Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - uanset handicap - kommuner - kompetence - parts- og vidneforklaringer

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - uanset handicap - kommuner - kompetence - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 24-6721

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med hjerteproblemer klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).

Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at arbejdsgiveren den 31. maj 2023 afskedigede hende fra sin stilling som socialpædagog.

Efter de foreliggende oplysninger var der for nævnet tvivl om, hvorvidt kvinden på afskedigelsestidspunktet var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentlige funktioner i sin stilling.

Nævnet lagde ved denne vurdering bl.a. vægt på parternes uenighed omkring kvindens mulighed for at varetage opgaver, når hun var på arbejde.

Nævnet lagde videre vægt på, at kvinden forud for afskedigelsen sygemeldte sig og afleverede sine arbejdsredskaber.

Der er for nævnet tvivl om baggrunden herfor.

En afklaring af disse spørgsmål kræver bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse ikke kan ske for nævnet, men skal ske for domstolene.

Kvinden fik derfor ikke medhold i sin klage.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede kommune den 31. maj 2023 afskedigede klager fra sin stilling som socialpædagog.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af handicap, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Den 1. januar 2010 blev klager ansat i en tidsbegrænset stilling som socialpædagog hos indklagede til den 31. marts 2010.

Den 1. april 2010 overgik klager til fastansættelse i stillingen som socialpædagog.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid var 37 timer.

Den 20. juni 2022 blev klager sygemeldt grundet helbredsmæssige problemer med hjertet.

Den 21. juli 2022 blev der indhentet en mulighedserklæring fra klagers læge, hvoraf fremgår bl.a.

” 7.

Lægens vurdering

Arbejdsforholdene skønnes ikke forsvarlige, og der bør foretages yderligere ændringer.

Lægen anfører de påkrævede skånehensyn i pkt. 8.

8.

Lægens uddybende kommentarer til vurderinger i pkt. 7

[Klager] er for syg til opstart på job foreløbig.

Der er tale om fuld sygemelding.

Efter justering og behandling vil der være mulighed for opstart med delvist arbejde med få timer nogle dage om ugen.

Vurdering om 7 uger foreslås.

9.

Varighed

Formodet ca 2 Måneder men uvist.

”

Den 15. august 2022 blev der afholdt en mulighedssamtale mellem klager og indklagede.

Af referatet herfra fremgår

”[Klager] har d.d. været til samtale på baggrund af hendes mulighedserklæring udarbejdet af lægen i ultimo juli 2022.

Lægen skriver at [klager] stadig vil være fuldtidssygemeldt.

[Klager] fortæller til samtalen, at hun stadig har problemer med hjertet og er i medicinsk behandling for dette.

[Klager] fortæller om nogle videre undersøgelser af hjertet.

Både Hjerteforening, SL samt egen læge opfordrer til, at når [klager] er rask, skal hun starte meget blødt op igen.

[Klager] giver udtryk for at savne arbejdspladsen og arbejdet med beboerne.

[Klager] ønsker at deltage i de kommende undervisningsdage samt supervision.

Vi aftaler, at hun kan møde op til disse undervisninger, og ikke noget yderligere.

[Klager] fortæller, at hun mener, at hun godt på nuværende tidspunkt kan arbejde nogle timer om ugen med beboerne.

Dette afvises.

Det aftales at [klager] indkaldes til ny Mulighedssamtale onsdag d. 28.09.22, hvor hun forud for har været til læge og indhentet ny attest på sin arbejdsevne.

[Klager] vil blive indkaldt i e-boks.

”

Den 19. oktober 2022 blev der afholdt en opfølgningssamtale mellem klager og indklagede.

Af referatet herfra fremgår bl.a.

”Første sygedag: 20.06.22 Sygemeldt grundet

Der afholdes dags dato rundbordssamtale med arbejdsgiver, [A], [klager] og sygedagpengekonsulent [B].

Vurdering af uarbejdsdygtighed

Det vurderes du vil kunne påbegynde arbejde delvist med få timer.

”

Den 16. november 2022 blev der afholdt en opfølgningssamtale mellem klager og indklagede.

Af referatet herfra fremgår bl.a.

”Der afholdes dags dato rundbordssamtale med arbejdsgiver, [A], [klager] og sygedagpengekonsulent, [B].

