Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sagsbehandling - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sagsbehandling - afvisning

J.nr. 25-9439

En kvinde (klager) klagede over en myndighed (indklagede).

Kvinden mente, at myndigheden havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at kvindens ægtefælle var registreret som den primære ejer af parrets fælles bil.

Kvinden var registreret som sekundær ejer.

Nævnet lagde til grund, at ejerne af en bil selv kunne bestemme, hvem der skulle registreres som henholdsvis primær ejer og sekundær ejer af bilen.

Det var herefter nævnets vurdering, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn.

På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i sin klage.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med registrering af ejeren af en bil.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Klager har oplyst, at klager og klagers mand i 2017 købte en bil i fælles eje.

Klager har oplyst, at klagers mand på registreringsattesten i Motorregistreret er registreret som den primære ejer af bilen, mens klager er registreret som den sekundære ejer.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 23. januar 2025.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

I 2017 købte klager og klagers mand en bil, og begge står som ejere af bilen.

På registreringsattesten står der imidlertid, at klagers mand er primær ejer af bilen.

Klager troede, at klager og klagers mand var ejere på lige fod.

Når klagers mand logger ind på sin side på SKAT, står han som primær ejer af bilen, og klager står som sekundær ejer.

Når klager logger ind på sin egen side, kan hun ikke engang se, at hun står som sekundær ejer.

Klager er ikke sekundær ejer.

Klager er primær ejer ligesom sin mand.

Det er forskelsbehandling på grund af køn, at klager ikke behandles på lige fod med sin mand, og at kun klagers mand fremgår som primær ejer af bilen.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet forskelsbehandlet på grund af køn.

Det fremgår af § 2, stk. 1, nr. 1, i lovbekendtgørelse nr. 179 af 22. februar 2023 om registrering af køretøjer (køretøjsregistreringsloven), at et motorkøretøj skal registreres i Motorregistret, inden motorkøretøjet tages i brug på færdselslovens område.

Det fremgår af samme lovs § 1, stk. 2, at der i Motorregistret registreres oplysninger om køretøjet samt køretøjets tilhørsforhold.

Det fremgår af § 38, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 866 af 19. juni 2023 om registrering af køretøjer (registreringsbekendtgørelsen), at ejeren af et køretøj kan anmelde køretøjet til registrering, og det fremgår af § 39, stk. 3, at der ved registreringen ikke sker en prøvelse af det civilretlige ejerforhold til køretøjet.

Det betyder, at den, der er angivet som primær ejer i Motorregistret, ikke nødvendigvis er samme person, som civilretligt ejer køretøjet.

I Motorregistret kan der registreres både en primær ejer og primær bruger samt en eller flere sekundære ejere og sekundære brugere.

En bruger er en person, der har råderet over køretøjet i 30 dage eller mere.

Lovgivningen indeholder ikke sondringen primær/sekundær, men Motorregistret er indrettet med denne sondring bl.a. for systemteknisk at give mulighed for registrering af flere ejere og brugere af et køretøj.

Den registrerede primære ejer og de registrerede sekundære ejere er ligestillet.

Det samme er den registrerede primære bruger og de registrerede sekundære brugere.

Det er dog som udgangspunkt den registrerede primære bruger af køretøjet, der i praksis bliver opkrævet periodiske afgifter (vægtafgift, CO2-ejerafgift, grøn ejerafgift mv.).

Den registrerede primære ejer og eventuelle registrerede sekundære ejere/brugere hæfter solidarisk for betalingen heraf og vil blive opkrævet periodiske afgifter i tilfælde af betalingsmisligholdelse fra den registrerede primære bruger.

Det er køretøjets ejer(e), der er ansvarlige for, at køretøjet er registreret korrekt.

To civilretlige ejere af et køretøj beslutter som udgangspunkt selv registreringsforholdet henholdsvis ved registrering eller ejer/bruger skifte.

Et ejer/bruger-skifte kan foretages via selvbetjening i Motorregistret.

Det er således indklagedes vurdering, at der i forbindelse med registrering af køretøjer ikke sker diskrimination på baggrund af køn.

Det fremgår af registreringsbekendtgørelsens § 36, stk. 1, at Rådets direktiv 1999/37/EF gælder for køretøjer, der er registreret i en EU/EØS-stat.

Det fremgår af artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdokumenter for køretøjer, at medlemsstaterne udsteder en registreringsattest for køretøjer, der kræves registreret efter deres nationale lovgivning.

Attesten består enten af en enkelt del, jf. direktivets bilag I, eller af to dele, jf. direktivets bilag I og II.

Det fremgår af direktivets bilag I, at registreringsattesten skal indeholde oplysninger om køretøjets ejer og kan indeholde oplysninger om køretøjets bruger.

Med direktivet anses et køretøj således alene for at have en enkelt ejer og en enkelt bruger.

Det er den/de, der er registreret som primær ejer og primær bruger i Motorregistret, der figurerer på registreringsattesten.

Felterne ”Primær ejer” og ”Primær bruger” i Motorregistret kan begge have én person tilknyttet.

Feltet ”Primær bruger” vil alene medtages på registreringsattesten, hvis den primære ejer og primære bruger ikke er identiske.

Hvis klager og klagers mand ændrer registreringsforholdet på køretøjet, så fx klager registreres som primær ejer og sekundær bruger, og hendes mand registreres som primær bruger og sekundær ejer, vil de begge fremgå af registreringsattesten, og de vil begge være registreret ejer og bruger af det omhandlende køretøj.

Der er pt.

en fejl i Motorregistret, der medfører, at en borger, der er registreret som sekundær ejer/bruger, ikke har mulighed for at tilgå oplysninger om køretøjets ejere og brugere under menupunktet ”Vis køretøj”.

Der arbejdes på at rette denne fejl.

Indklagede henviser til, at oplysningerne kan tilgås på anden vis.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har gjort gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn i forbindelse med, at klagers mand er registreret som primær ejer af parrets fælles bil, mens klager er registreret som sekundær ejer.

Nævnet lægger til grund, at ejerne af en bil selv bestemmer, hvem der skal registreres som henholdsvis primær ejer og sekundær ejer af bilen.

Det er herefter nævnets vurdering, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1 a om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde