Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - rimelig tilpasning - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - rimelig tilpasning - ej medhold

J.nr. 23-105267

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med følger efter en hjerneblødning, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).

Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at arbejdsgiveren den 31. januar 2023 afskedigede hende fra sin stilling som projektsygeplejerske.

Den 7. oktober 2021 blev kvinden sygemeldt på grund af en hjerneblødning.

Det fremgik af de lægelige oplysninger, at kvinden havde følger efter hjerneblødningen i form af betydelig lammelse af venstre side.

Den 12. september 2022 blev den forventede varighed vurderet til ½ år.

På den baggrund vurderede nævnet, at kvinden havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Den 31. januar 2023 blev kvinden afskediget på grund af de driftsmæssige og økonomiske følger, som kvindens sygefravær medførte.

Nævnet vurderede på den baggrund, at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet havde herved lagt vægt på, at kvindens sygefravær helt eller delvist var begrundet i kvindens handicap.

Det var herefter arbejdsgiveren, der skulle bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket, herunder at arbejdsgiveren havde opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a.

På baggrund af sagens oplysninger lagde nævnet til grund, at arbejdsgiveren havde iværksat en række hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger i form af virksomhedspraktik, personlig assistance, indretning af arbejdspladsen og arbejdsopgaver.

Efter en samlet vurdering fandt nævnet, at arbejdsgiveren havde godtgjort, at kvinden ikke var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med stillingen som projektsygeplejerske.

Nævnet havde herved særlig lagt vægt på funktionsbeskrivelsen for stillingen som projektsygeplejerske og oplysningerne om kvindens helbredsmæssige forhold, herunder de tilpasningsforanstaltninger, der var iværksat.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede region den 31. januar 2023 afskedigede klager fra sin stilling som projektsygeplejerske.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede den 31. januar 2023 afskedigede klager fra sin stilling som projektsygeplejerske.

Sagsfremstilling

Den 1. oktober 2007 blev klager ansat hos indklagede.

Den 1. december 2018 blev klager ansat i en stilling som projektsygeplejerske.

Klager har fremlagt en stillings- og funktionsbeskrivelse for projektsygeplejersker, hvoraf fremgår bl.a.

” Hovedfunktion: Administrativ, pædagogisk, koordinerende, klinisk og udviklende funktion i relation til kliniske forskningsprojekter i [afdeling].

Ansvars- og kompetenceområde: Ansvar for at planlægge, strukturere og koordinere aftaler og praktiske opgaver i et tæt samarbejde mellem læger, sygeplejersker, personale fra kliniske hjælpeafdelinger og repræsentanter fra medicinalindustrien ved igangsættelse og gennemførelse af et antal kliniske forskningsprojekter.

Ansvar for at have ajourført viden om lovkrav og regler for klinisk forskning, samt at denne viden inkorporeres i relevante skriftlige materialer, og at det [afdeling] personale løbende informeres herom.

Ansvar for at udarbejde vejledninger/informationsmateriale, behandlingsdokumenter, hjælpeskemaer m.v. til de konkrete kliniske forskningsprojekter samt til afdelingens øvrige etablerede behandlinger.

Medansvar for opbygning og udvikling af standarder, systemer og skriftlige materialer som tilgodeser såvel praktiske procedurer, som regler og lovkrav, og som tager hensyn til pædagogiske principper og etiske problemstillinger i forbindelse med afdelingens behandlinger generelt, men specielt i relation til de kliniske forskningsprojekter.

Medansvar for at patienter får den bedst mulige mundtlige og skriftlige information om konkrete kliniske projekter.

Medansvar for indsamling, vurdering og rapportering af data samt dokumentation af disse data i relation til det enkelte forskningsprojekt.

Medansvar for at de kliniske forskningsprojekter gennemføres i henhold til protokolkrav, lovkrav og GCP/ICH-krav.

Ansvar for at påpege, når krav til protokolleret behandling, kvalitets- og lovkrav ikke overholdes.

Ansvar for at erhverve ny viden for kliniske forskningsprojekter og medansvar for at formidle denne viden.

Medansvar for kvalitetssikring, dokumentation og udvikling i relation til den kliniske forskning i afdelingen.

Medansvar for at skabe større grad af indsigt i samt interesse for forskningens muligheder, metoder og resultater.

Ansvar for undervisning, vejledning og supervision af personale, der involveres i de enkelte forskningsprojekter.