Vurdering af uarbejdsdygtighed: Det vurderes du kan arbejde delvist med 9 timer ugentligt.

Borgerens egen vurdering

Du fortæller dine indkald og aftaler med sygehuset konstant bliver rykket.

Du er glad for at være tilbage og det går godt, men du bliver træt.

…

Overveje inddragelse af samarbejdspartnere

Der anmodes om LÆ135.

Du bedes bestille tid ved praktiserende læge når der kommer besked i e-boks.

”

Den 11. januar 2023 blev der afholdt rundbordssamtale mellem klager og indklagede.

Af referatet herfra fremgår bl.a.

”Der har d.d. været afholdt rundbordssamtale med følgende deltager;

[B] fra Sygedagpenge, [klager] samt teamleder [A].

.

.

.

Vi taler om, om målet for [klagers] tilbagevenden er fuldtid, eller om det skal overvejes om vi skal sigte mod færre timer.

Vi enes om at målet ikke er 37 timer/uge, men afklarer endnu ikke det konkrete timetal.

[B] nævner, at vi på sigt kan overveje om [klager] skal i flexjob.

[Klager] fortæller, at hun er meget glad for sit arbejde og sin tilbagevenden.

[Klager] fortæller, at hun har følt sig velkommen og værdsat af både beboere, kollegaer og ledelse.

[Klager] og ut.

laver efterfølgende en plan for [klagers] mødetider de næste 4 uger.

De er som følger

Onsdag 11/1 9-16

Fredag 13/1 (9-12)

Mandag 16/1 9-13

Onsdag 18/1 9-13

Fredag 20/1 9-13

Mandag 23/1 9-12

Onsdag 25/1 9-16

Fredag 27/1 (9-12)

Mandag 30/1 9-14

Onsdag 1/2 9-14

Fredag 3/2 9-14

Mandag 6/2 9-13

Onsdag 8/2 9-16

Fredag 10/2 (9-13)

Dage med () er 3/4 timer på dagen, som [klager] aftaler med teamet.

Det vil derfor blive aftalt hen ad vejen, så det er tilpasset de beboere som [klager] er tilknyttet.

”

Den 12. januar 2023 havde klager og teamlederen en mailkorrespondance, hvoraf fremgår bl.a.

Klager

”Jeg takker for tilliden til mine evner og formåen i går mht.

opgaven som ny kontaktperson for [C][D].

Jeg har dog fået betænkeligheder set i forhold til min nedsatte arbejdstid og opgavens omfang, da jeg allerede er kontaktperson for 2 – som jeg ikke tænker at det giver mening at slippe.

Jeg ønsker derfor mulighed for at drøfte det endnu engang.

”

Teamleder

”Selvfølgelig kan vi drøfte det igen, og du skal selvfølgelig også både have ro med det og klædes på opgaven.

Ingen tvivl om det.

Som jeg umiddelbart kan se det, så har du [C] og [D] i samarbejde med [E].

[C] og [D] har hver 3 timer (i alt 6 timer/uge) som [E] og du deler.

Det er ca. 3 timer/uge til dig og ca. 3 timer/uge til [D] til [C]&[D].

Du og [E] skal koordinere hvem af jer der arbejder med hvilke indsatser på dem.

Det tænker jeg bar i finder ud af indbydes uden min/vores indblanding.

[F] har visiteret 3 timer/uge, som skal deles mellem dig og [G].

Jeg forestiller mig, at du kunne tage 2 timer/uge og [G] 1 time/uge i gennemsnit.

I alt vil du have 5 timer/uge booket til A:A-tid om ugen til [C]&[D] (3 timer) og til [F] (2 timer).

Så gåder der selvfølgelig lidt tid til møder, frokost m.m., samtidig håber jeg, at det vil kunne lade sig gøre.

”

Den 1. februar 2023 blev der afholdt en omsorgssamtale mellem klager og indklagede.

Af referatet herfra fremgår bl.a.

”Haft det rigtig fint.

Haft oplevelse af at blive taget hånd om.

Det har [klager] stadig.

Glad for indkald til denne samtale, da der er nogle ting der er kommet ud af kontrol.

Det kan [klager] ikke være i.

det trigger noget [klager] har oplevet før i sit arbejdsliv.

[Klager] havde oplevelsen af at der var ved at blive orden i tingene, men dette ændret sig, da [klager] er blevet kontaktperson på en beboer.

