Legislator Case Law & Legislation
W20260909825 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - chikane - uanset handicap - afvisning

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2026 9098 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - chikane - uanset handicap - afvisning

KEN#LOKDOK23 2026 9098 Valid

J.nr. 25-102427

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med udifferentieret skizofreni, klagede over en virksomhed (indklagede).

Kvinden mente, at virksomheden havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med virksomhedens udtalelser.

Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

Nævnet fandt ikke, at indholdet af mailkorrespondancen mellem kvinden og virksomheden tydede på, at kvinden var blevet udsat for forskelsbehandling eller chikane på grund af handicap.

Nævnet vurderede herefter, at det var åbenbart, at der ikke kunne gives kvinden medhold i sagen.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

KEN#LOKDOK23 2026 9098 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling i form af chikane på grund af handicap i forbindelse med indklagede bookingbureaus udtalelser.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Nævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Klager er diagnosticeret med udifferentieret skizofreni.

I perioden mellem den 10. januar 2025 til 20. januar 2025 havde klager og indklagede en mailkorrespondance, hvoraf fremgår bl.a.

Indklagede

”[Virksomhed] har nu kigget på dit billede samt oplysninger og ud fra dette udvalgt dig som én af de modeller de ønske at booke til deres hår event.

…

Lad mig høre fra dig snarest dog senest d. 10/1, om du fortsat ønsker at deltage?

Hører jeg ikke fra dig, vil pladsen gå videre til en anden model.

Jeg henviser til du har læst og er indforstået med betingelserne ift.

depositum og aflysning, som kan læses nederst i denne mail under min signatur.

…

Betingelser – Danmark

Da jeg desværre har oplevet at modeller ikke møder op, sørger for at melde afbud i tide.

Har jeg været nødsaget til at indføre et depositum på kr. 200 førend endelig booking.

Beløbet refunderes igen efter endt arrangement.

Ved udeblivelse fra et arrangement refunderes forudbetalte depositum ikke.

Afmeldingen skal ske senest 5 hverdage før et event, indenfor kontortiden, såfremt depositum skal kunne refunderes.

Billeder skal være nytaget samt alle personoplysninger skal være korrekte, ellers risikere man at blive sendt hjem uden refundering af depositum.

Modellen accepterer alene alt ansvar forbundet med det modelarbejde man bookes til.

Billeder og videoer taget i forbindelse med et job, kan blive brugt til markedsføring af såvel [indklagede] samt den respektive kunde.

”

Klager

”Ja det er jeg.

”

Indklagede

”Førend du kan endelig bookes og herved sikre dig pladsen som hårmodel, skal jeg bede dig indbetale et depositum i løbet af i dag samt sørge for at læse betingelserne grundigt vedr.

aflysning, som du finder under min signatur.

…

Der gøres opmærksom på, der kan gå op til 2 dage efter endt arrangement førend depositummet refunderes.

Modellen accepterer betingelserne ved booking.

”

Indklagede

”Depositum modtaget.

”

Klager

”Jeg har en dårlig nyhed er desværre blevet indlagt på et hospital.

Og har derfor ikke mulighed for at komme.

”

Indklagede

”Det er jeg virkelig ked af at høre.

Tænker du ikke du er heldig at være kommet hjem og frisk igen til næste lørdag da kunden meget gerne vil bruge dig som model, hvis det kan hjælpe dig lidt er du velkommen til at give frisøren [A] et kald så kan i snakke lidt om hvad der skal ske og dine ønsker til håret så du måske ikke behøves at være nervøs da jeg lover det er top professionelle frisører som kun laver smukt hår og du får virkelig en god oplevelse?

Hvis det fordi du måske ikke ønsker at det skal blive så kort alligevel er det også ok så kan i snakke om en anden længde som ville klæde dig.

Vil du være ok med lige at give det en chance og snakke med [A] om det inden du endeligt afmelde dig?

”

Klager

”Har I så mulighed for at dække transport?

Da jeg kommer hele vejen fra [område].

”

Klager

”Jeg kan ikke gøre for at jeg er blevet indlagt og ikke har mulighed for at komme.

Jeg bliver desværre ikke udskrevet til den kommende weekend, og har derfor ikke mulighed for at tage af sted, da jeg skal være på hospitalet med behandling.

Jeg vidste jo ikke, at jeg ville blive indlagt.

Og har dog også kigget på transport til [by] (hvis nu jeg blev udskrevet), men der er ingen afgang til den dag og hjem igen.

”

Indklagede

”Men [klager],

Hvordan ville du nogensinde kunne have deltaget når du er under sådan en behandling?

Det er jo ikke nået du har fået natten oven.

”

Klager

”Nej det er ikke løgn.

Jeg siger jo jeg er indlagt.

…

Er indlagt på psykiatrisk afdeling, og er i gang med behandling fordi har skizofreni og angst.

Og det vil meget gerne have mine penge retur da det er 5 dage inden event.

Så må jeg få mine penge tilbage?

”

Klager

”Jeg får så ikke mine penge tilbage?

”

Indklagede

”Nej det kan jeg ikke tilbyde dig da du forleden da vi skrev sammen var ok med at deltage efter jeg havde besvaret din mail om at du var indlagt, så jeg beklager men jeg kan jo regne ud at det desværre ikke passer eftersom du ændrede mening at det pludselig var transporten som var problemet.

Husk kun at ansøge et job hvis du er helt sikker på du ønsker og har mulighed for at deltage.

”

Klager

”Send mine penge tilbage med det samme.

”

Indklagede

”Jeg sender dine penge tilbage [klager] men jeg skal bede dig lade være med at søge jobs du alligevel ikke kan deltage i da du stiller virksomheder og mange mennesker i trælse situationer da de regner med de kan stole på du møder op når du vælger at tagge ja til et job.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 25. september 2025.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager fik at vide, at hun åbenbart løj om, at hun var blevet indlagt på hospitalet.

Klager blev nedgjort og diskrimineret af indklagede.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Nævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

Nævnet finder ikke, at indholdet af mailkorrespondancen mellem klager og indklagede tyder på, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling eller chikane på grund af handicap.

Nævnet vurderer herefter, at det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

KEN#LOKDOK23 2026 9098 Valid

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

KEN#LOKDOK23 2026 9098 Valid

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2026 9098 Valid

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3 om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-4, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 10 om delt bevisbyrde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →