Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - kompetence - sundhed - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - kompetence - sundhed - afvisning

J.nr. 25-47367

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med døvstumhed klagede over en myndighed (indklagede).

Kvinden mente, at myndigheden havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at myndigheden gav klager afslag på fjerntolkning i forbindelse med kommunikation på et hospital.

Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at loven ikke finder anvendelse på det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget.

Det vil sige, at nævnet ikke kan tage stilling til anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

For så vidt angår klager over afgørelser, som er truffet af den offentlige forvaltning, må Ligebehandlingsnævnet tage stilling til, om klagen reelt vedrører forskelsbehandling, eller om klagen alene drejer sig om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

Klagen drejede sig om, hvorvidt der er sket forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at myndigheden gav klager afslag på fjerntolkning i forbindelse med kontakt til et hospital.

Efter tolkelovens § 1, stk. 1, er formålet med loven at etablere en fælles tolkeløsning på tværs af sektorer for at give mennesker med hørehandicap en enkel og smidig adgang til tolkning.

Efter bestemmelsens stk. 2 finder loven ikke anvendelse på tolkning, der er reguleret af anden lovgivning.

Efter sundhedslovens § 50, stk. 1, yder Regionsrådet tolkebistand til personer, der har behov for tolkebistand i forbindelse med behandling hos alment praktiserende læge og privatpraktiserende speciallæge og behandling på sygehus.

Det var herefter nævnets vurdering, at klagen reelt drejede sig om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at [myndighed] gav klager afslag på fjerntolkning i forbindelse med kommunikation på et hospital.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Nævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Klager er diagnosticeret med døvstumhed.

I perioden fra den 5. maj 2025 til den 7. maj 2025 havde klager og indklagede en mailkorrespondance, hvoraf fremgår bl.a.

Klager

”Jeg skriver til dig for at gøre opmærksom på en alvorlig udfordring i jeres nuværende tolkedækning.

Jeg er konstateret med type 1-diabetes og skal snart begynde på insulinbehandling.

Det er en stor omvæltning, som kræver tæt kontakt med sundhedspersonale – også akut, f.eks. via [hospital], som har døgnåben rådgivning.

Som døv har jeg desværre oplevet, at jeres fjerntolkning er meget begrænset og ikke dækker samtaler med sundhedsvæsenet.

Det betyder, at jeg ikke har adgang til akut vejledning og støtte, fordi jeg ikke kan ringe, og jeg kan ikke få tolk døgnet rundt.

Det skaber utryghed og en følelse af at stå alene i en behandling, der kræver præcis kommunikation og sikkerhed.

Jeg beder jer tage dette alvorligt og se på, hvordan fjerntolkning kan gøres tilgængelig i akutte situationer og i kontakt med sundhedsvæsenet – også uden for almindelig åbningstid.

Jeg håber på en løsning og en tilbagemelding.

”

Indklagede

”[myndighed] har modtaget din mail.

Vi har forståelse for den situation du står i.

[myndighed] kan desværre ikke være behjælpelig da din forespørgsel vedrører tolkning for anden myndighed (hospital).

…

Hospitalet har sektoransvar.

Du kan evt.

afklare med hospitalet hvordan du forholder dig til den situation du står i og spørge om de vil betale for tolk til opkald (betalingstilsagn) når du har behov for det.

[service] er en service der vedrører [myndighed] regi, ikke sektor.

[myndighed] må ikke sørge for tolk når anden myndighed har sektoransvar, da [myndighed] er negativt afgrænset.

Den manglende service du nævner har intet med [myndighed] at gøre, den bedes du rette til hospitalet.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 8. maj 2025.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Indklagede har givet afslag på at stille fjerntolkning til rådighed i sundhedssektoren.

Klager oplever en kommunikationsbarriere på hospitalet, da der ikke er mulighed for fjerntolkning.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Indklagede har afvist at tildele fjerntolkning til klager under henvisning til det sektoransvar, der i forbindelse med behandling på et diabeteshospital påhviler sundhedsmyndighederne.

Indklagedes kompetenceområde fremgår af tolkelovens § 1, stk. 1 og 2.

Ved behandling på et hospital skal hospitalet sørge for, at personalet kan kommunikere med borgeren.

Tolkebistand til hørehandicappede anses for at være en accessorisk del af behandlingen.

Udgiften hertil afholdes af regionen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at loven ikke finder anvendelse på det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget.

Det vil sige, at nævnet ikke kan tage stilling til anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

For så vidt angår klager over afgørelser, som er truffet af den offentlige forvaltning, må Ligebehandlingsnævnet tage stilling til, om klagen reelt vedrører forskelsbehandling, eller om klagen alene drejer sig om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

Klagen drejer sig om, hvorvidt der er sket forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at [myndighed] gav klager afslag på fjerntolkning i forbindelse med kontakt til et hospital.

Efter tolkelovens § 1, stk. 1, er formålet med loven at etablere en fælles tolkeløsning på tværs af sektorer for at give mennesker med hørehandicap en enkel og smidig adgang til tolkning.

Efter bestemmelsens stk. 2 finder loven ikke anvendelse på tolkning, der er reguleret af anden lovgivning.

Efter sundhedslovens § 50, stk. 1, yder Regionsrådet tolkebistand til personer, der har behov for tolkebistand i forbindelse med behandling hos alment praktiserende læge og privatpraktiserende speciallæge og behandling på sygehus.

Det er herefter nævnets vurdering, at klagen reelt drejer sig om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 1, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3 om lovens anvendelsesområde