Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - afvisning
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - afvisning
J.nr. 24-104885
En mand (klager) klagede over en organisation (indklagede).
Manden mente, at organisationen havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med, at manden ikke kunne deltage i organisationens soldaterprojekt.
Det fremgik af sagens oplysninger, at manden ikke kunne deltage i soldaterprojektet for PTSD-ramte veteraner, da manden ikke var tidligere soldat eller politibetjent.
Det var herefter nævnets vurdering, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at manden ikke kunne deltage i soldaterprojektet på grund af sit handicap.
På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i sin klage.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager ikke kunne deltage i indklagedes soldaterprojekt.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.
Sagens behandling
Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.
Sagsfremstilling
Indklagede oprettede et soldaterprojekt for PTSD-ramte veteraner.
Af pjece om projektet fremgår bl.a.
”…
Projektet skal bidrage til, at psykisk og fysisk sårede veteraner inspireres og støttes til at finde tilbage til et selvstændigt og meningsfyldt liv.
Projektet skal anvende idræt som middel til at understøtte veteranernes reintegration med fokus på at skabe sociale netværk og øget livsindhold for den enkelte veteran.
Projektet skal også skabe forudsætningerne for, at veteranerne over tid kan indgå i den almindelige foreningsidræt i veteranens nærområde.
Dette sker ved først at etablere platforme, hvor veteraner i mindre og trygge rammer kan motiveres til at komme i gang med idræt (safe zones).
Derfra skal der etableres en naturlig overgang til, at idrætsudøvelsen for veteranerne kan fortsætte i den lokale idrætsstruktur.
Projektinformation
[Soldaterprojekt] løber frem til 31. december 2019.
[Indklagede] har bevilget midler til den tre-årige projektperiode.
Sammen med Forsvarsministeriets bevilling påtager vi os dermed et ansvar for at hjælpe de soldater, der har betalt en høj pris under udsendelse i internationale militære missioner.
.
.
.
”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 25. september 2024.
Klager fremsatte i sine bemærkninger af 6. januar 2025 påstand om betaling af en godtgørelse på 50.000 kr.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling i forbindelse med, at klager ikke kunne deltage i indklagedes soldaterprojekt.
Indklagede har bevilget midler til et 3-årigt soldaterprojekt for veteraner med PTSD.
Klager ønsker at deltage i projektet, da han har fået PTSD gennem sit arbejde, men det er ikke muligt, da klager ikke er veteran eller politibetjent.
Klager er social- og sundhedsassistent.
Klager ønsker, at klager og andre, der har fået PTSD gennem sit arbejde, får samme muligheder som veteraner.
Klager er sikker på, at veteraner har en masse tilfælles med andre, som har fået PTSD gennem deres arbejde.
Klager mener, at det er forskelsbehandling, at indklagede udelukker dem, der ikke er veteraner eller politibetjente, men som har fået PTSD gennem arbejdet.
Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling.
Årsagen til, at klager ikke kan benytte sig af tilbuddet er, at han ikke er omfattet af personkredsen, som projektet har som målgruppe.
Indklagede har udviklet en indsats målrettet psykisk og fysisk skadede soldater.
Indsatsen består hovedsageligt ved at tilbyde idrætstilbud rundt om i hele Danmark for denne målgruppe.
En vigtig del af indsatsen er, at soldaterveteraner kan finde tryghed i, at de øvrige deltagere har samme baggrund og erfaringer som dem selv.
Skadede veteraner kan derudover have nogle særlige behov, som følge af deres soldater- og krigsbaggrund, som projektet kan tage hensyn til.
Det vil derfor være i strid med formålet med denne målrettede indsats, hvis tilbuddet skulle gælde for alle personer, der er PTSD-ramte.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).
Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.
Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.
Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.
Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.
Det fremgår af sagens oplysninger, at klager ikke kunne deltage i indklagedes soldaterprojekt for PTSD-ramte veteraner, da klager ikke er tidligere soldat eller politibetjent.
Det er herefter nævnets vurdering, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager ikke kunne deltage i soldaterprojektet på grund af sit handicap.
Nævnet bemærker, at Ligebehandlingsnævnet ikke kan behandle klager over påstået forskelsbehandling på grund af erhverv.
På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.
Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
Handicapdiskriminationsloven
•
§ 1 om nævnets kompetence
•
§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser
•
§ 8, stk. 1, om nævnets afvisning af klagen
•
§ 9, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 12, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 2 om lovens anvendelsesområde
•
§ 5 om forbud mod forskelsbehandling
•
§ 10 om delt bevisbyrde