Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ansættelse - medhold

J.nr. 23-105295

En kvinde (klager), der havde senfølger efter smitte med covid-19, klagede over en myndighed (indklagede).

Kvinden mente, at myndigheden havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at hun fik afslag på ansættelse i en introstilling som uddannelseslæge.

Kvinden havde til jobsamtalen oplyst, at hun grundet senfølgerne kun kunne arbejde 22,5 timer om ugen.

Kvinden modtog et afslag på ansættelse, da myndigheden ikke havde mulighed for, at kvinden kunne arbejde på nedsat tid under et uddannelsesforløb.

Myndigheden oplyste, at det ikke var muligt at ansætte kvinden på nedsat tid, fordi myndigheden ikke ville kunne sammensætte et uddannelsesforløb på nedsat tid, der senere ville kunne blive godkendt.

Myndigheden oplyste også, at det pågældende sygehus var en mindre afdeling, og at en ansættelse af kvinden ville betyde, at arbejdsgange og arbejdstider for det øvrige personale skulle ændres for at tilgodese kvindens behov.

Dette ville ifølge myndigheden kræve for mange ressourcer.

Det var nævnets vurdering, at myndigheden ikke havde dokumenteret, at det ikke var muligt at oprette en uddannelsesplan for kvinden, som kunne godkendes, og at myndigheden ikke havde godtgjort, at det ville udgøre en uforholdsmæssig stor byrde for afdelingens drift, herunder hensynet til det øvrige personale, at kvindens uddannelsesforløb blev gennemført på deltid med en ugentlig arbejdstid på 22,5 timer.

Kvinden fik derfor medhold i klagen og en godtgørelse på 50.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager fik afslag på ansættelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager fik afslag på ansættelse.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 50.000 kr.

Sagsfremstilling

I november 2020 startede klager på den kliniske basisuddannelse i forbindelse med sin lægelige videreuddannelse.

Den 22. november 2020 blev klager smittet med Covid-19.

Af journalnotat af 4. maj 2021 fremgår bl.a.

”…

Beskrivelse: Udvikler i efterforløbet senfølger i form af hovedpine, der beskrives som frontal hovedpine, bælteformet stramning fra tindinge-til tindingeregion.

Lyd-og lysoverfølsom.

Oplever, at hun kan høre, men ikke differentiere, og derfor ikke hører efter.

Skal være meget opmærksom, når hun læser, for at huske, hvad hun læser, men kan samtidigt mobilisere sig selv til at fungere på f.eks. stuegang.

Oplever smags-og lugteforstyrrelser.

Ingen kardiopulmonale eller gastrointestinale symptomer.

Derimod oplever hun, når hun skal strikke, at hun ikke kan etablere den vanlige mekanisme, når hun strikker, det er som om automatikken går i stå.

Har genoptaget arbejdet på deltid, aktuelt halvtid.

Arbejder hver anden dag.

Har vekslende funktioner, som læge, herunder stuegang, ambulatorie, akut vagt.

Akut vagten forstyrrer helt klart ved uforudsigelighed.

Stuegangen er mere fleksibel, og ambulatoriet er ret presset.

…

Følger efter COVID-infektion november 2020, overvejende kognitive forstyrrelser.

Der medfører forstyrret nattesøvn og nedsat funktionsevne i forhold til job.

Arbejde aktuelt på halvtid.

Har forsøgt at øge timer uden held.

Er fysisk aktiv i det daglige, cykler 11 km til arbejde, går ture dagene imellem.

Har behov for kognitiv vurdering og træning.

rp.

henvises til ergoterapeutisk vurdering

Henvises hun til videre forløb i kommunen, vil det udgøre aktiviteter sv.t.

yderligere arbejdsprøvning.

Det anbefales derfor, at hun fortsætter med nuværende timeantal de kommende 2 måneder, herefter stillingtagen til fremadrettet kapacitet.

…”

Klager har oplyst, at klager i den resterende tid af sin kliniske basisuddannelse arbejdede 18,5 timer ugentligt, og at klager fra januar 2023 til marts 2023 havde forøget sin arbejdstid til 22,5 timer ugentligt.

Den 14. februar 2023 slog indklagede et stillingsopslag op, hvoraf fremgår bl.a.

”…

1-årige stillinger som reservelæge i klassificeret introduktionsstilling ved Laboratorieenheden Patologi, [sygehus] er ledige til besættelse d. 1. maj 2023 eller efter aftale.

Stillingen er vagtfri.

Du vil blive indført i arbejdsområderne inden for specialet patologisk anatomi og cytologi.

I praksis sker dette ved tilknytning til et af afdelingens teams, og/eller med skift mellem teams hver 3. måned.

Der er et godkendt uddannelsesprogram knyttet til stillingen.

Uddannelsesprogrammet finder du på [hjemmeside]

…

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

…”

Den 12. marts 2023 søgte klager introduktionsstillingen i patologi.

Den 16. marts 2023 blev klager indkaldt til samtale.

Den 20. marts 2023 var klager til samtale angående stillingen.

Klager har oplyst, at hun under samtalen oplyste indklagede, at hun havde en forventning om, at hun indledningsvist kun ville kunne arbejde 22,5 timer ugentligt.

Den 25. april 2023 fik klager afslag på ansættelse.

Af indklagedes mail fremgår

”…

Vi må desværre meddele dig, at det ikke bliver i denne omgang, at vi kan tilbyde dig ansættelse på [indklagede].

Vi har i øjeblikket ikke de fornødne ressourcer til, at kunne ansætte dig i din nuværende situation.

Det vi kan tilbyde dig er et 2 dages fokuseret ophold, hvis det har din interesse, så hører vi meget gerne fra dig, ellers må du have rigtig meget hel og lykke med din videre jobsøgning.

…”

Den 25. april 2023 skrev klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår

”…

Det er jeg oprigtigt, virkelig ked af at læse.

Det var mit indtryk på dagen, at der kunne være muligheder for at det kunne lade sig gøre, og jeg vil meget gerne høre, hvad det er, der spænder ben for en evt.

ansættelse.

Hvad er det for ressourcer I mangler, for at kunne ansætte mig deltid?

Måske jeg kan afklare nogle spørgsmål I kunne have?

Jeg mente det virkelig, da jeg sagde, at det her er en drømmestilling.

Er der nogen som helst måde, hvorpå jeg kan ændre jeres mening?

Jeg kunne fx starte ud med en kortere uklassificeret ansættelse, og give jer muligheden for at prøve det af, før I forpligter jer til en introstilling?

Jeg er som sagt fleksibel ift.

at få det til at gå op for jer, også for hvordan timerne fordeles.

…”

Den 4. maj 2023 fastholdt indklagede sit afslag.

Den 1. juni 2023 skrev klagers partsrepræsentant en mail til indklagede, hvoraf fremgår

”…

[Klager] fik den 25. april 2023 afslag på introduktionsstillingen med den begrundelse, at I i øjeblikket ikke havde de fornødne ressourcer til at kunne ansætte hende i hendes nuværende situation.

[Klager] anmode herefter om at få en nærmere begrundelse for afslaget, men fik den 4. maj 2023 en mail om, at afdelingsledelsen fastholdt deres beslutning om ikke at tilbyde hende introduktionsstillingen.

[Klager] har oplyst, at hun var den eneste ansøger, som I havde indkaldt til samtale.

Jeg kan i forlængelse heraf se, at Laboratorieenheden - Patologi har haft opslået 2 tilsvarende introduktionsstillinger med tiltrædelse 1. juni 2023, og jeg antager derfor, at den introduktionsstilling, som [klager] ansøgte ikke blev besat.

[Klagers partsrepræsentant] ønsker på baggrund af hændelsesforløbet en redegørelse for jeres afslag, idet det umiddelbart er vores vurdering, at afslaget kan være i strid med forskelsbehandlingsloven.

Det fremgår af sagen, at I har lagt vægt på [klagers] funktionsnedsættelse som følge af covid-senfølger, idet I angiver, at I ikke har de fornødne ressourcer til at kunne ansætte [klager] i hendes nuværende situation.

