Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forsikring - ej medhold

J.nr. 24-50152

En kvinde (klager) klagede over sit forsikringsselskab (indklagede).

Kvinden mente, at forsikringsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med, at forsikringsselskabet afslog at dække den skade, kvinden havde pådraget sig ved fødsel.

Fødslen skete ved anlæggelse af klip.

Forsikringsselskabet afslog at anerkende skaden, da skaden var en følge af lægelig behandling, der ikke var nødvendiggjort af en ulykke, der var dækket af forsikringen.

Nævnet vurderede, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede forsikringsselskab afslog at dække klagers skade i forbindelse med fødsel.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at indklagede afslog at anerkende klagers skade i forbindelse med fødsel.

Sagsfremstilling

Klager havde tegnet en privat ulykkesforsikring hos indklagede.

Den 14. august 2020 fødte klager sit barn.

Klager pådrog sig i forbindelse med fødslen en 2. grads bristning.

Fødslen skete ved anlæggelse af klip.

Klager anmeldte sin skade til indklagede.

Den 13. april 2023 modtog klager et afslag på anerkendelse af skaden, hvoraf fremgår bl.a.

”…

Til brug for vurdering af sagen, har vi indhentet journal fra din læge, [sygehus], samt ved fysioterapeuter og vores lægekonsulent har gennemgået sagen.

I henhold til journalmaterialet, er det ikke en pludselig hændelse/ulykke, der har forårsaget din skade og vi kan derfor ikke tilbyde, at udbetale erstatning for skaden.

Forsikringsmæssigt skal et ulykkestilfælde forstås som

En pludselig, hændelse, der forårsager personskade.

Vi har lagt vægt på følgende oplysninger i journalerne

Fødselsforløb

-12.08.2020 Er i uge 40+3 og der er vandafgang

-Dagen efter var der uregelmæssige veer og fik derfor epiduralblokade og S-drop.

CTG var normal

-14.08.2020 kl.

01.23 står der om fin fremgang i fødslen.

Hovedet trængte fint ned og CTG var normal

-Fra kl.

02.37 var der påvirket hjertelyd, men da fortsat fin fremgang i fødslen, blev der kl.

03.16 lagt lokalbedøvelse og gjort klar til eventuelt klip i mellemkødet (episiotomi)

-Kl.

03.13 blev der anlagt klip i mellemkødet og kl.

03.16 fødtes fin pige med fuld Apgar score og normal ph, hvilket betyder, at hun ikke var alvorligt påvirket under presseperioden

Vores lægekonsulent oplyser, at der var normal påvirket hjertelyd, svingende hen over ca. 43 minutter i uddrivningsfasen.

Påvirket hjertelyd er et tegn på, at barnets resourcer kan blive opbrugt og der blev derfor forberedt og lagt et klip i mellemkødet, for at hjælpe med hurtigere afslutning af fødslen, mens barnet fortsat havde det godt.

Der var ikke tale om akut påvirket hjertelyd, men der imod normal påvirket svingende hjertelyd, som rettede sig ind imellem, igennem ca. 43 minutter.

Hvis der havde været opstået akut dårlig hjertelyd under fødslen, havde der været lagt en sugekop eller lavet et akut kejsersnit.

På baggrund af ovennævnte, skete der ikke en pludselig hændelse under fødslen og skaden er derfor ikke omfattet af ulykkesforsikringen.

Samtidig må vi henvise til forsikringsbetingelsernes afsnit 3.2.

Heraf fremgår det, at forsikringen ikke dækker følger af behandlinger hos læge eller andre behandlere, når behandlingen ikke skyldes et dækningsberettiget ulykkestilfælde.

Følger af klip i mellemkødet er derfor ikke omfattet af ulykkesforsikringen.

…”

Den 10. juli 2023 henvendte klagers partsrepræsentant sig til indklagede og anmodede indklagede om at genoverveje afslaget på anerkendelse af klagers skade.

Den 17. august 2023 fastholdt indklagede sit afslag.

Af indklagede brev fremgår bl.a.

”…

Påberåbelse af dækningsundtagelse for lægelig behandling

[Klagers partsrepræsentant] har i brevet henvist til Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 3. februar 2022, hvor nævnet kom frem til, at et forsikringsselskabs praksis om, at kun skader opstået i forbindelse med usædvanlige fødsler var omfattet af ulykkesforsikringen, var udtryk for direkte forskelsbehandling.

