Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-14634

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-14634

Nævnsmedlem er ikke inhabil

Pressenævnet udtalte ikke kritik af Frihedsbrevet i en sag, hvor Dansk Palæstinensisk Venskabsforening havde klaget over en artikel med omtale af et debatmøde, hvor foreningens formand havde holdt et oplæg.

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen med den begrundelse, at ét af Pressenævnets medlemmer efter foreningens opfattelse var inhabil i sagens behandling.

Pressenævnet afviste anmodningen om genoptagelse, da nævnsmedlemmet ikke repræsenterede et massemedie, som var part i den pågældende sag, og da der ikke var en sådan relation eller et dokumenteret personligt modsætningsforhold mellem nævnsmedlemmet og foreningen, at det kunne medføre inhabilitet.

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 2024-16639, Dansk Palæstinensisk Venskabsforening mod Frihedsbrevet, som nævnet traf afgørelse i den 21. oktober 2025.

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening har anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen, idet det er foreningens opfattelse, at ét af nævnets medlemmer har været inhabil i forbindelse med sagens behandling.

1 Sagsfremstilling

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening klagede den 18. december 2024 over artiklen ” Krigsåret der gik i [Parti 1]s bagland ”, som blev bragt den 19. oktober 2024 på frihedsbrevet.dk.

Pressenævnet fandt ved kendelse af 21. oktober 2025 i sag nr. 2024-16639 ikke grundlag for at udtale kritik af Frihedsbrevet for tilsidesættelse af god presseskik.

Den 31. oktober 2025 anmodede Dansk Palæstinensisk Venskabsforening Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen.

Til brug for behandlingen af anmodningen om genoptagelse har nævnsmedlem Jørn Mikkelsen afgivet en udtalelse om sin habilitet til Pressenævnet, hvori Jørn Mikkelsen fastholder sin habilitet.

Jørn Mikkelsen har i udtalelsen blandt andet anført, at det forhold, at han har været ansvarshavende chefredaktør for Jyllands-Posten fra 2008 til 2016, ikke i sig selv kan gøre ham inhabil i forhold til at være medlem af nævnet, og at han i øvrigt aldrig har haft noget personligt at gøre med Dansk Palæstinensisk Venskabsforening.

Herudover har Jørn Mikkelsen anført, at konflikten i Mellemøsten ikke kan diktere rammerne for, hvordan overvejelser om rent presseetiske spørgsmål i dansk sammenhæng behandles i nævnet, og at dette ligeledes må gælde, selv om danske jøder eller dansk-palæstinensere måtte være involveret i en klagesag.

Jørn Mikkelsen har desuden bemærket, at afgørelsen i den pågældende klagesag var énstemmig.

2 Dansk Palæstinensisk Venskabsforenings synspunkter til anmodningen om genoptagelse

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening har til støtte for anmodningen om genoptagelse anført, at det er foreningens opfattelse, at ét af nævnets medlemmer – Jørn Mikkelsen – ikke har været habil i forbindelse med sagens behandling.

Journalist Jørn Mikkelsen har været ansat ved Jyllands-Posten fra 1996 til nu, og i perioden fra 2008 til 2016 var han chefredaktør på mediet.

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening har anført, at Jørn Mikkelsen ikke er og aldrig har været neutral i Israel-Palæstina-konflikten, da han gennem årene har været en ”god ven” af Israel.

Herudover har Dansk Palæstinensisk Venskabsforening oplyst, at Jørn Mikkelsen har skrevet en leder om foreningen, herunder om foreningens nuværende formand [Person 1] og tidligere formand [Person 2], og har i den forbindelse henvist til artiklen ” Israel og Europa: »Kære venner – Israel er i livsfare« ” samt lederne ” Det hæslige had ” og ” Hadet til jøder ” bragt henholdsvis den 8. marts 2008, den 12. december 2012 og den 11. maj 2015 af Jyllands-Posten.

Af artiklen ” Israel og Europa: »Kære venner – Israel er i livsfare« ” fremgår blandt andet

”TEL AVIV - Israel ser sig omgivet af fjender.

Israel ser sig i stigende grad også svigtet af sine venner, ikke mindst i Europa.

»Kan vi egentlig regne med Europa, den dag Iran får sin atombombe?

« Med tilføjelsen: »Husk på, at Israel er et "én bombe-land".

Der skal kun én bombe til, så er det slut.«

Spørgsmålet hang i lokalet, da en kreds af europæiske og israelske redaktører, flankeret af nuværende og tidligere regeringsembedsmænd, forleden mødtes til det efterhånden årlige træf, EU/Israel-mediedialog.

Det forblev ubesvaret.

Selv blandt slebne diplomater og europæisk prægede redaktører er den israelske holdning glasklar: Europa er ikke bare anti-israelsk.

Europa er rent ud antisemitisk.

Europa er ved at opgive Israel.

Europa sætter kikkerten for det blinde øje i Mellemøsten-konflikten med en kritik, der ensidigt er vendt mod Israel uden tanke for, at den jødiske stat ser sig selv i en eksistenskamp.

De europæiske medier fremstiller Israel som aggressoren.

Det er Israel, som skal forsvare sin plads på landkortet med tilbagevendende diskussioner af rækkevidden af FN-beslutninger fra 1948 til i dag.

Det er Israel, som beskyldes for terror mod civile.

Sådan er den israelske holdning: »Det er den omvendte verden«.

»Vi er omgivet af regeringer og folkeslag, som bare vil smide jøderne i havet.

Vi er i livsfare - hver dag,« som [Person 3], chefredaktør på [Mediet], sagde det på vegne af alle tilstedeværende israelere.

Raketterne fra Gaza regner ned over Sdrot og efterhånden også det fjernere liggende

Ashkelon.

Palæstinensiske selvmordsbombere smugles ud gennem hullerne i muren mellem

Gaza og Egypten og slår til dybt inde i Israel, selv i Jerusalem.

Det er den virkelighed, som man mener, at Europa overser.

I stedet retter Europa kritikken mod Israel.

Tre israelske anklager

»I har haft 60 år i velstand og fred.

Vi har haft 60 år i velstand, men uden fred.

Det glemmer I.«

»Vi er i en nødsituation;

en overlevelsessituation.«

»Hvad vil I skrive om tre år, når Iran har bomben?

Vil I så spørge jer selv, hvad I hver især gjorde for at gøre opmærksom på faren?

«”

Af lederne ” Det hæslige had ” og ” Hadet til jøder ” fremgår blandt andet

”Jødiske danskere chikaneres på grund af deres tro og kulturelle baggrund.

En latent antisemitisme viser sit hæslige ansigt stadigt mere synligt – i gadebilledet, i debatten, i omtalen af jøder.

[…]

Igen og igen får man præsenteret nye eksempler på, at antisemitismen bliver stadigt mere stueren.

Da formanden for den dansk-palæstinensiske venskabsforening, [Person 1], der samtidig er højt på strå i regeringspartiet [Parti 2], bakkede helhjertet op om et synspunkt om, at Hitler burde have slået langt flere jøder ihjel, udløste det ikke nogen videre debat.

Offentligheden købte på stedet hans bortforklaring om, at der var sket en teknisk fejl i hans Facebook-håndtering.

Sagde [Person 1] undskyld?

Benyttede han lejligheden til at gå i rette med de frådende, ja morderiske ytringer i den digitale debat om og mod jøder?

Der er ingen ende på hadet her;

på hvordan jøder skal myrdes, gasses og udryddes.

Hvem giver dette vanvid modstand?

[…]”

og

”Det er ikke mere end tre måneder siden, at hovedparten af danskerne stod sammen om ikke mindst at erklære deres solidaritet med det lille jødiske samfund i Danmark.

[…]

På københavnske busser finansierede Dansk Palæstinensisk Venskabsforening en storstilet kampagne mod staten Israel, hvor to kvindelige bedsteborgere fra Hellerup meddelte, at de sandelig ikke køber israelske varer, og når terrordrabet på den jødiske vagtmand [Person 4] begrædes i den offentlige debat, søges det ofte relativeret ved at minde om krigen mellem Israel og Hamas, der også kostede civile liv.

[…]

Kritik af Israel er lige så meget på sin plads som kritik af alle andre åbne, frie og demokratiske stater og samfund.

Det er bl.a. det, der adskiller Israel fra dets fjender, der ønsker at fjerne den jødiske stat fra landkortet.

Men megen kritik af Israel har en glidende overgang til regulær antisemitisme, som bestemt er svær at definere, og som undertiden opfattes ekstra sensitivt, men jo af mange ubehagelige, historiske årsager.

Måske skulle alle dem, der villigt synger med i boykot-koret, tænke lidt over, hvis ærinde de i virkeligheden går.

[…]”

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening har i den forbindelse stillet spørgsmålstegn ved, om de øvrige deltagende nævnsmedlemmer har haft kendskab til Jørn Mikkelsens radikale synspunkter vedrørende Israel-Palæstina-konflikten, og om disse synspunkter har været drøftet i forbindelse med behandlingen af klagesagen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets kendelse af 21. oktober 2025 i sag nr. 2024-16639, Dansk Palæstinensisk Venskabsforening mod Frihedsbrevet.

Nævnets kendelse af 21. oktober 2025 er afsagt af Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de nævnsmedlemmer, der har afsagt en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmål om eventuel genoptagelse af sagen.

Da der er rejst indsigelse mod nævnsmedlem Jørn Mikkelsens habilitet, træffer nævnsformand Jens Kruse Mikkelsen og nævnsmedlemmerne Lene Sarup og John Meinert Jacobsen afgørelse i spørgsmålet herom.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at Pressenævnets medlemmer beskikkes af justitsministeren, jf. medieansvarslovens § 41.

Det fremgår af forvaltningslovens § 6

”Den, der er bekendt med, at der for den pågældendes vedkommende foreligger forhold, som er nævnt i § 3, stk. 1, skal snarest underrette sine foresatte inden for myndigheden herom, medmindre det er åbenbart, at forholdet er uden betydning.

For så vidt angår medlemmer af en kollegial forvaltningsmyndighed gives underretningen til myndigheden.

Stk. 2 .

Spørgsmålet om, hvorvidt en person er inhabil, afgøres af den i stk. 1 nævnte myndighed.

Stk. 3 .

Vedkommende må ikke selv deltage i behandlingen og afgørelsen af spørgsmålet om inhabilitet, jfr.

dog § 4, stk. 1 og 2.

Dette gælder dog ikke på områder, hvor andet er fastsat i henhold til lov.

”

Af medieansvarslovens § 42 og af Pressenævnets forretningsordens § 2 fremgår

”Ved nævnets behandling af en sag medvirker foruden formanden eller næstformanden 3 andre medlemmer, heraf et af de efter udtalelse fra Dansk Journalistforbund beskikkede medlemmer og et medlem beskikket til at repræsentere de redaktionelle ledelser samt et medlem beskikket som offentlighedens repræsentant.

”

Det fremgår videre af medieansvarslovens § 47 og af Pressenævnets forretningsordens § 10, at

”Et medlem kan ikke deltage i behandlingen af en klage, der vedrører det massemedie, den pågældende er tilknyttet, eller når der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.

”

Såfremt der måtte foreligge sådanne omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om et nævnsmedlems upartiskhed i forbindelse med behandlingen af en sag, vil det pågældende nævnsmedlem vige sit sæde, og den beskikkede stedfortræder for denne vil indtræde i nævnets behandling.

Nævnsmedlem Jørn Mikkelsen repræsenterer ikke et massemedie, som er part i den pågældende sag, hvorfor Jørn Mikkelsen ikke kan anses for at være inhabil efter det første led i bestemmelsen om inhabilitet.

For så vidt angår spørgsmålet, om der i øvrigt foreligger omstændigheder, der er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed, er der ikke grundlag for at antage, at der er en sådan relation eller et dokumenteret personligt modsætningsforhold mellem Jørn Mikkelsen og Dansk Palæstinensisk Venskabsforening, at det kan medføre inhabilitet.

Det forhold, at Jørn Mikkelsen har været chefredaktør på Jyllands-Posten, og under sin ansættelse har skrevet om Israel-Palæstina-konflikten og i den forbindelse omtalt Dansk Palæstinensisk Venskabsforening og foreningens formænd, kan ikke føre til et andet resultat.

De tre ovennævnte medlemmer af Pressenævnet – Jens Kruse Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen – finder herefter, at der ikke foreligger inhabilitet for Jørn Mikkelsen, og han har således kunnet deltage i nævnets behandling af sagen.

Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte nævnets kendelse af 21. oktober 2025 på grund af inhabilitet.

Behandlingen af sagen genoptages derfor ikke.

Afgjort den 12. januar 2026