Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06166 (W20260913525) | DK

KEN#LOKDOK23 2026 9135 Valid

Art. 1 Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06166 Open official source

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06166

KEN#LOKDOK23 2026 9135 Valid

Ikke kritik af B. Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06166 Open official source

Ikke kritik af B.

T.

for omtale af politikers indkøb

B.

T.

omtalte i maj 2025, at en politiker havde foretaget køb for partipenge.

Politikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen var ukorrekt og henviste til, at han ikke havde købt ting for partipenge, men at der derimod var tale om private udlæg, der blev refunderet af partiet.

Pressenævnet fandt, at det i omtalen fremstod tydeligt for læseren, at der var tale om partiets refusion af private udlæg, og fandt derfor ikke formuleringen kritisabel.

KEN#LOKDOK23 2026 9135 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”[Klager] købte undertøj og MacBook for partipenge” , bragt den 8. maj 2025 på bt.dk, idet han mene Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06166 Open official source

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”[Klager] købte undertøj og MacBook for partipenge” , bragt den 8. maj 2025 på bt.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at overskriften er misvisende, og at artiklen indeholder ukorrekt information.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

B.

T.

bragte den 8. maj 2025 artiklen ”[Klager] købte undertøj og MacBook for partipenge” på bt.dk.

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager].

Af billedteksten fremgår: ”Folketingsmedlem [Klager] fik ifølge fortrolige dokumenter fra [Parti A] sit tidligere parti til at betale for udgifter til en herretøjsforretning, undertøj og en MacBook.

”

Artiklen har følgende underrubrik

”Ifølge intern redegørelse blev partikassen brugt til indkøb af undertøj, smoking og en MacBook til politiker.

Af artiklen fremgår

Folketingsmedlem [Klager] fik ifølge fortrolige dokumenter fra [Parti A] sit tidligere parti til at betale for udgifter til en herretøjsforretning, undertøj og en MacBook.

Det viser en intern redegørelse til partiets hovedbestyrelse, hvor det vurderes, at der var tale om private udgifter.

Det skriver mediet Frihedsbrevet, som er kommet i besiddelse af en række dokumenter.

Dokumenterne viser, at politikeren brugte partiets penge på indkøb af tøj fra herretøjsforretningen Jardex, ukendte genstande fra Jem & Fix og en MacBook.

Computeren blev leveret til [Klager]s privatadresse, 14 måneder inden han bad partiet om at dække udgifterne.

Siden 2019 har [Klager] siddet i Folketinget og har i den forbindelse fået stillet it-udstyr til rådighed til sit politiske arbejde.

[Klager] ragede uklar med [Parti A] i 2022, hvor [Person 1] offentligt meldte sin afgang som formand i partiet.

Kort før hendes afgang bad han om at få dækket udgifterne på 35.848 kroner.

- Udgifterne havde privat karakter og handlede om en MacBook, undertøj, en smoking og andre ting, der ikke kunne identificeres på det dårlige billede, som [Klager] fremsendte som dokumentation, står der i redegørelsen.

Ifølge den interne redegørelse skulle pengene aldrig have fundet vej til [Klager]s konto, men blev udbetalt ved en fejl.

Det undrer [Person 2], der er professor emeritus ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet.

- Det er godt nok svært at komme i tanke om, hvad man kan få i Jem & Fix, som er politisk arbejde, siger [Person 2] til Frihedsbrevet.

Striden om de 35.848 kroner blev først opdaget, efter at [Klager] var fortid i [Parti A].

Partiet forsøgte at få pengene igen, men opgav, da politikeren blev ekskluderet fra partiet.

Det skete, efter at [Klager] blev ny formand og krævede et uopsigeligt formandsvederlag på 55.000 kroner om måneden, som skulle være oven i lønnen som folketingsmedlem.

Derefter ragede han uklar med partiet.

Ifølge [Klager] er der en god forklaring på købet af en Apple computer.

Han er fritidsmusiker og skulle bruge computeren til at producere [Parti A]s nye sang via programmet Logic, som kun virker til Apple-produkter.

Det lyder som sort snak, mener [Person 2].

Ifølge Frihedsbrevets oplysninger blev sangen aldrig produceret.

[Klager] ønsker ikke at stille op til interview med Frihedsbrevet.

I flere beskeder afviser han, at han har tørret private udgifter af på sit gamle parti.

Han har siden stiftet [Parti B], som han kalder "partiet med den sunde fornuft", og er blevet opstillingsberettiget til Folketinget.

[Klager] har været løsgænger siden ekskluderingen i marts 2023.

/ritzau/”

Øvrige oplysninger

[Klager] har til Pressenævnet indsendt en korrespondance, han har haft med partiet vedrørende de omtalte køb samt billeder af kvitteringer.

Af korrespondancen fremgår følgende udaterede uddrag af en udateret mail

”De andre udgifter, udover denne konterings fejl, er efter dobbelt tjek absolut direkte rettet til mit folketingsarbejde, parti arbejde og valgkamp.

Fx den Mac.

Som du nævner.

Den blev indkøbt, da jeg skulle stå for at producere partiets officielle sang, og jeg derfor skulle bruge en Mac, da jeg arbejder med Logic.

Jeg købte tilmed med lille skærm og hentede endda en tidligere ældre version software jeg havde adgang til for at spare penge.

Hvis I grundet min eksklusion ikke mener jeg bør have besiddelse over disse genstande, da de efter jeres opfattelse er købt med partiets midler, så kan disse selvfølgelig komme tilbage i jeres varetægt.

Dette har Partiet blot ikke tidligere ytret ønske om.

Hvis partiet skulle ønske dem tilbage, så afleverer jeg dem til vagten, som kan videre formidle dem til jer .

.

da de jo ligger i kasser blandt de nedpakkede ting fra mit kontor på Christiansborg.

”

Af korrespondancen fremgår endnu en mail

”Hej [Person 3],

Så er jeg kommet hjem fra sommerhus og har haft bedre tid til at kigge nærmere på din mail.

Jeg mener absolut de nævnte udgifter falder indenfor brug til mit parlamentariske arbejde og valgkamp.

Der er dog sneget sig en enkelt lille fejl ind, da en del af en kvittering burde have været fratrukket og ikke det hele med.

Så 3.824kr ikke burde have været med.

Dejligt at revisionen lige dobbelttjekker.

(se vedhæftet dokumentation for indbetaling) [Der er indsat et skærmbillede af en Mobilekvittering på 3.824 kr. sendt til ”[Parti A] Donation”

Den 11. april 2023 sendte [Person 3] følgende mail til [Klager].

I emnefeltet var angivet ”Mulig uberettiget overførsel for udlæg”.

Af mailen fremgår

”Hej [Klager],

Tak for din indbetaling og tak for dine redegørelse.

Den afleverer jeg til revisionen.

Jeg agter ikke at gøre yderligere.

Ift.

kørsel har jeg i anden mail skrevet, at jeg ikke er bekendt med en sådan aftale gældende for MF'erne i [Parti A], og jeg kan forstå, at der ikke er udbetalt noget til andre.

Så med mindre du har en særskilt skriftlig aftale om udbetaling af kørsel, så gør jeg ikke mere ved det.

Jeg tænker dine plakater ikke har noget med [Parti A] at gøre, så det blander vi os uden om.

Mh [Person 3]”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 12. maj 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført følgende

”BT bragte følgende artikel ”[Klager] købte undertøj og MacBook for partipenge” den 8. maj. Overskriften lød: [Klager] købte undertøj og Macbook for partipenge.

Denne overskrift er ganske enkelt usand.

Og det er den af to simple faktuelle årsager.

1.

Jeg har som medlem af [Parti A] aldrig haft adgang til et [Parti A] kreditkort, eller en [Parti A] konto, hvor jeg har kunne købe ting for partiets penge.

Derfor kan man ganske enkelt ikke skrive, at jeg købte noget for partipenge, for det havde jeg overhovedet ikke adgang til at kunne gøre.

2.

Jeg har som medlem af [Parti A] aldrig haft adgang til at kunne udbetale penge fra [Parti A], herunder heller ikke udlæg, og jeg har ikke kunne træffe beslutning om hvad der kunne, eller blev givet refusion for udlæg på.

3.

Derudover så var tale om udgifter, som jeg netop havde købt for private midler, men som [Parti A] valgte at betale refusion for, fordi partiet vurderede der var belæg for udgifterne på det tidspunkt, hvor de udbetalte penge til mig.

Alt dette skete, da jeg blot var et menigt medlem af [Parti A]s folketingsgruppe, og ikke var en del af ledelse af partiet.

Formanden var [Person 1].

Administrationen havde så lavet en fejl i december måned 2022, og udbetalt hele beløbet på en enkelt kvittering, hvor der var gjort opmærksom på, at det kun var dele, som der blev søgt refusion om.

Da administrationen senere fandt ud af sin fejl i april måned, som artiklen også anerkender var en fejl fra administrationens side, blev jeg blev gjort opmærksom på deres fejl, og jeg bistod i at beløbet og refusionen blev rettet til.

Og mailen, hvor man kan se kvittering fra mobile pay overførsel, at der bliver tilbageført, efter at fejlen fra administrationens side blev fundet, var gjort tilgængelig inden artiklen.

Man vidste altså godt, at der jo ikke overhovedet nu reelt var brugt partipenge på fx underbukser, da dette jo stammer fra fejlen fra administrationen, som jeg hjalp med at rette.

Men både den direkte usande overskrift og selve artiklen efterlader et helt andet indtryk.

Man kunne måske have skrevet at [Parti A]s administration ved en fejl sendte for mange penge for et udlæg, og at dette blev rettet, så snart der blev taget kontakt om fejlen.

Nøjagtig, som når andre kandidater og medlemmer af folketinget, og mange ansatte i firmaer afholder udgifter, som de så efterfølgende får refunderet.

Men artiklen indikerer ikke dette.

Og overskriften, som mange jo alene læser ofte på de sociale medier, hvor artiklen blev spredt hurtigt, der læser man overskriften at [Klager] købte Macbook og underbukser for partipenge, og det er et direkte falsum.

Desuden blev indkøbet af macbooken jo netop godkendt, da den blev brugt til forskellige partipolitiske opgaver, så som at producere mine some vidoer og andet, som jeg ofte selv stod for, og så skulle der laves en sang.

Men hvad den skulle bruges til af partipolitisk arbejde er reelt også ligegyldigt, for [Parti A] anerkendte jo udlægget, og derfor må man pr definition have vurderet at det var indenfor rammen, hvad man kunne give refusion for.

Og det gør jo også både artiklen og især overskriften yderst misvisende.

At BT så bruger en ekspert, der har svært ved at forestille sig hvad man kan købe i hjem og fix er komisk.

Det siger vel en del om en ekspert udtalelse, at man ikke ved, at man kan købe fx strips, nappetang, stiger og andet, som man bruger i sit politiske arbejde i hjem og fix.

Det er i min optik dårlig journalistik at man ikke lige nævner dette for eksperten og beder ham om at forholde sig til det.

Hvilket tyder en del på at han var sat ind i artiklen for at understøtte den falske påstand og underliggende tilgang i artiklen, at jeg skulle have fusket.

Men det er jo så spekulation fra min side.

Den pågældende kvittering var jo netop faktisk blandt andet for dette og nogle batterier, som skulle bruges til julebelysning på folketingsgruppens lokaler på Christiansborg, hvor man grundet tidligere brand ikke må have levende lys.

Derfor ønsker jeg at indgive en formel klage over BT, og håber at pressenævnet anerkender, at man ikke kan skrive, at jeg har købt for partipenge, når det er beviseligt at;

1) Det er købt for private midler,

2) Jeg slet ikke havde adgang til at kunne købe noget for partimidler.

3) [Parti A] administrationen anerkender at det er dem, som har lavet en fejl, hvilket gør artiklen misvisende.

Jeg håber at BT kan blive pålagt at erkende, de ikke havde belæg for at skrive som de gjorde, og at de bliver pålagt at bringe et dementi/beklagelse, og at denne vil blive bragt også på deres sociale medier, nøjagtig som de bragte denne falske overskrift, også på deres sociale medier.

Ellers kommer omverden jo ikke til at se, at deres overskrift var direkte usand.

Jeg har vedhæftet dokumentation i form af mails fra korrespondancen, hvor sekretariatschefen anerkender at [Parti A] mener de resterende udgifter er korrekte og gør opmærksom på at man ikke foretager sig yderligere.