Det understreges allerede indledningsvis, at [indklagede] ved vurderingen af, om der er tale om et dækningsberettiget ulykkestilfælde, ikke har lagt vægt på, om klagers fødsel har været at betragte som ”sædvanlig” eller ”usædvanlig”.

Den anmeldte skade, som klager pådrog sig under fødsel, er blevet vurderet efter gældende forsikringsbetingelser på lige fod med andre, anmeldte personskader.

Således har skaden været forelagt for selskabets lægekonsulent (af flere omgange) til vurdering af, om skaden opfylder forsikringsbetingelsernes krav til ”pludselig skade”, og det er vurderet, at der ikke i journalmaterialet modtaget fra klager er belæg herfor.

Der henvises herved bl.a. til Ankenævnet for Forsikrings seneste kendelse AK 99.414.

[Indklagede] har i tillæg hertil afvist at yde dækning for den skade, som klager pådrog sig under fødslen (ved klip i mellemkøbet i forbindelse med forløsningen af barnet), med henvisning til forsikringsbetingelsernes undtagelsesbestemmelse, hvorefter forsikringen ikke dækker følger af behandlinger hos læge eller andre behandlere, når behandlingen ikke skyldes et dækningsberettiget ulykkestilfælde.

Som [indklagede] forstår indsigelsen af [klagers partsrepræsentant], så gør [klagers partsrepræsentant] ikke indsigelse mod [indklagedes] afvisning af, at skaden ikke opfylder pludselighedsbegrebet, men at det er [klagers partsrepræsentants] opfattelse, at det forhold, at [indklagede] har anset klip for lægelig behandling i forsikringsbetingelsernes forstand, udgør ulovlig forskelsbehandling på grund af køn.

Dækningsundtagelsen for følger af lægelig behandling er – så vidt vides – indeholdt i betingelserne hos alle danske forsikringsselskaber.

Undtagelsen er af generel karakter med det formål at undgå, at forsikringen reelt får karakter af en sygeforsikring, og herunder at afgrænse forsikringens dækningsomfang, således at der f.eks. ikke ydes dækning for frivillige medicinske indgreb, der er uafhængigt af en hændelse, som opfylder ulykkesdefinitionen.

Undtagelsen er (naturligvis) endvidere uafhængig af forsikredes køn, og antages undtagelsen at være diskriminerende, vil forsikringsselskaberne reelt blive pålagt at dække alle følger af lægelig behandling (for gravide), selvom dette objektivt er undtaget for alle kunder, hvorved en sådan dækning kan anses som udtryk for decideret favorisering/positiv særbehandling af gravide forsikringstagere for skader opstået under fødsel.

Det forhold, at en bestemt type lægeligt indgreb alene anvendes i forbindelse med fødsel (her klip af mellemkødet), og at det derved af kunden kan opfattes som konkret diskriminerende i forhold til (fødsels)skader, hvor skaden er forvoldt ved indgreb, som alene fødende kvinder kan udsættes for, kan ikke i sig selv medføre, at den generelle dækningsundtagelse kan anses for udtryk for forskelsbehandling.

Dette lige så lidt, som skader indtrådt ved indgreb i f.eks. livmoderen (uden forbindelse til fødsel) kan anses som forskelsbehandling i forhold dækningsundtagelsen for lægelig behandling.

Helt tilsvarende gælder det, at en skade indtrådt uden et forudgående ulykkestilfælde ved f.eks. et lægeligt indgreb i mænds testikler eller prostata heller ikke vil være dækket under ulykkesforsikringen eller at anse for diskriminerende.

Som angivet indledningsvis, så foreligger der ikke i journalmaterialet fra fødslen dokumentation for, at der forud for det foretagne klip af mellemkødet i denne sag har foreligget omstændigheder, som sandsynliggør, at ulykkesdefinitionen har være opfyldt.

Dermed er selve den pludselige hændelse, der har ført til skaden, den lægelige behandling (selve klippet), hvilket er undtaget fra dækning, da den lægelige behandling netop ikke er en følge af en forudgående pludselig hændelse, og dermed er indgrebet ikke foretaget som følge af et forudgående ulykkestilfælde.

Videre bemærkes det, at Ankenævnet for Forsikring ved kendelse af 7. juni 2023 i AK 98.815 fandt, at anlæggelse af spinalblokade og fødsel ved akut kejsersnit udgjorde lægelig behandling, hvorfor en skade indtrådt i forbindelse hermed var dækningsundtaget som følge af undtagelsesbestemmelsen for følger af lægelig behandling, som ikke er nødvendiggjort af et forudgående ulykkestilfælde.

Skulle [klagers partsrepræsentant] antagelser følges, vil det medføre, at der foreligger ulovlig forskelsbehandling i alle tilfælde, hvor undtagelsesbestemmelsen kan tolkes som konkret diskriminerende, jf. tillige eksemplerne ovenfor.

…”

Den 26. september 2023 henvendte klagers partsrepræsentant sig igen til indklagede og anmodede indklagede om at genoverveje afslaget på anerkendelse af klagers skade.

Den 23. oktober 2023 fastholdt indklagede på ny sit afslag.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 25. april 2025.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 40.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagedes afslag på forsikringsdækning af klagers skade var udtryk for forskelsbehandling begrundet i køn.

Ligebehandlingsprincippet indebærer, at ensartede situationer ikke må behandles forskelligt, og at forskellige situationer ikke må behandles ens.

EU-Domstolen har gentagne gange slået fast, at kvinder, der er gravide eller netop har født, ikke befinder sig i en ensartet situation med mænd eller andre kvinder.

Gravide og fødende kvinder er en særlig risikogruppe, hvorfor det skal sikres, at de ikke får en dårligere behandling.

Enhver form for negativ forskelsbehandling af kvinder i forbindelse med graviditet og barsel er direkte diskrimination, uden at det forudsættes, at der er en sammenligningsperson.

I modsætning hertil vil forskellig behandling på grund af andre fysiologiske forskelle mellem mænd og kvinder ikke udgøre ulovlig forskelsbehandling, idet der ikke er tale om tilsvarende situationer.

Graviditet og fødsel nyder en særlig beskyttelse, og man kan ikke sammenligne graviditet med andre fysiske forskelle mellem mænd og kvinder, f.eks. prostatakræft.

Hvis kvinders graviditet og fødsel medfører øgede omkostninger for forsikringsselskaberne, må det under ingen omstændigheder føre til forskelle i præmier og ydelser for mandlige og kvindelige forsikringstagere.

Sammenfattende gælder, at en diskriminationsretlig vurdering i relation til graviditet og fødsel adskiller sig fra den almindelige vurdering, fordi der ikke findes tilsvarende situationer.

Der skal derfor tages højde for, at forskellige situationer ikke må behandles ens.

Det skal ske med inddragelse af EU-rettens gentagende anerkendelse af, at gravide og fødende kvinder er en særlig risikogruppe, hvor det skal sikres, at de ikke får en dårligere behandling.

Ligebehandlingsnævnets praksis fastsætter, at hvis der er givet afslag på en fødselsbetinget skade, og forsikringsselskabet ikke har foretaget reel vurdering, udgør det forskelsbehandling i strid med ligestillingslovens § 2.

Derved påhviler det forsikringsselskaberne en forpligtelse til at foretage en materiel vurdering af den konkrete fødselsskade for at sikre, at selskabet overholder ligebehandlingsprincippet i ligestillingslovens § 2.

Indklagede har som begrundelse for afslaget henvist til, at pludselighedsbegrebet i forsikringsbetingelserne ikke er opfyldt samt henvist til dækningsundtagelsen for lægelig behandling.

Klager har fået afslag på forsikringsdækning for en skade, som kun fødende kvinder kan få.

Dette afslag på forsikringsdækning udgør uden tvivl dårligere behandling i lovens forstand.

Det fremgår af indklagedes afslag af 13. april 2023, at der var tale om normalt påvirket hjertelyd, hvorfor der blev lagt et klip for at hjælpe med hurtigere afslutning på fødslen, mens barnet fortsat havde det godt.

Der var derfor ikke tale om en pludselig hændelse.

