1], I perioden 2021-2023 udgør landingerne af fartøjer, der fisker med garn, kroge, ruser og snurrevod i gennemsnit 18% (254 mio. kr ud af 1.160 mio. kr) af de danske konsumlandinger i værdi, når ikke sild og makrel tælles med (som landes primært af pelagiske fartøjer).

For de tre år varierer tallet årligt mellem 16 og 20 procent.

Kilden er Landbrugs- og fiskeristyrelsens Fiskeristatistisk årbog.

Sild- og makrellandinger er ikke talt med, da det fiskes overvejende af den pelagiske flåde, som ikke er sammenligneligt, men i øvrigt også fisker med skånsomme redskaber.

Landingerne er dog heller ikke talt med i 'tælleren' for de kystnære skånsomme fartøjer ovenfor.

vh [Person 3]”

Den 28. februar 2025 besvarede Fiskeri Tidende mailen

”Hej [Person 3] og [Person 2] Tak for tilsendte.

Det vil sige, at I når frem til tallet ved at tage landingsværdien for garnfiskeriet (både kystnært og ikke-kystnært), landingsværdien for bundgarnsfiskeri mm.

og landingsværdien for snurrevodsfiskeriet (både ankret snurrevod og flyshooting) og holde det op imod landingsværdien for konsumfiskeriet fratrukket sild og makrel?

Er det tallene fra tabel 2.3 eller 3.3 i årbogen, I har brugt?

[Fiskeriforening B] og DPPO offentliggør hvert år i Fiskeri i Tal landingsværdien for deres medlemmer.

Vil I oplyse, hvor meget jeres medlemmer landede fisk for sidste år?

Mvh.

[Journalist 1]”

[Klager] besvarede den 3. marts 2025 mailen

”Kære [Journalist 1]

Tallene stammer fra tabel 2.3.

Det er, hvad vi mener, giver bedste udgangspunkt for et beregningsgrundlag med offentlige tilgængelige data.

Hertil ønsker vi i [Klager] ikke at medvirke i et interview til fiskeritidende, da vi, med henblik på forpligtelserne ved at være en producentorganisation, ikke mener, at det bidrager til at fremme et bæredygtigt og naturskånsomt fiskeri i Danmark.

vh [Person 3]”

Påklaget artikel

Fiskeri Tidende bragte den 3. april 2025 artiklen ” [Klager]-formand overdrev foreningens størrelse i radiointerview ” på fiskeritidende.dk.

Artiklen blev ligeledes bragt i det trykte medlemsblad den 5. april 2025 på side 5.

Artiklerne er i det væsentlige enslydende.

Den trykte artikel har følgende underrubrik

”[Klager] ignorerer det pelagiske fiskeri og medregner landinger fra store ikke-kystnære fartøjer, når den opgør, hvor stor en del af fiskeriet den repræsenterer”

Af artiklen fremgår

” FAKTATJEK

[Person 2], der er formand for [Klager], deltog for nylig i en radioudsendelse på P1.

Her blev han af radioværten spurgt, hvem hans forening repræsenterer, og hvor mange fisk de fanger.

– Vi fanger en del fisk.

I værdi udgør vi cirka 17 procent af den samlede værdi omkring konsumfiskeri.

Det udgør cirka 10 procent af mængden, sagde [Person 2].

Det vakte stor undren i fiskerikredse, for kan det virkelig passe, at den lille forening har vokset sig så stor, at den nu repræsenterer næsten en femtedel af landingsværdien for konsumfisk.

Ifølge den seneste udgave af Fiskeri i Tal står [Fiskeriforening B] og Danmarks Pelagiske Producentorganisation for 95 procent af landingsværdien for konsumfisk, og Fiskeri Tidende tog derfor kontakt til [Person 2] for at høre, hvordan han er nået frem til tallet.

I et skriftligt svar forklarer han i første omgang, at det han blev spurgt ind til i radioen, slet ikke var, hvor mange fisk hans medlemmer fanger, men hvor meget det samlede skånsomme kystfiskeri udgør.

– Der er ikke på noget tidspunkt under hele udsendelsen, hvor vi taler om, hvor meget vores medlemmer fanger i mængde, i kg.

eller landingsværdi, skriver [Person 2].