Det bemærkes, at [klagers] funktionsnedsættelse som følge af covid-senfølger vil være nedsat arbejdstid på grund af fatigue.

Dette havde [klager] også oplyst om til ansættelsessamtalen.

…”

Den 9. juni 2023 besvarede indklagede klagers partsrepræsentants mail.

Af indklagedes mail fremgår bl.a.

”…

Vi har drøftet sagen, og tænker det kunne være en ide at mødes for at drøfte evt.

muligheder sammen.

…

Vi kan holdet mødet fysisk eller virtuelt.

Afdelingsledelsen ved Patologi har tilbudt [klager] at komme i afdelingen på et fokuseret ophold i to dage, da hun ikke har kendskab til specialet.

Vi vil gerne at dette aftales, og gerne inden vi mødes, da det vil give [klager] en øget indsigt i hvilke muligheder eller mangel på samme der er i afdelingen for at arbejde på nedsat tid under et uddannelsesforløb.

…”

Den 26. juni 2023 sendte klagers partsrepræsentant en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”…

Under henvisning til vores møde den 14. juni 2023 skal jeg hermed vende tilbage.

Det er fortsat [klagers partsrepræsentants] opfattelse, at afslaget på [klagers] ansøgning til introduktionsstillingen er i strid med forskelsbehandlingsloven, jf. mine bemærkninger nedenfor.

Til jeres orientering vil [klagers partsrepræsentant] derfor indbringe spørgsmålet for Ligebehandlingsnævnet.

…”

Af speciallægeerklæring af 4. juli 2023 fremgår bl.a.

”…

Hun startede sin KBU stilling d. 01.11.2020 på infektionsmedicinsk afdeling på [sygehus].

Hun blev smittet med COVID 19 korttid (ca. 3 uger) efter ansættelsestart.

Hendes KBU endte med at tage 2,5 år (i stedet for 1 år) pga.

sygemelding, både fuldtids (hele sommeren 2021) samt deltidssygemeldinger.

I den sidste halvdel af KBU’en kom hun op på 22,4 timer ugentligt, hvor hun arbejdede i almen praksis i [by].

Hun er for nuværende fuldtidssygemeldt og arbejdsløs.

Hun har søgt et par introduktionsstillinger i forskellige speciale, men fik desværre afslag pga.

hendes arbejdsevne, hvor hun kun kan arbejde på deltid, men der er ingen afdeling der vil ansætte hende på deltid

…

Aktuelle klager og symptomer

Fatigue/træthed: Hendes største og primære klage er fatigue.

Få timers aktivitet eller koncentration udtrætter hende i langt højere grad end hun nogensinde før har oplevet, og hun må sove mange timer for at føle sig nogenlunde frisk igen.

Hun er gået glip af utallige familie og sociale arrangementer, fordi hun ikke har kunne deltage pga.

sine symptomer.

Hendes arbejdsevne er væsentligt nedsat, og hun har maksimalt arbejdet 22,4 timer om ugen siden hun blev sygemeldt med senfølger, og selv det timeantal har været med store personlige ofrelser.

Kognitive færdigheder: Påvirket korttidshukommelse og de dage hvor hun er træt er den stort set ikke eksisterende.

Hun glemmer ofte, hvad hun er gået efter, og hun må lave diverse huskelister og skrive alt ned på sin mobil eller kalender.

Hun er vant til at huske meget information og det er en af de færdigheder der er gået meget tabt.

Yderligere har hun svært ved at koncentrere sig længe ad gangen.

Dette har hun også været vant til tidligere og har under studiet haft nogle meget lange uger på læsesalen uden problemer.

Nu siger hendes hoved fra, og hun kan mærke, når kræfterne er opbrugte, så bliver tempoet meget langsomt, og hun får svært ved at finde de rigtige ord, og hendes tanker går i ring som om hun læser den samme sætning igen og igen.

Hjertebanken og uregelmæssig puls: Der skal ikke meget aktivitet til for at hendes puls stiger kraftigt.

Hun bliver svimmel, hvis hun står stille for længe efter fysisk aktivitet (med høj puls).

Ud over dette oplever hun flushing, hvor hun bliver ekstremt rød i hovedet efter mild fysisk aktivitet.

Tinnintus: Konstant susen for ørerne, som bliver til en hylende tinnitus, når hun bliver meget træt.

Hun er blevet lydoverfølsom og har ørepropper med i tasken.

Hvis flere taler samtidigt, kan hun ikke skelne lydene, og bliver meget træt i hovedet.

Det kan gøre decideret ondt i hendes øre med for høj lyd.

Hovedpine og nakkespænding: Konstant hovedpine, som varierer i intensitet, og på veludhvilede dage er det omkring en VAS 2 og hun bemærker den ikke rigtigt længere.

Hvis hun udtrættes, stiger den op til VAS 6-7 og kan være meget svær at bryde igen.

Panodil og Ipren hjælper sjældent.

Hun har yderligere smerter svt.

nakkeskulderåg, som er meget opspændte på trods af regelmæssige behandlinger ved fysioterapeut.

…

31-årige kvinde, kendt med PSOC ellers tidligere sund og rask, har været smittet med Covid-19 i begyndelsen af pandemien i november 2020 under udførelse af erhverv som læge på akut afdeling, [sygehus].

Hun har haft moderat til svær influenza lignende symptomer i form af hovedpine, muskelømhed, hoste, feber, kulderystelse og almen utilpas.

Efter nogle ugers isolation hjemme fik hun det bedre og følte sig klar til at starte sin KBU forløb på [sygehus], men hun kunne kun arbejde i 4 uger og var nødt til at melde sig syg igen.

Hun døjer stadig med hovedpine, nakkesmerte, udtalt træthed, kognitiv deficit, mangler overskud og energi, nedsat udholdenhed, nedsat arbejdsevne og kan ikke klare fuldtidsarbejde længere, derfor er hun arbejdsløs og har det svært ved at finde en introduktionsstilling eller en uklassificeret lægevikartstilling på deltid.

…

Ved den kliniske undersøgelse findes normal forhold.

Hun oplever subjektive gener, hovedpine, kognitive deficit og mental træthed, som er anerkendt som følger efter Covid-19 infektion.

Prognose for symptom forbedring er ikke udelukket, men det kræver tid, tålmodighed, kontinuerlig genoptræning og energiforvaltning.

Prognose for arbejdsevne er mindre lovende pga.

hendes træthed og udvikling af hovedpine ved fysisk arbejde.

Tilstanden betragtes som kronisk og en del af symptomerne især hovedpine og dagligtræthed ”fatigue” er stationær, siden der er gået 2-3 år over sygdoms debut.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 1. december 2023.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun fik afslag på ansættelse.

Klager var til ansættelsessamtale til introduktionsstillingen den 20. april 2023.

Under samtalen fortalte klager om senfølgerne foranlediget af, at klager i 2020 blev smittet med covid-19, og at klager ikke forventede at kunne arbejde fuldtid, idet en af senfølgerne blandt andet var udtrætning/fatigue og hovedpine.

Klager oplyste under samtalen, at hun havde en forventning om, at hun indledningsvist ville kunne arbejde 22,5 timer ugentligt, hvilket var det timetal, hun havde arbejdet fra januar 2023 til marts 2023 under sin kliniske basisuddannelse.

Klager fik den 25. april 2023 afslag på introduktionsstillingen med den begrundelse, at indklagede i øjeblikket ikke havde de fornødne ressourcer til at kunne ansætte hende i hendes nuværende situation.

Det er klagers opfattelse, at der ved begrundelsen for afslaget er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at afslaget var begrundet i klagers handicap.

Indklagede lagde herved vægt på klagers senfølger som følge af covid-19, som blandt andet indebar nedsat arbejdstid grundet udtrætning, idet indklagede i deres afslag henviste til, at indklagede ikke havde de fornødne ressourcer til at kunne ansætte klager i hendes nuværende situation.

Det bemærkes, at en ansættelse i et introduktions- og hoveduddannelsesforløb som udgangspunkt gennemføres som fuldtidsansættelse, men at der kan indgås aftale om deltid med ansættelsesmyndigheden.

Hvis der indgås aftale om deltid, skal deltidsansættelsen mindst udgøre halvdelen af arbejdstiden i en fuldtidsansættelse, jf. § 13 i bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger.

Indklagede anfører, at patologispecialet adskiller sig fra andre kliniske specialer ved at være et paraklinisk speciale, og at arbejdet i afdelingen er tilrettelagt således, at det er nødvendigt at arbejde i en fuldtidsstilling for at kunne opfylde uddannelseskravene.

I stillingsopslaget angives det, at stillingen som udgangspunkt var en fuldtidsstilling, idet der dog ikke stilles krav herom.

Uddannelsesmæssigt er der imidlertid intet til hinder for, at man som uddannelseslæge kan blive ansat på deltid, og en deltidsansættelse kan udgøre ned til 18,5 timer ugentligt.

Som konsekvens af en eventuel nedsættelse af arbejdstiden vil uddannelseslægens ansættelse i den pågældende stilling blive forlænget tilsvarende.

Efter det oplyste har indklagede ikke undersøgt mulighederne for, om klager vil kunne varetage stillingen på en nedsat arbejdstid på omkring 22,5-30 timer ugentlig.

Indklagede oplyste i afslaget af 25. april 2023, at de ”i øjeblikket ikke [har] de fornødne ressourcer til at kunne ansætte dig i din nuværende situation”.

At klager efter indklagedes opfattelse ikke kunne varetage stillingen på nedsat tid, blev ikke nævnt i forbindelse med afslaget, men er først blevet angivet som begrundelse i forbindelse med sagens indbringelse for Ligebehandlingsnævnet.

Klager kan ikke genkende, at det under samtalen blev nævnt, at det var problematisk at arbejde på nedsat tid, og sagens skriftlige dokumenter understøtter heller ikke dette.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Klager søgte en 1-årig introduktionsstilling ved Laboratorieenheden Patologi.

Stillingen var opslået som en fuldtidsstilling på ordinære vilkår.

Klager svarede i sin ansøgning ”nej”, hvor der er mulighed for at komme med en bemærkning om fortrinsret pga.

handicap.

Klager blev kaldt til samtale.

Ved samtalens afslutning oplyste klager, at hun som udgangspunkt ikke var i stand til at arbejde mere end 22,5 timer om ugen.

Klager håbede, at hun med tiden ville kunne trappe op i tid til omkring 28-30 timer/uge.

Indklagede oplyste både ved samtalen og efterfølgende, at indklagede ikke er i stand til at sammensætte et uddannelsesforløb med nedsat tid.

Begrundelsen er dels, at den læring, der er i en uddannelsesstilling, ikke vil kunne sammensættes, så uddannelsesforløbet senere vil kunne blive godkendt, og endvidere vil det stille krav om, at arbejdsgange og arbejdstider for det øvrige personale ændredes for at tilgodese klagers behov.

For alle læger, der ansættes i uddannelsesstillinger, indgås en ”Ansættelses- og Uddannelsesaftale”.

Aftalen indgås mellem den enkelte læge og sekretariaterne for den lægelige videreuddannelse.

Af aftalen fremgår blandt andet, at lægens arbejde skal tilrettelægges under hensyn til afdelingens drift og således, at formålet med uddannelsesprogrammet tilgodeses med hensyn til den enkelte dags arbejdsopgaver og med hensyn til indholdet i uddannelsesforløbet på den enkelte afdeling.

Patologispecialet adskiller sig fra andre kliniske specialer ved at være et paraklinisk speciale, hvor arbejdsgangen handler om at stille en diagnose ud fra vævs-/celleprøver.

Lægen følger hele processen, og derfor vil det specielt i en uddannelsessituation give udfordringer i forhold til en godkendelse af forløbet.