Ligeledes fremgår det, at klip i mellemkødet ikke er omfattet af ulykkesforsikringen med henvisning til dækningsundtagelsen for lægelig behandling.

Hertil fremgår det af indklagedes andet afslag, at indklagede har behandlet klagers skade som en hvilken som helst anden skade.

Det er klagers vurdering, at indklagedes afslag ikke er udtryk for en reel vurdering, som er påkrævet jf. Ligebehandlingsnævnets afgørelser af 21. februar 2024, nr. 9200, 9201 og 9203.

Indklagedes afvisning sker med henvisning til, at der ikke er tale om en pludselig hændelse, samt at klip ikke er omfattet af ulykkesforsikringen.

Det begrundes ikke i afslaget, hvorfor påvirket hjertelyd i den konkrete situation ikke er en hændelse, som er omfattet af ulykkesforsikringen.

Ligeledes inddrages klagers særlige situation og tilstand ikke – som er beskyttet efter loven – da begivenheder under fødsler oftest vil have en særlig karakter og strække sig over længere tid.

F.eks. den begivenhed, at barnets hjertelyd bliver påvirket, som nødvendiggør lægelig assistance – i dette tilfælde et klip.

Derfor er det klagers vurdering, at der ikke er foretaget en reel vurdering ved indklagedes anvendelse af pludselighedsbegrebet i afslaget.

Indklagede har ligeledes henført skadesbegivenheden til dækningsundtagelsen for lægelig behandling.

En fødselssituation er en begivenhed, der indebærer langt mere hjælp og behandling fra lægefagligt personale end mange andre begivenheder, hvor der kan forekomme ulykker.

Det forekommer vilkårligt, at dækning af en bristningsskade afhænger af i hvilken grad og hvilken type af hjælp fra det lægefaglige personale, der har været nødvendig under den pågældende fødsel.

Graviditets- og fødselsrelaterede ulykker kan ikke sammenlignes med andre typer af ulykker.

Derfor er det også udtryk for diskrimination at behandle dem efter de samme forsikringsvilkår som andre, når det fører til dårligere behandling.

Derfor er det klagers vurdering, at indklagedes afslag på forsikringsdækning er udtryk for direkte forskelsbehandling.

Klager er bekendt med Ligebehandlingsnævnets afgørelser i sag nr. 22-28283, 23-24893 og 23-94624, hvor nævnet finder, at henvisning til dækningsundtagelsen for lægelig behandling ikke er kønsdiskriminerende.

Klager fastholder dog, at klager i sin konkrete sag har fået en dårligere forsikringsdækning end andre forsikringstagere.

I klagers situation var det nødvendigt at anlægge et klip, fordi det var nødvendigt med en hurtigere gennemførelse af fødslen på grund af barnets påvirkede hjertelyd, som er et tegn på, at barnets ressourcer kan blive opbrugt, jf. indklagedes afslag af 13. april 2023.

Uden det anlagte klip kunne følgerne potentielt have været langt værre.

Det er for det første klagers opfattelse, at dækningsundtagelsen langt oftere kan finde anvendelse på en skade sket under fødsler end mange andre begivenheder, hvor der kan forekomme ulykker, eftersom en fødselssituation er en begivenhed, der indebærer langt mere hjælp og behandling fra lægefagligt personale.

For det andet er konsekvensen af, at dækningsundtagelsen kan bringes i

anvendelse på skader under fødsler - uden hensyntagen til om den lægelige behandling har til formål at skadesbegrænse eller har været nødvendig for gennemførelsen af fødslen - at kvinder under en fødsel rammes hårdere af den generelle dækningsundtagelse end andre forsikringstagere.

Indklagede inddrager ligeledes heller ikke betragtninger om, hvorvidt følgerne ville have været indtrådt eller have været langt værre uden den lægelige behandling.

Dækningsundtagelsens formål er at begrænse dækningen af usædvanlige følger af lægelig behandling forstand.

Eksempler fra praksis, som er undtaget dækning, er blodforgiftning efter en fedtsugning (AK 97.552), nerveforstyrrelser efter anlæggelse af nål i forbindelse med CT-scanning og hjertesvigt efter en KAG-undersøgelse af højre kranspulsåre (AK 90113).