Og det gør jo også at jeg betragter sagen som afsluttet.

Mere kan eftersendes skulle dette ønskes, men grundlæggende burde det tilsendte være klar konkret bevis for at det ikke er sandt, det som bliver skrevet i overskriften.

Administrationen havde lavet en fejl, og den blev rettet.

Men det er på ingen måde hvad artiklen efterlader af indtryk.

Den efterlader et indtryk af at jeg har brugt partiets penge, på at købe ting til mit privatliv.

Hvilket ikke kan være sandt, når der er tale om refusion.

Derudover, så at selve overskriften jo beviseligt er usand, da det som BT skriver, var en fysisk umulighed, og dokumentationen i form at mails jo understreger dette, da der tales om hvad der skal refunderes, hvilket jo understreger at disse ting er indkøbt af mine egne midler.

”

[Klager] har som svar på BTs udtalelse af 21. maj 2025 anført blandt andet, at

”Jeg har været aktiv i den offentlige debat siden 2012, hvor jeg gik ind i politik.

Jeg har deltaget og været en del af hundredvis, hvis ikke tusindvis af artikler.

Deltaget i tv, radio, podcast, artikler og andet.

Jeg har som mange andre offentlige personer, til tider følt, at medierne fremstillede argumenter, holdninger, episoder og andet anderledes end jeg lige så det.

Det har været en del af mit virke som offentlig person, og det har jeg accepteret.

Jeg har i alle de foregående 13 år aldrig klaget til Pressenævnet over medierne, men denne gang, så forsøger medierne bevidst at få det til at fremstå, som om jeg har gjort noget, som jeg ikke har.

For at skabe det billede af mig, som én, der har bruger offentlige midler til mit privatliv, så begår medierne en række fejl, og skriver direkte usande og ukorrekte ting.

[…]

Det er hårdt for ens familie, og jeg finder det også personligt ærekrænkende og injurierende.

Derudover, så har forkerte og usande historier potentielt også en betydning for hvorledes det parti, som jeg er formand for, får succes.

Men først og fremmest, så mener jeg ikke vi som samfund kan være tjent med, at medierne skriver ting som ikke er korrekt, med henblik på at tegne et billede, som ikke understøtter den faktuelle virkelighed.

Jeg har efter de gældende regler indsendt en oprindelig klage til Pressenævnet, som BT har responderet på.

Jeg vil her give respons på denne, og ydermere fremlægge yderligere dokumentation for at denne artikel er direkte usand på flere punkter.

Jeg har oplevet at flere chefredaktører siden artiklen har slået det hen som semantiske småting, men den tilgang og opfattelse, vil jeg gerne anfægte.

Ord betyder noget.

Ord er vigtige.

Som ligeledes beskrevet i min indledende klage, så er der 4 åbenlyse faktuelle fejl i BT’ artikel, som jo er identisk med de fejl, som de andre medier, der ligesom Bt har kopieret en artikel uden at tjekke op om den er sand.

1) Overskriften er direkte usand.

Jeg købte ikke ting for partipenge.

Jeg købte ting for private midler, og Partiet vurderede at det var arbejdsrelateret og refunderede derefter.

Jeg havde hverken adgang til et parti kort, hvor jeg kunne købe på, eller adgang til at bestemme hvad der blev givet refusion for eller at udbetale refusion.

BT forsøger at bortforklare deres fejlagtige overskrift med at partiet senere gav en refusion, men den forklaring giver ingen mening.

For hvis jeg havde gjort, som de skriver i overskriften, så ville der jo aldrig være tale om refusion.

De skriver direkte ” [Klager] købte undertøj og Macbook for partipenge”.

Det er direkte løgn, og overskriften skaber uden tvivl det indtryk at jeg har lavet den aktive handling at bruge partipenge til indkøb.

Det har jeg ikke.

BT forsøger ligeledes at bortforklare den usande overskrift med at rubrikken er sammenfattende, og at andet fremgår af artiklen.

Men BT skriver samme usandhed i artiklen, hvor der står ”Dokumenterne viser, at politikeren brugte partiets penge på indkøb af tøj fra herretøjsforretningen Jardex, ukendte genstande fra Jem & Fix og en MacBook.

”.

Igen dette er usandt.

