Ligebehandlingsnævnets afgørelse om seksuel orientering - genoptagelse - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om seksuel orientering - genoptagelse - afvisning

J.nr. 25-106234

En mand (klager), havde anmodet om genoptagelse af sin klage over en myndighed (indklagede).

Nævnet vurderede ved afgørelse af 16. september 2025, at klagen angik myndighedens anvendelse og fortolkning af anden lovgivning, og at klagen derfor faldt uden for nævnets kompetence.

Den 6. oktober 2025 henvendte manden sig til nævnet med anmodning om genoptagelse af sagen.

Til støtte for sin anmodning om genoptagelse gjorde manden gældende, at hans klage angik, at hans børn ikke havde mulighed for at modtage en dåbs- og fødselsattest, da manden var i et homoseksuelt parforhold, og da børnene var født af en surrogatmor.

Manden gjorde også gældende, at klagen ikke handlede om, hvem der havde kompetencen til at registrere forældreskab.

Det fremgik af den af manden fremlagte vejledning, at personregisterføreren ikke må registrere oplysninger om barnets forældre, hvis barnet ikke er født af en kvinde, der er gift med en mand, og at personregisterføreren derfor ikke må udstede en fødsels- og dåbsattest.

Det fremgik af nævnets afgørelse af 16. september 2025, at det følger af børneloven, at personregisterføreren, der som regel er en sognepræst, kun har kompetence til at registrere oplysninger om forældre til barnet, hvis barnet er født af en kvinde, der er gift med en mand.

I alle andre tilfælde er det Familieretshuset, der har denne kompetence.

Nævnet vurderede på den baggrund, at det, der er anført i vejledningen om udstedelse af fødsels- og dåbsattester, var reguleret i børneloven.

Nævnet vurderede derfor, at der ikke i forbindelse med mandens anmodning om genoptagelse, var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og at der heller ikke i øvrigt forelå særlige grunde, der kunne føre til, at sagen skulle genoptages.

Nævnet afviste derfor at genoptage sagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Sagen angår, om der efter anmodning fra klager er grundlag for at genoptage klagers sag om forskelsbehandling på grund af seksuel orientering.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet genoptager ikke sagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Klager indbragte den 7. juli 2025 en klage for Ligebehandlingsnævnet.

Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af seksuel orientering i forbindelse med, at klagers børn ikke kunne få udstedt en dåbsattest.

Ligebehandlingsnævnet traf den 16. september 2025 afgørelse i sagen.

Sagen blev behandlet under sagsnr.

25-73581.

Ved afgørelsen fastslog nævnet, at klagen vedrørte indklagedes anvendelse og fortolkning af reglerne i anden lovgivning, og at klagen derfor faldt uden for nævnets kompetence.

Af afgørelsens sagsfremstilling fremgik følgende

”…

Klager, som er en homoseksuel mand, er ansat som sognepræst i folkekirken.

Klager har fremlagt vejledning om udstedelse af dåbsattester, hvoraf følgende fremgår

”…

Hvis barnet ikke er født i ægteskab, hvis forældrene er af samme køn eller hvis barnet er kommet til verden via assisteret reproduktion, donor, rugemor el.

lign, må du som dåbssogn ikke registrere eller verificere oplysninger om forældre, men dåben må gerne foretages og registreres.

Vær opmærksom på: I dette tilfælde må du ikke udstede en Fødsels- og Dåbsattest, men du kan udstede en bekræftelse af dåb og medlemskab i form af et dåbsbrev.

…”

Klager har oplyst, at klagers børn ikke kunne modtage en dåbsattest, da klager er i et homoseksuelt parforhold, og da klagers børn er født af en surrogatmor.

…”

Det fremgår af nævnets bemærkninger og konklusion

”…

Det fremgår af forarbejderne til lov om Ligebehandlingsnævnet, at afgrænsningen af Ligebehandlingsnævnets kompetence betyder, at klager over overtrædelse af andre regler i lovgivningen må afvises.

Ligebehandlingsnævnet kan alene tage stilling til spørgsmål om anvendelse og fortolkning af den lovgivning, som er omfattet af Ligebehandlingsnævnets kompetenceområde.