Da Fiskeri Tidende sender ham et udskrift af ordvekslingen mellem radioværten og [Person 2], som også fremgår af faktaboksen under denne artikel, svarer [Person 2], at han med ordet repræsenterer, mener ”at tilhøre en bestemt gruppe eller at stå for en bestemt opfattelse, egenskab, stil eller lignende”.

– Og i [Klager]s tilfælde er det, det skånsomme fiskeri med følgende redskaber: bundgarn, garn, kroge, ruser, tejner og ankret snurrevod, skriver [Person 2].

Men passer det så, at det skånsomme kystfiskeri udgør 17 procent af landingsværdien?

Det korte svar er nej.

[Person 3], der er politisk rådgiver hos [Klager], oplyser til Fiskeri Tidende, at man er nået frem til tallet ved at tage den samlede landingsværdi for fiskeri med garn og andre passive redskaber samt snurrevod, som man så har målt op imod den samlede landingsværdi for konsumfiskeri fratrukket sild og makrel.

Det betyder, at [Klager] for at nå frem til tallet for det første udelader de to arter, der fylder mest i konsumfiskeriet.

Der blev sidste år landet sild og makrel til konsum for 945 millioner kroner, hvilket svarer til cirka 40 procent af den samlede landingsværdi.

Desuden inkluderer [Klager] de store garnfartøjer i Hvide Sande, Thorsminde, Thyborøn og Hanstholm, der fisker langt ude på Nordsøen, i landingsværdien for kystfiskeriet.

[Person 3] forklarer, at man har udeladt sild og makrel, fordi de to arter overvejende fiskes af den pelagiske flåde, som ikke er sammenlignelig med den øvrige konsumflåde.

Da Fiskeri Tidende spørger nærmere ind til beregningen, ønsker han ikke at svare på yderligere spørgsmål.

– Hertil ønsker [Klager] ikke at medvirke i et interview til Fiskeri Tidende, da vi, med henblik på forpligtelserne ved at være en producentorganisation, ikke mener, at det bidrager til at fremme et bæredygtigt og naturskånsomt fiskeri i Danmark, skriver [Person 3].

Fiskeri Tidende havde i samme mail spurgt, om [Klager] vil oplyse landingsværdien for foreningens medlemmer på samme måde, som [Fiskeriforening B] og Danmarks Pelagiske Producentorganisation hvert år gør det i Fiskeri i Tal, men det ønsker foreningen ikke at oplyse.

Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”Hvad blev der sagt i radioudsendelsen på P1?

”.

Af faktaboksen fremgår

”Radiovært: Først dig [Person 2] fra [Klager].

Hvem er det, I repræsenterer?

[Person 2]: Vi repræsenterer de mennesker, som fisker med skånsomme redskaber, og det er kystfiskere – det er mindre fartøjer, som fisker kystnært.

Radiovært: Hvad er det for nogen redskaber?

[Person 2]: Det er skånsomme redskaber.

Det er det, der hedder faststående redskaber.

Det er sådan noget som garn, ruser, tejner og krogefiskeri.

Radiovært: Hvor mange fisk fanger I?

[Person 2]: Vi fanger en del fisk.

I værdi udgør vi cirka 17 procent af den samlede værdi omkring konsumfiskeri.

Det udgør cirka 10 procent af mængden.

Radiovært: Og hvor mange repræsenterer I, i alt?

[Person 2]: Vi er godt 100 medlemmer i vores forening.

Der er i artiklen indsat endnu en faktaboks med overskriften ”Hvor store er de forskellige fiskeriforeninger i Danmark?

”.

Af denne fremgår

”De danske fiskere landede i 2023 fisk og skaldyr for en samlet værdi af 3.204 millioner kroner.

[Fiskeriforening B] ([Fiskeriforening B]) og Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) offentliggør hvert år i Fiskeri i Tal, hvor stor en andel deres fangster udgør.

For [Fiskeriforening B] var tallet 1.735 millioner kroner, og for DPPO var tallet 1.357 millioner kroner.

Til sammen står de to PO´er for 97 procent af den samlede landingsværdi.

Ser man alene på landingsværdien for konsumfisk var den på 2.197 millioner kroner, hvoraf landinger fra [Fiskeriforening B]- og DPPO-medlemmer udgjorde 2.086 millioner kroner.