Der findes ikke et sådant dokument, som viser at jeg brugte partiets penge på indkøb, for det er aldrig sket, og skal igen få læseren til at tro at jeg har købt ting uberettiget for partimidler.

2) BT skriver at det drejede sig om ukendte genstande fra Jem og Fix.

Det er også usandt.

Det drejede sig om 197,50 kroner på genopladelige batterier, som skulle bruges på kontoret på Christiansborg.

Dette fremgår også tydelig af kvitteringen.

Jeg har vedhæftet den her, så alle kan se det.

Man inddrager ligefrem en ekspert, som skal lægge vægt bag vinklingen om at jeg skulle have købt ting til mit privatliv for partimidler.

Citatet ”Det er godt svært at komme i tanke om hvad man han få i Jem og Fix, som er politisk arbejde” [Person 2], juridisk fakultet Aarhus universitet.

Her burde et medie vel forholde eksperten, at det drejer sig om 197,5 kroner til genopladelige batterier til et kontor, for at høre om eksperten finde denne specifikke udgift til at være i strid med gældende regler.

Jeg er overbevist om at eksperten ville have erklæret at dette var helt ok i forhold til gældende regler.

Ellers skulle revisionsloven for firmaer godt nok revideres.

Men det gør man ikke, da dette jo ville give et helt andet indtryk end det man forsøger at skabe i artiklen.

At [Parti A] har refunderet et udlæg på 197,5 kroner for genopladelige batterier i 2022 giver næppe megen opmærksomhed.

Men dette ved et stort medie som BT selvfølgelig godt, og det gør i min optik det til at man bevidst forsøger at skabe et urigtigt billede, og i det her tilfælde ved at skrive at noget er ukendt, hvor det ikke er tilfældet.

3) Den 3 faktuelle fejl er at jeg skulle have krævet et uopsigelig formandsvederlag på 55.000 om måneden.

Det er ganske enkelt usandt.

Jeg har vedhæftet formandskontraktet, hvor det tydelig fremgår at der er et helt afsnit om opsigelse af den tidsbegrænsede kontrakt.

Altså hvor lang tid kontrakten løber, hvordan den kan opsigelse, og hvilke forpligtelser der er hvis denne bliver opsagt før udløb.

Fuldstændig standart.

En aftale, som desuden blev enstemmigt godkendt at forretningsudvalget i [Parti A].

4) Den 4 faktuelle fejl er at BT skriver ” Ifølge den interne redegørelse skulle pengene aldrig have fundet vej til [Klager]s konto, men blev udbetalt ved en fejl.

” BT forklarer dette ved at man i artiklen anerkender dette, men problemet er at BT skriver ”pengene”, altså bestemt flertal, at det er samtlige af midlerne, som ikke skulle have været overført, og det er ikke korrekt.

Administrationen havde lavet en fejl på et af bilagene, som revisionen fandt og det blev rettet.

Det var derfor kun en mindre andel af pengene, som var blevet givet til refusion som en fejl.

Dette ville jo også have sat artiklen i et helt andet lys.

Altså, at man internt i partiet havde lavet en fejl, at denne blev rettet, og at størstedelen af beløbet forblev refunderet.

B.

T.

skriver yderligere at ”ifølge Frihedsbrevets oplysninger blev sangen aldrig produceret.

Jeg kan jo ikke vide hvad BT har talt med frihedsbrevet om, men jeg kan dokumentere at det ikke korrekt.

Frihedsbrevet bad om at få udleveret den pågældende sang.

Det ønskede jeg ikke, men jeg tilbød journalisten fra frihedsbrevet at denne kunne komme på mit kontor og høre den.

Dette gjorde journalisten dog ikke, og hvis journalisten fra frihedspartiet så har sagt til Bt at den aldrig blev produceret, så lyver denne.

Denne sms-korrespondance kan sendes til pressenævnet, hvis man skulle have ønske herom.

Jeg henviser derudover til presselogen, hvor Chefredaktøren for TV2 anerkender at de ikke havde belæg for at skrive, som de gjorde, hvilket også vil fremgå af min klage til pressenævnet om tv2, som jo omhandler den identiske artikel.

Jeg henviser også til programmet Q og Co.