Medansvar for at synliggøre udviklingsmuligheder i sygeplejen i relation til kliniske forskningsprojekter.

Ansvar for at ajourføre egen uddannelse og tilegne sig inspiration og viden som projektsygeplejerske bl.a. gennem deltagelse i videnskabelige møder, kurser og kongresser i ind- og udland, samt ved medlemskab af nationale og internationale grupper for projektsygeplejersker.

Ansvar for at formidle og beskrive eget arbejdsområde.

Kvalifikationer: Dansk autorisation som sygeplejerske.

Klinisk erfaring inden for [område].

Gerne efteruddannelse og/eller videreuddannelse indenfor [område] sygepleje, udviklingsarbejde/forskning, undervisning og/eller ledelse.

Gode kundskaber i engelsk og indenfor IT.

Evner såvel klinisk, administrativt som undervisende arbejde.

Har overblik og kan arbejde situationsorienteret, herunder udvise ansvarlighed, selvstændighed samt engagement og fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaverne.

Gode samarbejdsevner såvel mono- som tværfagligt.

Gerne erfaring med forsknings- og udviklingsarbejde.

Interesse i at uddanne sig indenfor områder, der er relevante for projektsygeplejerskes funktion.

”

Den 7. oktober 2021 blev klager sygemeldt på grund af en hjerneblødning.

Af en varighedserklæring af 28. april 2022 fremgår bl.a.

”Vedr.

: [Klager]

…

Det dokumenteres hermed ovenstående er fuldt sygemeldt.

Varigheden min.

4 måneder fra dd.

Herefter kan der igen tages stilling til øvrige ønskede oplysninger.

”

Klager har fremlagt en helbredsattest af 7. marts 2022, hvoraf fremgår bl.a.

”Følger efter hjerneblødningen.

Betydelig lammelse i ve side arm og ben – nogen neglekt og trætbarhed.

…

Tilstanden er nok varig men ikke stationær – der er fortsat genoptræningspotentiale – til hvilket funktionsniveau kan endnu ikke afgøres.

Der kan ikke gives noget tidspunkt for hel eller delvis raskmelding.

”

Den 24. maj 2022 blev der afholdt en sygefraværssamtale.

Af referatet herfra fremgår bl.a.

”[Klager] har været fuldt fraværende fra sit arbejde på grund af sygdom siden den 7. oktober 2021 og er fortsat fuldt sygemeldt.

[Klager] er sygemeldt på baggrund af en hjerneblødning.

…

[Klager] fortæller, at det går rimeligt og langsomt fremad.

Hun træner fortsat dagligt, og er fortsat tilknyttet både fysioterapeut og ergoterapeut til juli måned 2022.

[Klager] kan gå med støtte, men gangdistancen er kort og hun sidder i kørestol ift.

aflastning.

[Klager] håber på, at det bliver bedre.

[Klager] fortæller, at armen er den største udfordring.

[Klager] udtrættes hurtigt, men ellers er der ikke tale om kognitive udfordringer, hvilket bekræftes af [hjerneskadekoordinator].

Der er primært tale om fysiske udfordringer og [hjerneskadekoordinator] beskriver det forløb [klager] har været igennem…

Mulighederne for genoptagelse af arbejdet drøftes.

Lægerne har peget på August/september måned.

[Leder] bemærker, at det er et langt forløb, og hun derfor godt kunne tænke sig at drøfte mulighederne for en evt.

virksomhedspraktik med en ganske langsom opstart.

Afdelingen vil meget gerne fastholde [klager], men [leder] er bekymret for tidsperspektiver ift.

[klagers] fulde tilbagevenden til arbejdet, da forløbet på nuværende tidspunkt allerede er langvarigt.

…

Forskellige muligheder for opstart drøftes.

[Klagers] arbejde er primært administrativt.

[Klager] tror godt, at hun vil kunne starte op nogle få timer om ugen efter sommerferien og jf. lægens anvisning.

Der er i forbindelse med [klagers] arbejde en del tunge løft, tage mapper ned fra hylder mv, som vil kunne udfordre [klager] ift.

opgaveløsningen.

Derfor drøftes muligheden for personlig assistance.

…

Mulighederne for virksomhedspraktik drøftes.

[Klager] vil i denne forbindelse fortsat være fuldt sygemeldt og formålet vil være at få [klager] stille og roligt i gang igen, samt afklare hvor meget [klager] kan holde til.