Det svarer til 95 procent af landingsværdien for konsumfisk.

Den samlede landingsværdi for de fartøjer, der ikke er medlem af enten [Fiskeriforening B] eller DPPO, var på 111 millioner kroner.

Det tal dækker både over fartøjer, der ikke er medlem af en PO, og fartøjer, hvor PO-medlemskabet er ukendt.

Tallet inkluderer også ca. 350 bierhvervsfiskere.

Det vides ikke, hvor stor en andel [Klager] ([Klager]) udgør, da foreningen ikke ønsker at offentliggøre tallet for sine medlemmer.

”

Øvrige oplysninger

[Klager] har til Pressenævnet indsendt dokumentation for, at Fiskeritidende udgives af [Fiskeriforening B] Producentorganisation.

[Klager] har endvidere indsendt lydklip fra den omtalte debat, som blev bragt på P1.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 4. april 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

”[…] Baggrund og klagepunkter

1.

Fejlagtig gengivelse af budskab og talmæssigt grundlag

Artiklen fremstiller det som om, at [Klager]s formand i et radiointerview har “overdrevet foreningens størrelse”.

Dette er en forvrængning af konteksten, idet journalisten er blevet oplyst om, at formandens udtalelse handlede om det samlede skånsomme fiskeri i Danmark, som defineret i bekendtgørelsen – ikke [Klager]s medlemstal.

Tallene bygger på offentligt tilgængelige data fra tabel 2.3 i Fiskeristatistisk Årbog, som vi har fremlagt.

Alligevel fremstiller artiklen det som om, [Klager] forvansker virkeligheden, hvilket vi betragter som manglende redelighed og vildledende gengivelse af korrekte oplysninger.

2.

Manglende kildekritik og skjult interessekonflikt

Artiklen citerer og bygger alene på vurderinger fra [Fiskeriforening B] ([Fiskeriforening B]) – uden at det nævnes, at [Fiskeriforening B] ejer Fiskeri Tidende, og at de derfor har en væsentlig interessekonflikt i sagen.

Der udvises ingen redaktionel distance eller kritisk kildehåndtering, selvom [Fiskeriforening B] og [Klager] er direkte konkurrenter.

3.

Manglende og misvisende gengivelse af modpartens synspunkt

Vi har i en mail fra [Person 3] til journalisten den 27. februar 2025 gjort det klart, at vi ikke ønsker at deltage i artiklen, fordi vi ikke mener, den bidrager til at fremme det bæredygtige og naturskånsomme fiskeri, som vi som producentorganisation arbejder for.

Alligevel gengives vores synspunkt hverken loyalt eller korrekt i artiklen.

Journalisten vælger at ignorere vores redegørelse og datagrundlag, hvilket bidrager til en ensidig og skadelig fremstilling.

4.

Værdiladet og misvisende overskrift

Artiklen bærer titlen: “[Klager]-formand overdrev foreningens størrelse i radiointerview”.

Det er en domsafsigelse forklædt som overskrift, som ikke er underbygget objektivt i artiklens indhold, og som i praksis beskylder formanden for at tale usandt.

Det er en ensidig og krænkende fremstilling, der strider mod god presseskik.

Ønsket afgørelse

Vi anmoder Pressenævnet om at tage stilling til, om artiklen overtræder god presseskik, og vi beder om, at der udtales kritik og – om muligt – gives [Klager] mulighed for at få bragt en berigtigelse eller et genmæle, hvor vores synspunkt og datagrundlag gengives korrekt.

Dokumentation vedlagt

1.

Link til den påklagede artikel

2.

Mailkorrespondance med journalisten ([Journalist 1]) fra 26.

–27. februar 2025, herunder

–Forklaring af data og beregningsgrundlag

–Afvisning af deltagelse i artiklen

3.

Offentlig information om [Fiskeriforening B]’s ejerskab af Fiskeri Tidende”

[Klager] har supplerende anført blandt andet, at

”Fiskeri Tidende udgives af [Fiskeriforening B] ([Fiskeriforening B]).

Dette fremgår af både mediets egen hjemmeside og kontaktoplysninger.

På ”Fiskeri Tidendes hjemmeside […] fremgår følgende oplysninger nederst på siden eller under sektionen "Om os" Udgiver: [Fiskeriforening B] […].

Dette bekræfter, at der er en direkte organisatorisk og økonomisk tilknytning mellem den citerede kilde ([Fiskeriforening B]) og det udgivende medie (Fiskeri Tidende).

Det bør indgå i en presseetisk vurdering, når [Fiskeriforening B] citeres i egne medier i kontroversielle sager, hvor deres konkurrenter omtales.

[…]”

[Klager] har som svar på Fiskeri Tidendes udtalelse af 25. april 2025 anført blandt andet

”Vedhæftet fremsendes vores bemærkninger til de indsendte kommentarer fra Fiskeri Tidende, samt et bilag i form af et kort lydklip fra P1-udsendelsen.

Klippet dokumenterer, at [Person 2] ligeledes i selve radiodebatten tydeligt præciserer, hvad han mener – på en måde, der ikke burde kunne misforstås.

[…]

1.

Om gengivelsen af korrespondance og citater

Det bestrides, at der er tale om vildledning eller bevidst redigering i strid med god presseskik.

Vi har fremlagt dele af den relevante korrespondance som dokumentation for vores synspunkt – ikke som journalistiske citater, men som et sagsresumé af forløbet.

Det har aldrig været forsøgt fremstillet som ordrette citater, og anvendelsen har udelukkende været til støtte for den sammenhæng og kontekst, vi mener er blevet forvansket i artiklen.

Vi har valgt at fremhæve det centrale forhold, at [Person 2] tydeligt gør journalisten opmærksom på, at han udtaler sig på vegne af det samlede skånsomme fiskeri i Danmark – ikke alene [Klager]s medlemmer.

Det bliver kun endnu tydeligere i den fulde korrespondance, som er vedlagt af ansvarshavende redaktør Uffe Tang.

Vi imødeser derfor, at nævnet vurderer sagen på baggrund af det samlede forløb og den redaktionelle helhed.

Det er desuden helt almindeligt i fiskeridebatten, at organisationer udtaler sig bredt på vegne af segmenter, som rækker ud over egne medlemmer.

[Fiskeriforening B]s formand [Person 4] gør det selv i samme P1-debat, bl.a. når han udtaler sig på vegne af det samlede trawlfiskeri, hvoraf han kun repræsenterer en del som medlemmer i sin forening.

Det er derfor ikke sagligt, at [Person 2] behandles efter andre standarder – særligt når det er blevet præciseret over for journalisten.

2.

Fejl og fordrejninger i gengivelsen af interview og tal

I artiklen og overskriften fremstilles det, som om [Person 2] forsøgte at overdrive foreningens størrelse.

Det er ikke korrekt.

[Person 2] udtaler sig om det samlede skånsomme fiskeri og angiver en værdiandel på ca. 17 %.

Det blev præciseret over for journalisten, at dette var opgjort eksklusive sild og makrel for at give et mere retvisende billede – hvilket er blevet gengivet over for journalisten, men derefter brugt imod os i overskriften og artiklens vurdering.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at Fiskeri Tidende i deres egen artikel gengiver [Klager]s beregningsmetode (fratrækning af sild og makrel), men alligevel bruger overskriften “overdrev” – et stærkt værdiladet og dømmende udtryk, der signalerer bevidst manipulation.

3.

Om beregningsmetode og fratrækning af pelagiske arter

Grunden til, at vi fratrækker sild og makrel i vores opgørelse, er, at disse arter primært fanges med pelagisk trawl, som teknisk set er et skånsomt redskab ifølge den danske reguleringsbekendtgørelse.

Det betyder, at de faktisk – med rette – kunne tælles med i den samlede landingsværdi for fisk fanget med skånsomme redskaber.

Havde vi gjort det, ville den samlede andel ligge markant højere end de 17 %, vi har opgjort – og tættere på 50 %.

Netop fordi dette ville kunne fremstå misvisende i relation til budskabet om det demersale, kystnære fiskeri, har vi – af redelighed – valgt at fratrække to pelagiske arter, inkl.

Dem fanget af vores egne medlemmer.

Dette blev forklaret for journalisten forud for udgivelsen, og det er derfor forkert og uretfærdigt, når Fiskeri Tidende udlægger det som en vildledende fremstilling.

4.

Redaktionel skævvridning og interessekonflikt

Artiklen er bragt i Fiskeri Tidende , som ejes af [Fiskeriforening B] – en direkte konkurrent til [Klager] om både medlemskab, EU-midler og politisk indflydelse.

Det fremgår ikke tydeligt i artiklen, og det skaber en problematisk interessekonflikt.

Artiklen er ikke redigeret som neutral dækning, men har karakter af en målrettet nedgørelse, som bør vurderes med dette for øje.

Sammenligningen med Fagbladet 3F er ikke relevant, da 3F ikke konkurrerer direkte med andre om statsstøttede ressourcer eller medlemskapacitet.

Fiskeri Tidende bør – som organ for en konkurrerende producentorganisation – underlægges større krav til transparens, når bladet bringer vurderende artikler om sine konkurrenter.

5.

Overskriftens karakter og signalværdi

Overskriften “[Klager]-formand overdrev foreningens størrelse i radiointerview” er ikke en neutral konstatering, men en redaktionel dom, som tillægger motiv og intention til en udtalelse.

Det er usagligt og udtryk for en vinkling, der skal miskreditere kilden – ikke blot informere.

Når man samtidig har gengivet og forstået vores beregningsmetode, bliver anvendelsen af ordet “overdrev” en bevidst forvridning og et angreb på troværdigheden – ikke et objektivt journalistisk valg.

6.

Supplerende dokumentation

Vi fremsender inden for fristen

Uddrag fra P1-udsendelsen, hvor [Person 2] præciserer udtalelsen over for auktionsmester [Person 5]: “Det samlede skånsomme fi skeri af konsum – det udgør 10 % med kroge, tejner, garn osv. … Vi udgør 10% af mængden og 17% af værdien.

”

7.

Redaktionel skævvridning og bekymring for systematik

Vi ønsker desuden at gøre nævnet opmærksom på, at denne sag – efter vores opfattelse – ikke står alene, men indgår i en bredere tendens, hvor Fiskeri Tidende redaktionelt bidrager til at svække legitimiteten af [Klager] og det skånsomme fiskeri.

Vi har i denne sag fundet anledning til at rejse klage, da vi mener, at artiklens overskrift, vinkling og brug af vores svar tilsammen giver et misvisende billede.

Vi håber, at nævnet i sin vurdering også vil lægge vægt på den redaktionelle helhed og det underliggende interesseforhold.

Sagen angår efter vores opfattelse det principielle spørgsmål, om et medie med direkte tilknytning til en konkurrerende producentorganisation har anvendt sin platform til at stille en anden organisation i et urimeligt og kritisk lys – uden tilstrækkelig redaktionel balance.

”

2.2 Fiskeri Tidendes synspunkter

Fiskeri Tidende har i udtalelsen til Pressenævnet anført blandt andet følgende

[…] Ikke retvisende sagsfremstilling

Sammen med klagen til Pressenævnet har [Klager] vedlagt et bilag, hvor foreningen gengiver dele af korrespondancen mellem Fiskeri Tidende og [Klager].

Vi er her nødt til at gøre Pressenævnet opmærksom på, at de citater, der fremgår af dette bilag, IKKE er ordrette citater fra korrespondancen mellem Fiskeri Tidende og [Klager], på trods af [Klager] fremstiller det som sådan ved brug af citationstegn.

Der er tale om omskrevne og redigerede udsagn.

Det gælder både for citaterne fra [Journalist 1] (Fiskeri Tidende), [Person 2] ([Klager]) og [Person 3] ([Klager]).

Dertil kommer, at der er væsentlige udeladelser i korrespondancen.

Vi har vedlagt et bilag, hvor det fremgår, hvad [Klager] har udeladt, samt hvor og i hvilket omfang [Klager] har redigeret i det oprindelige indhold af mailkorrespondancen mellem Fiskeri Tidendes journalist og [Klager] (bilag 1).

Vi har også vedlagt et udskrift af den fulde mailkorrespondance (bilag 2 og bilag 3).

Klagepunkt 1: Fejlagtig gengivelse af budskab og talmæssigt grundlag

[Klager] skriver i klagen, at [Person 2] i radioudsendelsen på P1 udtaler sig i kontekst af ”det samlede skånsomme fiskeri i Danmark, som defineret i bekendtgørelsen – ikke [Klager]s medlemstal”.

