Ligebehandlingsnævnets afgørelse om national oprindelse - kompetence - afvisning
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om national oprindelse - kompetence - afvisning
J.nr. 25-113413
En mand (klager), der kom fra (land) Indien, klagede over sit boligselskab (indklagede).
Manden mente, at boligselskabet havde forskelsbehandlet ham på grund af national oprindelse i forbindelse med boligselskabets bemærkninger i en fraflytningsrapport om, at klager var fra Indien.
Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet traf den 17. oktober 2025 afgørelse om at afvise mandens klage.
Sekretariatet vurderede, at klagen var en klage over forskelsbehandling på grund af national oprindelse, og at klagen derfor ikke vedrørte én af de diskriminationsgrunde, nævnet kan behandle uden for arbejdsmarkedet.
Manden klagede til nævnet over sekretariatets afgørelse.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klagen var en klage over forskelsbehandling på grund af national oprindelse uden for arbejdsmarkedet, der ikke er omfattet af nævnets kompetence.
Nævnet tiltrådte derfor sekretariatets afgørelse om at afvise behandlingen af klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af national oprindelse i forbindelse med indklagedes bemærkninger i en fraflytningsrapport om, at klager var fra Indien.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet tiltræder sekretariatets afvisning af sagen.
Sagens behandling
Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.
Sagsfremstilling
Den 16. januar 2023 flyttede klager ind i en lejlighed hos indklagede.
Den 15. februar 2024 fraflyttede klager lejligheden, og der blev afholdt fraflytningssyn.
Klager har fremlagt den fraflytningsrapport, der blev udarbejdet i forbindelse med klagers fraflytning, og hvoraf fremgår bl.a.
”Lejligheden lugter meget af krydderier .
Personen som boer i lejligheden er fra Indien Personen havde døren åben ud til opgang.
Da jeg kom ind i opgangen”
Klager har desuden vedlagt en mailkorrespondance mellem klager og indklagede i perioden fra den 24. december 2024 til den 7. juli 2025.
Af mailkorrespondancen fremgår bl.a.
” Sendt : 24. december 2024 kl.
16.35
Fra : Klager
Til : Indklagede
No refund but you have deducted this money?
?
WHY?
?
[skærmprint af kontoudskrift på 587.81 kr.]
…
Sendt : 29. december kl.
21:54
Fra : Indklagede
Til : Klager
Hi [klager]
Thank you for your email.
We are waiting for you to send your account info.
We have kr. 22.693,95 to transfer to you.
…
Sendt : 25. juni 2025 kl.
17:59
Fra : Klager
Til : Indklagede
Thanks [indklagede] – can you revise & recheck the refund amount please?
There should be no deduction in deposit as the apartment was returned in good & same condition
Thanks for your consideration and quick response
Sendt : 26. juni 2025
Fra : Indklagede
Til : Klager
Hi [klager]
Thank you for your email.
We still need your account information’s in order to transfer the money to you.
…
Sendt : 7. juli 2025
Fra : Klager
Til : Indklagede
Dear [indklagede],
As mentioned in my earlier communication, I would like to kindly request a reconsideration of the following charges listed in the move-out settlement
I do not see a clear or logical basis for these deductions.
The apartment was handed over in good condition, and I believe these costs should not be my responsibility.
Please review the matter again, and let me know if any additional information or clarification is needed from my side.
As per Danish law - your company needs to have pictures of the work done in the apartment.
Thank you for your understanding, and I look forward to your response.
…
Sendt : 7.
Juli 2025 kl.
18:26
Fra : Indklagede
Til : Klager
Hi [klager]
I refer to the attachment for the basis for the renovation.
…”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 9. juli 2025.
Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.
Den 17. oktober 2025 traf Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet afgørelse om at afvise sagen.
Af afgørelsen fremgår bl.a.
”It is the Secretariats assessment that the appeal concerns potential discrimination due to national origin outside the labour market.
Therefore, it is the Secretariats assessment that your appeal does not concern discrimination due to one of the grounds of discrimination that the Board can consider outside the labour market.
The Board can only consider appeals concerning potential discrimination due to national origin in the labour market.
Therefore, it is the Secretariat's assessment, that it is obvious that the case cannot be upheld.
The Secretariat therefore rejects the appeal.
…
Guidelines of Appeals
The Secretariat's decision may be appealed to the Danish Board of Equal Treatment prior to the deadline of four weeks after receiving the decision.
”
Den 24. oktober 2025 klagede klager over sekretariatets afgørelse om afvisning.
Parternes bemærkninger
Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist.
Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af national oprindelse i forbindelse med indklagedes bemærkninger i en fraflytningsrapport om, at klager var fra Indien.
Klager blev opkrævet for malerarbejder i forbindelse med fraflytningen med henvisning til, at lejligheden lugtede af indiske krydderier, hvilket skyldtes klagers indiske oprindelse.
Naboerne til klager har aldrig klaget over lugtgener i det år, hvor klager boede i lejligheden.
Indklagedes bemærkning i fraflytningsrapporten forbinder unødigt klagers nationale oprindelse med almindelig lugt fra madlavning.
Folk med alle baggrunde – også danskere – bruger krydderier i madlavningen.
At indklagede nævner, at klager er fra Indien, har intet validt formål, og får rapporten til at fremstå fordomsfuld.
Klagers formål med klagen er at skabe opmærksomhed og forebygge lignende tilfælde overfor fremtidige lejere.
Indklagede giver ikke en logisk forklaring på opkrævningerne for malerarbejder.
Såfremt lugtgenerne var signifikante, som indklagede påstår, burde indklagede have malet hele lejligheden.
Indklagedes forklaring om, at lugtgenerne er både signifikante og fjernbare gennem begrænset malerarbejde, er både selvmodsigende og virker ikke særligt overbevisende.
Opkrævningen for istandsættelsesarbejderne afspejler en form for blød finansiel diskrimination, idet klager blev pålagt at betale for noget, som aldrig tidligere har været et problem, og som aldrig tidligere er blevet forelagt klager.
Indklagede gør gældende, at klager ikke blev udsat for forskelsbehandling på grund af national oprindelse.
Indklagede tager afstand fra enhver form for diskriminering.
Indklagede er ked af og finder det meget beklageligt, at klager følte sig krænket.
Indklagede betragter nærværende sag som en misforståelse.
Det er en klar fejl, at det blev noteret i flyttesynsrapporten, at klager, som boede i lejligheden, er fra Indien.
Det er irrelevant, hvor lejere kommer fra, og har ikke nogen indflydelse på istandsættelsesarbejder.
Lejemålet så pænt ud med enkelte mærker.
Maleren kunne vaske lugten af krydderierne væk og male de småting, der var.
Dette udmøntede sig i et krav på 953,13 kr. Hele istandsættelseskravet er kun på 2.180,79 kr. inklusive rengøring.
På trods af, at lejeren har boet i lejligheden i mere end et år.
Der er derfor ikke tale om forskelsbehandling.
Det var ikke ment ondt eller krænkende, da indklagede anførte, at klager var fra Indien i rapporten.
Den administrerende direktør hos indklagede er selv fra Sri Lanka og har forklaret, at medarbejderen, der udførte flyttesynet, derfor blot er bekendt med deres glædelige brug af spændende krydderier, når man kommer fra den del af verden.
Indklagede beklager på det dybeste, såfremt klager måtte have følt sig krænket, idet det aldrig var hensigten eller formålet med noten.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet kan behandle klager over forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet på grund af handicap, køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika, race og etnisk oprindelse.
Klager har gjort gældende, at indklagede har udsat ham for forskelsbehandling på grund af national oprindelse i forbindelse med indklagedes bemærkninger i en fraflytningsrapport om, at klager er fra Indien.
Nævnet vurderer, at klagen omhandler forskelsbehandling på grund af national oprindelse.
Klagen omfatter derfor ikke forskelsbehandling på grund af én af de diskriminationsgrunde, som nævnet kan behandle uden for arbejdsmarkedet.
Ligebehandlingsnævnet har derfor ikke kompetence til at behandle sagen.
Nævnet tiltræder derfor sekretariatets afgørelse om at afvise behandlingen af klagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
Forretningsorden for Ligebehandlingsnævnet
-
Painting of the apartment: 953.13
-
Cleaning of the apartment: 937.50
-
Vent: 290.16
•
§ 1, stk. 1, om nævnets kompetence
•
§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser
•
§ 8, stk. 2 og stk. 4, om nævnets afvisning af klagen
•
§ 9, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 12, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 10, stk. 2 om afvisning
•
§ 10, stk. 5 og stk. 6, om indbringelse af sagen for Ligebehandlingsnævnet