Dette drøftes.

…

Efter en længere drøftelse tilkendegiver [socialrådgiver], at hun vil afklare mulighederne for personlig assistance med sit bagland, da støtte og hjælp til [klager] er en forudsætning for, at hun kan starte i virksomhedspraktikken.

Mulighederne for parkering tættere på afdeling drøftes.

Dette er muligt.

…

Aftale

Den 16. august 2022 blev der afholdt en sygefraværssamtale.

Af referatet herfra fremgår bl.a.

”På seneste møde den 24. maj 2022, blev der langt en plan for en afprøvning i virksomhedspraktik fra den 2. august 2022.

Der skal på mødet følges op på, hvordan [klager] har det, hvordan opstarten i virksomhedspraktikken er forløbet, samt lægges en fremadrettet plan.

…

Mødet indledes og [socialrådgiver] fortæller, at virksomhedspraktikken forlænges frem til nytår.

Kommunen kan ikke tilbyde transport til og fra arbejde, men [klager] kompenseres økonomisk i form af kilometer godtgørelse fra første kilometer.

[Klager] har derfor leaset en bil med automatgear, som hun godt kan gøre i.

[Klager] har haft 2 uger med 2x3 timer og hun giver udtryk for at opstarten er gået godt.

Den første uge blev [klager] kørt på arbejde.

[Klager] har ikke været helt udmattet, når hun er kommet hjem, så timeantallet har været passende.

Planen er at hun i uge 33 og 34 fremmøder 2x4 timer om ugen.

[Klager] ved endnu ikke, hvor hun ender ift.

timeantallet.

[Klager] har fortsat brug for restitutionsdage indimellem, men hun kan godt lave noget på dagene og er ikke yderligere træt pga.

arbejde.

[Klager] har brug for hjælp i forbindelse med frokostpause, ex.

til fremfinding af ting, til at åbne madpakken, til at lune mad mv. Hun har ligeledes brug for hjælp til at få fat i ting i løbet af dagen, ex.

tunge løft af mapper, hente ting/bringe ting mv. [Klager] har løbende brug for hjælp blandt andet i forbindelse med dørene.

[Klager] har også brug for at blive hentet oppe ved bilen af en kollega.

Dette drøftes.

Det skal undersøges, om [klager] kan få en lidt mere let/lille kørestol, som hun kan bruge, når hun er på arbejde, for at forbedre mobiliteten.

[Klagers] helbredsmæssige udfordringer er primært det fysiske, udtrætning og et langsommere arbejdstempo.

[Hjerneskadekoordinator] og [socialrådgiver] orienterer om, at der er bevilliget personligassistance for halvdelen af arbejdstiden… [Klager] varetager reelle arbejdsopgaver tilpasset, hvad [klager] kan.

Der er foretaget arbejdspladsindretning, fraset et nyt tastatur, som [klager] fortsat mangler.

…

Aftale

Virksomhedspraktikken er forlænget frem til 31.12.2022 og [klager] følger nedstående optrapningsplan

Uge 33 og 34: 2x4 timer om ugen

Uge 35 og 36: 2x5 timer om ugen

Uge 37 og 38: 3x5 timer om ugen”

Klager har fremlagt en helbredserklæring af 12. september 2022, hvoraf fremgår bl.a.

”Tilstanden er varig

Der er stadig mulighed for ganske små forbedringer i førligheden af ve sidige ekstremiteter.

¬Raskmelding: Allerede delvis raskmeldt til 6t x 2, der er aftalt gradvis optrapning mod de 30 t.

Forventet varighed ½ år.

”

Den 4. november 2022 blev der afholdt en sygefraværssamtale.

Af referatet herfra fremgår bl.a.

”[Klager] startede i virksomhedspraktik og arbejdsprøvning den 2. august 2022 i samarbejde med [jobcenter].

Der er i denne forbindelse iværksat personligassistance, foretaget en ergonomisk vurdering og bevilliget hjælpemidler.

Det er arrangeret, at en kollega følger [klager] til og fra bilen i forbindelse med praktikken.

Herudover kompenseres [klager] økonomisk i form af kilometer godtgørelse fra første kilometer i forbindelse med øgede udgifter til transport.

…

[Klager] kan dog mærke, at hun har nået det maksimale af, hvad hun kan rumme lige nu.