Det vil i almindelighed indebære, at klager af den nævnte karakter normalt kun kan behandles af Ligebehandlingsnævnet i det omfang, de (også) kan forstås som klager over myndighedsudøvelsen i forhold til klageren.

For så vidt angår klager over afgørelser, som er truffet af den offentlige forvaltning, må Ligebehandlingsnævnet derfor tage stilling til, om klagen reelt vedrører forskelsbehandling, eller om klagen alene drejer sig om anvendelse og fortolkning af andre regler.

Klager gør gældende, at det er udtryk for forskelsbehandling, at klagers børn, der er født af en surrogatmor og har homoseksuelle forældre, ikke kan modtage en dåbsattest.

Det følger af børnelovens § 1, stk. 1, at hvis et barn fødes af en kvinde, der er gift med en mand, kan registrering af faderskabet foretages af personregisterføreren, der som regel er en sognepræst, i forbindelse med registreringen af barnets fødsel.

I de øvrige tilfælde, herunder hvis et barn er født af en surrogatmor, og hvis forældrene til et barn begge er mænd, er det Familieretshuset, der træffer afgørelse om registrering af forældrene til barnet.

Klagen vedrører således indklagedes anvendelse og fortolkning af reglerne i anden lovgivning.

Klagen falder derfor uden for nævnets kompetenceområde.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

”

Den 6. oktober 2025 henvendte klager sig til Ligebehandlingsnævnet med anmodning om genoptagelse af sagen.

Ligebehandlingsnævnet har ikke foretaget høring af indklagede i forbindelse med anmodningen om genoptagelse.

Klagers bemærkninger

Klager har anmodet om, at sagen genoptages.

Klager har til støtte for anmodningen anført, at klagen angår adgangen til gyldige identitetspapirer for klagers børn, og ikke hvor registreringskompetencen ligger.

En fødsels- og dåbsattest udstedt på attestpapir er i Danmark et officielt og gyldigt identifikationspapir.

Dette dokument nægtes imidlertid børn, der er født af en graviditetsvært med homoseksuelle forældre, jf. indklagedes egen vejledning, hvor der i stedet alene kan udstedes et dåbsbrev.

Denne forskelsbehandling medfører, at klagers børn stilles ringere end andre børn, idet de fratages muligheden for at få udstedt et identitetspapir, som andre børn kan få uden begrænsning.

Det udgør en forskelsbehandling på baggrund af forældrenes seksuelle orientering og børnenes tilblivelsesmåde.

Klager gør derfor gældende, at der foreligger en krænkelse af ligebehandlingsloven, idet klagers børn udelukkes fra en ydelse – nemlig udstedelse af en officiel fødsels- og dåbsattest – som er alment tilgængelig for offentligheden, og som andre børn uden videre har adgang til.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.

En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.

Det kan i den forbindelse tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen.

Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.

Klager gør gældende, at sagen skal genoptages, da klagen angår manglende udstedelse af dåbsattest til klagers børn, og ikke hvem, der har registreringskompetencen.

Det fremgår af den af klager fremlagte vejledning, at personregisterføreren ikke må registrere oplysninger om barnets forældre, hvis barnet ikke er født af en kvinde, der er gift med en mand, og at personregisterføreren derfor ikke må udstede en fødsels- og dåbsattest.

Det fremgår af nævnets afgørelse af 16. september 2025, at det følger af børneloven, at personregisterføreren, der som regel er en sognepræst, kun har kompetence til at registrere oplysninger om forældre til barnet, hvis barnet er født af en kvinde, der er gift med en mand.

I alle andre tilfælde er det Familieretshuset, der har denne kompetence.

Nævnet vurderede på den baggrund, at det, der er anført i vejledningen om udstedelse af fødsels- og dåbsattester, er reguleret i børneloven.

Nævnet vurderer på den baggrund, at der ikke i forbindelse med klagers anmodning om genoptagelse er fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og der foreligger heller ikke i øvrigt særlige grunde, der kan føre til, at sagen skal genoptages.

Efter nævnets faste praksis er der herefter ikke grundlag for at genoptage sagen.

Nævnet afviser derfor at genoptage sagen.

Retsregler

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

§ 1, stk. 1, og 2, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 10 om genoptagelse

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1 a om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling