Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - ej medhold

J.nr. 24-42834

En kvinde (klager), der den 6. juni 2023 havde pådraget sig en hjernerystelse og et piskesmæld, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).

Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at kvinden blev afskediget fra sin stilling som psykolog hos arbejdsgiveren.

Kvinden var fuldtidssygemeldt fra den 6. juni 2023 til den 12. juni 2023.

Kvinden genoptog derefter arbejdet delvist og genoptrappede løbende sin arbejdstid frem til afskedigelsen den 30. januar 2024.

På afskedigelsestidspunktet havde kvindens begrænsninger ikke haft en varighed, der kunne betegnes som lang.

Vurderingen måtte derfor bero på en prognose.

Den 15. december 2023 vurderede kvindens læge i en mulighedserklæring, at den optrapningsplan, som kvinden havde foreslået, var troværdig.

Ifølge optrapningsplanen skulle kvinden være tilbage på fuld tid i slutningen af februar 2024.

Det fremgik også af mulighedserklæringen, at det ”er lægeligt set velkendt at en commotio/hjernerystelse kan tage 6-18 mdr.

at restituere over”.

Varigheden var ikke oplyst i mulighedserklæringen.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden ikke havde godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Nævnet lagde vægt på, at kvinden ifølge optrapningsplanen ville være tilbage i slutningen af februar 2024.

Nævnet lagde tillige vægt på, at kvinden selv havde anført, at der ikke var opgaver, som kvinden ikke kunne varetage.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som psykolog hos den indklagede region.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget.

Sagsfremstilling

Den 1. september 2018 blev klager ansat som psykolog hos indklagedes center X.

Klagers ugentlige arbejdstid var 30 timer.

Af indklagedes stillingsopslag til stillingen fremgår bl.a.

” Om [center X]

[Center X] er en del af [indklagedes] socialområde.

Centeret leverer højt specialiserede ydelser til blandt andet børn og voksne med autisme samt børn og unge med handicap og sociale vanskeligheder.

Ydelserne skabes af højt kvalificeret personale i samarbejde med den enkelte borger, kommuner og pårørende.

Centeret tilbyder bo- og dagtilbud, konsulentydelser/støtte i eget hjem, rådgivning og undervisning og er VISO leverandør på både voksen- og børneområdet.

…

Om stillingen

Stillingen er primært med udredning, blandt andet i forbindelse med VISO-sager og behandling af børn og voksne med autisme, men der vil også være opgaver med supervision og undervisning af grupper og enkelt personer.

Dine arbejdsopgaver er således

Hos os er ingen arbejdsdage ens og du skal derfor have lyst til at arbejde med mangeartede opgaver.

Du vil desuden komme til at arbejde på tværs af organisationen, når du yder rådgivning, sparring og vejledning til vores bo- og beskæftigelsestilbud i [center X].

Arbejdet vil foregå på mange matrikler, så det er derfor nødvendigt, at du har kørekort og bil.

”

Den 1. februar 2019 blev klagers ugentlige arbejdstid ændret til 37 timer.

Den 6. juni 2023 var klager involveret i et harmonikasammenstød på vej til en arbejdsopgave.

Klager pådrog sig et piskesmæld og hjernerystelse, og klager blev fuldtidssygemeldt.

Den 12. juni 2023 genoptog klager arbejdet med to timer om dagen.

Den 16. juni 2023 blev der udarbejdet en mulighedserklæring.

Af erklæringen fremgår bl.a.

” 3.

Medarbejderens funktionsnedsættelser

4.

Påvirkede jobfunktioner

…

6.

Arbejdsgivers og medarbejders forslag til ændringer i arbejdsfunktioner

Hjemmearbejde med dokumentation/journalisering.

2 timers arbejde dagligt i 30 min af gangen.

…

Lægens attestering

…

8.

Lægens uddybende kommentarer til vurderinger i pkt. 7

Hun angiver, at der er lavet en plan gående på, at hun starter op med 4 x 30 min.

arbejde her i starten, indtil ferien.

Når hun vender tilbage efter ferien (uge 32), forventer hun at være tilbage på ordinære vilkår.

Det kan jeg godt have mine store bekymringer om.

Kun tiden kan vise, om hun på det tidspunkt kan arbejde på ordinære vilkår, eller om hun fortsat skal være på nedsat tid og stille og roligt optitrere over de næste uger/mange uger.

Vi har en snak om, at hun skal tage symptomerne alvorligt for det ikke skal blive til kroniske symptomer.

”

Indklagede har fremlagt et udateret notat fra afdelingsleder A om klagers sygefravær fra den 6. juni 2023 til den 28. juni 2023.

Af notatet fremgår bl.a.

”12. juni 2023 [klager] kontakter mig og giver en status.

[Klager] oplever en forværring af symptomer.

Hun har smerter i nakke, ondt i hoved og nakke ved for meget aktivitet.

Hun har koncentrationsbesvær og udtrættes.

Hun har sløret syn ved for meget skærm eller aktivitet.

Hun har føleforstyrrelse i arme/hænder/fingre.

Hun kan ikke sidde ved computer mere end 30 min.

Ad gangen.

[Klager] har været omkring egen læge.

Sammen med egen lægen vurderes det, at [klager] skal sygemeldes på delt tid.

Hun oplyser, at hun kan arbejde 2 timer om dagen og, at hun for resten af arbejdstiden sygemeldes.

De 2 timer skal fordeles over en hel arbejdsdag med en ½ times arbejde og pause.

Dette gentages til [klager] er på 2 timer.

Denne aftale gælder foreløbig i 14. dage.

(uge 25+uge 26)

…

[Klager] er tilmeldt en krævende 2 årig METALOG uddannelse.

I forhold til, at [klager] kan arbejde 2 timer fordelt på en hel arbejdsdag, italesætter jeg, at vi allerede nu skal være opmærksom på, at at lave en aftale med udbyder af METALOG uddannelsen, at [klager] udskyder start på uddannelsen.

…

23. juni [klager] kontakter ut per telefon.

Hendes tilstand er fortsat uændret og muligvis er hendes symptomer blevet smule værre.

[Klager] nævner, at hun er slet ikke er rask nok til, at holde reel ferie og forespørger om vi kan ændre i aftalen med ferie.

Ændres på den måde, at hun under de 3 ugers ferie arbejder de 2 timer gennemsnitlig per uge – men konverteret til afspadsering.

Jeg kan ikke umiddelbart se, at dette er et problem.

Derudover aftaler vi, at hun afvikler reel ferie uge 31.

…

Den 28. juni kl.

10.30 mødes [klager] og ut på [lokation].

Vi taler om, hvordan det går med hende.

[Klager] oplever bedring ift.

piskesmæld.

Smerter i nakke, hoved og arme er til at bære.

Til gengæld er hun hunfordret på symptomerne, der er kommet af hjernerystelsen.

I Hun er svimmel, mister synsevne - ryger ud og ind af, at kunne se/ fokusere.

Hun bliver meget udtrættet, glemmer ting og har koncentrationsbesvær.

Generelt, at [klager] fortrøstningsfuld, hun er sikker på, at hun kommer sig.

Den 12. september 2023 blev der afholdt sygefraværssamtale med deltagelse af klager, en konsulent fra klagers faglige organisation samt afdelingsleder A og B.

Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.

”2.

Hvordan går det - status siden sidst

3.

Status på opgaver og på opgaver, som [klager] løser i dag og balance i opgaverift.

tid til opgaver

…

…

4.

Mulighedserklæring

…

5.

Evt.

?

Den 14. september 2023 blev der udarbejdet en ny mulighedserklæring.

Af erklæringen fremgår bl.a.

” 6.

Arbejdsgivers og medarbejders forslag til ændringer i arbejdsfunktioner

…

[Klager] oplyser den 30. august, at hun har fået et tilbagefald.

Hun fortæller bl.a., at hun sover dårligt om natten, har øget hendes medicinforbrug, er udkørt, når hun kommer hjem fra job og at det stråler ud i fingrene igen.

Der tales om, at [klager] skal aflevere flere af hendes opgaver til kollegaer.

[Klager] skulle oprindeligt være startet på en metalog uddannelse pr. 1 september.

Uddannelsen indebærer 2 månedlige undervisningsdage af 2*8 timer i 2 år.

Ledelsen har som følge af [klagers] sygemelding, herunder det lave antal timer hun kan bestride pt., hendes begrænsede opgave mængde samt hendes udmelding om, at have fået et tilbagefald besluttet, at hun ikke skal starte på uddannelsen nu, som ellers planlagt.

Arbejdsgiver har og skal have fokus på, hvilke muligheder der er for, at [klager] kan vende godt og sikkert tilbage til sit primære job.

Dette også af hensyn til kolleager og driften i centeret.

[Klager] er uenig i, at hun ikke kan starte op på uddannelsen.

Ledelsen har fastholdt over for [klager], at uddannelsen udsættes.

[Klager] og arbejdsgiver har talt omkring en optrapningsplan.

[Klager] vurderer på nuværende tidspunkt at hun kan arbejde 2 dage a 5 timer med administrative opgaver og løse kontaktkrævende opgavers 3 dage svarende a 2 timer pr dag + kørsel af max 30 min.

Pr vej.

Det vil sige i alt 16 timer pr. uge, mod de tidligere 12 timer pr. uge.

Det har dog ikke været muligt, at få [klager] tilbage i fuldt og normalt omfang på 37 timer ugentligt.

[Klager] kan ikke sige noget om, hvornår hun forventer at være tilbage på fuld tid, og det har derfor heller ikke været muligt at lave et forslag til en optrapningsplan ud over de 16 timer.

Arbejdsgiver ønsker lægens svar på følgende spørgsmål.

Spørgsmålene bedes besvaret i den rækkefølge de er stillet og med henvisning til nummereringen

1.

Er det realistisk, at [klager] arbejder 16 timer+ kørsel pr. uge?

2.

Arbejdsgiver ønsker derfor lægens vurdering af perspektivet for, hvornår [klager] forventes at være tilbage på fuld tid?

…

Lægens attestering

…

7.

Lægens vurdering

…

Arbejdsforholdene skønnes ikke forsvarlige, og der bør foretages yderligere ændringer.

Lægen anfører de påkrævede skånehensyn i pkt. 8.

8.

Lægens uddybende kommentarer til vurderingen i pkt. 7

[Klager] har og har haft hjernerystelse i moderat til svær grad.

Hun har en særdels god indsigt i hendes formåen og ligeledes hvilke arbejdsopgaver hun magter og hvilke der på nuværende tidspunkt skal doseres i mindre mængder.

Specielt når hun har borgerkontakt eller deltager i møder eller lignende, kræver det stort overskud at kunne gennemføre dette og i særdeleshed her skal optitrering for tilbagevenden til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår reduceres betydeligt endnu.

De adm.

opgaver inkl.

læse/studieopgaver magtes i langt større grad, hvorfor når der skal optitreres tilbage til ordinære vilkår, skal optitrering nok foregå sådan, at man i starten primært øger de adm.

opgaver og først på et senere tidspunkt begynder at øge timerne med borgerkontakt møder etv.

Hjerterystelse er en sygdom der skal behandles ekstremt nænsomt, men [klagers] særdeles gode indsigt i egen formåen og kunnen gør at hun selv kan definere hvilke arbejdsopgaver hun magter på hvilke tidspunkter.

Hvis optitrering sker under hensyntagen til bedring af patientens symptomer og ikke forsøges forceret, vurderer jeg, at prognosen for at vende tilbage til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår er rigtig god.

Hvis [klager] magter de administrative opgaver, ser jeg umiddelbart ikke noget til hinder for, at hun deltager i undervisning/uddannelse.

Der vurderes ikke andre hensyn/skånevilkår, som bør tages.

9.

Varighed

Et kvalificeret bud på hvornår hun kan være tilbage på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår vil være efter uge 48, og jeg tænker, at der skal ske gradvis optitrering i arbejdstiden indtil da.

Jeg kommer ikke til at sætte timetal på.

Optitrering over de kommende uger, det lader jeg helt op til [klagers] formåen at afgøre.

”

Den 29. september 2023 sendte klager en mail til afdelingsleder A.

Af mailen fremgår bl.a.

”Her er en lille opsummering på de hovedpunkter, som jeg noterede mig ved vores opfølgningsmøde i går

…

Som jeg nævnte til mødet føler mig presset og utryg i den form, som min tilbagevending har lige nu.

Jeg kan mærke, at de ugentlige opfølgningsmøder presser mig og dræner mig rigtig meget.

Det presser mig også rigtig meget med den nuværende opdeling af mine arbejdsopgaver og timer.

Jeg oplever, at det ikke fungerer i praksis, når ydre faktorer, såsom samarbejdspartnere og aflysninger, også påvirker min kalender.

Det virkede for nogle uger siden som en god idé, men på nuværende tidspunkt kan jeg mærke, at det presser mig mere end det gavner.

Den nuværende tilgang til min tilbagevending efter sygdom påvirker min trivsel negativt.

Jeg vil derfor foreslå, at vi i stedet udarbejder en plan for mine samlede ugentlige timer frem til fuldtid og afholder opfølgningsmøde hver 4. uge.

Jeg lover naturligvis, at give besked med det samme, hvis der er noget der ikke fungerer – netop som jeg gør nu.

På den måde kan vi tjekke ind i planen hver 4. uge, men stadig gribe det, hvis det er behov for justering.

Jeg har udarbejdet et forslag til en genoptrapningsplan, som jeg selv vurderer er realistisk.

Jeg er meget åben for input.

…

Du nævnte i går, at opfølgningsmøderne ligger udenfor min arbejdstid.

Til orientering har jeg siden haft kontakt til min fagforening, som fortæller mig, at dette ikke kan være tilfældet.

Opfølgningsmøder ligger i arbejdstiden.

Dette er på ingen måde et udtryk for, at jeg ikke ønsker at samarbejde om at komme tilbage på fuld tid.

”

Den 9. oktober 2023 sendte klager en ny mail til afdelingsleder A.

Af mailen fremgår bl.a.

”Jeg skal høre, om du har mulighed for, at vi rykker opfølgningsmødet til fredag kl 9.45?

Da jeg ikke har en TR i [center X], vil jeg gerne have bisidder fra min fagforening med til mødet via skærm, men hun kan beklageligvis ikke torsdag.

…

Jeg ønsker, at have bisidder med til mødet, da jeg oplever, at jeg ofte bliver presset og utryg under vores samtaler.

Ved sidste samtale oplevede jeg, at blive presset, da du nævnte, at grænsen for [center X´] villighed til at samarbejde med mig snart var nået.

Jeg blev også presset og utryg, da du bragte mine vurdering fra forrige møde op om betydningen af de mange ledelsesskift for mit arbejdspres.

Jeg havde delt min oplevelse af skiftenes betydning til det forrige møde, hvor [afdelingsleder B] og bisidder var med, og havde her ikke haft indtryk af, at du havde indvendinger eller kommentarer, som skulle til referat.

Jeg blev derfor overrasket over din reaktion ved sidste møde.

Jeg oplever det også utrygt, at vi ved flere møder har været omkring min relation til kollegaerne, hvor jeg får det indtryk, at du kalder mig en dårlig kollega.

…

Jeg oplevede også at blive presset ved sidste møde af din forventning om, at opfølgningsmøderne ikke indgår i min arbejdstid.

”

Den 6. november 2023 blev der afholdt sygefraværssamtale med deltagelse af klager, konsulenten fra klagers faglige organisation samt afdelingsleder A og B.

Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.

” 1. hvordan går det ift.

at løse nedenstående opgaver

2. hvordan går det ift.

at løse nedenstående opgaver

…

…

3. fra uge 40 til uge 42 har planlægger du som udgangspunkt, at arbejde 20 timer.

4. fra uge 43 og til i dag har du arbejdet 25 timer ugentlig

…

5.

Hvilke ønsker kan du ha til rammene for varetage flere opgaver med borger kontakt

Den 15. december 2023 blev der udarbejdet en ny mulighedserklæring.

Af erklæringen fremgår bl.a.

” 3.

Medarbejderens funktionsnedsættelser

- smerter i form af hovedpine

- sløret syn

- fysisk træning, hvilket er nødvendigt i forhold til genoptræning

- længere køreture, hvor [klager] selv er chauffør

[Klager] har i en periode været optrappet til 28 timer/uge, men er pga.

udtrætning er [klager] i øjeblikket på 25 timer/uge.

4.

Påvirkede jobfunktioner

- Kørsel på over 60 min, hvor [klager] selv er chauffør.

- Skærmarbejde ved alm. computer på max 5 timer med indlagte pauser - arbejdsperiode på omkring 45-90 min.

- Begrænsning i arbejdet med storskærme f.eks. i forbindelse undervisning, da [klager] ikke kan fokusere på og dermed se billedet på den store skærm, og derfor har behov for at have oplæg udprintet.

- [Klager] kan på nuværende tidspunkt varetage undervisningsdag på max.

5 timer af gangen.

…

6.

Arbejdsgivers og medarbejders forslag til ændringer i arbejdsfunktioner

Skånehensyn på nuværende tidspunkt

- Mulighed for hjemmearbejde, når det kan passe med arbejdsopgaven

- Kørsel på max 1 time pr. vej

- Kontorarbejdsplads der giver mulighed for at sidde i dæmpet belysning

…

Der har løbende været dialog med [klager] omkring hvilke opgaver, hun har været i stand til at løse.

Opgavetype og mængde er således løbende blevet drøftet og tilrettelagt i overensstemmelse med [klagers] behov.

[Klager] oplyser i slutningen af november, at hun er udtrættet, og at hun aktuelt alene er i stand til at arbejde 25 timer, og dermed ikke i stand til at forøge arbejdstiden yderligere, som ellers planlagt i optrapningsplanen.

Det har således ikke været muligt for arbejdsgiver at komme videre i bestræbelserne på, at få [klager] tilbage i fuldt og normalt omfang på 37 timer i løbet af det halve år, som [klager] nu har været deltidssygemeldt i.

[Klager] har nu foreslået en ny plan for, hvornår hun selv forventer at være tilbage i fuldt og normalt omgang.

(vedlagt)

Arbejdsgiver ønsker lægens svar på følgende spørgsmål.

Spørgsmålene bedes besvaret i den rækkefølge de er stillet og med henvisning til nummereringen

…

Lægens attestering

…

7.

Lægens vurdering

Arbejdsforholdene skønnes på baggrund af oplysningerne i punkterne 3, 4 og 6 forsvarlig i forhold til helbredet.

8.

Lægens uddybende kommentarer til vurderinger i pkt. 7

Som bilag vedlægges en plan for optitrering af arbejdstid fra uge 1 til uge 9 startende med 25 timer per uge og slut med 37.

Denne optrapningsplan synes for indeværende at være troværdig, ligesom de øvrige skånehensyn der er nævnt med eksempelvis maksimalt 1 times bilkørsel, maksimalt 5 timers undervisning og begrænset skærmarbejde.

Hvor vidt [klager] skal tilbydes permanent eller midlertidig deltid er ikke et anliggende jeg har holdning til.

Alene et anliggende mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

Jeg synes, at der er en beklagende tone i bilaget angående tilbagevenden til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår, det er lægeligt set velkendt at en commotio/hjernerystelse kan tage 6-18 mdr.

at restituere over.

Således ser jeg ikke noget unormalt i det forløb, der har været”

Den 10. januar 2024 blev der afholdt sygefraværssamtale med deltagelse af klager, konsulenten fra klagers faglige organisation samt afdelingsleder A og B.

Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.

”1.

Hvordan er det gået siden sidste opfølgning?

…

3.

Opfølgning på forløb og mulighedserklæring

Den 17. november aftales det, at [klager] går fra 28 timer til 25 timer.

Den 6. december bliver leder gjort venligt opmærksom på, at det er svært for [klager] at fylde kalenderen ud.

Det ikke er muligt at fylde kalenderen på grund af skåne hensyn ift.

kørsel.

SKÅNEHENSYN

Opsummering af forløb

…

Lægen vurderer at optrapningsplanen er troværdig – ligesom skånehensyn som 1 times kørsel, max 5 timers undervisning, begrænset skærmarbejde.

Lægen svarer ikke på punkt 9. ift.

forventet varighed for skånehensyn og for, hvornår vi i fulde omfang kan forvente [klager] tilbage i job.

Derimod nævner han, at det er lægeligt set velkendt at en hjernerystelse kan tage 6-18 måneder at restituerer.

Ved sidste møde 13. december nævnte vi, at det var en mulighed at tilbyde [klager] ansættelse på delt tid.

Det var [klager] ikke interesseret i.

[Klager] bliver igen tilbudt en ansættelse på 25 timer.

Der er fra arbejdspladsen side behov for at der kan blive varetaget opgaver som kræver at medarbejderen kan arbejder mere end 5 timer pr. dag.

Det gælder f.eks. undervisningsdage, konsulent- og VISO-forløb.

…

Optrapningsplan

Det har været et langt sygefravær forløb.

Vi er i Kursusafdelingen udfordret på at få løst vores opgaver og har været udfordret i en længere periode.

Det er fortsat langt og til dels usikkert for tilbagevenden i fuldt og normalt omfang, hvilket ikke længere er foreneligt med arbejdspladsens fortsatte drift.

Du vil modtage en indkaldelse til tjenstlig samtale i din e-boks i dag eller i morgen.

Den 17. januar 2024 blev der afholdt tjenestelig samtale med deltagelse af klager, konsulenten fra klagers faglige organisation, en jurist fra klagers faglige organisation, en jurist fra indklagedes HR-afdeling samt afdelingsleder A og B.

Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.

”3.

Påvirkning af driften.

…

4.

Aktuel status og perspektiv.

- samt hvad ledelsen på den baggrund har vurderet – langt og usikkert perspektiv for tilbagevenden i fuldt og normalt omfang

Der er i en lang periode blevet taget mange hensyn, som påvirker driften på en sådan måde, at det ikke længere er foreneligt.

…

5.

Det videre forløb/processen herfra

…

[Klagers faglige organisations] repræsentanter spørger ind til mulighed for tilbagekaldelses klausul i opsigelsen, hvilket ledelsen ikke kan imødekomme.

”

Den 18. januar 2024 sendte indklagede en påtænkt afskedigelse til klager.

Af den påtænkte afskedigelse fremgår bl.a.

”På vegne af ledelsen ved [center X], skal vi meddele dig, at ledelsen påtænker at opsige dig fra din stilling som psykolog.

Baggrunden er dit lange sygefravær samt et fortsat langt og usikkert perspektiv for tilbagevenden til dit arbejde i fuldt og normalt omfang, hvilket ledelsen ikke længere vurderer foreneligt med arbejdspladsens fortsatte drift.

”

Den 29. januar 2024 sendte klagers faglige organisation et høringssvar til den påtænkte afskedigelse.

Af svaret fremgår bl.a.

”[Klagers faglige organisation] gør indsigelse over den påtænkte opsigelse af vores medlem [klager], da det er [klagers faglige organisations] opfattelse, at en opsigelse vil være usaglig, da foreningen er af den opfattelse, at prognosen [klagers] tilbagevenden til beskæftigelse på fuld tid er umiddelbart forestående.

”

Den 30. januar 2024 blev klager afskediget.

Af afskedigelsen fremgår bl.a.

”Dine bemærkninger har ikke givet anledning til at ændre beslutningen, hvorfor regionen nu har truffet endelig afgørelse om at opsige dig fra din stilling.

Der er ved fastholdelsen af den påtænkte opsigelse blevet lagt vægt på navnlig følgende omstændigheder

- at din sygemelding er blevet forlænget af flere omgange med flere forgæves forsøg på optrapning

- at dit bagud rettede sygeforløb har været langt - pt.

knap 8 måneder

- at det i forbindelse med din tilbagevenden til arbejdet ikke er nok at kigge på, hvornår du forventes, at kunne være tilbage på din ansættelsesnorm på 37 timer, men at det også er væsentligt og afgørende, at du kan genoptage dine sædvanlige arbejdsopgaver, herunder undervisningsaktivitet uden særlige skånehensyn, i takt med øgning i tid.

- at dit sygefravær og fortsatte omlægning af dine opgaver ikke længere er foreneligt med driften.

Hvilket samlet set gør, at det fortsat er ledelsens vurdering, at perspektivet for din tilbagevenden til dit arbejde i fuldt og normalt omfang er langt og usikkert.

I jeres bemærkninger skriver I bl.a. følgende

-At det er jeres opfattelse, at en opsigelse er usaglig, da I er af den opfattelse, at prognosen for din tilbagevenden til beskæftige/se på fuld tid er umiddelbart forestående

-At ledelsen burde have afventet med at træffe beslutningen om en påtænkt opsigelse til uge 8

-At der indtil videre ikke er noget, som tyder på, at du ikke er tilbage på fuld tid i uge 9

Hertil skal bemærkes, at det for ledelsen ikke alene handler om, hvorvidt du er i stand til at møde op på arbejdspladsen 37 timer om ugen, men at det, at være tilbage i fuldt og normalt omfang også handler om, at du er i stand til at varetage de arbejdsopgaver, som du er ansat til.

Det betyder, at øgning i arbejdstid også forudsætter øgning i dine arbejdsopgaver i takt hermed.

Det er ledelsen vurdering, at perspektivet for, at du er tilbage i fuldt og normalt omfang fortsat er usikkert, idet du selv har tilkendegivet, at du også efter uge 8 vil have behov for skånehensyn og at du ikke ved, hvor længe du har disse behov.

Du har i den forbindelse bl.a. tilkendegivet, at du fortsat forventer ikke at kunne undervise i mere end 5 timer af gangen efter uge 8.

Da undervisningsopgaven udgør en væsentlig del af din samlede opgaveportefølje, og da det af driftsmæssige årsager ikke længere er muligt kun at tilrettelægge undervisning på under 5 timer af gangen, har det store driftsmæssige konsekvenser, at du fortsat ikke kan varetage denne opgave i normalt omfang.

…

-At du har udarbejdet et forslag til en genoptrapningsplan, som sendes til ledelsen forud for mødet den 13. december 2023, og at ledelsen ingen kommentarer havde til forslaget, og at de i øvrigt har skrevet under på mulighedserklæringen.

Hertil skal bemærkes, at det er korrekt, at du forud for mødet den 13. december 2023 kommer med et forslag til en ny optrapningsplan, og at der i mulighedserklæringen bliver skrevet ind, at du har foreslået en ny plan for, hvornår du selv forventer at være tilbage i fuldt og normalt omgang.

Det er ikke usædvanligt, at ledelsen i en mulighedserklæring angiver over for lægen, hvad en medarbejder selv har af forslag.

Det er heller ikke et krav at ledelse og medarbejder nødvendigvis er enige herom.

Der bliver derudover indskrevet i mulighedserklæringen, at arbejdsgiver ønsker lægens vurdering af perspektivet for, hvornår du kan forventes at være tilbage i fuldt og normalt omgang, samt at arbejdsgiver i den forbindelse også har brug for lægens vurdering af, i hvor lang en periode, en eventuel ny optrapningsplan skal strække sig over, samt med hvilket interval, timerne skal sættes op.

Det er således korrekt, at ledelsen ikke har godkendt dit forslag, men alene lagt op til lægen, at vurdere hvordan en eventuel ny optrapningsplan kunne se ud.

Dette med henblik på at kunne vurdere perspektivet for din tilbagevende i fuldt og normalt omfang.

Det skal hertil også nævnes, at en arbejdsgiver ikke er forpligtet til at følge lægens anvisning, såfremt det vurderes, at lægens anvisning ikke er realistisk i forhold til perspektiv og drift.

-at dine forslag til, hvordan ledelsen har kunnet imødekomme arbejdspladsens behov ikke er taget til efterretning - f.eks. at du kan have en chauffør på kørefurer, som rækker ud over 1 times kørsel, at andre psykologer kan tage de opgaver, hvor der er lang transporttid til, at undervisningen kan deles mellem to, ansættelse af en vikar m.m.

Hertil skal bemærkes, at ledelsen under din langvarige sygemelding har taget hensyn og foretaget driftsmæssige justeringer løbende, men at det også alene er op til ledelsen at vurdere, hvad der er driftsmæssigt muligt og realistisk.

Du har f.eks. spurgt ind til, hvorfor en barselsvikar ikke var ansat på fuld tid, således at hun så evt.

også kunne tage over på de opgaver, som du ikke har kunne løse.

I den konkrete situation, blev det bl.a. forklaret, at vikaren ikke havde de nødvendige kompetencer og uddannelsesmæssige baggrund til at løse flere opgaver, end hvad der svarede til det antal timer, som vedkommende var ansat på.

Dertil kommer, at det ydermere vil belaste driften økonomisk, at aflønne dig for 37 timer ugentligt, mod samtidigt at hyre en vikar ind, til at løse de opgaver, som du ikke har kunne varetage.

At ansætte en chauffør til at køre dig, vurderes heller ikke at være foreneligt med driften.

…

Begrundelse

Begrundelsen for opsigelsen er dit lange sygefravær samt et fortsat langt og usikkert perspektiv for tilbagevenden til dit arbejde i fuldt og normalt omfang, hvilket ledelsen ikke længere vurderer foreneligt med arbejdspladsens fortsatte drift.

Der henvises i øvrigt til tidligere udsendt partshøring, hvoraf sagens omstændigheder også fremgår.

”

Parterne drøftede efterfølgende muligheden for en fritstillingsaftale, men parterne nåede ikke til enighed om en aftale.

Klager har fremlagt kopi af indklagedes udkast til fritstillingsaftale.

Den 29. februar 2024 blev der afholdt forhandling mellem klagers faglige organisation og indklagede.

Parterne nåede ikke til enighed.

Af uenighedsreferatet fra forhandlingen fremgår bl.a.

”Parterne drøfter kort sagen og henviser til de oplysninger, omstændigheder og bilag, som allerede foreligger i sagen.

[Klagers faglige organisation] fastholder, at afskedigelsen er usaglig, og at der er tale om en afskedigelse i strid med forskelsbehandlingsloven.

[Indklagede] fastholder, at afskedigelsen er saglig og at den ikke er i strid med forskelsbehandlingsloven.

Der kan på mødet ikke opnås enighed om en forligsmæssig løsning.

”

Den 10. marts 2024 raskmeldte klager sig.

Den 27. marts 2024 opsagde klager sin stilling til fratræden den 30. april 2024.

Samme dag blev klagen modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 447.171,03 kr. svarende til ni måneders løn.

Klager har fremlagt sit tidsregistreringsskema.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at det var i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap på arbejdsmarkedet, at klager blev afskediget.

Om klagers arbejdsopgaver

Forinden klagers arbejdsulykke brugte klager en meget lille procentdel af sin arbejdstid på undervisning.

Den primære del af klagers arbejdstid brugte hun på VISO-opgaver i form af udredning og samtaler, hvilket også var de opgaver, hun var i stand til at udføre på afskedigelsestidspunktet.

Klager har aldrig været ansat til primært at varetage undervisningsopgaver.

Som eksempel kan nævnes januar i 2023, hvor klagers arbejdsopgaver var fordelt således, at 51 timer var VISO-opgaver i form af udredning og samtaler, nul timer undervisning, fire timers forberedelse af undervisningsmateriale.

Forud for klagers sygemelding var klagers opgaver forledt således, at klager havde 15,5 timers undervisning og 279 timers VISO-opgaver.

Opgave- og tidsregistreringsskemaet blev implementeret af flere omgange, også forud for 2022, og var således ikke et nyt arbejdsredskab.

Det var ikke al undervisning, der var heldags.

Klager havde jævnligt oplæg af en varighed på en til tre timer på temadage, personalemøder, konferencer og lignende.

Den funktion genoptog klager under sin genoptrapning.

At undervisningen var rammesat fra kl.

9.00 til 15.00, var center X´ standard, og ikke noget kunderne efterspurgte.

Centeret aftalte selv det praktiske.

Den daglige leder tog imod bestillingen og fastsatte timeprisen.

Resten aftalte konsulenten selv direkte med kunden.

Indklagedes beskrivelse af klagers og den anden psykologs opgavefordeling, kan klager ikke genkende.

Den anden psykolog blev ansat i 2020.

Klagers og den anden psykologs samarbejde var præget af barsler, en til klager og to til den anden psykolog, hvorfor der kun i en kortere periode på omkring 10 måneder var to fuldtidspsykologer på arbejdspladsen.

Det var kun heldagsundervisning, forstået som undervisning over fem timer, som klager ikke havde genoptaget på afskedigelsestidspunktet.

Klager har under sin deltidssygemelding både afholdt workshops, længere sparringer, vejledninger og supervisioner samt kortere undervisningsopgaver på op til fem timer.

Handicap

Klager lider af senfølger efter en anerkendt arbejdsulykke, hvor klager pådrog sig en hjernerystelse og et piskesmæld.

Der er tale om en langvarig funktionsnedsættelse, og der er derfor tale om et handicap.

Det fremgår af mulighedserklæringen af 15. december 2023, at det kan tage op til seks til 18 måneder at restituere efter en hjernerystelse.

Desuden vurderede lægen, at den indeværende optrapningsplan og skånehensyn var troværdige.

Skånehensynene var maksimalt én times bilkørsel, fem timers undervisning og begrænset skærmarbejde.

Det er klagers opfattelse, at bevisbyrden er løftet, og at der er tale om en funktionsnedsættelse af lang varighed, og dermed et handicap.

På afskedigelsestidspunktet arbejdede klager 25 timer ugentligt og fulgte den aftalte optrapningsplan.

Der var ikke opgaver, som klager ikke kunne udføre, men hun havde en begrænsning i sin funktionsevne.

Der var en konkret lægelig prognose for, hvornår klager ville kunne genoptag sit arbejde på fuldtid, men ikke hvornår klager ville genvinde fuldt funktionsniveau i forhold til sine kognitive gener i forhold til kørsel, hjernetræthed mm.

Indklagede har anført, at klagers bemærkning om, at der ikke var opgaver, som klager ikke kunne varetage, taler imod, at det kan anføres, at klager havde et handicap i lovens forstand.

Klager er ikke enig i denne betragtning.

Klagers funktionsnedsættelse lå i omfanget, det vil sige antallet af timer, som klager kunne holde til at køre eller undervise, uden hjælpemidler eller særlige hensyn i arbejdstilrettelæggelsen, eksempelvis pauser eller offentlig transport, og ikke i opgavernes indhold.

Tilbagevenden til fuldtid udelukker ikke et fortsat og længerevarende behov for tilpasninger eller hjælpemidler.

Ved klagers sidste sygefraværssamtale gjorde hun opmærksom på dette, da hun udtalte, at hun forventede at komme på fuldtid i uge 9, men at hun fortsat ville have nedsat funktion og behov for skånehensyn med hensyn til undervisning og kørsel.

Faktiske omstændigheder

Der er faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager er blevet forskelsbehandlet på grund af handicap.

Tilpasningsforpligtelsen

Indklagede har ikke opfyldt sin tilpasningsforpligtelse.

Sygefraværssamtalerne var utrygge for klager, og processen har været medvirkende årsag til, at klagers tilstand blev forværret, da klager blev presset, udover hvad hun var i stand til.

Dette blev afdelingsleder A gjort opmærksom på mundtligt til samtalerne og via mails af 29. september og 9. oktober 2023.

Møderne har været afholdt ugentligt og blev frem til den 12. september 2023 afholdt uden for klagers arbejdstid.

Klager er af den opfattelse, at sygefraværssamtalerne blev afsluttet uden nogen konkret og tydelig plan for genoptrapning af klagers ugentlige arbejdstid.

Afdelingsleder As fokus har på møderne været at føre log over klagers arbejdsopgaver bagudrettet på trods af, at dette også fremgik af et tidsregistreringsskema.

Der var således mere fokus på udførte arbejdsopgaver end på den fremadrettede plan for klagers tilbagevenden til arbejdet.

Hverken klager eller klagers faglige organisation har modtaget mødereferater fra de samtaler, som blev afholdt inden klagers faglige organisation blev inddraget i sagen.

Det må påpeges, at indklagede ikke har overholdt deres notatpligt i den forbindelse.

Det er ikke forsøgt at tilpasse klagers ansættelsesforhold på trods af den anerkendte arbejdsskade.

Klagers forslag blev ikke bragt i spil.

Klager foreslog eksempelvis, at hun kunne være passager i en bil, at hun kunne tage offentlig transport, eller at en anden psykolog kunne tage opgaver med lang transporttid.

Klager foreslog også, at undervisningsdage kunne brydes op i to, hvor underviserne kunne dele opgaven.

Indklagede kunne også inddrage jobcenteret, som allerede i sommeren 2023 tilbød at indgå i samarbejdet om fastholdelse af klager, hvor der evt.

kunne bevilges en personlig assistent til kørsel.

Den 13. december 2023 udarbejdede klager et revideret forslag til en genoptrapningsplan.

Indklagede havde ingen kommentarer til forslaget, og der blev heller ikke givet udtryk for et ønske om en anden plan.

Planen blev sendt med mulighedserklæringen til klagers læge med henblik på en vurdering.

Ledelsen havde ingen bemærkninger til mulighedserklæringen.

Det fremgik ikke af erklæringen, at ledelsen havde et ønske om at fokusere på at øge klagers undervisningstid i mulighedserklæringen.

Indklagede gav ved den tjenstlige samtale den 17. januar 2024 udtryk for, at indklagede ikke vedkendte sig planen eller bakkede op om planen, selvom de havde underskrevet planen og mulighedserklæringen, og der ikke fremgik et ønske om en anden plan eller forventning.

På trods af dette skrev afdelingsleder A i en e-mail af 19. januar 2024, at klager de kommende måneder skulle følge genoptrapningsplanen.

Det undrer klager, at indklagede afskedigede klager, når prognosen for klagers tilbagevenden til fuld tid var inden for nærmeste fremtid, men med behov for tilpasninger, som ville kunne løses.

Klager undrer sig over, at indklagede tilbød klager at ændre sin beskæftigelsesgrad til 25 timer ugentligt, hvis klager ikke kunne udfylde sin funktion.

Klager forholder sig undrende over, at indklagede ikke har forsøgt at vikardække klagers timer, driften taget i betragtning, hvilket ville have været en mulighed.

Der var ansat en psykolog som vikar for den anden psykolog, der var på barsel.

Vikaren var ansat 20 timer ugentligt i et barselsvikariat for en 37 timers stilling.

Vikaren tilbød flere gange at gå op i tid, men fik at vide, at dette ikke var nødvendigt.

Indklagede har efterfølgende forlænget vikarens ansættelse til den 31. marts 2024 grundet sygdom i staben.

Vikaren fik dog anden beskæftigelse og stoppede derfor i starten af februar 2024.

Efter vikaren havde fået anden beskæftigelse, blev klager af vikaren informeret om, at indklagede var ved at undersøge, hvordan klager kunne komme rundt med taxa og offentlig transport.

Forslag som klager tidligere havde foreslået, og som ikke var blevet prøvet i forhold til fastholdelse af klager, men blev undersøgt i forbindelse med, at vikaren fratrådte sin stilling.

Klager fulgte efterfølgende optrapningsplanen, og hun arbejdede på tidspunktet for klagen til Ligebehandlingsnævnet 37 timer ugentligt.

Klager er uforstående over for indklagedes bemærkning om, at tilpasninger som chauffør, offentlig transport, deling af undervisningsopgaver mv., ikke ville gøre klager i stand til at varetage sin stilling på fuldtid på afskedigelsestidspunktet.

Klager ville netop med disse tilpasninger blive kompenseret for sin funktionsnedsættelse, så hun kunne varetage sine arbejdsopgaver som tidligere.

Indklagede har ikke godtgjort, hvorfor driften ikke kunne bære, at klager kunne undervise fem timer om dagen i stedet for seks timer, som center X selv havde fastlagt som normen.

Klager var kompetent, egnet og disponibel på afskedigelsestidspunktet.

I forhold til indklagedes bemærkning om, at klager ikke ønskede tilbuddet om nedsat arbejdstid til 25 timer ugentligt, skal det bemærkes, at dette ikke ville kompensere klagers funktionsnedsættelse eller indklagedes påståede behov.

Klager ville fortsat skulle køre bil eller have heldagsundervisning mv., hvilket indklagede selv bekræftede på et møde.

Der var således tale om en pseudo tilpasning.

Indklagede havde ensporet fokus på at opjustere klagers timer, hvilket klager samarbejdede om.

Klager gjorde flere gange undervejs opmærksom på, at klagers skånehensyn var mere længerevarende end genoptrapningsplanen.

Da indklagede afviste at samarbejde med jobcenteret, var der flere mulige hjælpemidler, som aldrig blev tilgængelige for klager.

Det skyldtes, at klagers sagsbehandler på jobcenteret ikke kunne bevillige hjælpemidler uden, at klagers arbejdsplads gav udtryk for, at der var udfordringer i forhold til at tilpasse arbejdet til klagers funktionsniveau.

Uden hensyn til klagers funktionsnedsættelse kunne klager ikke løfte de enkelte opgaver i forhold til kørsel og undervisning på lige fod med sine kollegaer, hvilket klagers faglige organisation gjorde opmærksom på, da indklagede tilbød klager ansættelse på 25 timer uden yderligere skånehensyn.

Indklagede påstår, at klager ikke kunne genoptage sit arbejde på fuldtid på afskedigelsestidspunktet.

Der lå samtidig en ny mulighedserklæring fra 13. december 2024, hvor både klager, indklagede og klagers læge var blevet enige om, at det var en realistisk og anvendelig plan, at klager var på fuldtid i uge 9.

Indklagede har på intet tidspunkt givet udtryk for, at det var ønsket, at klager skulle være på fuldtid på afskedigelsestidspunktet.

Klager har derfor svært ved at se, hvordan indklagede kan påstå, at det skulle være urealistisk, at klager kom på fuld tid med relevante hensyn og tilpasninger.

Klager fulgte i opsigelsesperioden genoptrapningen, som det oprindeligt var aftalt, og kom derfor op på fuldtid i opsigelsesperioden.

Klager anmodede flere gange om et rundbordsmøde med jobcenteret.

Indklagede ville ikke inddrage jobcenteret, og klager blev tiltagende utryg ved indklagedes manglende forståelse for klagers skånebehov.

Indklagede påstår frifindelse.

Om center X og klagers opgaver

Center X er afhængig af indtægtsdækket virksomhed.

Klagers stilling var derfor primært knyttet op på, at center X modtog optager fra eksterne samarbejdspartnere mod betaling, herunder opgaver fra VISO via Socialstyrelsen eller direkte fra kommuner.

Opgaverne omfatter udredninger, samtaler og undervisningsopgaver.

Det er kendetegnende for særligt undervisningsopgaverne, at efterspørgslen er minimum én dags sammenhængende undervisning inden for normal arbejdstid, da kursisterne deltager på kurset som et led i deres arbejdstid, hvor undervisningen ofte har været placeret fra kl.

9.00 til kl.

15.00.

Afdelingen er afhængig af at kunne levere det produkt, som samarbejdspartnerne efterspørger.

Det af klager fremlagte opgave- og tidsregistreringsskema var et nyt arbejdsredskab, der blev implementeret pr. 1. november 2022 for kursusafdelingen og pr. 1. januar 2023 for VISO-specialisterne.

Skemaet benyttes ikke efter 2023.

Skemaets formål var at synliggøre ressourceforbrug og koordinering.

Skemaet er dog ikke retvisende for arbejdsopgaverne generelt og er atypisk for perioden.

Det skyldes særligt, at en kollega var gravid, og at skemaet var under implementering.

Det var en tung og svær administrativ proces.

Kollegaens graviditet havde indflydelse på, hvilke opgaver klager varetog.

Klager havde i den periode flere VISO-sager end undervisning, idet VISO-sager ofte består af lange forløb, der som udgangspunkt skal være afsluttet inden for otte måneder.

I VISO-forløbene tilstræbes det, at det er samme sagsbehandler igennem forløbet af hensyn til sagsbehandling, tidsforbrug og relationsdannelse.

Det er ledelsens vurdering, at hvis en kollega ikke havde været gravid og på orlov, så ville klager have haft mere undervisningsaktivitet.

Det er korrekt, at klager ikke var ansat til primært at varetage undervisningsopgaver.

Klager var dog ansat til at varetage såvel interne som eksterne undervisningsopgaver sammen med andre opgaver i henhold til det ansøgte job.

Undervisning skal ikke forstås snævert, da det er rekvirent afhængigt.

Der kan være tale om workshops, sparring, vejledning mv. af længere varighed.

I opgørelsen omkring ”undervisning” findes således muligvis at kunne indgå kurser, oplæg mv.

Klager har henvist til, at center X selv har fastsat en standard for, hvornår og hvordan en undervisning finder sted.

Dette er indklagede ikke enig i, da det er center X´ opfattelse, at de leverer den efterspørgsel, der er fra kunderne til eksempelvis en temadag, hvor varigheden typisk er seks timer, som skal ligge inden for en normal arbejdsdag, hvilket ofte er i tidsrummet kl 9-15.

Det kan supplerende oplyses, at man til mange VISO-opgaver ofte skal afsætte en hel dag, idet opgaverne er landsdækkende, og det derved driftsmæssigt er mest hensigtsmæssigt, så der ikke påløber rekvirenten ekstra udgifter.

Tilsvarende gælder for interne undervisningsaktiviteter, som af hensyn til borgerne på de sociale bosteder, vagtplanlægning og driften placeres mest hensigtsmæssigt ved, at kursisterne er på kursus én hel dag.

Handicap

Klager har ikke løftet bevisbyrden for, at hun var omfattet af forskelsbehandlingsloven på afskedigelsestidspunkt.

Det bestrides, at der var tale om en langvarig funktionsnedsættelse på afskedigelsestidspunktet, da der forventedes fuld tilbagevenden til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår for klager, ligesom klager blev fuldt raskmeldt i marts 2024.

Dette understøttes af, at klager og klagers faglige organisation på afskedigelsestidspunktet gjorde gældende, at prognosen for klagers tilbagevenden til fuld tid var inden for nærmeste fremtid, og at der ikke var noget, der tydede på, at klager ikke var tilbage på fuld tid i uge 9.

Klager har således ikke påvist en langvarig funktionsnedsættelse omfattet af forskelsbehandlingsloven på afskedigelsestidspunktet.

Klager har anført, at det fremgår af mulighedserklæringen af 15. december 2023, at det kan tage op til seks til 18 måneder at restituere efter en hjernerystelse.

Dette er uden betydning for denne sag, idet udsagnet beroede på en generel lægelig udtalelse og ikke var en konkret lægelig vurdering og prognose for klager.

Det fremgår af den konkrete lægelig vurdering for klager, at klagers optrapningsplan fra uge 1 til uge 9 var troværdig.

Det forventedes således, at klager kunne vende tilbage på fuldtid fra uge 9, 2024, hvorfor der på afskedigelsestidspunktet ikke var tale om en langvarig funktionsnedsættelse.

Dette understøttes af de faktiske

omstændigheder, hvor klager selv forventede snarlig tilbagevenden samt klagers faktiske tilbagevenden.

Klager har anført, at der ikke var opgaver, som klager ikke kunne varetage.

Det er en forudsætning for, at der kan være tale om et handicap i lovens forstand, at der er tale om en funktionsnedsættelse af lang varighed, som påvirker lønmodtagerens evne til at varetage arbejdet.

Der henvises til U.

2021.794 V.

Klager har gjort gældende, at klagers funktionsnedsættelse lå i omfanget af antallet af timer, som klager kunne holde til at køre, undervise uden hjælpemidler eller hensyn i arbejdstilrettelæggelsen.

Klager har tidligere modsat skrevet, at prognosen for klagers tilbagevenden til fuld tid var inden for nærmeste fremtid, og at der ikke var noget, der tydede på, at klager ikke ville være tilbage på fuldtid i uge 9.

Den lægelige prognose var ligeledes tilbagevenden til fuldtid i uge 9.

Herudover har klager angivet, at der ikke var opgaver, som klager ikke kunne varetage, hvilket understreger, at der ikke var tale om en langvarig funktionsnedsættelse.

Faktiske omstændigheder

Det påhviler klager at påvise faktiske omstændigheder, der gør, at det må formodes, at klager blev afskediget grundet handicap.

Det gøres gældende, at klager ikke har løftet denne bevisbyrde.

Klager har ikke redegjort for hvilke faktiske omstændigheder, der gør, at det må formodes, at hun har været udsat for forskelsbehandling.

Det gøres gældende, at det forhold, at klager pådrog sig en skade og var sygemeldt, ikke i sig selv er faktiske omstændigheder, der medfører omvendt bevisbyrde for indklagede.

Tilpasningsforpligtelsen

Indklagede har foretaget alle relevante tilpasninger for at få klager fuldt tilbage i arbejde med hendes arbejdstid og arbejdsopgaver inden for rimeligheden af, hvad driften kunne tåle, men klager var ikke i stand til at varetage alle arbejdsopgaver, ej heller på nedsat tid, og klager var dermed ikke kompetent, egnet og disponibel.

Klager blev således alene opsagt grundet klagers fravær og manglende evne til at varetage opgaverne, hvilket ikke længere var foreneligt med driften.

Der har løbende været tæt dialog mellem klager og ledelsen med henblik på at sikre klagers genoptrapning samt opgavevaretagelse.

Klager har gjort gældende, at opfølgningssamtalerne har været utrygge, og der ikke har været fokus på klagers tilbagevenden.

Dette bestrides.

Det var afgørende for klagers tilbagevenden, afdelingens drift og opgaveafviklingen, at ledelsen havde tæt dialog med klager omkring status på såvel klager som opgaver.

Det er udokumenteret og ikke korrekt, at ledelsen ikke har haft fokus på klagers tilbagevenden, da det ellers synes formålsløst at holde ugentlige opfølgningssamtaler.

Det bestrides, at indklagede havde mere fokus på udførte opgaver end på den fremadrettede plan for klagers tilbagevenden til arbejdet.

Ledelsen fremkom ikke med trusler om afskedigelse, men faktuelle oplysninger.

Indklagede havde løbende opfølgningsmøder og sygefraværssamtaler med klager, hvor arbejdstiden og arbejdsopgaver blev justeret.

Klager havde således færre opgaver end normalt for stillingen samt nedsat arbejdstid med henblik på at tilpasse arbejdsopgaverne til klagers sygefravær.

Klager var undtaget fra undervisningsopgaver i en periode og havde tillige delt undervisningsopgaven med en kollega i en periode, da klager ikke var i stand til at varetage opgaven alene.

Det bestrides, at indklagede var forpligtet til at fordele undervisningsopgaver mellem to medarbejdere varigt eller for en længere periode end indklagede allerede gjorde, da det ville kræve en opnormering.

Indklagede henviser i den forbindelse til U2018.

2912V.

Fordeling af undervisningsopgaver mellem to medarbejdere var heller ikke foreneligt med, at center X er baseret på indtægtsdækket virksomhed.

Det var ledelsens frie skøn, at klagers opgaver ikke kunne varetages af barselsvikaren, da vikaren ikke besad de rette kompetencer.

Årsagen hertil var, at vikaren ikke besad en specifik autismeviden og erfaring med praksis i behandlingsregi.

Hvis vikaren havde besiddet de rette kompetencer, ville der have været tale om en opnormering, hvilket indklagede ikke havde været forpligtet til at foretage.

I det tilfælde, at ledelsen havde valgt at opnormere med vikaren, havde dette ikke ændret ved, at klager fortsat ville have haft fravær og ikke varetaget sine arbejdsopgaver, hvilket fortsat ville påvirke driften samt indtægter og udgifter.

Det bestrides, at indklagede ikke afsøgte alle relevante tilpasninger, som fx personlig assistent til kørsel, offentligt transport mv. Det skyldes, at der ikke var tale om relevante tilpasninger, idet klager fortsat ikke ville være i stand til at varetage den fulde undervisningsopgave, der udgjorde en stor del af hendes arbejdsfunktioner.

Klager ville således fortsat ikke være kompetent, egnet og disponibel i forhold til opgavevaretagelsen med de af klagers faglige organisation og klager forslåede tilpasninger.

Der henvises til afskedigelsen af 30. januar 2024 samt U2018.

2912 V og U2020.

1799 Ø.

Det fremgår af mulighedserklæringen af 15. december 2023, at klager på afskedigelsestidspunktet ikke kunne arbejde 37 timer ugentligt, og klager ønskede ej heller at gå ned i tid, som indklagede tilbød.

Det bestrides, at indklagede afviste at samarbejde med jobcenteret.

Klager har gjort gældende, at flere hjælpemidler aldrig blev gjort tilgængelige for klager, idet indklagede skulle have afvist at samarbejde med jobcenteret, hvilket ikke er korrekt.

Det forhold, at klager skulle være afskåret fra hjælpemidler, står også i kontrast til, at det er fremlagt i sagen, at klager havde en god indsigt i egen formåen og kunnen, samt at indklagede spurgte klagers egen læge ad to omgange, hvorvidt der var yderligere skånehensyn, der var relevante for klager.

Lægen oplyste ikke om andre relevante skånehensyn.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Klager pådrog sig den 6. juni 2023 en hjernerystelse og piskesmæld og var fuldtidssygemeldt til den 12. juni 2023.

Klager genoptog derefter arbejdet delvist og genoptrappede løbende sin arbejdstid frem til afskedigelsen den 30. januar 2024.

På afskedigelsestidspunktet arbejdede klager 25 timer ugentligt.

Klager havde skånehensyn i form af maksimalt én times bilkørsel, maksimalt fem timers undervisning og begrænset skærmarbejde.

På tidspunktet for afskedigelsen havde klagers begrænsninger ikke haft en varighed, der kan betegnes som lang.

Vurderingen af om lidelsen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, må derfor bero på en prognose.

Af mulighedserklæringen af 15. december 2023 fremgår, at klagers læge vurderede, at den optrapningsplan, som klager selv havde foreslået var troværdig.

Ifølge optrapningsplanen skulle klager være tilbage på fuld tid i slutningen af februar 2024.

Det fremgår også, at det ”er lægeligt set velkendt at en commotio/hjernerystelse kan tage 6-18 mdr.

at restituere over”.

Varigheden var ikke oplyst.

På baggrund af sagens oplysninger vurderer nævnet, at klager ikke har godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Nævnet har herved særlig lagt vægt på, at klager ifølge optrapningsplanen, som klager selv foreslog, og som lægen vurderede troværdig, ville være tilbage på fuld tid i slutningen af februar 2024.

Nævnet har tillige lagt vægt på, at klager selv har anført, at der ikke var opgaver, som klager ikke kunne varetage.

Det er oplyst, at klager faktisk blev raskmeldt i marts 2024.

Klager får herefter ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

-

Psykologiske udredninger og rådgivning I VISO-regi indenfor målgruppen

-

At gennemføre supervision med medarbejdergrupper i forhold til særligt udfordrende sager eller problemstillinger

-

Lejlighedsvis kortere samtaleforløb med enkelte borgere, hvor der er behov for en klinisk vurdering i forhold til den optimale pædagogiske indsats

-

Rådgivende og støttende samtaler med forældre og andre pårørende

-

At understøtte samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere, såsom regionspsykiatrien, kriminalforsorgen, kommuner, politi og socialstyrelsen

-

Intern og ekstern undervisning

-

Kan ikke sidde ved computer mere end 30 min ad gangen

-

Smerter i nakke/skulder/hoved ved for meget aktivitet

-

Koncentrationsbesvær og udtrætning

-

Sløret syn ved for meget skærm eller aktivitet

-

Føleforstyrrelse i arme/hænder/fingre

-

Køre til/fra job og udekørende funktion

-

Begrænset i at gennemføre samtaler

-

Vanskeligt ved at skrive på tastatur

-

Kan ikke skrive/være ved computer i mere end 30 min.

-

Kan ikke holde til at undervise

-

Vanskeligt ved at deltage i møder, sparring, koordinering

-

Kan ikke gennemføre psykologiske udredninger

a.

[Klager] kan mærke en tydelig fremgang.

a.

[Klager] er fra denne uge startet op på 16 timer fordelt med 2 dage af 5 timer administrative dage + 3 dage af 2 timer til opgaver med borgerkontakt + max.

3 timers kørsel.

a.

[Klager] oplever selv, at der på nuværende tidspunkt er balance i opgavefordelingen imellem tid til administrative opgaver og opgaver med borgerkontakt.

b.

[Klager] havde inden aftalen med den 16 timer pr. uge aftale om 12 timer pr. uge.

Dog viste tidsforbruget en enkelt uge, at [klager] en enkelt uge havde arbejdet 17,5 timer, hvilket var for mange timer.

Det var for energikrævende, og [klager] har efterfølgende lavet et overblik sine opgaver, og i dialog med [afdelingsleder] er der lavet en plan for hvilke opgaver, som [klager] skal varetage.

c.

Opstart af uddannelse

i.

[Klager] har fortsat et stort ønske om starte op på Metalog-uddannelse.

ii.

Det er fortsat ledelsens beslutning, at opstart på uddannelse først kan komme i betragtning, når [klager] er i stabil i driften, og er kommet op på 37 timer.

iii.

[Klager] har en bekymring for, at hvis hun skal skubbe opstarten på uddannelsen, så kan det give en ekstra belastning, hvis hun skal gennemføre 1. og 2. modul på samme tid.

1.

[Konsulent] bakker [klager] op i, at opstart af uddannelse på nuværende tidspunkt kan medvirke til at fremme [klagers] og trivsel og arbejdsglæde.

a.

[Klager] er i kontakt med jobcenter i [kommune], som er i gang med at undersøge om hun kan være berettiget til Hjerneskadekoordinator.

”

-

Jeg har inden for de seneste par uger holdt mig til min arbejdstid på 16 timer + kørsel.

-

Jeg forventer denne uge at øge tiden med 3 timer.

De ekstra timer er planlagt til rapportskrivning.

-

Centeret har en bagkant for hvor længe, der kan samarbejdes om min tilbagevenden fra sygemelding.

Denne bagkant nærmer sig.

Hvis lægens vurdering af min prognose for bedring holder stik, er der ingen problemer.

-

Når jeg er tilbage på fuldtid skal der udarbejdes en uddannelsesplan.

-

Vi fik ikke drøftet mine timer i de kommende uger med henblik på at øge tiden.

-

Oplever du at have det bedre eller værre ift.

at løse

-

administrative opgaver

-

Generelt går det godt med at løse de opgaver, og uden de tidligere kognitive udfordringer.

-

lave oplæg/ forberedelse til undervisning

-

Bedre - Ikke noget problem, når opgaver ikke er over 2-3 timer

-

forberedelse til rådgivning og til journalisering.

-

Bedre - Ikke noget problem, når opgaver ikke er over 2-3 timer

-

afklarende VISO møde

-

Bedre - Ikke noget problem, når opgaver ikke er over 2-3 timer

-

psykologisk udredning

-

Bedre - Ikke noget problem, når opgaver ikke er over 2-3 timer

-

Sparring

-

Bedre - Ikke noget problem, når opgaver ikke er over 2-3 timer

-

Rådgivning ifb.

VISO opgaver at mødes med hhv.

borgere og personale

-

Bedre - Ikke noget problem, når opgaver ikke er over 2-3 timer

-

Kørsel af mere end en halv times varighed

-

En halv times kørsel er fortsat passende, men det afhænger også af hvilken opgave der skal varetages.

-

Sløret syn påvirker [klagers] evne til længere køreture.

-

Her skal der skal der fortsat tages skånehensyn.

Kørsel skal max.

være på 45 min pr. vej.

Eventuelle længere kørsel aftales med [afdelingsleder A].

-

Drøftelse af kørsel

-

Kørsel hjemmefra til opgave indgår i arbejdstiden

-

Kørsel til/fra [Center X´ adresse] er fritid

-

terapeutiske samtaler

-

Bedre - Ikke noget problem, når opgaver ikke er over 2-3 timer

-

Undervisning

-

Bedre - Ikke noget problem, når opgaver ikke er over 2-3 timer

-

Ydre rammer og smerter på virker.

F.eks. påvirker sløret syn, lysfølsomhed, lydfølsomhed og smerter i nakken i forhold til, hvornår [klager] bliver udtrættet.

-

Heldagsundervisning udtrætter.

-

Smerter er hovedpine og smerte i nakken.

-

Her skal der skal der fortsat tages skånehensyn.

Undervisningen skal max.

være på 5 timer.

-

Personale supervision

-

Bedre - Ikke noget problem, når opgaver ikke er over 2-3 timer

-

P-møder

-

Bedre - Ikke noget problem, når opgaver ikke er over 2-3 timer

-

Dokumentation af tid

-

[Klager] giver udtryk for at det presser hende, at hun skal dokumentere hvilke arbejdsopgaver, som hun bruger sin arbejdstid på.

-

[Klager] siger at det giver ondt i maven.

-

Frem til næste opfølgningssamtale registrer [klager] fortsat sine opgaver inkl.

fordybelsestid.

-

Du har arbejdet godt en uge på 25 timer, hvordan har det været for dig?

-

Det har været svær at nå at få tid til at få den nødvendige behandling.

-

[Klager] har et ønske om at når hun går op i tid så har hun mulighed for

-

Behandling hos speciallæge 2 gange pr. måned, hvilket ledelsen er indforstået med.

-

Lave øvelser af 5-10 min varighed et par gange i løbet af arbejdsdagen.

-

Har du oplevelsen af sammenhæng mellem timer og tid, der behov for, for at du kan løse opgaverne?

-

[Klager] oplever at der er god balancen mellem tid og opgaverne.

-

Aftale ifb.

Optrapningsplan for de kommende uger

-

Aftalen bliver at [klager] fra denne uge (uge 45) går [klager] op til 28 timer pr. uge de næste uger.

-

Derefter følges optrapningsplanen som planlagt.

”

1.

Arbejdsgiver ønsker lægens vurdering af perspektivet for, hvornår [klager] kan forventes at være tilbage i fuldt og normalt omgang (37 timer)?

2.

Arbejdsgiver ønsker i den forbindelse også lægens vurdering af, i hvor lang en periode, en eventuel ny optrapningsplan skal strække sig over, samt med hvilket interval, timerne skal sættes op til de 37 timer, som [klager] er ansat på?

3.

Arbejdsgiver er villig til at tilbyde [klager] midlertidig eller permanent deltid.

Arbejdsgiver ønsker derfor lægens vurdering af, om det er foreneligt med [klagers] helbred at hun arbejder 37 timer?

4.

Arbejdsgiver ønsker også lægens vurdering af, om der evt.

er andre skånehensyn, end de allerede iværksatte, der bør tages hensyn til?

Uge

MAN

TIRS

ONS

TORS

FRE

SAMLET PT.

UGE

1-2

5

5

5

5

5

25

3-5

6

5

6

5

6

28

6-8

7

7

6

6

6

32

9

7

8

8

7,5

6,5

37

a.

[Klager] fortæller, at hun har er meget ligesom sidst, da der var opfølgningsmøde i december.

a.

[Klager] har ikke afgivet opgaver, men nogle af dem har fået længere behandlingstid, da hun gik fra 28 timer til 25 timer.

b.

Der er ikke kommet nogle nye opgaverne ind, men det er eksisterende opgaver, som er blevet afsluttet.

c.

Arbejdsdagen på 28 timer er var udtrættende.

Arbejdsmængden var den samme, men på 25 timer tog det længere tid at afslutte opgaverne.

a.

[Klager] gør opmærksom på, at hun nu har tid til andet end indtægtsgivende aktiviteter, og har et ønske om at påbegynde sin uddannelse.

a.

Drøftelse af hvornår [Klager] tænker, at hun skal varetage undervisningsdage på over 5 timer.

Det er [klagers] forventning, at det vil gå lang tid inden hun igen kan varetage undervisningsdage på over 5 timer.

b.

Det er fortsat [klagers] behov, at der bliver arbejdet efter den skånehensyn, som der er indskrevet i Mulighedserklæringen fra december 2023.

c.

Ifølge [klager] kan det være nødvendigt at bibeholde skånehensynene i op mod 2 år.

-

15. december 2023, optrapningsplan fra uge 1-9

a.

[Klager] har ved seneste samtale med lægen drøftet de aktuelle skånehensyn.

Det er forventeligt at de nuværende skånehensyn skal bibeholdes i hele optrapningsperioden.

Det er også forventeligt at skånehensynene skal bibeholdes, når [klager] igen er på 37 timer.

Det kan tage op mod 2 år.

b.

[Klager] fortæller, at det er forudsætning at hun ikke bliver presset, hvis hun skal blive rask.

a.

[Klager] ønsker ikke en ansættelse på 25 timer om ugen.

[Klager] påpeger, at hun er sygemeldt på grund af en arbejdsulykke.

a.

[Afdelingsleder A] gør opmærksom på, at de nuværende skånehensyn ikke er forenelig med [center X´] drift.

Og indstiller nu til en opsigelse.

a.

[Klager] og [konsulent] er overrasket over mødets drejning.

b.

[Konsulent] og [klager] beder om at mødet bliver afslutte, og ønsker mulighed for genovervejelse af tilbuddet om ansættelse på 25 timer/uge.

”

-

[Afdelingsleder A] fremlægger sygeforløbet.

-

Der nævnes blandt andet, at der i løbet af [klagers] delvis sygemelding siden 6. juni 2023 løbende har været driftsmæssige reguleringer, grundet [klagers] behov og ønsker.

Det har bl.a. været nødvendigt at inddrage andre interne konsulenter/medarbejdere i ekstra opgaver samt nedjustere antallet af opgaver, der skal løses internt i centeret på baggrund behovet for nedsat drift, for at tilpasse ressourcerne.

Tilpasninger, som har kunnet lade sig gøre i en vis periode, men som ikke længere er foreneligt med driften.

-

[Klagers faglige organisations] repræsentanter sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor barselsvikar for anden kollega ikke er ansat på fuld tid i vikariatet.

Ledelsen italesætter, at det bl.a. skyldes, at hun ikke kan varetage samme opgaver, som den psykolog, som er på barsel.

Der stilles spørgsmål til, hvorfor vikaren ikke er hævet i tid under [klagers] fravær.

Det er en ledelsesmæssig afvejning og beslutning, som ikke vedrører denne konkrete sag.

a.

Det er ledelsens vurdering, at der har været tale om et meget langt sygefravær, aktuelt 7 måneder, og at det fortsat er en usikker og langvarigt prognose i forhold til, at det er realistisk, at [klager] kan indgå i fuldt og normalt omfang i driften i uge 9.

[Klager] blandt andet selv har italesat, at hun forventer, at hun har brug for skånehensyn efter uge 8, og at der kan gå helt op til 2 år.

a.

[Klagers] og [klagers faglige organisations] repræsentanters kommentarer

-

De ikke mener ikke, at arbejdsgiver har afprøvet alle muligheder for at imødekomme de skånehensyn, som står i mulighedserklæringen.

Det gælder f.eks. i forhold til at sætte 2 undervisere på undervisningsopgaver, chauffør til transport.

Arbejdsgiver er ikke enig i den betragtning.

-

De er af den opfattelse, at ledelsen har godkendt den optrapningsplan, som lægen har kommenteret på og som [klager] selv har foreslået.

Det er ikke ledelsens opfattelse, at optrapningsplanen er godkendt, men at den er blevet forelagt lægen til vurdering med henblik på perspektiv.

-

Der er utilfreds med, at [klager] ikke fik lov til at overveje tilbuddet om nedsættelse i tid, før der kom en indkaldelse til den tjenstlige samtale.

Hertil blev der svaret, at tilbuddet stadig er gældende.

Grunden til at ledelsen har tilbudt [klager] en nedsættelse i tid på 25 t/u er, at [klager] siden midten af november har haft et fremmøde på det timetal.

-

At det er uordentligt ikke at lade forslaget til den nuværende optrapningsplan køre ud, og derefter tage en status sammen igen i uge 8 og evt.

invitere jobcenteret med.

-

[Klager] melder ind med, at hun har påtaget nye opgaver på det seneste.

Det er ikke ledelsens opfattelse, da det har været delt med ledelsen.

Ledelsen er alene bekendt med, at [klager] f.eks. har fragivet sig to opgaver igen, som hun fik den 10. januar 2023.

-

Arbejdsgiver indstiller til, at der indledes en påtænkt opsigelse på baggrund af sygemeldingens længde samt det usikre og lange perspektiv for tilbagevenden i fuldt og normalt omfang, hvilket ikke længere er foreneligt med driften.

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2 a om tilpasning

•

§ 7 a om delt bevisbyrde