Lægen har anbefalet, at [klager] lige stopper op, og bliver det nuværende arbejdsniveau i 4 uger, for også at få ”hovedet” med, hvorefter hun evt.

vil kunne trappe yderligere op i arbejdstid.

[Klager] har gennem praktiserende læge fået en henvisning til psykolog, hvor hun har fået en tid allerede den 10. november 2022.

…

[Klagers] gangdistance er begrænset, så derfor drøftes muligheden for enten en kørestol eller et elektrisk løbehjul (med 3 hjul).

[Klager] er ikke begejstret for en kørestol, men er åben for et løbehjul.

Dette drøftes, og det aftales at [hjerneskadekoordinator] og [socialrådgiver] afsøger mulighederne for, om der kan bevilliges som et personlig hjælpemiddel.

…

Muligheden for et evt.

fleksjob/fastholdelsesjob drøftes.

[Hjerneskadekoordinator] forklarer, at [klagers] helbredsmæssige tilstand er grundigt beskrevet og tilstanden er stationær med mulighed for små forbedringer på den lange bane.

Forløbet er der, hvor arbejdsevnen og den effektive arbejdstid godt kan afklares.

…

Aftale

Den 8. december 2022 blev der afholdt en sygefraværssamtale.

Af referatet herfra fremgår bl.a.

”Udfordringerne ift.

den personlige assistance drøftes.

Kollegerne kan ikke blive ved med at løfte denne opgave.

Dette er [klager] helt enig i.

Det er ikke godt for hende eller kollegerne.

I næste uge kommer der en konsulent ud med en kørestol, for at gøre [klager] mere mobil og der vil også blive kigget på mulighederne for et løbehjul.

…

[Klager] er pt.

oppe på 20 timer om ugen.

Hun har holdt planen, og har ikke haft fravær ud over det aftalte.

[Klager] tilkendegiver, at hun gerne vil lidt længere op i arbejdstid, og det aftales, at [klager] øger til 24 timer om ugen fra januar måned 2023.

[Klager] kan mærke, at hun har brug for den ugentlige fridag, og det er på denne baggrund ikke realistisk for hende at vende tilbage til de 37 timer om ugen.

[Klager] vurderer f.eks., at hun godt vil kunne arbejde tre dage i træk.

…

Efter en kort pause tilkendegiver [leder] og [personalekonsulent], at der er en bekymring ift., om [klager] kan varetage funktion som projektsygeplejerske i fuldt omfang (alle opgaver).

Afdelingen har strakt sig langt, og afdelingen kan ikke strække sig ret meget længere.

Det er en svær og kompliceret situation, og det er usikkert om [afdeling] kan blive ved med at fastholde [klager].

[Klager] er godt klar over, at det kan få konsekvenser for ansættelsen.

…

Af hensyn til driften, opgaverne, og kollegerne, har afdelingen brug for at hun kan varetage funktionen i fuldt omfang på så mange timer, som muligt.

Såfremt [afdeling] ikke kan blive ved med at fastholde [klager], og det på sigt kan blive nødvendigt at afskedige [klager] er der også mulighed for at bruge en evt.

opsigelsesperiode til en nærmere afklaring af fremtidige muligheder…

Aftale

Den 10. januar 2023 afbrød klager virksomhedspraktikken hos indklagede.

Den 12. januar 2023 modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

” Indkaldelse til sygefraværssamtale

Du har været fuldt sygemeldt fra dit arbejde på grund af sygdom siden den 7. oktober 2021 og er fortsat fuldt sygemeldt.

Du har været i virksomhedspraktik siden den 2. august 2022.

Du orienterer den 10. januar 2023 din nærmeste leder om, at du ikke kan møde i praktikken pga.

tilstødende helbredsmæssige udfordringer.

Som tidligere aftalt på seneste møde den 8. december 2022 indkaldes du til en opfølgende sygefraværssamtale…

Torsdag den 19. januar 2023 kl 14.00.

…

På seneste møde den 8. december 2022, er du orienteret om, at afdelingen med baggrund i omfanget af sygefraværet og det lange forløb ikke kan strække sig ret meget længere.

Ledelsen har tidligere italesat en forventning om og behov for en afklaring af forløbet primo januar 2023.

På mødet kan vi drøfte din sygemelding, status og resultatet af virksomheds-praktikken/arbejdsprøvningen og den aktuelle situation.

På mødet kan blive nødvendigt at drøfte den ansættelsesmæssige fremtid.

”

Klager og klagers faglige organisation meldte begge afbud til sygefraværssamtalen.

Den 23. januar 2023 modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

” Partshøring vedrørende afskedigelse

Det er med beklagelse, at vi må meddele dig, at vi påtænker at afskedige dig fra din stilling som projektsygeplejerske ved [indklagede], til fratrædelse med udgangen af juli måned 2023.

Fakta

Du har været uafbrudt ansat ved [indklagede] siden 1. oktober 2007.

Du har været sygemeldt fra den 7. oktober 2021 og er fortsat fuldt sygemeldt.

Der har været en afholdt sygefraværssamtaler den 24. maj 2022, den 16. august 2022, den 23. september 2022, den 4. november 2022 og den 8. december 2022 med HR-afdelingens deltagelse.

Herudover har du løbende været i tæt dialog med din nærmeste leder.

Kopi af referaterne er tidligere udleveret.

I forbindelse med sygemelding har din praktiserende læge udtalt sig om varigheden.

Af varighedserklæringen dateret den 28. april 2022 fremgår det, at det forventes, at du er fuldt sygemeldt i yderligere 4 måneder.

På møde den 24. maj 2022, giver din nærmeste leder udtryk for, at afdelingen gerne vil forsøge at fastholde dig, men der er samtidig en bekymring ift.

det langvarige forløb og dine muligheder for at vende fuldt tilbage.

På samme møde orienteres du om, at din nærmeste leder og afdelingen er indstillet på at hjælpe dig godt i gang igen, og

så må afklaringen vise, hvordan det går, og hvilke muligheder der er fremadrettet.

Der har i forbindelse med din sygemelding været igangsat forskellige tiltag med henblik på at forsøge at få dig godt tilbage i fuldt omfang igen, evt.

på nedsat tid.

Der er indledt et samarbejde med Jobcentret og en hjerneskadekoordinator, som undervejs også har deltaget i flere af møderne, der er iværksat skånehensyn i form af nedsat tid, løbende justeringer af arbejds- og mødetider, afgrænsede arbejdsopgaver og reduceret opgavekompleksitet.

Den 2. august 2022 starter du i virksomhedspraktik i samarbejde med jobcentret.

Der iværksættes i denne forbindelse personlig assistance.

Som en del af den personlige assistance arrangeres også, at en kollega følger dig til og fra bilen i forbindelse med praktikken.

Der er herudover foretaget en ergonomisk vurdering.

Efterfølgende er der også i gang sat an afklaring af behovet for et personlige hjælpemiddel ift.

en kørestol eller el-løbehjul på arbejdspladsen.

På mødet den 23. september 2022 italesætter din nærmeste leder, at rammen og forventningen er, at der er en afklaring af situationen ved udgangen af året 2022 eller primo januar måned 2023.

Forventninger er at du på sigt, skal kunne varetage opgaverne som projektsygeplejerske i fuldt omfang evt.

på nedsat tid.

Der følges løbende op på praktikken og på mødet den 8. december 2022 orienteres du om, at der er en bekymring ift., om du kan varetage funktion som projektsygeplejerske i fuldt omfang (alle opgaver).

Afdelingen har strakt sig langt, og afdelingen kan ikke strække sig ret meget længere, og det er usikkert om afdelingen kan blive ved med at fastholde dig.

Du giver på samme møde udtryk for, at du godt er klar over, at det kan få konsekvenser for din ansættelse.

Den 20. december 2022 inviteres du til opfølgning på dit sygefraværsforløb med møde den 19. januar 2023.

Du orienterer den 10. januar 2023 din nærmeste leder om, at du ikke kan møde i praktikken pga.

tilstødende helbredsmæssige udfordringer og du skal være sygemeldt de næste 2 måneder.

Den 12. januar 2023 orienteres du pr. brev om dagsordenen for mødet, herunder at det kan blive nødvendigt at drøfte den ansættelsesmæssige fremtid.

Du melder efterfølgende afbud til mødet, og du orienterer om, at din faglige organisation sender en repræsentant.

Efterfølgende melder din faglige organisation også afbud til mødet.

Vi har flere gange forsøgt at kontakte din faglige organisation for at få afholdt mødet i fredags eller i dag mandag, men uden held.

…

Foreløbig vurdering

Baggrunden for den påtænkte opsigelse er de driftsmæssige og økonomiske følger dit sygefravær har for afdelingen.