Hvor tidligere redaktør for Politiken ligeledes udtaler at artiklen er forfejlet.

Dertil har [Person 4], som arbejder for BT anerkendt, at overskriften er indiskutabelt forkert.

Opsummering: BT har bragt en artikel med flere åbenlyse dokumenterbare faktuelle usandheder.

BT har bragt en historie, som tydeligvis er vinklet til at skabe billedet hos læseren om at jeg har købt ting for partimidler til mit privatliv, hvilket ikke er forekommet.

Hvis en privat person skrev disse usandheder om mig, så vil det både være injurierende og jeg betragter det ligeledes som ærekrænkende.

Jeg mener ikke vi bør have et samfund, hvor medierne kan få lov til at gøre dette, blot fordi de kan dække sig af med at være medier.

”

2.2 B.

T.s synspunkter

B.

T.

har i udtalelsen til Pressenævnet anført følgende

”B.

T.

har modtaget klage over en historie fra Ritzau publiceret på bt.dk og sender her som anmodet svar på klagen udarbejdet i samråd med Ritzau til Pressenævnets videre behandling.

[Klager] (Herefter “Klager”) har henvendt sig til Pressenævnet med en klage over en artikel forfattet af Ritzau med overskriften ”[Klager] købte undertøj og MacBook for partipenge” bragt 8. maj 2025 på bt.dk.

Det fremgår ikke af klagen, hvilke retningslinjer for god presseetik klager mener overtrådt, så det formodes i følgende svar, at der er tale om A1 og A6: ”Det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte” og ”præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse”.

Klager fokuserer sin klage i det overordnede synspunkt, at ”man ikke kan skrive, at jeg har købt for partipenge”, da der er ”tale om private midler”, at klager ”ikke havde adgang til at købe noget for partimidler” og at ”administrationen anerkender at have lavet en fejl, hvilket gør artiklen misvisende”.

I følgende svar behandles disse punkter kronologisk.

Klager valgte – ifølge både klagen og den pågældende artikel – på eget initiativ at foretage nogle indkøb, og klager valgte på eget initiativ at søge sine indkøb refunderet af sit daværende parti.

Partiet udbetalte ifølge redegørelsen disse penge kort efter, hvilket fremgår af klagen.

Altså fik klager sit parti til at betale for indkøb.

Det forløb fremgår klart af flere afsnit i artiklen fra første sætning og helt utvetydigt i denne uddybning i afsnit fire: ”Computeren blev leveret til [Klager]s privatadresse, 14 måneder inden han bad partiet om at dække udgifterne.

”

På tidspunktet, da de pågældende varer blev købt, var det klagers egne penge, men da han et år senere beder om at få sine indkøb refunderet, og får det, er det partiets penge, de er købt for.

Da artiklen blev skrevet af Frihedsbrevet og siden citeret af Ritzau, har klager fået dækket sine udgifter af sit daværende parti.

Rubrikken sammenfatter indholdet af en historie, som det er almindelig journalistisk praksis, og rubrikken har dækning i artiklen (A6).

Der kredses desuden i klagen om, hvorvidt købet var godkendt af partiet, eller om klager har misbrugt sit parti til private indkøb.

Det skal derfor bemærkes og understreges, at Ritzau i artiklen ikke skriver, at klager har fået udbetalt penge uberettiget.

Der refereres derimod nøgternt i afsnit to til, at det er ”vurderingen” i en ”intern redegørelse til partiets hovedbestyrelse”, at der var tale om private udgifter.

Videre fremgår, at klager i en sms har svaret, at han ikke ønsker at stille op til interview, og han har, fremgår det, afvist i sms’er at have tørret private udgifter af på sit gamle parti.

Derimod kan der ikke herske tvivl om, at klager fik sit gamle parti til at betale de pågældende udgifter.

Klager noterer i klagens punkt 2, at han ikke havde adgang til at kunne købe noget for partimidler.

Det udsagn anfægtes ikke i artiklen.

Tværtimod fremgår det tydeligt af artiklen, at klager anmodede om refundering, og at partiet behandlede denne (se afsnit 7-9).

I klagens punkt 3 anføres, at ”administrationen har anerkendt” at have begået en fejl, og klager mener deraf at kunne slutte, at artiklen er misvisende.

