Ligebehandlingsnævnets afgørelse om national oprindelse - afskedigelse - ligeløn - repressalier - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om national oprindelse - afskedigelse - ligeløn - repressalier - afvisning

J.nr. 24-90395

En mand (klager), der kom fra Rumænien, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).

Manden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet ham på grund af national oprindelse i forbindelse med mandens løn.

Manden mente også, at arbejdsgiveren havde udsat ham for repressalier i forbindelse med, at manden blev afskediget.

Nævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at eventuelle fejl i mandens lønudbetalinger skyldtes mandens nationale oprindelse.

Nævnet vurderede også, at manden ikke havde godtgjort, at afskedigelsen skyldtes mandens lønkrav.

Efter nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at manden ikke kan få medhold i klagen.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af national oprindelse i forbindelse med klagers løn under klagers ansættelse hos den indklagede vognmandsvirksomhed.

Klagen angår også påståede repressalier i forbindelse med, at klager blev afskediget.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Den 19. april 2021 blev klager, som er af rumænsk oprindelse, ansat som chauffør hos indklagede.

Den 19. juli 2024 blev klager afskediget.

Af afskedigelsen fremgår bl.a.

”[Indklagede] har valgt opsige samarbejdet med [klager] pga.

omstrukturering.

Så tilpasning har været nødvendig.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 29. august 2024.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Klager har fremlagt mailkorrespondancer mellem klager og to faglige organisationer.

Af korrespondancen fremgår bl.a., at den ene faglige organisation vurderede, at klager havde fået udbetalt skattefrie diæter, selvom klager ikke var berettiget hertil.

Ud fra den faglige organisations beregninger manglede klager ikke løn, da klager havde fået den skattefrie udbetaling.

Klager har videre fremlagt en lydfil.

Af lydfilen fremgår, at klager og indklagede havde en diskussion om, hvorvidt klager skulle underskrive afskedigelsen.

Klager har endeligt fremlagt sine lønsedler.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede udsatte klager for forskelsbehandling på grund af national oprindelse.

Indklagede betalte ikke den korrekte løn til klager.

Indklagede betalte kun klager for 180 timers arbejde hver fjerde uge, men klager arbejdede over 240 timer.

Indklagede udnyttede, at klager er af rumænsk oprindelse og ikke kender de danske love og regler.

Afskedigelsen var grov.

Indklagede fortalte klager, at indklagede foretog personalenedskæringer, men faktum er, at indklagede afskedigede klager, da klager begyndte at kræve sine rettigheder, herunder at indklagede ikke havde betalt klager.

Indklagede betalte ikke klager den løn, som klager var berettiget til efter overenskomsten.

Klager blev tvunget til at arbejde overtid, som det var fastsat i ansættelseskontrakten.

Klager blev afskediget, fordi klager krævede sine juridiske rettigheder i forhold til, hvordan klager blev betalt for det arbejde, som klager udførte.

Indklagede respekterede ikke overenskomsten.

Klager blev betalt på en ulovlig måde, og klager skal derfor betale en del af sin løn tilbage til SKAT.

Klagers afskedigelse skete to uger efter, at en af klagers kollegaer var blevet fyret, fordi kollegaen havde krævet sine juridiske rettigheder.

Indklagede truede klager med, at klager aldrig ville kunne arbejde i Danmark igen.

Indklagede gør gældende, at klager blev afskediget på grund af nedskæringer og omstruktureringer hos indklagede, som medførte en reduktion i antallet af lastbiler.

Derfor var indklagede nødt til at sige farvel til flere medarbejdere, herunder klager.

Afskedigelsen skyldtes en nedgang i arbejdsopgaver, hvilket gjorde det nødvendigt at reducere antallet af medarbejdere.

Afskedigelsen havde intet at gøre med klager personligt, men var udelukkende en beslutning baseret på indklagedes aktuelle behov.

Hele forløbet blev håndteret i overensstemmelse med gældende regler, herunder opsigelsesvarsel og løn i opsigelsesperioden.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af national oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Lønvilkår

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Forskelsbehandling med hensyn til lønvilkår foreligger, hvis der ikke ydes lige løn for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af national oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af national oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt national oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har gjort gældende, at indklagede ikke udbetalte den korrekte løn til klager, og at indklagede udnyttede, at klager har rumænsk oprindelse.

Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager ikke har fået lige løn for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi.

Klager har heller ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at eventuelle fejl i klagers lønudbetalinger skyldtes klagers nationale oprindelse.

Klager har således ikke påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager blev udsat for forskelsbehandling på grund af sin nationale oprindelse.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i denne del af klagen.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.

Repressalier

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en person, der udsættes for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, fordi denne har fremsat krav om ligebehandling, kan tilkendes en godtgørelse.

Klager har bevisbyrden for, at hun har været udsat for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, og at dette skyldes det fremsatte krav om ligebehandling.

Klager har gjort gældende, at indklagede afskedigede klager, fordi klager rettede lønkrav mod indklagede.

Nævnet vurderer, at klager ikke på baggrund af det oplyste har godtgjort, at afskedigelsen skyldtes klagers lønkrav.

Efter nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i denne del af klagen.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1 og 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7, stk. 2, om repressalier

•

§ 7 a om delt bevisbyrde