Ikke kunne slå til.

[Klager] oplevede at hun ikke var en led i kommunikationskæden.

[Klager] ville have sat pris på, fra starten at have vidst og inddraget i, at der var flere opgaver i kontaktpersonopgaven.

[Klager] oplever at tingene blev tilfældige.

[Klager] oplever f.eks. at det har været svært at få registreret notater på beboeren.

Det gav en følelse af at blive nødt til at efterspørge hjælp hos flere kollegaer, og det har været ubehageligt, da [klager] har haft oplevelse af at skulle forstyrre sine kollegaer.

Der har været noget forvirring omkring evt.

indlæggelse af beboer og VISO-forløb der er opstartet.

Oplevelse af ikke at være inddraget i supervision omkring beboer.

[Klager] vil gerne have været med fra starten.

Det har [klager] ikke oplevelsen af.

Det tydeliggøres overfor [klager], at hun er med fra start, da der kun har været et opstartsmøde ift.

hvad Hybenvang har brug ift.

VISO-forløbet.

Dette har også været årsag til at det skulle gå hurtigt på det tidspunkt hvor overlevering fandt sted.

Forklaring på, at det andet team har haft behov for et skift.

[Klager] kunne have haft brug for, at der havde været en bedre overlevering af beboeren.

Ledelsen pointerer, at der har været en forventning om, at tidligere kontaktpersoner og [klager] selv kunne tage initiativ til et overlap.

Det er ikke beboeren der er problemet, det er rammerne omkring hende der er svært for [klager].

Der har længe været uklare rammer omkring hende.

Der har ikke været en forventning om, at der skulle gøre noget ved de rammer med det samme.

[Klager] er ærgerlig over at kollega, der også er kontaktperson, meldte sig som kontaktperson, samtidig med at kollega opsiger stilling.

[Klager] accepterer, at det fortsætter som nu, med at være kontaktperson på den konkrete beboer.

Hvilke opgaver kan du løse

[Klager] regner med, at hun kan løse opgaver omkring kontaktbeboere;

let oprydning, let rengøring, samtaler, m.m.

Går ikke så hurtigt, men det hæmmer ikke [klager] i sit arbejde som sådan, så længe hun ikke skal ud at gå tur med beboerne.

Hvad skal vi nå inden din operation

Operation d. 21/2 og er sygemeldt i, i hvert fald en uge efter.

[Klager] har fået ferie i dagene op til.

I den første måned er der begrænsning for hvad hun må.

Der skal laves en ny tilbagevendelsesplan for [klager], når hun er retur.

[Klager] tænker, at 37 timer er meget langt væk.

[Klager] sover meget og er træt efter at være kommet hjem på nuværende tidspunkt, hvor hun arbejder 13-15 timer/uge.

…

Mange besøg på kontoret

Der er en oplevelse af, at [klager] opsøger os meget på kontoret.

Er der noget grundlæggende, der skyldes de mange besøg.

Det er grænseoverskridende at spørge så meget om hjælp samt grænseoverskridende at skulle forstyrre midt i noget.

[Klager] har ikke oplevelsen af, at vi ikke har ville hjælpe.

”

Den 17. marts 2023 udfyldte klager og indklagede en mulighedserklæring, hvoraf fremgår bl.a.

” 2.

Sygefravær

Dato for første fraværsdag i aktuelle sygeperiode

21.02.23

3.

Medarbejderens funktionsnedsættelser

Udfordringer med hjertet siden juni måned 2022.

I perioden har der været flere tilbagefald grundet medicin, hvor [klager] har været indlagt og syg.

Til d.d. har [klager] haft 163 sygedage i perioden 20.06.22 – 17.03.23.

Operation i hjerte 21.02.23.

Opstartet genoptræning 15.03.23 i 8 uger.

I tiden efter operation har [klager] haft mange tanker omk.

Liv, død, tiden med familien, påvirkning på familien at hun var syg.

Været isoleret hjemme og ikke lyst til at se nogen.

4.

Påvirkede jobfunktioner

Tunge løft

Går langsomt

Manglende viden indenfor fagsystemerne

…

6.

Arbejdsgivers og medarbejders forslag til ændringer i arbejdsfunktioner

[Klager] foreslår langsom opstart igen pr. 20.03.23 med 9 timer/uge (man,ons,fre) hvilket er imødekommet.

[Klager] har svært ved at se sig tilbage på fuldtid, som hun er ansat på nu.

[Klager] vil meget gerne arbejde, og håber på at komme i gang og op i tempo.

Som start skal [klager] introduceres til de fagsystemer der benyttes på arbejdspladsen, for at blive klædt på.

”

Den 29. marts 2023 attesterede klagers læge mulighedserklæringen, hvoraf fremgår bl.a.

” 7.

Lægens vurdering

Arbejdsforholdene skønnes på baggrund af oplysningerne i punkterne 3, 4 og 6 forsvarlige i forhold til helbredet.

Visse af de i punkt 6 anførte ændringer skønnes dog ikke påkrævede.

Lægen anfører hvilke i pkt. 8.

8.

Lægens uddybende kommentarer til vurderinger i pkt. 7

Der er behov for gradvis justering af arbejdstiden.

Nedsat funktion af venstre arm, pga pacemaker indsat., skal undgå tunge løft eller hyppige bevægelser i venstre arm de næste mdr.

.

Gang hastighed nedat.

Generelt hurtigere udtrætning både fysisk og mentalt, hvilket er den største udfordring.

Stressende og komplicerede opgaver skal derfor dosereres med måde.

Det vigtigste er at opgaverne er overkommelige og kan løses, og der må justeres op tid over de næste måneder.

Fra uge 16 forsøge 3*4 timer hvis det er gået godt til da.

Med ugers mellemrum øge med 3 timer over ugen.

Det må vise sig om fuld tid bliver overkommeligt, da sygdommen er kronisk.

Det handler mere om at finde en passende balance.

9.

Varighed

måneder til år.

”

Den 13. april 2023 blev der afholdt en rundbordssamtale mellem klager og indklagede.

Af referatet herfra fremgår bl.a.

”Vurdering af uarbejdsdygtighed

Det vurderes du er delvis raskmeldt og frem til nu arbejder 3x3 timer ugentligt.

Det vurderes der er behov for en beskrivelse af dit funktionsniveau, hvorfor der tilknyttes en Virksomhedskonsulent.

Borgerens egen vurdering: Du fortæller det går bedre.

Og du er klar på øgning til 4 timer af tre dage om ugen.

…

Arbejdsgiver oplyste at de med udsigten til fortsat lang sygemelding og manglende progression vil de indlede en afskedigelse.

Dette er ikke til hindre for den videre afklaring, men de har ikke ressourcerne til eventuelt fastholdelses fleksjob.

Overveje inddragelse af samarbejdspartnere: Der visiteres til Virksomhedskonsulent.

”

Den 17. april 2023 blev der afholdt et møde mellem klager og indklagede.

Af referatet herfra fremgår bl.a.

”[Klager] og ut.

har d.d. afholdt kort møde omkring [klagers] fremtidige mødetid.

[Klager] har på nuværende tidspunkt arbejdet 9.00-12.00 mandage, onsdage og fredage.

[Klager] har selv et ønske om at møde 9.00-13.00 mandage, onsdage og fredage i den kommende periode.

Dette efterkommes.

”

Senere samme dag modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Du indkaldes til tjenstlig samtale på tirsdag d. 25.04.23…

Ved samtalen deltager HR-konsulent [H], teamleder [A] samt teamleder [I].

Samtalen vedrører dit fortsatte ansættelsesforhold med baggrund i dit sygefravær.

”

Den 3. maj 2023 blev der afholdt tjenstlig samtale.

Senere samme dag modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

” Partshøring – uansøgt afsked

Efter indstilling fra ledelsen skal det herved meddeles, at ledelsen påtænker at afskedige dig fra din stilling som socialpædagog ved [arbejdssted] med et overenskomstmæssigt varsel, som for dit vedkommende er 6 måneder til fratrædelse den 30. november 2023.

Årsagen til den påtænkte afskedigelse er dit omfattende fravær sammenholdt med, at det jf. seneste mulighedserklæring er usikkert om, du kan komme tilbage at arbejde på fuld tid igen.

Ledelsen mener, at der er gjort, hvad der kan gøres for at imødekomme dine behov bl.a. ved at lave flere lange tilbagevendelsesplaner, være fleksible ift.

mødetider tilpasset dine øvrige behandlinger samt tilpasning af opgaver.

Dit fravær er ikke foreneligt med driften, hvorfor du er ved den tjenstlige samtale den 3. maj 2023 er orienteret om, at du er indstillet til afsked.

”

Den 8. maj 2023 blev klager fuldtidssygemeldt.

Den 30. maj 2023 blev der afholdt en forhandling mellem klagers faglige organisation og indklagede.

Af referatet herfra fremgår bl.a.

”Vi indledte forhandlingen med at drøfte processen ifm.

jobcenter, efter [faglige organisation] havde påpeget mangler.

[Indklagede] har efterfølgende fremsendt dokumentation for indkaldelse til møde med jobcenter.

[Faglige organisation] oplyste, at de finder at der er sket brud på Ligebehandlingsloven, herunder handicapbegrebet.

[Faglige organisation] henholder sig til mulighedserklæring af den 29. marts 2023, hvorfra det bl.a. fremgår at sygdommen er kronisk.

[Faglige organisation] oplyste, at [klager] er kompetent, egnet og disponibel til stillingen, og at der i øvrigt efter operation februar 2023 samt regulering af medicin, er udsigt til mere stabilitet i stillingen.

Dette er [indklagede] ikke enig i.

[Indklagede] oplyste, at [klager] af hensyn til driftsmæssige årsager, var indstillet til afsked, idet at driften og økonomien ikke kan bære yderligere fravær.

[Indklagede] oplyste i øvrigt, at der var deres vurdering efter møde jobcentret, at udsigterne til at [klager] kan komme tilbage på fuld tid er meget usikre, grundet manglende ressourcer, og dermed heller ikke kunne se udsigt til større stabilitet.

[Faglige organisation] stillede sig undrende overfor [indklagedes] vurdering om manglende ressourcer, idet [klager] på nuværende tidspunkt er i praktik ift.

afprøvning af arbejdsevne, og påpegede at [klager] har de nødvendige ressourcer, og dermed er kompetent, egnet og disponibel til stillingen med rette forudsætninger.

[Indklagede] blev overrasket over at høre, at [klager] er i praktik ift.

afprøvning af arbejdsevne, særligt i lyset af, at [klager] den førstkommende arbejdsdag efter den tjenstlige samtale den 3. maj meldte sig fuldtidssyg, det vil sige den 8. maj og samtidigt afleverede sin computer, telefon og nøgle.

[Faglige organisation] spurgte hvor mange ansatte der er på [arbejdssted].

Daglige leder [A] oplyste, at der er 30 fastansatte heraf 3 fleksjobmedarbejdere, og derudover 30 vikarer.

”

Den 31. maj 2023 modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

” Uansøgt afsked

Med henvisning til fremsendt partshøring af den 3. maj 2023, skal det herved meddeles, at du afskediges fra din stilling som socialpædagog ved [indklagede], med fratræden den 30. november 2023.

Årsagen til afskedigelsen er dit omfattende fravær sammenholdt med, at det jf. seneste mulighedserklæring er usikkert om, du kan komme til at arbejde på fuld tid igen.

Ledelsen mener, at der er gjort, hvad der kan gøres for at imødekomme dine behov bl.a. ved at lave flere lange tilbagevendelsesplaner, være fleksible ift.

mødetider tilpasset dine øvrige behandlinger samt tilpasning af opgaver.

Dit fravær er ikke foreneligt med driften, hvorfor du ved den tjenstlige samtale den 3. maj 2023 blev orienteret om, at du ville blive indstillet til afsked.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 13. december 2023.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 506.695,56 kr. svarende til 12 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager har fremsat påstand om, at indklagede skal betale en godtgørelse på 506.695,56 kr. svarende til 12 måneders løn.

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede den 31. maj 2023 afskedigede hende fra sin stilling som socialpædagog.

Det gøres gældende, at klager har et handicap i lovens forstand.

Der kan ikke være tvivl om, at der for klager foreligger en lægelig diagnosticeret sygdom, som medfører en begrænsning af klagers funktionsevne.

Det gøres derudover gældende, at indklagede ikke har foretaget hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger i henhold til forskelsbehandlingslovens § 2 a.

Indklagede henviser i begrundelsen for afskedigelsen til, at der ikke er udsigt til, at klager kan komme tilbage på fuld tid inden for en overskuelig periode, hvilket indikerer, at indklagede slet ikke har overvejet, at det kunne være nødvendigt med en reduktion af arbejdstiden permanent til afhjælpning af klagers funktionsnedsættelse.

Indklagede har ikke redegjort for, hvorfor det ikke vil kunne lade sig gøre at foretage en permanent nedsættelse af klagers arbejdstid.

Klager var kompetent, egnet og disponibel, hvis hun var blevet tilbudt permanent nedsat tid.

Klager præsterede 5 timers A:A tid, mens en ansat på 37 timer i udgangspunktet havde 5,6 A:A timer.

Indklagede har fremsat principal påstand om, at sagen skal afvises, subsidiært frifindelse og mere subsidiært betaling af et mindre beløb end påstået af klager.

Principal påstand

Indklagede gør gældende, at sagen skal afvises, da der er behov for mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Subsidiær påstand

Klager har ikke godtgjort, at hendes helbredsmæssige tilstand på afskedigelsestidspunktet udgjorde et handicap i lovens forstand, idet hun ikke har dokumenteret, at hendes tilstand opfyldte betingelserne som fastsat af EU-domstolen.

Det fremgår af mulighedserklæringen af 29. marts 2023, at klager kunne øge sin arbejdstid gradvist med ugers mellemrum med 3 timer om ugen, ligesom det ifølge mulighedserklæringen ”må vise sig, om fuld tid bliver overkommeligt”.

Varigheden var angivet til ”måneder til år” i mulighedserklæringen, hvorved tidsperspektivet for funktionsbegrænsningen således var behæftet med betydelig usikkerhed, uanset at lægen i samme mulighedserklæring havde anført, at ”sygdommen er kronisk”, hvilket tydeligt illustrerer, at funktionsbegrænsningen ikke ville være af samme varighed som selve sygdommen.

Klager har således ikke løftet bevisbyrden for, at klagers sygdom udgjorde eller ville udgøre en funktionsbegrænsning af lang varighed.

Hvis klager desuagtet på afskedigelsestidspunktet måtte anses for at have et handicap i lovens forstand, har indklagede opfyldt sin forpligtelse til at iværksætte hensigtsmæssige foranstaltninger.

Indklagede ydede en stor indsats for at fastholde klager, idet der løbende blev afholdt i alt syv samtaler med klager for at få afdækket hendes skånebehov og mulighed for tilbagevenden, ligesom der flere gange blev indhentet en mulighedserklæring.

Indklagede var fleksibel og imødekommende i forhold til tilpasning af klagers arbejde, hvilket viste sig i det meget lange og omfattende tilpasningsforløb.

På trods af dette var klager ikke længere kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentlige funktioner i sin stilling.

Klager fuldtidssygemeldte sig fra sin stilling den 8. maj 2023 og samtidig dagen efter afleverede de genstande, som tilhørte arbejdspladsen, uagtet at afskedigelsen af hende endnu ikke var en realitet.

Klager var alene i begrænset omfang i stand til at varetage de væsentlige funktioner i stillingen som socialpædagog.

Mere subsidiære påstand

Hvis nævnet finder, at klager skal have medhold i sin klage, gøres det gældende, at en eventuel godtgørelse alene kan udgøre et mindre beløb end påstået af klager, hvorved henvises til Retten i Roskildes dom af 7. maj 2020, hvor der ved udmålingen af godtgørelsen blev taget hensyn til, at den afskedigede medarbejders arbejdsevne var reduceret, således at der skete tilsvarende reduktion af godtgørelsen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Efter de foreliggende oplysninger er der for nævnet tvivl om, hvorvidt klager på afskedigelsestidspunktet var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentlige funktioner i sin stilling.

Nævnet lægger ved denne vurdering bl.a. vægt på parternes uenighed omkring klagers mulighed for at varetage opgaver, når hun var på arbejde.

Nævnet lægger videre vægt på, at klager forud for afskedigelsen sygemeldte sig og afleverede sine arbejdsredskaber.

Der er for nævnet tvivl om baggrunden herfor.

En afklaring af disse spørgsmål kræver bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer.

Da en sådan bevisførelse ikke kan ske for nævnet, men derimod må ske ved domstolene, tages indklagedes afvisningspåstand derfor til følge.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2 a om tilpasning

•

§ 7 a om delt bevisbyrde