I udsendelsen siger [Person 2], at han repræsenterer de fiskere, som fisker kystnært med skånsomme redskaber: ” Vi repræsenterer de mennesker, som fisker med skånsomme redskaber, og det er kystfiskere – det er mindre fartøjer, som fisker kystnært.

[Person 2] bliver efterfølgende spurgt: ”Hvor mange fisk fanger I?

”.

Hertil svarer [Person 2]: ”Vi fanger en del fisk.

I værdi udgør vi cirka 17 procent af den samlede værdi omkring konsumfiskeri.

”

[Person 2] bliver altså spurgt ind til, hvem [Klager] repræsenterer, og det svarer han på uden forbehold.

Han svarer ikke, at han nu taler om ”det samlede skånsomme fiskeri i Danmark, som defineret i bekendtgørelsen”.

Derimod svarer han, at [Klager] repræsenterer ”de mennesker, som fisker med skånsomme redskaber, og det er kystfiskere – det er mindre fartøjer, som fisker kystnært,” selv om fakta er, at [Klager] ikke repræsenterer alle disse fiskere, og at skånsomme redskaber ikke kun bruges af kystfiskere.

Senere i interviewet udtaler han sig om [Klager]s medlemstal efter at blive spurgt: ”Og hvor mange repræsenterer I, i alt?

” Hertil svarer [Person 2]: ”Vi er godt 100 medlemmer i vores forening.

”

Dermed må alle, der lytter med, få den opfattelse, at [Person 2] taler om sin egen forening og sine egne medlemmer, og ikke at han taler om det samlede skånsomme fiskeri i Danmark som defineret i bekendtgørelsen, uanset om det er kystnært eller ej.

Gennemgående i interviewet udtaler [Person 2] sig om, hvem foreningen repræsenterer, og da han til sidst bliver spurgt til, hvor mange foreningen repræsenterer, svarer han med antallet af medlemmer.

Det er således ikke en forvrængning af konteksten at konstatere, at [Person 2] gennemgående udtalte sig om sine medlemmers fiskeri.

Uagtet, om [Person 2] i radioudsendelsen taler om foreningens egne medlemmer, eller han taler om hele det danske fiskeri med skånsomme redskaber, er værdien af fiskeriet markant mindre end de 17 procent, han i udsendelsen hævder at repræsentere.

For det skånsomme fiskeri udgør ikke 17 procent af den samlede landingsværdi for konsumfiskeri.

Det udgør alene 17 procent af landingsværdien for konsumfiskeri, hvis man fratrækker sild og makrel, som er de to største arter i konsumfiskeriet.

Dette medgiver [Klager], som det også fremgår af artiklen og den vedlagte korrespondance.

I øvrigt bliver disse 17 procent heller ikke fanget af kystfiskere alene, idet en del af det skånsomme fiskeri ikke foregår kystnært.

Ordlyden af interviewet med [Person 2] i udsendelsen på P1 fremgår af en faktaboks til artiklen.

Klagepunkt 2: Manglende kildekritik og skjult interessekonflikt

Det fremgår af kolofonen på side 6, at Fiskeri Tidende udgives af [Fiskeriforening B].

Se bilag 4.

Det vil være omsonst i hver artikel at skulle gøre opmærksom på, at Fiskeri Tidende er [Fiskeriforening B]s medlemsblad.

Det vil svare til, at Fagbladet 3F, hver gang bladet skriver om en overenskomstforhandling, skulle gøre opmærksom på, at bladet er ejet af 3F.

Klagepunkt 3: Manglende og misvisende gengivelse af modpartens synspunkt

Som det fremgår af den vedlagte korrespondance mellem Fiskeri Tidendes journalist og [Klager], er [Klager]s synspunkter loyalt gengivet i artiklen.

At [Klager] – efter at have svaret på en række spørgsmål – meddeler, at foreningen ikke ønsker at medvirke i et interview, medfører ikke, at [Klager] får krav på, at svarene ikke bringes.

Klagepunkt 4: Værdiladet og misvisende overskrift

Indledningsvis skal det konstateres, at overskriften er en faktuel konstatering.

[Person 2] siger i radioudsendelsen på P1, at [Klager] repræsenterer 17 procent af den samlede landingsværdi for konsumfiskeriet: ”Vi fanger en del fisk.

I værdi udgør vi cirka 17 procent af den samlede værdi omkring konsumfiskeri.

”

[Klager] oplyser selv i en mail til Fiskeri Tidende d. 26. februar 2025, at der ikke er tale om 17 procent af den samlede landingsværdi for konsumfiskeri, men 17 procent af landingsværdien fratrukket sild og makrel, som er de to største arter i konsumfiskeriet.

I 2024 udgjorde de to arter 40 procent af landingsværdien for konsumfiskeriet.

[Klager] forklarer i samme mail, at foreningen har udeladt sild og makrel, fordi de to arter hovedsageligt fiskes af pelagiske fartøjer.

Denne forklaring er loyalt gengivet i artiklen, men den ændrer ikke på, at der er tale om 17 procent af landingsværdien for konsumfiskeri fratrukket de to største arter og ikke 17 procent af den samlede landingsværdi for konsumfiskeriet, som [Person 2] siger i interviewet.

Et faktum, som også må formodes at være umulig at gennemskue for lyttere af P1 uden meget specifikt kendskab til dansk fiskeri, hvilket kun bidrager yderligere til at få [Klager] til at se større ud end berettiget.

Dertil kommer, at [Person 2] i radioudsendelsen på P1 ikke taler om det samlede fiskeri med skånsomme redskaber, men udelukkende om den del af det skånsomme fiskeri, som finder sted kystnært.

De 17 procent er altså hverken repræsentativt for, hvor stor en andel [Klager]s medlemmer udgør af det samlede konsumfiskeri, eller hvor stor en andel det kystnære fiskeri med skånsomme redskaber udgør af det samlede konsumfiskeri.

Disse forhold fremgår klart og tydeligt af artiklen og af de to faktabokse, som er bragt sammen med artiklen.

Fiskeri Tidende har til klagers bemærkninger supplerende anført blandt andet

Pressenævnet har ved e-mail af 5. maj 2025 anmodet Fiskeri Tidende om yderligere bemærkninger til sagen om [Klager]s ([Klager]) klage i anledning af mail af 3. maj 2025 fra [Person 1], direktør for [Klager].

[Person 1] har i den pågældende mail fremsendt opfølgende bemærkninger samt en lydfil, som svar på Fiskeri Tidendes bemærkninger af 25. april 2025.

Ad 1.

”Om gengivelsen af korrespondance og citater”

[Klager] bestrider i de uddybende bemærkninger, at foreningen skulle have vildledt eller bevidst redigeret korrespondancen mellem Fiskeri Tidendes journalist og [Klager].

Det anføres, at der ikke er er tale om et sagsresumé af forløbet, eller at den fremsendte korrespondance kan opfattes som ordrette eller journalistiske citater.

Jeg bemærker, at der er tale om et bilag med titlen ”Korrespondance mellem [Klager] og [Journalist 1] (Fiskeri Tidende)”, der er sat dato og klokkeslæt på, modtager og afsender er angivet, og de pågældende tekster er sat i citationstegn uden angivelse af ændringer i citaterne.

Det er intet sted angivet, at det ikke er ordrette citater, eller at der er tale om et sagsresumé til støtte for sammenhæng og kontekst.

Det må antages, at tekst indsat i citationstegn er citat.

Altså en ordret gengivelse af en tekst eller et udsagn.

Ændringer i citater bør altid markeres grafisk ved at brug af klammer eller lignende, så undladelser f.eks. markeres med ”[…]”.

Forvanskning af citater, herunder ved omskrivning eller fejlcitering, kaldes i daglig tale for citatfusk og vil grundlæggende, som minimum, være i strid med regler om at anvende citater i god skik.

Et citat kan efter definitionen kun være ordret – hvorfor ændringer altid bør markeres tydeligt.

Ad 2 ”Fejl og fordrejninger i gengivelsen af interview og tal”, 3.

”Om beregningsmetode og fratrækning af pelagiske arter” og 5.

”Overskriftens karakter og signalværdi”

Artiklen i Fiskeri Tidende omhandler udelukkende de udsagn, som [Person 2], formand for [Klager], ytrede i æteren i P1.

For at opklare sagen videreformidler Fiskeri Tidende i al fairness de forklaringer, [Klager] efterfølgende giver.

Det er derfor ikke bemærkelsesværdigt, at Fiskeri Tidende i artiklen gengiver [Klager]s forklaring om beregningsmetoden.

I interviewet i P1 siger [Person 2], at han repræsenterer 17 procent af den samlede landingsværdi for konsumfiskeri.

Dette er helt objektivt ikke korrekt.

[Klager]s medlemmer lander ikke for 17 % af den samlede landingsværdi for konsumfisk.

Og selv hvis man ser uden for [Klager]s medlemsskare, så udgør kystfiskeri med passive eller såkaldt skånsomme redskaber heller ikke 17 % af den samlede landingsværdi for konsumfisk.

Den eneste måde, tallet 17 % kan fremkomme på, er ved at medregne alle fartøjer, der anvender passive redskaber – altså også meget store fartøjer, der fisker langt væk fra kysten og er repræsenteret af [Fiskeriforening B].

Samtidig skal man udelade sild og makrel, der udgør 40 procent af det samlede konsumfiskeri, for at nå frem til tallet.

Medregnes sild og makrel, bliver overdrivelsen endnu større, eftersom disse fiskerier heller ikke er repræsenteret af [Klager].

Når [Person 2] bliver spurgt, hvem han repræsenterer, må man forvente, at han taler om sine medlemmer, der fisker kystnært med bundgarn, garn, kroge, ruser, tejner og såkaldt ankret snurrevod.

Af det samlede konsumfiskeri repræsenterer det helt sikkert et langt lavere tal end 17 procent.

Selv hvis man medregner den del af det skånsomme fiskeri, som ikke er repræsenteret af [Klager], og den del som ikke er kystfiskeri, er tallet stadig langt lavere end 17 %, når man udelader de to største konsumarter: sild og makrel.

Dette dokumenteres også i den påklagede artikel i Fiskeri Tidende.

I udsendelsen anvender [Person 2] altså tal til at beskrive [Klager], som er større, end nogen officielle data giver anledning til.

At fremstille noget som større, end det er, er definitionen på en overdrivelse.

Fiskeri Tidende påstår intetsteds, at [Klager] har overdrevet sin størrelse over for Fiskeri Tidende, men alene at der skete en overdrivelse i P1-udsendelsen.

Ad 6.

”Supplerende dokumentation”

Fiskeri Tidende kan kun konstatere, at [Person 2] i det fremsatte citat fra lydfilen gentager påstanden om, at det samlede skånsomme fiskeri udgør 17 % af værdien af konsumfiskeriet.

Ad 4.

”Redaktionel skævvridning og interessekonflikt” og 7.

”Redaktionel skævvridning og bekymring for systematik”

Fiskeri Tidende kan kun understrege, at Fiskeri Tidende på ingen tænkelig måde forsøger at skjule, at Fiskeri Tidende er [Fiskeriforening B]s medlemsblad, og udgives af [Fiskeriforening B].

Dette ses på både hjemmesider og i avisens kolofon.

”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jørgen Steen Sørensen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og Søs Lykke Sloth.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist eller skribent, som er part i Pressenævnets sag.

Pressenævnet bemærker herudover, at Fiskeri Tidendes hjemmeside ”Fiskeritidende.dk” ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, jf. § 1, nr. 3, hvormed der ikke er tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3.

Klagen over artikler bragt på hjemmesiden hører således ikke under nævnets kompetence.

Klagen afvises derfor for så vidt angår denne del.

Klagen realitetsbehandles herefter alene for så vidt angår omtalen bragt i det trykte medlemsblad, Fiskeri Tidende.

God presseskik

Korrekt information og angreb og svar i sammenhæng

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information, at overskriften er misvisende, at foreningens synspunkter ikke er gengivet loyalt i artiklen, og at mediet ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger.

Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

1, A.

2, A.

3, A.

4, A.

5 og A.

6.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Den påklagede artikel har følgende overskrift

” [Klager]-formand overdrev foreningens størrelse i radiointerview ”

Af underrubrikken fremgår

”[Klager] ignorerer det pelagiske fiskeri og medregner landinger fra store ikke-kystnære fartøjer, når den opgør, hvor stor en del af fiskeriet den repræsenterer”

Af artiklen fremgår blandt andet