[Indklagede] har i den forbindelse lagt vægt på omfanget af sygefraværet og det meget langvarige forløb og de driftsmæssige forstyrrelser dette medfører for afdelingen.

Der er herudover lagt vægt på, at du aktuelt ikke møder i den afklarende virksomhedspraktik, og der fortsat er et langt og usikkert tidsperspektiv for, hvornår at du kan vende tilbage til jobbet, herunder varetage alle opgaver.

Det er derfor [indklagedes] umiddelbare opfattelse, at der ikke foreligger andre muligheder end at afskedige dig.

Såfremt du eller din faglige organisation ønsker, at der afholdes et møde i partshøringsperioden, bedes I kontakte undertegnede hurtigst muligt.

”

Den 31. januar 2023 modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

” Afskedigelse

Det er med beklagelse, at vi må meddele dig, at du afskediges fra din stilling som projektsygeplejerske ved [indklagede], til fratrædelse med udgangen af juli måned 2023.

…

Begrundelse

Begrundelsen for opsigelsen er de driftsmæssige og økonomiske følger dit sygefravær har for afdelingen.

[Indklagede] har i den forbindelse lagt vægt på omfanget af sygefraværet og det meget langvarige sygefraværsforløb på fuld tid siden 7. oktober 2021 og de driftsmæssige forstyrrelser dette medfører for afdelingen.

Der er herudover lagt vægt på, at du aktuelt ikke møder i den afklarende virksomhedspraktik, og der fortsat er et langt og usikkert tidsperspektiv for, hvornår at du kan vende tilbage til jobbet som raskmeldt, herunder varetage alle opgaver.

Det er derfor [indklagedes] opfattelse, at der ikke foreligger andre muligheder end at afskedige dig.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 29. november 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 501.225,12 kr. svarende til 12 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager har fremsat påstand om, at indklagede skal betale en godtgørelse på 501.225,12 kr. svarende til 12 måneders løn med tillæg af sædvanlig procesrente.

Klager gør gældende, at hun er omfattet af forskelsbehandlingslovens handicapbegreb.

Klager har en lægelig diagnosticeret tilstand i form af følger efter hjerneblødning.

Klager oplever begrænsninger for udøvelse af erhvervsmæssig aktivitet, da hun har arbejdet på nedsat tid, haft justerede arbejdstider og fået ydet personlig assistance til at hjælpe med de fysiske opgaver.

Afskedigelsen var begrundet i klagers handicap.

Indklagede har ikke løftet bevisbyrden for, at tilpasningsforpligtelsen er opfyldt.

Det bestrides, at klager alene havde en effektiv arbejdstid på 5 timer om ugen ud af 20 timers tilstedeværelse.

Indklagede har ikke dokumenteret, at klager ikke var i stand til at udføre arbejdet som projektsygeplejerske.

Klagers sygemelding den 10. januar 2023 kan tilskrives, at klagers hjælpemidler blev udfaset såsom personlig assistance.

Det ville ikke udgøre en uforholdsmæssig stor byrde ved fortsat ansættelse af klager.

Indklagede blev kompenseret med hjælpemidler, personlig assistance og fuld dagpengerefusion, selvom klager reelt udførte arbejde.

Klager var kompetent, egnet og disponibel til at varetage jobbet som projektsygeplejerske.

Indklagede har fremsat principal påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb efter nævnets skøn.

Indklagede havde iværksat tilpasningsforanstaltninger i form af bl.a. virksomhedspraktik, personlig assistance og undersøgelse af hjælpemiddel til transport på arbejdspladsen.

Klager var ikke kompetent, egnet og disponibel til at bestride de væsentligste funktioner i stillingen som projektsygeplejerske eller øvrige stillinger som sygeplejerske på afskedigelsestidspunktet.

Klager var på afskedigelsestidspunktet hverken i stand til at deltage i virksomhedspraktik eller møder hos indklagede.

Klagers effektive arbejdstid blev af klagers leder vurderet til ca. 5 timer, når hun reelt var på arbejde 20 timer om ugen.

Dette selvom klager ikke havde sædvanlige projektsygeplejerske opgaver.

Ordningen med personlig assistance var ikke blevet udfaset.

Indklagede ville blive pålagt en uforholdsmæssig stor bryde, hvis indklagede skulle fortsætte ansættelsen af klager.

Klager afbrød selv den afklarende virksomhedspraktik på grund af helbredsmæssige udfordringer, og hjælpemidlerne blev i den forbindelse afhentet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Den 7. oktober 2021 blev klager sygemeldt på grund af en hjerneblødning.

Det fremgår af de lægelige oplysninger, at klager havde følger efter hjerneblødningen i form af betydelig lammelse af venstre side.

Den 12. september 2022 blev den forventede varighed vurderet til ½ år.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Den 31. januar 2023 blev klager afskediget på grund af de driftsmæssige og økonomiske følger, som klagers sygefravær medførte.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet har herved lagt vægt på, at klagers sygefravær helt eller delvist var begrundet i klagers handicap.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, herunder at indklagede har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a.

Arbejdsgivers pligt til at foretage tilpasninger

Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse.

Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Det er en forudsætning for indklagedes tilpasningsforpligtelse, at indklagede på tidspunktet for afskedigelsen vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand.

Klager har bevisbyrden herfor.

På baggrund af indholdet af de afholdte sygefraværssamtaler lægger nævnet til grund, at indklagede vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kan eksempelvis være tilpasning af arbejdspladsen, arbejdsmønstre eller opgavefordelingen eller nedsættelse af arbejdstiden.

Ved vurderingen af, om relevante tilpasningsforanstaltninger vil indebære en uforholdsmæssig stor byrde, tages der navnlig hensyn til de omkostninger, der vil være forbundet hermed, virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentligt tilskud eller anden støtte.

Indklagede har bevisbyrden for, at forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning er opfyldt.

Der stilles ikke krav om fortsat ansættelse af en person, der - uanset hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger, der ikke udgør en uforholdsmæssig stor byrde - ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med den pågældende stilling.

På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at indklagede havde iværksat en række hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger i form af virksomhedspraktik, personlig assistance, indretning af arbejdspladsen og arbejdsopgaver.

Den 10. januar 2023 sygemeldte klager sig fra virksomhedspraktikken hos indklagede.

Indklagede har gjort gældende, at klager ikke var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med stillingen som projektsygeplejerske.

Indklagede har i den forbindelse oplyst, at klagers effektive arbejdstid alene var cirka 5 timer om ugen ud af et fremmøde på 20 timer.

Efter en samlet vurdering finder nævnet, at indklagede har godtgjort, at klager ikke var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med stillingen som projektsygeplejerske.

Nævnet har herved særlig lagt vægt på funktionsbeskrivelsen for stillingen som projektsygeplejerske og oplysningerne om klageres helbredsmæssige forhold, herunder de tilpasningsforanstaltninger, der er iværksat.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

-

I løbet af juni måned kommer [klager] ind i afdelingen et par gange, for at sige hej og for at få styr på det praktiske i forhold til tilbagevenden til arbejdet.

De konkrete tidspunktet aftales med [leder]

-

[Klager] afholder sommerferie i ugerne 27, 28 og 29

-

Sygedagpengeretten er pt.

forlænget

-

[Klager] genoptager arbejdet i virksomhedspraktik den 2. august 2022 og fremmøder 2-3 timer tirsdag og torsdag i uge 31 og 32.

Den endelige aftale med mødetider, opgaver mv. aftales med [leder]

-

Jobcentret afklarer mulighederne for arbejdspladsindretning og personlig assistance inden opstart

-

[Personalekonsulent] og [leder] afsøger mulighederne for parkering tættere på afdeling, så gangdistancen bliver så kort som muligt.

”

-

Det skal aftales om ledelsen har mulighed for at fastholde [klager] i et fleksjob på nedsat tid

-

[Klager] får ny leder fra 1. januar 2023 og hun skal inddrages i forløbet fra starten af januar måned

-

[Leder] vil undersøge mulighederne for hjemmearbejde

-

Opgaverne og kompleksiteten skal øges og [klager] skal afprøves i så mange forskellige sammenhænge som muligt, da det skal afklares, om [klager] kan varetage stillingen som projektsygeplejerske i fuldt omfang”

-

Den personlige assistance skal udfases i starten af januar måned 2023

-

[Klager] øger arbejdstiden fra 1. januar 2023 til 24 timer om ugen.

-

Den effektive arbejdstid skal fastlægges inden næste møde.

-

Det skal afdækkes om [klager] kan varetage stillingen som projektsygeplejerske i fuldt omfang.

-

Der indkaldes til et nyt møde medio januar måned.

”

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2 a om tilpasning

•

§ 7 a om delt bevisbyrde