Det er klagers opfattelse, at disse situationer adskiller sig væsentligt fra en fødselssituation, hvor assistance fra det lægelige personale bliver nødvendigt.

Til sammenligning vil lægelig behandling efter et færdselsuheld være dækket, selvom det var den lægelige behandling, der førte til skaden.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Det medgives, at indklagedes afslag af 13. april 2023 kunne have været mere klart formuleret, så det utvetydigt fremgik, at der ved indklagedes vurdering var lagt vægt på, at der - efter indklagedes opfattelse – ikke var indtrådt en pludselig hændelse, der forårsagede bristningen, jf. herved de refererede oplysninger fra fødselsjournalen, og at det dermed heller ikke var et ulykkestilfælde, som nødvendiggjorde den lægelige behandling i form af klip, ligesom det var vurderet, at det var foretagelsen af klip, der var årsag til bristningen.

Der er dog ikke – som dette synes angivet af klager – tale om en ”allerede fordi” begrundelse for afslag på dækning.

Derimod er der tale om en konkret, individuel og sagligt begrundet vurdering, uagtet at denne muligvis kunne have været udtrykt mere klart i formuleringen af afslaget på dækning af 13. april 2023.

Indklagede undtager ikke generelt fødselsskader, hvor der er blevet foretaget klip til dækningsundtagelsen for lægelig behandling, og det skal understreges, at undtagelsesbestemmelsen for følger af lægelig behandling, der ikke er nødvendiggjort af et forudgående ulykkestilfælde, kun finder anvendelse i tilfælde, hvor det er foretagelsen af klip, der er årsag til bristningsskaden, jf. også AK 99576.

Indklagede bestrider, at forsikringsselskabers påberåbelse af, at selve grundkriteriet for dækning under en ulykkesforsikring skal være opfyldt (at ulykkesdefinitionen skal være opfyldt), i sig selv skulle være udtryk for diskrimination som følge af køn.

Med henvisning til Ligebehandlingsnævnets principielle afgørelse af 26. januar 2024 i sag 22-28283 er det grundlæggende indklagedes opfattelse, at gravide og fødende ikke kan anses at befinde sig i en særlig situation, som ikke lader sig sammenligne med andre situationer, og som dermed skulle være beskyttet efter loven, hvorved indklagede – reelt – skulle være afskåret fra at gøre ulykkesdefinitionen gældende.

Ved afgørelsen fandt Ligebehandlingsnævnet, at det ikke var i strid med ligestillingsloven - og dermed ikke udtryk for kønsdiskrimination - at forsikringsselskabet havde afvist dækning af den konkrete skade (en flænge i blæren under kejsersnit) med henvisning til undtagelsesbestemmelsen i forsikringsbetingelserne for følger af lægelig behandling, der ikke er nødvendiggjort af et forudgående ulykkestilfælde.

Af præmisserne for afgørelsen fremgår således følgende: ”Indklagede har med henvisning til forsikringsbetingelserne begrundet sit afslag på dækning med, at forsikringen ikke dækker behandlingsskader, som følge af lægelig behandling.

Indklagede har desuden oplyst, at det bagvedliggende hensyn for undtagelsen er, at sådanne behandlingsskader er dækket af patienterstatningen.

Den anvendte forsikringsretlige begrundelse findes efter nævnets vurdering ikke at være kønsdiskriminerende.

”

Som en konsekvens af præmisserne for afgørelsen må afgørelsen derved også anses for at fastslå, at gravide og fødende ikke befinder sig i en særlig situation, der ikke lader sig sammenligne med andre situationer, idet undtagelsesbestemmelsen for lægelig behandling finder anvendelse i fødselsskadesager og kan påberåbes af forsikringsselskabet som i alle andre sager, hvor betingelserne herfor måtte være opfyldt.

Det forhold, at der i nærværende sag ikke er tale om samme type af lægelig behandling i forbindelse med fødslen som den behandling, der førte til klagerens skade i sag 22-28283, ændrer ikke på, at Ligebehandlingsnævnet ved afgørelsen i sag 22-28283 har fundet, at det ikke er udtryk for kønsdiskrimination at begrunde afslag på dækning med henvisning til den generelle dækningsundtagelse for lægelig behandling, da dette er en saglig, forsikringsretlig begrundelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 26. januar 2024 understøtter dermed også i det hele, at indklagede ikke kan anses for at have tilsidesat ligebehandlingsprincippet (forskelsbehandling pga.

køn) ved at afvise den anmeldte skade med henvisning til betingelsernes dækningsundtagelse for følger af lægelig behandling.

Skader indtruffet under fødsel skal behandles på lige fod med alle andre skader, der anmeldes under ulykkesforsikringen, og dermed gælder der også et krav om pludselighed i relation til fødselsskader.

Dette er helt på linje med alle andre ulykkestilfælde.

Det må således i hvert enkelt tilfælde vurderes, om en tilskadekomst opstået under en fødsel opfylder kriteriet for, at tilskadekomsten i sig selv er sket ved en pludselig hændelse.

Dette er også gentagne gange slået fast i praksis fra Ankenævnet for Forsikring, jf. bl.a. kendelserne i AK 97976 og AK 99414.

En sådan konkret vurdering er også foretaget i nærværende sag forud for meddelelsen om afslag på dækning.

Endvidere bemærkes det, at selvom Ligebehandlingsnævnet har afgjort flere sager om forskelsbehandling pga.

køn under ulykkesforsikringer i relation til skader opstået under fødsel, så har Ligebehandlingsnævnet på intet tidspunkt anført, at selskabers påberåbelse af selve ulykkesdefinitionen (pludselighedsbegrebet) skulle være udtryk for forskelsbehandling pga.

køn.

Det bemærkes i tillæg hertil, at i forhold til den forsikringsretlige

vurdering af sagen, så følger det af helt almindelige bevisbyrdeprincipper, at det er forsikringstager, der skal løfte bevisbyrden for, at der er indtrådt et dækningsberettiget ulykkestilfælde.

Dette indebærer konkret, at klager skal bevise, at der skete en pludselig hændelse under fødslen, der var årsag til bristningen, jf. også Ankenævnet for Forsikrings kendelse i AK 100198.

Påberåber selskabet sig derimod undtagelsesbestemmelsen for følger af lægelig behandling som grundlag for afvisning af en skade indtrådt under en fødsel – i denne sag konkret at bristning er en følge af foretagelsen af klip - så skal indklagede sandsynliggøre, at den lægelige behandling er årsag til bristningen.

Dette er Ankenævnet for Forsikrings afgørelse af 24. januar 2024 i AK 99576 også et klart eksempel på.

Ankenævnet for Forsikring har i den hidtil foreliggende praksis på området heller ikke anført eller angivet, at dækningsundtagelsen for lægelig behandling skulle være diskriminerende i relation til fødselsskader.

Det bemærkes herved, at det har formodningen imod sig, at Ankenævnet for Forsikring måtte undlade at påtale en eventuel diskrimination af klageren – og dermed et brud på ligestillingsloven - i forbindelse med et afslag (herunder f.eks. i forhold til god skik bekendtgørelsen), selvom Ankenævnet skal træffe en afgørelse på et forsikringsretligt og ikke et diskriminationsretligt grundlag.

Antages undtagelsen at være direkte diskriminerende i henhold til ligestillingsloven, vil selskabet reelt blive pålagt at dække alle følger af lægelig behandling (for gravide), selvom dette objektivt er undtaget for alle forsikringskunder.

En sådan dækning vil i givet fald være udtryk for decideret favorisering/positiv særbehandling af gravide forsikringstagere for skader opstået under fødsel, og det er indklagedes opfattelse, at den lovfæstede (og i praksis klart etablerede) beskyttelse af gravide og fødende ikke kan udstrækkes til at omfatte en sådan klar og direkte positiv særbehandling.

Det forhold, at en bestemt type lægeligt indgreb alene anvendes i forbindelse med fødsel (i den konkrete sag foretagelse af klip samt anvendelse af cup), og at det derved af klager kan opfattes som konkret diskriminerende i forhold til (fødsels)skader, hvor skaden er forvoldt ved et indgreb, som alene fødende kvinder kan udsættes for, medfører ikke i sig selv, at den generelle dækningsundtagelse for følger af lægelig behandling, der ikke er nødvendiggjort af et forudgående ulykkestilfælde, kan anses for udtryk for forskelsbehandling i lovens forstand.