Udsagnet om administrationens fejl anfægtes dog ikke i artiklen.

Tværtimod fremgår det tydeligt af denne sætning, afsnit 9 i Ritzaus artikel på bt.dk: ”Ifølge den interne redegørelse skulle pengene aldrig have fundet vej til [Klager]s konto, men blev udbetalt ved en fejl.

” Det har dækning i redegørelsen (A1)

Udover de tre klagepunkter, som klager opsummerer, og som dette svar tager afsæt i, adresseres slutteligt et andet udsagn i klagen, som omhandler tilbagebetaling.

Det fremgår af den citerede artikel, som Frihedsbrevet bragte 8. maj, at klager tilbagebetalte et beløb på 3.824 kroner ud af det samlede beløb på 35.848 kroner.

Hvad klagers tilbagebetaling til partiet, der udgør en tiendedel af det samlede krav fra partiet, omhandler, oplyser klager ikke i sin klage eller i vedhæftede bilag, og det fremgår heller ikke af Frihedsbrevets artikel.

Ritzau har valgt ikke at nævne de 3.824 kroner, og det fremgår af redegørelsen og udtalelser fra sekretariatschefen, at flere bilag ikke kan tydes.

Klager fremlægger i et bilag dokumentation for tilbagebetaling, men i denne ingen dokumentation for, hvad denne tiendedel af det samlede kravet nærmere referer til.

Det er med andre ord en detalje i historien, som ikke spiller ind på det overordnede indhold af artiklen.

Klager har derudover fået forelagt historien, men til Frihedsbrevet afvist at stille op til svar, udover i sms’er ifølge Frihedsbrevet at anføre, at han ikke har tørret penge af på sit parti.

B.

T.

har til klagers bemærkninger af 28. maj 2025 supplerende anført blandt andet

”I det følgende svar tages udgangspunkt i de fire konkrete punkter, der findes i klagers svarskrivelse 28. maj til Pressenævnet.

Der er i skrivelsen en række påstande, hvoraf nogle kan sammenfattes til, at medierne bevidst forsøger at "få det til at fremstå, som om jeg har gjort noget, som jeg ikke har".

Helt overordnet kan det dertil konstateres, at Ritzau-artiklen i B.

T.

fremlægger de forhold, som fremgår af partiets redegørelse, og klagers korte svar på dette, og at der ikke drages konklusioner på disse OPLYSNINGER i forhold til, om midlerne er brugt i strid med partiregler eller ej.

I forhold til punkt (1) henvises til det oprindelige svar, hvori det fremgår, at det er klager, som beder pengene refunderet, og dermed klager, som køber ind for partipenge.

Det fremgår af mail sendt fra klager til en partiansat 22. december 2022, hvori han kræver 35.848 kroner overført.

Det forløb fremgår af artiklens første sætning ”fik sit parti til at betale for”.

Klager anfører i punkt (2), at det ikke drejer sig om "ukendte genstande fra Jem & Fix", men helt præcist om udgifter på 197,50 kroner for indkøb af genopladelige batterier til klagers daværende kontor.

Ritzau, og dermed B.

T., har ikke været bekendt med indholdet af det pågældende bilag, som klager har vedhæftet sin skrivelse 28. maj 2025 til Pressenævnet.

Der refereres i B.

T.

-artiklen til redegørelsen fra partiet, som Frihedsbrevet er i besiddelse af og citerer fra.

Klager har ifølge partiet ikke responderet på ønske om at få fremsendt en læselig version af bilaget fra Jem & Fix.

Bilaget fremgår alene af et billede af otte bilag taget på en måde, så tekst og beløb ikke kan læses - eller tydes.

Klager spekulerer i, at juraprofessor [Person 2] ville have set anderledes på sagen, hvis han havde vidst, at det var genopladelige batterier.

Det er muligt.

At professoren efterlades i spekulationer kan skyldes, at klager ikke har oplyst, hverken størrelsesorden eller indhold af det indkøbte.

Der lægges i artiklen på B.

T.

ikke skjul på, at det netop er spekulationer, da professoren - må det antages i lighed med Frihedsbrevet, partiet og B.

T.

- ikke selv kender indholdet af dette bilag, før klager har fremlagt det i en svarskrivelse i Pressenævnet.

Det skal tilføjes, at den pågældende udgift udgør mindre end 1 procent af det samlede beløb på 35.848 kroner.

Og at artiklen ikke hverken fokuserer på, eller kobler den generelle oplistning af, hvad der er søgt refundering af (afsnit 3), og hvad professoren udtaler i et citat (afsnit 9).

I afsnit 3 […] oplistes det transparent, hvad der kan aflæses på bilag (tøj fra Jardex og en MacBook-computer), og hvad der ikke kan afløses (Jem&Fix), hvor hverken beløb eller artikelbestemmelse fremgår.

Det fremgår af punkt (3), at klager finder det "ganske enkelt usandt", at han har krævet et uopsigeligt formandsvederlag på 55.000 kroner om måneden.

Oplysningen er behandlet flere gange af forskellige medier tilbage til 2023, og klager har selv forholdt sig til det tidligere.

Klager har til Radio IIII i marts 2023 forholdt sig til processen og der forklaret, at det er sekretariatschefen, som udfærdiger kontrakten, og ikke ham selv.

Klager har dog selv stillet tydelige og præcise krav til indholdet af kontrakten.

Det fremgår af mails, han har sendt til sekretariatschefen under forløbet.

Her skiver klager til sekretariatschefen 23. februar 2023: "Det ser fint ud.

Lige et par rettelser" og til det specifikke punkt om ansættelsesforholdet, punkt 17.1.3, beder klager rettet til følgende sætning: "Skulle ansættelsesforholdet blive bragt til ophør i formandsperioden, forpligter foreningen sig til at betale løn i hele ansættelsesperioden".

Det fremgår desuden af kontrakten, som klager har vedhæftet, at ”ansættelsesforholdet sker som kontraktansættelse for en periode op til fire år med mulighed for forlængelse”.

I punkt (4) anfører klager, at der ved brugen af ordet "pengene" i bestemt form begås en fejl, idet klager, som tidligere nævnt, har tilbagebetalt en tiendedel af de udgifter, klager har bedt om refundering af.

Sætningen i Ritzaus artikel refererer til den interne redegørelse.

Kilden hertil er altså klar.

Det er den dokumentation, B.

T.

deler i artiklen, og det skal understreges igen, at der i artiklen ikke tages stilling til det spørgsmål, som klager henviser til flere gange: Om KØBET var berettiget eller ej.

Der findes ikke en påstand om dette i artiklen.

Der findes derimod den oplysning, at partiets redegørelse vurderer, at der er tale om private udgifter, og at klager omvendt afviser, at dette er tilfældet, i svar på sms.

B.

T.

vil afsluttende bemærke at B.

T.

finder at have efterlevet de presseetiske regler.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jørgen Steen Sørensen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og Søs Lykke Sloth.

Kompetence

Nævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser er overtrådt, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information og efterprøvelse af oplysninger fra citathistorie

[Klager] har klaget over, at overskriften er misvisende og ukorrekt, og at artiklen indeholder en række øvrige ukorrekte oplysninger.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger.

Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse.

jf. punkt A.

1, A.

3, A.

4, A.

5, A.

6.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Omtalen er baseret på en artikel fra Ritzau, der indeholder omtale af en artikel bragt af Frihedsbrevet.

Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift.

Det forhold, at en artikel er udarbejdet af Ritzau, ændrer således ikke B.

T.s ansvar for at overholde god presseskik.

B.

T.

skal stille samme krav til korrektheden i formidlingen af andres nyheder, som de stiller til deres egne nyheder.

Det er samtidig Pressenævnets opfattelse, at medier, som bringer citathistorier, som udgangspunkt selvstændigt bør søge at indhente en kommentar fra den, de krænkende oplysninger vedrører.

Artiklen har følgende overskrift: ”[Klager] købte undertøj og MacBook for partipenge”.

Artiklen har følgende underrubrik

”Ifølge intern redegørelse blev partikassen brugt til indkøb af undertøj, smoking og en MacBook til politiker.

”

Af artiklen fremgår blandt andet

”Folketingsmedlem [Klager] fik ifølge fortrolige dokumenter fra [Parti A] sit tidligere parti til at betale for udgifter til en herretøjsforretning, undertøj og en MacBook.