Den måde, arbejdet i afdelingen er tilrettelagt, betyder, at det er nødvendigt at arbejde i en fuldtidsstilling, da klager ikke vil kunne opfylde uddannelseskravene på anden vis.

Klager blev tilbudt et fokuseret ophold i afdelingen nogle dage, hvor man ville forklare og vise afdelingens arbejdsgange, så det ville være tydeligt for hende, hvorfor der er et krav om arbejde på de 37 timer om ugen.

Et sådan ophold har klager afslået.

Den ene side er de uddannelsesmæssige krav, som ikke kan tilgodeses ved nedsat tid i en mindre patologisk afdeling som den i indklagede.

På den anden side ville en ansættelse af klager betyde, at afdelingens drift og andre kollegaers arbejdstider ville skulle tilpasses hendes behov.

Dette vil være et uforholdsmæssigt stort og urimeligt krav at stille, jf. uddannelsesaftalens § 4, stk. 2, samt at der her er tale om en 1-årig stilling – den første i et uddannelsesforløb til speciallæge.

Klager påpeger, at en ansættelse i et introduktions- og hoveduddannelsesforløb som udgangspunkt gennemføres som en fuldtidsansættelse, men at der kan indgås aftale om deltid med ansættelsesmyndigheden.

Herefter henvises til bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger § 13.

Hertil bemærker vi, at der i bekendtgørelsens § 13 videre står, jf. stk. 2, at det er en forudsætning, at der kan indgås aftale herom med ansættelsesmyndigheden.

Endvidere skal deltidsansættelsen indeholde alle de uddannelsesgivende elementer, som er indeholdt i en tilsvarende fuldtidsansættelse.

Netop dette er oplyst i forhold til, at Laboratorieenheden Patologi, som er en mindre enhed, ikke er i stand til at sammensætte et uddannelsesforløb med nedsat tid.

Begrundelsen herfor er, at den læring der er i en uddannelsesstilling, ikke vil kunne sammensættes, så uddannelsesforløbet senere vil kunne blive godkendt.

Det betyder, at klager med en uddannelsesstilling på nedsat tid i indklagede, ikke vil kunne leve op til bekendtgørelsens krav og dermed ikke kunne få uddannelsen godkendt.

Den stilling, som klager søgte, var opslået som en fuldtidsintrostilling.

Fuld tid, fordi afdelingen ikke kan sammensætte et uddannelsesforløb, der vil kunne leve op til kravene i uddannelsen.

Søger man som klager en fuldtidsstilling velvidende, at man ikke kan præstere mere end lige omkring halvdelen af timerne som udgangspunkt og ikke gør opmærksom herpå i ansøgningen, kan man ikke være i god tro med hensyn til at kræve sig ansat med en efterfølgende henvisning til, at der med afslaget er foretaget forskelsbehandling.

Når Laboratorieenheden Patologi har forklaret klager, at man i øjeblikket ikke har mulighed for at ansætte hende, er det med henvisning til dels arbejdets organisering, dels de funktioner som findes i afdelingen.

Hvorvidt der fremadrettet vil ske ændringer i afdelingens funktioner vides ikke, og at skulle foretage en ændring af hele afdelingens organisering af arbejdet, herunder det øvrige personales arbejdsfunktioner og arbejdstider for at imødekomme kravet fra klager om ansættelse i en 1-årig introduktionsstilling, står ikke mål med det, som det vil kræve af ressourcer for afdelingen og de øvrige ansatte.

Afslaget på ansættelse af klager er således udelukkende begrundet i, at der ikke kan sammensættes et uddannelsesforløb, der kan leve op til kravene i bekendtgørelsen for at bestå uddannelsesforløbet, samt at skulle der gøres et forsøg på at opfylde kravene, ville det kræve en ændring af hele afdelingens arbejdstilrettelæggelse, herunder de øvrige kollegaers arbejdsrutiner, arbejdstider mm.

Dette er et uforholdsmæssigt stort krav at stille til en ansættelse i en 1-årig uddannelsesstilling.

Indklagede mener derfor ikke, at der i afslaget til klager er sket forskelsbehandling på grund af handicap.

Ligebehandlingsprincippet er ikke krænket i forhold til klager, da hun med en ansættelse ville få et uddannelsesforløb, som ikke ville kunne godkendes, jf. bekendtgørelsen om uddannelse af speciallæger, samt at det vil være et uforholdsmæssigt stort krav til afdelingen at skulle foretage ændringer, der ud over at være byrdefulde for afdelingen, samtidig ikke ville sikre at uddannelsens krav blev opfyldt.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Det fremgår af journalnotat af 4. maj 2021 og speciallægeerklæring af 4. juli 2023, at klager efter at være blevet smittet med COVID-19 i november 2022 havde symptomer på senfølger, hvilket blandt andet medførte fatigue, kognitive udfordringer, tinnitus, hovedpine og mental træthed.

Det fremgår af speciallægeerklæringen, at prognosen for arbejdsevnen var mindre lovende på grund af klagers træthed og udvikling af hovedpine ved fysisk arbejde.

Lægen vurderede tilstanden som kronisk, og en del af symptomerne, især hovedpine og fatigue, var stationære.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Den 25. april 2023 modtog klager et afslag på ansættelse hos indklagede.

Det fremgår af afslaget, at indklagede ikke havde de fornødne ressourcer til at kunne ansætte klager i hendes nuværende situation.

Det fremgår af mail af 9. juni 2023, at der hos indklagede ikke var mulighed for, at klager kunne arbejde på nedsat tid under et uddannelsesforløb.

Klager havde til jobsamtalen den 20. april 2023 oplyst, at hun grundet COVID-19 senfølger ikke var i stand til at arbejde mere end 22,5 timer om ugen.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, herunder at indklagede har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a.

Arbejdsgivers pligt til at foretage tilpasninger

Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse.

Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Det er en forudsætning for indklagedes tilpasningsforpligtelse, at indklagede på tidspunktet for afslaget vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand.

Klager har bevisbyrden herfor.

Klager har oplyst, at hun til jobsamtalen den 20. april 2023 oplyste indklagede om, at hun grundet COVID-19 senfølger ikke var i stand til at arbejde mere end 22,5 timer om ugen, idet en af senfølgerne blandt andet var udtrætning og hovedpine.

På den baggrund vurderer nævnet, at indklagede på tidspunktet for afslag på ansættelse vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kan eksempelvis være tilpasning af arbejdspladsen, arbejdsmønstre eller opgavefordelingen eller nedsættelse af arbejdstiden.

Ved vurderingen af, om relevante tilpasningsforanstaltninger vil indebære en uforholdsmæssig stor byrde, tages der navnlig hensyn til de omkostninger, der vil være forbundet hermed, virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentligt tilskud eller anden støtte.

Indklagede har oplyst, at det ikke var muligt at ansætte klager på nedsat tid, fordi indklagede ikke ville kunne sammensætte et uddannelsesforløb på nedsat tid.

Indklagede har til støtte herfor anført, at den læring, der er i en uddannelsesstilling, ikke ville kunne sammensættes, så uddannelsesforløbet senere ville kunne blive godkendt.

Indklagede har også oplyst, at indklagede er en mindre afdeling, og at en ansættelse af klager ville betyde, at arbejdsgange og arbejdstider for det øvrige personale skulle ændres for at tilgodese klagers behov.

Dette ville ifølge indklagede kræve for mange ressourcer.

Det er nævnets vurdering, at indklagede ikke har dokumenteret, at det ikke var muligt at oprette en uddannelsesplan for klager, som kunne godkendes, og at indklagede ikke har godtgjort, at det ville udgøre en uforholdsmæssig stor byrde for afdelingens drift, herunder hensynet til det øvrige personale, at klagers uddannelsesforløb blev gennemført på deltid med en ugentlig arbejdstid på 22,5 timer.

På denne baggrund vurderer nævnet, at indklagede ikke har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 50.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 50.000 kr. til klager.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2 a om tilpasning

•

§ 7, stk. 1, om godtgørelse

•

§ 7 a om delt bevisbyrde