Det bemærkes tillige, at uventede følger efter lægelige behandlinger er tiltænkt at skulle være omfattet af reglerne i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet (KEL).

Dette uanset, at det anerkendes, at langtfra alle tilskadekomster opstået under lægelig behandling vil være omfattet af KEL, herunder da der er forbundet risiko med de fleste lægelige indgreb, uanset om dette udføres af den mest erfarne specialist.

Indklagede kan ikke tilslutte sig klagers angivelser om, at dækningsundtagelsen for følger af lægelig behandling oftere skulle finde anvendelse over for fødende kvinder end i alle andre tilfælde af lægelig behandling.

Alle former for lægelig behandling har det grundlæggende formål at begrænse risikoen for skade som følge af ulykke eller sygdom.

Fødselsskader skal behandles på lige fod med alle andre skader, og pludselighedskriteriet er dermed også en grundbetingelse for at kunne opnå dækning for fødselsskader under en ulykkesforsikring.

Det fremhæves i den forbindelse, at pludselighedsbegrebet knytter sig til varigheden af den påvirkning, der forårsager skaden, og det derfor ikke er selve skaden, men hændelsen, som ligger til grund for, at skaden sker, der skal være opstået pludseligt.

Hændelsen skal adskilles fra personskaden, og det er således ikke tilstrækkeligt for opfyldelse af ulykkesdefinitionen, at personskaden sker pludseligt.

Det er som følge af ovenstående indklagedes vurdering, at selskabets afslag på dækning af klagers fødselsskade ved påberåbelse af dækningsundtagelsen for følger af lægebehandling, der ikke er nødvendiggjort af et forudgående ulykkestilfælde, ikke var i strid med § 2 i lov om ligestilling af kvinder og mænd.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Ligebehandlingsnævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger.

Lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger finder blandt andet anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Ved forsikring og lignende finansielle ydelser forstås sådanne ydelser, som ikke er aftalt i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt den skade, som klager fik i forbindelse med fødslen den 14. august 2020, er dækket af klagers private ulykkesforsikring.

Der er således tale om en forsikringstype, der er omfattet af lovens definition af forsikring og lignende finansielle ydelser.

Det følger af forsikringsligebehandlingslovens § 4, stk. 3, og af § 4, stk. 1 og 2, modsætningsvist, at alene lovens kapitel 4 a finder anvendelse i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Lovens kapitel 4 a indeholder alene en bestemmelse om forbud mod brug af køn som en faktor ved beregning af præmier og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser.

Nævnet lægger herefter til grund, at spørgsmålet om kønsdiskrimination i relation til privattegnede forsikringer, bortset for spørgsmål om beregning af ydelsen mv., henhører under ligestillingsloven.

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager pådrog sig i forbindelse med fødslen den 14. august 2020 en 2. grads bristning.

Fødslen skete ved anlæggelse af klip.

Den 13. april 2023 afslog indklagede at anerkende skaden.

Indklagede begrundede afslaget med, at skaden var en følge af lægelig behandling, der ikke var nødvendiggjort af en skade, der var dækket af forsikringen.

Indklagede fastholdt sit afslag den 17. august 2023 og den 23. oktober 2023.

Indklagede begrundede blandt andet afslaget med, at der ikke i journalmaterialet fra fødslen forelå dokumentation for, at der forud for det foretagne klip forelå omstændigheder, der sandsynliggjorde, at ulykkesdefinitionen havde været opfyldt.

Indklagede vurderede, at anlæggelsen af klippet ikke var en følge af en forudgående pludselig hændelse, og det var indklagedes vurdering, at skaden var en følge af den lægelige behandling.

Nævnet vurderer, at klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Nævnet har lagt vægt på indholdet af indklagedes afslag, hvor indklagede begrundede afslagene med henvisning til undtagelsen om dækning ved følger af lægelig behandling, som ikke var nødvendiggjort af en skade, der var dækket af forsikringen, og at indklagede lagde vægt på, at bristningen efter indklagedes vurdering var forårsaget af anlæggelsen af klippet.

Den anvendte forsikringsretlige begrundelse findes efter nævnets vurdering ikke at være kønsdiskriminerende i forbindelse med en fødsel.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1 a om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde