Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - kommuner - rimelig tilpasning - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - er handicap - kommuner - rimelig tilpasning - ej medhold

J.nr. 24-20877

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med permanent dobbeltsidig nedsat hørelse, klagede over sin kommunale arbejdsgiver (indklagede).

Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at kvinden var blevet afskediget fra sin stilling som sprogkonsulent.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvindens hørenedsættelse udgjorde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, og at kvinden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun havde været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Det var arbejdsgiveren, der skulle bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Arbejdsgiveren foreslog, at kvinden efter sygemelding skulle starte i arbejdsprøvning med 12 timer om ugen fordelt på fire dage med tre timer pr. dag.

Arbejdsgiveren krævede, at de 12 timers arbejde blev udført i daginstitutionerne, ligesom kvindens arbejdstid ikke skulle medregnes i de 12 timer.

Kvinden afslog arbejdsgiverens forslag.

Kvinden foreslog i stedet, at de 12 timer blev fordelt på to dage med tre timers arbejde i daginstitution, to timers planlægning og fire timers transport.

Det fremgik ikke af de lægelige oplysninger på afskedigelsestidspunktet, at de 12 til 15 timer, som kvindens læge mente var forsvarligt, skulle være inklusiv transporttid.

En supplerende lægeattest, der var udarbejdet efter afskedigelsestidspunktet, kunne ikke ændre på vurderingen.

Nævnet vurderede på baggrund af de samlede oplysninger, at kvinden ikke var egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i sin stilling på afskedigelsestidspunktet.

Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som sprogkonsulent i den indklagede kommune.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager blev afskediget fra sin stilling hos indklagede.

Sagsfremstilling

Klager lider af hørenedsættelse.

Af notat af 20. marts 2023 fra et audiologisk ambulatorium fremgår bl.a.

”Arveligt betinget høretab og altid problemer i baggrundsstøj, forsamlinger og med radio TV samt hvis patienten ikke kan se samtalepartneren.

Har arbejdet som sprogkonsulent med børn og i den forbindelse haft store skællendemæssige problemer.

…

Audiometri

Symmetrisk bassinformet høretab i området fra 45 til 75 DB op til 4 kHz og herefter fald mod diskanten.

DS 89/69.

DS med HA, fritfelt i støj 73,8%.

”

Den 1. december 2007 blev klager ansat som sprogkonsulent hos indklagede.

Klagers arbejdstid var 20 timer ugentligt.

Den 1. maj 2010 blev klagers arbejdstid ændret til 31 timer ugentligt.

Indklagedes to sprogkonsulenter, herunder klager, udførte arbejdet med sprogvurderinger af børn i hele den indklagede kommune.

Efter dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen ansvaret for sprogvurderinger af børn i alderen omkring 3 år.

Sprogkonsulenterne hørte under forvaltningsenheden fagcenter Z.

Fagcenter Z beskæftigede derudover på dagtilbudsområdet personalet i daginstitutioner og dagplejer, psykologer, logopæder og procespædagoger med tværgående arbejdsopgaver.

Den 1. november 2020 ændrede indklagede praksis for sprogvurderinger og stimulering i dagtilbud.

Ændringen betød, at ansvaret for udførelse af sprogvurderinger i dagtilbuddene blev flyttet fra sprogkonsulenterne til pædagogerne i dagtilbuddene.

Sprogkonsulenterne skulle fungere som sparringspartnere for daginstitutionspersonalet og udvikle sprogmiljøer.

Det betød, at klagers arbejde som sprogkonsulent fremover skulle foregå i daginstitutionernes fælleslokaler.

Klager kunne tidligere tage de enkelte børn med til et lokale, hvor sprogvurderingen eller sprogstimuleringen kunne foregå.

Sprogkonsulenterne skulle fortsat varetage sprogvurderingen af hjemmepassede børn, når disse børn nåede treårsalderen.

Indklagede har oplyst, at denne opgave i foråret 2023 overgik til logopæder i indklagedes pædagogisk psykologiske rådgivning (PPR).

Den 20. februar 2023 blev klager sygemeldt.

Den 16. marts 2023 blev der afholdt sygefraværssamtale med deltagelse af klager og klagers afdelingsleder.

Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.

”[Klager] blev allerede tilbage i oktober 2020 i tvivl om ændringen i hendes jobfunktion var noget hun kunne klare, særligt det med at være så meget ude i dagtilbuddene og støjen omkring børnene.

[Klager] fortæller at hun har indbetalt til efterløn og kan gå på efterløn pr. november 2023.

Hun vil nødig forlade jobbet helt og vil gerne opgaver (evt.

sprogvurdere hjemmebørn, rådgivning uden børn) I et betydeligt nedsat timetal.

[Klager] ser sig ikke umiddelbart i stand til at vende tilbage I nuværende job på 31 timer ugentlig, grundet støjen blandt børnene, her bliver [klager] udtrættet og har svært ved at aflæse deres intensioner.

[Klagers] hørelse er nu så udfordret at der er tale om en væsentlig hørenedsættelse.

Al lyd forstærkes med høreapparater hvilket betyder at nogen lyde er svære at skelne og det koster mange kræfter.

P-møder i [fagcenter Z] udfordrer også og dem får [klager] ikke noget ud af.

[Afdelingsleder] spørger, om [klager] tænker, at arbejdspladsen kan gøre noget yderligere for at få hende tilbage på arbejde?

[Klager] nævner at opgaver i dagplejen kunne afprøves som en mulighed.

Sprogscreening af hjemmebørn, vejledning til pædagogisk personale.

…

[Afdelingsleder] spurgte [klager], om der er opgaver, som hun ikke kan varetage pt og om hendes forventning til at komme tilbage i nuværende job på 31 timer.

[Klager] tænker ikke at hun kan deltage i store forsamlinger (p-møder i [fagcenter Z], oplæg for en personalegruppe i dagtilbud, Indsatser I læringsmiljøerne med børn, en hverdag med støj)

[Klager] har brug for at kunne se folk i øjnene og mulighed for at mundaflæse.

Derudover er der brug for god akustik hvilket ikke er tilfældet i mange dagtilbud.

[Klager] oplever at skulle bruge megen energi på at personalet glemmer at hun hører dårligt og har brug for øjenkontakt og mulighed for at mundaflæse.

Dette koster ekstraordinær træthed og behov for at hvile efterfølgende.

[Afdelingsleder] orienterede om, at driften ikke kan holde til at tilbyde et job på nedsat timetal.

”

Samme dag udfyldte klager og afdelingslederen en mulighedserklæring.

Den 31. marts 2023 udfyldte klagers egen læge mulighedserklæringen.

Af erklæringen fremgår bl.a.

” 3.

Medarbejderens funktionsnedsættelser

Permanent dobbeltsidig nedsat hørelse karakteriseret som svært høretab.

Høreapparater er uundværlige.

Påvirker særligt jobfunktioner i læringsmiljøerne i dagtilbud

4.

Påvirkede jobfunktioner

Alle i mere eller mindre grad.

…

8.

Lægens uddybende kommentarer til vurderinger i punkt 7

For at kunne arbejde skal [klager] skånes for arbejdsmiljø med støj, for opgaverne ”på gulvet” med børnene

[Klager] kan ikke deltage i møder med mange mennesker.

Det er et varigt skånehensyn.

Tages der hensyn forventer jeg at [klager] kan arbejde sine fulde timer 31t.

Uden nævnte hensyn er [klager] sygemeldt på fuldtid.

9.

Varighed

2 mdr”

Den 24. april 2023 blev der afholdt statussamtale med deltagelse af klager, en faglig konsulent fra klagers faglige organisation, klagers afdelingsleder og en personalekonsulent fra indklagede.

Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.

”[Afdelingsleder] opsummerer kort ovenstående forudgående forløb og at ledelsen på baggrund af [klagers] egne udsagn om betydningen af hendes øgede hørenedsættelse for hendes arbejdes udførelse og lægens beskrivelse af varige skånehensyn vurderer, at det er svært at se, hvordan [klagers] muligheder er for, at hun kan varetage sin stilling som sprogkonsulent, når sprogkonsulentens opgaver er ude i dagtilbuddene, i læringsmiljøerne, hvor børnene er.

[Afdelingsleder] anser det desværre ikke muligt for [fagcenter Z] at kunne tilpasse [klagers] stillingsindhold og arbejdsvilkår til de påkrævede skånebehov, uden at det vil betyde en etablering af et helt nyt stillingsindhold alene med opgaver på rådhuset (væk fra børnene) og uden mødeaktivitet.

Følgende hensigtsmæssige foranstaltninger til imødekommelse af kompensationsbehovet har været i ledelsens overvejelse og umiddelbart afskrevet som mulige og som vi drøfter ved statussamtalen

[Klager] oplyser, at siden ændringen af hendes stillingsindhold i 2020, hvor der ikke længere skal ske sprogvurdering af alle børn, men af de børn, der har behov og opgaven derfor flyttes ud i daginstitutionerne, har [klager] været helt ærlig om den udfordring, det kunne give hende, men at hun selvfølgelig ville gøre det, men at hun derved har overanstrenget sig.

[Klager] har fået syn for sagen, efter hendes sygemelding, fordi en høreprøve i støj har afdækket, at hun misser hver 4. ord og derfor udfordrer, at få mening i det, der foregår.

Hørelsen er fortsat dobbeltsidet nedsat hørelse, og aktuelt uændret, men det vil ikke blive bedre.

Hvis folk vender sig væk, kan [klager] ikke høre noget som helst.

Det eneste [klager] kan uden øjenkontakt, er telefonsamtaler, da det går lige ind i øret.

[Klager] har læst i et referat at sprogvurderingen af hjemmebørn flytter til PPR.

Dette er jo en af de opgaver, [klager] oplever, at hun kan.

[Afdelingsleder] kan oplyse, at opgaven overflyttes til PPR, fordi det er ledelsesmæssigt vurderet, er meningsfuldt.

Det har været aktuelt i et stykke tid, med det har også afventet, at der tiltræder en ny leder af PPR, samt at det også er PPR, der skal gribe opgaven, hvis der er børn med særlige sprogvanskeligheder.

[Klager] spørger til den opgave, som blev efterspurgt i Dagplejen kunne være en mulig opgave for hende.

[Afdelingsleder] fortæller, at opgaven i Dagplejen i forbindelse med Charlottes fravær, er givet til en kollega, og den foregår hovedsageligt i legestuerne og i legestueforløb.

Det vil også være den type af opgaver, som vil blive efterspurgt fremadrettet, men opgaverne opstår alene ud fra efterspørgsel og der er ikke sikret en kontinuitet.

[Faglig konsulent] mener, at vi springer over, at [klager] gerne vil prøve, men ikke kunne løse opgaven, da den blev ændret.

Når [klager] ikke kan, på grund af sit hørehandicap, skal vi forsøge at tilpasse arbejdspladsen, så [klager] fortsat kan fungere i sit arbejde.

[Klager] tænker ikke, at man behøver at være på stuen hele tiden.

Der kan køres nogle forløb med pædagogerne, hvor hun ikke skal være ude på stuerne, at [klager] kan udføre sin opgave på sin egen måde og opnå samme resultat.

Og der hvor man skal vurdere børnene, kan det gøres i mindre grupper på 2-3 børn.

[Klager] er nødsaget til at skrue ned på antallet af børn.

[Afdelingsleder] redegør for, at sprogforløb foregår inden på stuen.

Der er en betydelig del af arbejdet som er planlægning og i dialog med pædagogerne væk fra børnene, men man skal også kunne være ude på stuerne.

Når [Klager] f.eks. har været ude i en vuggestue om formiddagen, og har arbejdet med små grupper af børn og har efterfølgende været på stuen, er hun udmattet, så hvis den opgave skal løftes, vil det være et behov for at være på færre timer.

…

Efter at have drøftet de påkrævede skånehensyn og arbejdspladsens muligheder for tilpasning, aftales det, at vi indkalder til en rundbordssamtale med deltagelse af jobcenteret ved [navn] og eventuelt lægen, så vi får afdækket alle mulige skånehensyn.

”

Indklagede har oplyst, at indklagedes anden sprogkonsulent gik på pension i maj 2023, og at dette skete i forbindelse med, at indklagede skulle gennemføre besparelser.

Indklagede ansatte ikke en ny sprogkonsulent, og sprogkonsulentens opgaver blev fordelt mellem indklagedes procespædagoger.

Den 8. maj 2023 blev der afholdt rundbordssamtale med deltagelse af klager, den faglige konsulent, en jobformidler fra jobcenteret, afdelingslederen og personalekonsulenten.

Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.

”Inden vi drøfter [klagers] og [jobformidlers] forslag, oplyser [afdelingsleder], at [indklagede] fortsat må fastholde, at det ikke er muligt at ændre på [klagers] stillingsindhold, så [klager] flytter sig væk fra det der er sprogkonsulentens primære opgaver ude i daginstitutionerne.

Ved at være til stede i børnenes dagligdag kan sprogkonsulenterne med deres store viden om metoder om sproglig udvikling, med konkret sparring og vejledning til udvikling af højkvalitetssprogmiljøer og konkrete forslag til justering af lege- og læringsmiljøet, understøtte det pædagogiske personale ude i daginstitutionerne i at skabe høj kvalitet i hverdagens situationer således, at sprog og kommunikation stimuleres og styrkes.

Opgaven er efterspørgselsbaseret og det er daginstitutionens ønsker, sprogkonsulenten skal levere.

…

[Klagers] påstand er, at det der efterspørges, kan forenes med det, [klager] kan levere.

…

[Jobformidler] har lyttet til [klager], som er ude i daginstitutionerne og kender opgaven, hvorfor forslaget er, at opgaverne tilrettelægges i samråd med institutionen og [klager].

[Klager] kan godt være med flere børn i færre timer.

Der skal derfor skabes et råderum, evt.

med

færre timer.

Hvis ikke omplacering, afprøvning i en anden stilling, så skal løsningerne findes i egen stilling.

[Afdelingsleder] redegør for at typen af opgaver, som [klager] kan stilles overfor, kan være meget forskellige og deraf indsatsen.

Det kan være i dagplejen, eller en førskolegruppe.

Det er vigtigt, at [klager] kan være i forskellige størrelser af grupper og inde i rum, hvor der potentielt er mange børn.

[Afdelingsleder] oplyser desuden at ledelsen i [fagcenter Z], efter statussamtalen har genovervejet betydningen for driften, ved en aftale om yderligere nedsat arbejdstid.

[Afdelingsleder] oplyser, at [fagcenter Z] vil kunne imødekomme behovet for skånehensyn med en tilpasning af det ugentlige timetal og nedsætte den ugentlige arbejdstid til f.eks. 15 timer med fremmøde 5 dage om ugen i tidsrummet 9-12.

En nedsættelse af arbejdstiden vil medføre tilsvarende nedsættelse i løn.

Dette naturligvis forudsat, at [klager] løser sprogkonsulentopgaverne ude i daginstitutionerne og med det antal børn, som daginstitutionen efterspørger støtte til.

Derved er det ikke muligt at imødekomme de skånehensyn, som [klager] og hendes læge har stillet krav til, og det er derfor vigtigt, at [klager] nøje overvejer, om en nedsat arbejdstid, sammen med de eventuelle forslag, hun og Jobcenteret kommer med i dag, vil være et tilstrækkeligt skånehensyn til, at hun kan varetage stillingen som sprogkonsulent med de eksisterende opgaver.

Ved genoptagelse af arbejdet på nedsat tid, vil opgaverne i daginstitutionerne, alt efter efterspørgslen, være inden for hele [indklagedes] grænser i modsætning til i dag, hvor [klager] primært besøger daginstitutioner centralt i [by] og hendes kollega kører ud i resten af [indklagede].

[Klagers] kollega går på efterløn ved udgangen af maj måned, og indtil der er en endelig afklaring på hvorledes [fagcenter Z] skal gennemføre de kommende budgetbesparelser, vil stillingen for nuværende ikke bliver genbesat.

[Klager] kan ikke økonomisk bære at gå ned i tid og ved ikke, om hun kan klare at arbejde på 15 timer.

[Jobformidler] tilbyder, at [klager] kan afprøves ift.

et fastholdelsesfleksjob.

[Klager] vil være fuldt sygemeldt og afprøves i en praktik.

En afklaringspraktik vil typisk være på 13 uger.

Skånehensyn kan være, at der kun kan være 3 børn, evt.

i kombination med større læringsmiljøer og måske med opstart på 10 timer om ugen og så forsøg på optrapning til f.eks. 15 timer.

Idet [klager] ikke har kørekort, har [klager] altid taget cykel eller bus rundt i sit arbejde, og indtil nu har [klager] og hendes kollegas arbejdsopgaver været fordelt således, at [klager] kørte i område i og omkring [by] og [klagers] kollega i oplandet.

[Klager] er bekymret ved den lange transporttid ifm.

at det nu forventes, at [klager] skal dække hele [indklagede] geografisk.

Det drøftes, at kørslen ikke er en del af arbejdstiden, medmindre det er fordi man kører fra en opgave til en anden i løbet af dagen.

[Klager] giver udtryk for undren i forhold til denne forståelse af kørsel og arbejdstid.

Det er [afdelingsleder], der vil vurdere, hvilke opgaver [fagcenter Z] kan gribe, men opgaverne vil kunne forventes være i hele kommunen.

[Klager] ved ikke, om hun kan klare det, men vil gerne prøve det.

[Afdelingsleder] vurderer, at det er noget, vi gerne vil mødes i, men er opmærksomme på, at [klagers] læge har vurderet, at [klager] ikke ville kunne genoptage arbejdet uden de skånehensyn, at [klager] ikke skulle være ude i læringsmiljøerne med børnene.

[Afdelingsleder] vil derfor anmode lægen om en lægedokumenteret raskmelding og derfor udskyde dette møde og genoptage denne samtale, når vi har lægens vurdering.

Lægen vil blive anmodet om at vurdere, om [klager] kan arbejde 15 timer om ugen, 5 dage om ugen, 3 timer dagligt kl.

9-12 ude i læringsmiljøerne med forskellige størrelse grupper af børn og støj og i daginstitutioner i hele kommunen.

Derved er det ikke muligt at imødekomme de skånehensyn, som lægen tidligere har stillet krav til.

”

Den 10. maj 2023 udarbejdede klagers egen læge en lægeattest.

Af attesten fremgår

”Jeg vurderer, at det er helbredsmæssigt forsvarligt, at afprøve [klagers] arbejdsevne 12-15 t fordelt på 4-5 dage.

Jeg vil anbefale at starte op på 12 t pr. uge.

”

Den 16. maj 2023 blev afholdt rundbordssamtale med deltagelse af de samme personer som den deltog den 8. maj 2023.

Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.

”[Faglig konsulent] har set på reglerne ift.

kørsel og ser i [klagers] ansættelsesbrev angiver, at [klagers] ansættelsessted er [fagcenter Z] og dermed rådhuset.

Det vil sige, at transport ud over kørsel til [fagcenter Z] er i arbejdstid.

Derfor er det ikke rimeligt at kræve, at [klager] skal transportere sig frem til institutioner rundt omkring i kommunen i sin fritid, men at det er arbejdstid.

Idet 61 timers sprogkonsulentarbejde nu bliver til 12 timer fordelt på [klager], og at [afdelingsleder] derudover vil fordele en del sprogarbejde ud på øvrige medarbejdere i [fagcenter Z], og idet [klager] skal afprøves til en stilling på 12-15 timer, foreslår [faglig konsulent] derfor, at man, for at udnytte [klagers] sprogkompetencer bedst muligt, fortsat hovedsageligt tildeler sprogopgaver til [klager] i institutioner, som er i cykelafstand eller fremkommelige med bus, og opgaver længere væk da hovedsageligt kan løses af [klagers] kollegaer i [fagcenter Z].

[Afdelingsleder] må dertil sige, at som tidligere oplyst, bliver den ledige stilling som sprogkonsulent ikke bliver genbesat og opgaverne derfor vil være ude i institutioner i hele kommunens område.

Ift.

kørsel, så er kørsel til det første mødested vejen til arbejdet og afregnes som kørselsfradrag med SKAT.

Kun kørsel fra rådhuset til arbejdsstedet er omfattet af reglerne om kørselsgodtgørelse.

Der stilles spørgsmål til reglerne om kørselsgodtgørelse og [klager] vil ikke kunne transportere sig i lang tid hver vej og samtidig levere f.eks. 12 timer om ugen.

Hvis vi sætter kørselsreglerne til side og anser [klagers] transport til arbejdsstederne som en del af arbejdstiden, udfordrer det den arbejdstid, der reelt er til rådighed for afprøvning.

…

Det er for [klager] at anse som et helt andet job, at [afdelingsleder] skal planlægge hendes arbejde og at hun ikke selv har ansvaret for at tage imod opkald fra institutionerne og selv tilrettelægge arbejdet, f.eks. også i personalemøder om aftenen.

[Afdelingsleder] er uenig i dette.

Jobbet er stadig det samme, og [klager] vil stadig selv komme til at planlægge arbejdet sammen med institutionen, men [afdelingsleder] vil forestå aftalen om, hvor og hvilke opgaver, det aftales at [klager] løfter.

Det vil primært være ude i læringsmiljøerne og møder på rådhuset og eventuelle aftenmøder ude i institutionerne vil i første omgang være skåret fra.

[Jobformidler] understøtter, at opgaverne vil blive tilpasset og ændret under afprøvningen og [klager] må acceptere, at planlægningen løftes af hendes skuldre under afprøvningen.

Transport på 1 time, vil ikke være mulig, da afprøvningen ikke bliver reel og afprøvningen skal have et formål og kunne give mening i sidste ende.

[Afdelingsleder] ser gerne, at [klager] afprøves i det, der er virkeligheden og det opgaven vil være på sigt.

Afprøvningen er med sigte på, at afprøvningen er i en konkret opgave og viser, at der kan leveres ift.

til de f.eks. 12 timer.

Ved drøftelsen af en mulig opgave i [by Y] og dermed længere transport og evt.

kom før aftalt tid til institutionen, ville [klager] først gå ind på stuen, til aftalt tid, for at skåne sig selv.

Konklusion

[Fagcenter Z] skal se at en afprøvning som sprogkonsulent som en mulighed, skal der leveres 12 timer ude i institutionerne, uagtet transporttiden til og fra institutionerne.

Det aftales, at [klager] overvejer, hvorvidt hun kan starte afprøvningen på 12 timer om ugen 4 dage x 3 timer, hvor de 3 timer leveres uden i Institutionen og kørslen kommer oven i.

”

Den 17. maj 2023 sendte personalekonsulenten en mail til den faglige konsulent.

Af mailen fremgår bl.a.

”Jeg vedhæfter kommunens overordnede oplysninger om reglerne for befordring og befordringsgodtgørelse, men den præciserer ikke alle scenarier og dermed er kørsel for medarbejdere uden fast arbejdssted ikke beskrevet.

Det har vi således vejledt i ude i de enheder, hvor dette er aktuelt.

Det forhold, at man er ansat i en enhed eller et team, der organisatorisk er forankret på [indklagedes rådhus adresse], er ikke det samme, som at man har et fast arbejdssted.

Det beror på den konkrete stilling og da sprogkonsulenterne er udekørende og ofte starter dagen ude i en institution, betragter vi dem som medarbejdere uden fast arbejdssted, og de har således ret til kørselsgodtgørelse for kørsel mellem arbejdsstederne, men ikke for kørsel mellem bopæl og arbejdssted.

Det blev tydeligt for os, at [klager] ikke var vidende om disse regler, og det har måske heller ikke hidtil været aktuelt for hende i så mange tilfælde, men fremadrettet vil [klagers] transporttid mellem institutionen, hvor arbejdsdagen starter og/eller slutter, og hendes bopæl ikke kunne opgøres som arbejdstid.

Det vil være transport mellem hjem og arbejdsplads med skattekompensation efter regler om ligningsmæssigt fradrag.

”

Den 23. maj 2023 svarede den faglige konsulent på vegne af klager personalekonsulenten.

Af den faglige konsulents mail fremgår bl.a.

”[Klagers] læge har af flere omgange forsøgt at præcisere [klagers] skånehensyn, og har i den forbindelse forholdt sig til [klagers] arbejdsvilkår frem til nu, som bl.a. har indbefattet at [klager] ikke har nævneværdigt kørsel, og at det der matte være, var indeholdt i arbejdstiden.

Det er således [klagers] vurdering, at lægen ikke, i sin vurdering af arbejdstid, har taget højde for, at der skal tillægges op til et par timers kørsel til arbejdstiden.

Jeg er her nødt til at indskyde, at [klagers faglige organisation] fortsat fastholder, at [klagers] arbejdssted er [fagcenter Z] –altså [indklagedes rådhus adresse], jfr.

Hendes ansættelseskontrakt, og at kørsel herudover skal beregnes som arbejdstid.

Sådan har [klager] arbejdet frem til nu, og er aldrig blevet oplyst om ændring i forhold til dette.

Da [klager] ikke har kørekort, og da [klager] nu -modsat tidligere- skal "dække" institutioner i hele kommunen, er der således tale om en betydelig ændring i [klagers] ansættelse, der i hvert fald den næste måned vil betyde, at [klager] får en lille times transport frem og tilbage fra [indklagedes rådhus adresse]

[Klager] er bekymret for, om den af kommunen foreslået plan for opstart går ud over lægens anbefaling, og ud over hvad [klager] kan klare pt., i det der lægges op til, at kørsel skal placeres udover de af lægen anbefalede 12 timer, og idet det eneste skånehensyn man pt.

kan udvise af færre timer.

Derfor har [klager] efter samtale med jobcentret og [klagers faglige organisation] bedt mig om at melde tilbage til dig med forslag til alternativ plan for arbejdsprøvning, som [klager] mener vil være mere i takt med det, som lægen anbefaler, og som fortsat kan bidrage med værdi for arbejdspladsen.

Ud fra [klagers] erfaring med sprogarbejde i praksis, er det hendes vurdering, at det er realistisk med et fornuftigt sprogforløb, hvor [klager] møder op i institutionen 2 gange om uge.

[Klager] foreslår derfor, at hun startet arbejdsprøvning med 3 timer to gange om ugen + to timers planlægning (som skal bruges til justering af arbejdsopgave og evaluering af det praktiske pædagogiske arbejde –efter [klagers] vurdering kan planlægning ikke helt undværes i hendes arbejde).

Derudover vil der lige nu være ca. 4 timers transport, da sprogarbejdet lige nu skal foregå i [by Y].

Dette giver tilsammen 12 timer –som lægen anbefaler.

Ved kortere transporttid, vil [klager] få tilsvarende mere tid til sprogarbejde.

”

Den 7. juni 2023 sendte indklagede en påtænkt afskedigelse til klager.

Af den påtænkte afskedigelse fremgår bl.a.

”Vi har i samtalen den 8. maj 2023 italesat, at en timetalsreduktion godt kan forenes med driften, men at netop opgaverne på gulvet med børnene er helt centrale i din stilling som sprogkonsulent.

Din læge har derefter i en erklæring af den 10. maj 2023 udtalt, at hun vurderer, at det er helbredsmæssigt forsvarligt, at vi afprøver din arbejdsevne i 12 – 15 timer ugentligt fordelt på 4 - 5 dage.

For at løfte det faglige indhold i stillingen som sprogkonsulent, skal du være til stede i daginstitutionerne hos børnene.

Det er forudsætningen for, at du kan understøtte det faste pædagogiske personale i at udvikle sprogmiljøer af høj kvalitet.

Det gør du ved at give sparring og vejledning og ved at komme med konkrete forslag til justeringer af lege- og læringsmiljøet.

Mere konkret gør du det ved at kombinere din specialviden om metoder om sproglig udvikling med de observationer, som du gør, og de oplevelser, som du har med børnene og pædagogernes arbejde med dem.

I arbejdet indgår primært tid med børnene, i mindre omfang møder med det pædagogiske personale og i mindre omfang igen (i forhold til tid) den indledende forberedelse på institutionen.

På baggrund af lægeerklæringen af den 10. maj 2023 har vi foreslået, at du udfører dette arbejde i en relevant institution i 12 timer ugentligt fordelt på 4 arbejdsdage.

Det er minimum af reel arbejdstid til den opgave, som faktisk er indeholdt i stillingen som sprogkonsulent, for at det giver mening at opretholde funktionen.

Din arbejdstid skal så placeres i den daginstitution, hvor du skal udføre dit arbejde.

Det er fuldt i overensstemmelse med praksis for placering i forhold til andre ansatte i [indklagede], herunder ansatte der forretter tjeneste ved [fagcenter Z].

Uanset din organisatoriske placering i fagcentret, vil din arbejdstid begynde, når du møder ind på den matrikel, hvor arbejdet skal udføres.

[Klagers faglige organisation] har på dine og forbundets vegne meddelt, at du vurderer, at vi har misforstået indholdet af lægeerklæringen, og at du kan arbejdsprøves i 6 timers fremmødetid i daginstitution placeret på 2 arbejdsdage, og at du derudover skal have 2 timers planlægning og 4 timer til transport.

Forbundet foreslår dette, selvom det af referatet af samtalen af den 8. maj 2023 fremgår, at en timetalsreduktion kan forenes med funktionen, hvis du løser sprogkonsulentopgaverne ude i daginstitutionerne, hvilket din læge derfor vil blive bedt om at forholde sig til.

På mødet den 16. maj 2023 fremgår det, at Jobcentret udtaler, at du under arbejdsprøvningen må acceptere, at planlægningen løftes af dine skuldre, og at arbejdsprøvninqen ikke bliver reel, hvis din transporttid skal indgå i arbejdstiden.

Du har også meddelt, at du ikke kan acceptere en ordinær ansættelse med en beskæftigelsesgrad på 12-15 timer ugentligt og heraf følgende tilpasning af lønnen.

Vi vurderer herefter, at lægeerklæringen forholder sig til en faktisk arbejdsprøvning i institutionerne på 12 - 15 timer om ugen, og at du uanset lægeerklæringens indhold ikke ser dig i stand til at lade dig arbejdsprøve i de foreslåede 12 - 15 timer ugentligt fordelt på 4-5 dage med 3 timers dagligt fremmøde i en daginstitution.

Da du således aktuelt ikke kan udføre din kerneopgave i et omfang svarende til eller tilnærmelsesvis svarende til din beskæftigelsesgrad, og da de af dig foreslåede skånehensyn med en faktisk opgaveløsning svarende til 6 timer og 6 timers arbejdstid borte fra kerneopgaven ikke kan forenes med en relevant varetagelse af funktionen som sprogkonsulent, vurderer vi, at du tidsubestemt er indisponibel for arbejdet.

Derfor er vi desværre nødsaget til at gå videre med en sag om opsigelse af dig.

[Indklagede] vurderer derfor, at det sammenfattende er vores vurdering af du er indisponibel i din faktiske måde at arbejde med børnene på, samt uegnet til at varetage stillingen som sprogkonsulent ved [fagcenter Z].

Begrundelsen for den påtænkte opsigelse er driftsmæssige forstyrrelser i forbindelse med dit sygefravær, samtidig med at der ikke er udsigt til, at du kan vende tilbage på aktuel beskæftigelsesgrad eller til en relevant timetalsreduktion i forhold til den fortsatte løsning af den sprogkonsulentopgave, som er relevant for din funktion.

”

Den 15. juni 2023 sendte klager sine bemærkninger til den påtænkte opsigelse.

Af klagers bemærkninger fremgår bl.a.

”Jeg har været sygemeldt siden 20. februar, men havde forventet at komme tilbage på arbejde.

Allerede på Sygefraværssamtalen 16. marts, havde jeg følgende forslag til, hvad jeg kunne arbejde med, ved tilbagevenden til arbejde.

Jeg foreslog

På senere møder, foreslog jeg

Den.

26. juni 2023 blev der afholdt forhandlingsmøde mellem indklagede og klagers faglige organisation.

Af referatet fra mødet fremgår bl.a.

”[Klagers faglige organisation] konstaterede, at [klager] har et handicap efter forskelsbehandlingslovens definition, og at [indklagede] derfor har en forpligtelse til at tilpasse vilkårene for arbejdet så [klager] gøres disponibel for det.

Her er det [klagers faglige organisations] opfattelse, at kommunen ikke har løftet denne opgave eller forsøgt at løfte den tilstrækkeligt.

Det kommer til udtryk ved, at kommunen er gået videre med en sag om opsigelse uden at forsøge at imødekomme de skånehensyn, som [klager] har peget på, herunder relevante opgavetilpasninger.

[Klager] har foreslået varetagelse af flere forskellige arbejdsopgaver, som alle ligger indenfor hendes nuværende arbejdsbeskrivelse.

[Klager] har endvidere forklaret, hvordan hun fortsat kan se sine opgaver som sprogkonsulent udført i institutionerne med respekt for skånehensyn.

[Klager] har ligeledes tilbudt at opstarte på nedsat tid indenfor lægens anbefaling.

Ingen af delene har man ladet [klager] afprøve.

[Indklagede] er uenig.

Kommunen har forsøgt at tilpasse vilkårene for arbejdet, herunder antal præsterede timer i forhold til den lægelige dokumentation i sagen og dialogen med [klager].

Kommunen mener, at den har pligt til i rimeligt omfang at tilpasse rammerne for arbejdet, men at tilpasningspligten ikke kan strækkes til, at [klager] ikke skal løse den opgave, hun er ansat til, selvom rammerne for opgaven ændrer sig som følge af saglige politiske prioriteringer ændrer sig.

Parterne drøftede sagen, og enighed kunne ikke opnås.

”

Den 30. juni 2023 blev klager afskediget.

Af afskedigelsen fremgår bl.a.

”Vi har foretaget en samlet vurdering af sagen og er af den opfattelse, at ansættelsen må ophøre.

Vi har lagt vægt på, at vi har forsøgt at tilpasse vilkårene for dit arbejde, herunder antal præsterede timer afstemt efter den lægelige dokumentation i sagen og dialogen med dig i forhold til de varige behov for skånehensyn, som du har på grund af din hørenedsættelse.

Du har selv peget på nogle skånehensyn og foreslået varetagelse af flere forskellige arbejdsopgaver, som du mener ligger inden for din arbejdsbeskrivelse.

Rammerne for opgaverne er dog over de seneste år blevet ændret på baggrund af saglige politiske prioriteringer i forhold til, at sprogkonsulenternes arbejde primært skal foregå ved at være til stede i børnenes dagligdag ude i daginstitutionerne.

Vi ser det derfor ikke muligt at tilpasse rammerne for dit arbejde ud fra dine forslag, da tilpasningerne i så fald ville medføre, at du ikke løser den opgave, som du er ansat til, og som er politisk prioriteret.

I vores vurdering indgår, at dine forslag blandt andet indebærer, at du ville have ned til en times eller mindre daglig effektiv tid med børn og pædagoger i institutionerne, og at selve kernen i din funktion bygger på, at du på baggrund af mødet med børnene i deres eksisterende læringsmiljø understøtter det faste pædagogiske personale i udviklingen af sprogmiljøer af høj kvalitet.

Den mulighed fortabes med en så begrænset tid med børn og pædagoger.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 19. februar 2024.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 451.226,20 kr. svarende til 12 måneders løn.

Klager har fremlagt uddrag fra fire af indklagedes dagtilbud.

Af uddragene fremgår bl.a.

” Her følger uddrag fra 4 af [indklagedes] dagtilbud, hvor jeg har haft min gang

Uddrag fra hjemmeside;

[Børnehus] børnehave/vuggestue

[Børnehus] Børnehave/ vuggestue

Uddrag fra Pædagogisk læreplan

Uddrag fra pædagogisk læringsmiljø

[Vuggestue]

Uddrag af ”dagen hos os”

[Vuggestue]

Uddrag af ”dagen hos os”

Klager har også fremlagt en lægeattest af 15. januar 2025.

Af attesten fremgår

”Supplerende oplysninger til lægeattest skrevet 10/5 2023.

Attesten udfærdiget d. 10/5 2023, er skrevet med udgangspunkt i [klagers] eksistendende jobfunktion beliggende [by X] bymidte.

Forbehold for transporttid var ikke relevant da planen fra arbejdsgiver var at [klager] skulle tilbage i hidtidige jobfunktion.

Jeg vurderede at [klager] kunne afprøve 12t i sin daværende jobfunktion.

[Klagers] problematik var bla., at hun blev hjernetræt som følge af belastninger.

Tid på transport er altid en del af mine overvejelser i forbindelse med sygemeldninger, men da oplægget var at [klager] skulle tilbage i hidtidige jobfunktioner beliggende i [by X] bymidte, fandt jeg det ikke relevat at udtale mig om transporttid ved attestudfærdigelsen d. 10/5 2023.

”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede skal betale en godtgørelse på 12 måneders løn som følge af brud på forskelsbehandlingsloven.

Handicap

Klager har igennem hele sin ansættelse hos indklagede haft en betydelig hørenedsættelse, som indebar, at klager kun kan høre med høreapparat.

Hørenedsættelsen har et omfang, der udgør et handicap i enhver pædagogisk ansættelse.

I klagers konkrete ansættelse hos indklagede indebar klagers hørenedsættelse, at klager ikke kunne udføre opgaver, som indebar kontakt til børn uden anvendelse af høreapparat.

Klagers brug af høreapparat forudsatte, at der ikke var støjkilder til stede under kontakten til børn og kolleger, så det var muligt at opfange tale fra samtalepartnere.

Klagers udfordring har været kendt mellem klager og indklagede gennem hele klagers ansættelse på 16 år.

Det har fungeret på grund af tilpasning af arbejdsvilkårene.

Under størstedelen af klagers ansættelse frem til 2020, kunne klager tilrettelægge sine opgaver, så der skete det fornødne hensyn til klagers hørehandicap.

Det var afgørende for klager at kunne høre børnene for at kunne udføre arbejdet som sprogkonsulent.

For at et høreapparat kan fungere tilfredsstillende, skal det anvendes i et miljø med begrænset antal lydkilder og lydtryk.

Især i forhold til at klager skulle kunne løse arbejdsopgaven, var det vigtigt at arbejdet foregik i et lydmæssigt afgrænset miljø.

Ud over den direkte vanskelighed med at høre det barn, som klager skulle sprogteste, indebar støjkilder også, at den mentale belastning ved at adskille støjen fra det sprog barnet formulerede, blev betydeligt større.

Tilpasningsforpligtelsen

Indklagede har ikke haft et reelt ønske om at medvirke til, at det var muligt for hende at udføre arbejdet på en for hende betryggende vis.

Indklagedes ændring af sprogvurderinger og sprogstimulering i 2020 indebar, at klager i højere grad skulle opholde sig i institutionernes fælleslokaler.

Klager kunne tidligere, når det var hensigtsmæssigt, tage det enkelte barn eller de enkelte børn med til et andet lokale.

Da klagers arbejde i hele perioden blev aftalt mellem klager og de enkelte institutioner, kunne klager planlægge sit arbejde i forhold til den opgaver, som institutionerne ønskede hjælp til.

I perioden frem til 2023 har COVID-19 og de tiltage, som blev iværksat i daginstitutionerne gjort, at det ikke var helt så udfordrende for klager, da man i højere grad forsøgte at holde børnene i mindre grupper.

Udfordringerne med at skulle forholde sig til mange børn i tætte forsamlinger i store rum, var derfor begrænsede, hvilket gjorde, at problemerne med at udføre sprogstimulation og sprogvurderinger efter planen fra 2020 først udfoldede sig ved den gradvise åbning af samfundet i løbet af 2022 og 2023.

I februar 2023 måtte klager konstatere, at hun ikke magtede den nye opgave, som ikke var forenelig med hendes handicap.

Da klager sygemeldte sig, var det efter gennem en længere periode at have oplevet tiltagende problemer med at udføre arbejdet, og med at kunne klare den mentale belastning i at skulle udføre arbejdet med støjgener, som indebar, at hun ikke kunne skelne tale om støj fra hinanden.

Det ligger uden for denne klages formål at indgå i en vurdering af indklagedes opfattelse af tjenesterejser og deres honorering, men uanset hvordan arbejdstid ved tjenesterejser skal forstås generelt, er det konkret uhensigtsmæssigt, at klager i en arbejdsprøvning skal bruge mindst 2 timers transporttid i forbindelse med udførelsen af en ganske kort daglig arbejdstid.

Indklagede har ikke på noget tidspunkt overvejet, hvordan man, i den meget lille organisation, som sprogkonsulenterne indgik i, kunne tilrettelægge arbejdet så, der blev taget de mulige hensyn til klagers handicap.

Det er efter klagers opfattelse muligt at udføre sprogvurdering og stimulation uden, at dette behøver at foregå i en større børnegruppe.

Faktisk kan det i nogen grad vanskeliggøre opgaven, da børnene også påvirkes af støj og et uroligt miljø.

Ved den første sygefraværssamtale valgte man at tage det udgangspunkt, at klager ikke kunne arbejde i et mindre tidsrum end 31 timer, hvorfor sygemeldingen blev unødvendigt langvarig, mens det blev afklaret, at det var nødvendigt at lade hende starte i et mindre timetal, mens hendes arbejdsevne i forhold til hørehandicappet blev afprøvet.

Senere i forløbet, hvor en kollega er fratrådt og stillingen ikke genbesættes, er man villig til at lade klager starte på nedsat tid, men nu i forhold til hele kommunes institutionsområde, som ligger placeret ud over et stort geografisk område.

Det forekommer mærkværdigt, at den relativt lille ressource klagers arbejdskraft på indledningsvis 12 timer udgør skulle bruges til opgaver ud over hele kommunens geografiske område i en periode, hvor klagers arbejdskraft skulle afprøves under en delvis raskmelding.

Det ville indebære en belastning for klager at skulle bruge en daglig transport fra sin bopæl i by X og til by Y, hvis denne transport skulle ligge uden for den aftalte arbejdstid under den delvise raskmelding.

Såfremt arbejdsprøvning havde været gennemført med de fornødne skånehensyn og klager var blevet rask og i stand til udføre hele den arbejdstid på 31 timer ansættelsen indebar, kunne en opgave i f.eks. by Y uden tvivl indgå, hvis det største behov var her.

I en fase, hvor klagers arbejdsevne skulle afprøves fremstår det derimod som en hindring for at klager kan arbejdsprøves hensigtsmæssigt, og dermed har indklagede skabt den fraværssituation som bliver anvendt som begrundelse for at afskedige hende.

Efter klagers afskedigelse, er der ikke sket genbesættelse af stillingen.

Opgaverne med sprogstøtte mv. bliver derved ikke længere løst af sprogkonsulenter.

Det blev efter klagers opfattelse tidligt forløbet antaget, at det på den ene side var umuligt at forestille sig, at klager skulle arbejde på et mindre timetal som følge af klagers arbejdsopgaver, og på den anden, at det var organisatoriske eller fysiske forhold på institutionerne som vanskeliggjorde at imødekomme et skånebehov ved at lade de børn, som var målet for klagers arbejde, opholde sig i en mindre gruppe.

Arbejdet med sprogstimulering er vanskeligt at udføre kvalitativt godt, såfremt det foregår i omgivelser præget at støj og mange indtryk.

Det fremgår af såvel de evidensbaserede undersøgelser som findes inden for pædagogisk forskning, og lægges også til grund for det materiale, der anvendes af tilsyn med pædagogisk kvalitet i daginstitutioner, hvor der scores højere kvalitativt ved sproglige aktiviteter, som foregår i mindre grupper, hvor netop støj og uvedkommende aktivitet er begrænset.

Der er således ikke nogen diskrepans mellem en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af det arbejde, som klager udførte og de skånebehov, som ville kunne muliggøre arbejdet på klagers aftalte arbejdstid eller et mindre timetal, som ville være fremkommet ved den arbejdsprøvning, som klagers læge foreslog.

Løsningen med et arbejde af det foreslåede omfang faldt til jorden på grund af en uenighed om, hvor arbejdet konkret skulle udføres og i hvilken grad en stærkt forøget transport til arbejdsstedet skulle indgå i arbejdsprøvningen.

Indklagede har ikke behandlet spørgsmålet om, hvorfor det var afgørende, at arbejdet skulle starte op i en daginstitution, som lå længst muligt fra klagers hidtidige institutioner og indebar en transport på cirka en time hver vej, således at transporttiden til en arbejdsplads, der ikke var klagers faste tjenestested, ville udgøre en så betydelig del af den arbejdstid, der var til rådighed under klagers opstart.

Klager har ikke tidligere arbejdet i den pågældende institution.

Området uden for by X blev varetaget af klagers fratrådte kollega, og uanset om transporttiden skulle indgå eller holdes uden for den effektive arbejdstid, forekommer det ikke fornuftigt i en arbejdsprøvningssituation at vælge at lade arbejdsprøvningen foregå med yderligere belastninger end de, som indgik i arbejdet før skånebehovet opstod.

Klager er derfor af den overbevisning, at kravet om at lade arbejdsprøvningen foregå længst muligt fra klagers hidtidige arbejdssfære, var i åbenlys modstrid med et ønske om at opnå en heldig arbejdsprøvning, som kunne have afdækket i hvilket timetal klager kunne udføre arbejdet, og dermed helt eller delvist sikre den drift, som blev fastslået som vigtig allerede den 24. april 2023.

Det fremlagte uddrag af nutidige eksempler på, hvordan arbejdet sædvanligvis struktureres i indklagedes institutioner omkring opgaver, hvor der indgår sproglig stimulering, er eksempler på, at det er både hensigtsmæssigt og muligt at tilrettelægge arbejdet med sproglig stimulering i mindre gruppe.

I forhold til spørgsmålet om placeringen af arbejdsprøvning i institutionen i by Y, anerkender klager, at hun var ansat til at arbejde i hele den indklagede kommune.

Det har hun imidlertid ikke gjort i sin ret lange ansættelse hos indklagede, hvor hun alene har været i institutioner indenfor eller tæt på by X.

Såfremt hun skulle arbejde i hele kommunens geografiske udstrækning vil det naturligt føre til langt større transporttid til arbejdsstedet og mellem arbejdssteder.

Situationen som skulle løses tog imidlertid ikke alene udgangspunkt i hvordan arbejdet skulle struktureres på længere sigt.

Det handlede om at kunne vurdere om klager kunne arbejde under et skånehensyn som blandt andet bestod i færre timer.

Det var vigtigt for begge parter, at de timer som klager udførte var timer med arbejde og ikke med transporttid.

Klager havde ikke mulighed for at køre i egen bil, men måtte tage offentlig transport til en fjernest liggende institution i kommunen i forhold til hvor hun hidtil havde udført arbejdet.

Afskedigelsen blev en konsekvens af, at parterne ikke kunne blive enige om at lade klager udføre arbejdet i det begrænsede timetal under opstart på de af kommunens arbejdspladser, hvor hun hidtil havde haft sine opgaver, og hvor transporttiden havde udgjort en begrænset del af den samlede arbejdstid.

Det var indklagede som valgte at indlede sag om afskedigelse, da det stod klart, at lægens vurdering af klagers arbejdsevne indebar, at en væsentlig forøget transporttid måtte indgå i de timer klager skulle starte op med.

Det var således ikke fordi klager sagde fra overfor at udføre tjeneste på institutionen i by Y.

Klagers læge har i uddybningen af 15. januar 2025 skrevet, at det for lægen lå implicit i lægens vurdering, at det var en samlet belastning, der udtrykkes i timetallet og under forudsætning af, at det er det kendte arbejde og arbejdssted, der skal udføres den begrænsede arbejdstid inden for.

Klager er ikke enig i, at Ligebehandlingsnævnet skal se bort fra lægeerklæringen af 15. januar 2025.

Lægen præciserede allerede dengang mundtligt over for klager, at hun ved vurderingen ikke havde taget højde for, at markant længere kørsel skulle lægges oveni den effektive arbejdstid.

Det er det, som lægen har forklaret skriftligt i lægeerklæringen af 15. januar 2025.

Klagers faglige organisation har på vegne af klager af flere omgange gjort indklagede opmærksom på misforståelsen i forhold til forståelsen af lægens vurdering af, hvad der var forsvarligt henset til en markant længere transporttid.

Lægen havde alene forholdt sig til en opstart på nuværende arbejdsplads.

Der var ikke andre forslag i spil på det tidspunkt, så det lå implicit i lægens vurdering.

Problematikken omkring den markant længere transporttid sammenholdt med lægens anbefaling til arbejdstid var allerede indklagede bekendt.

Klagers faglige organisation forklarede i mailen af 23. maj 2023, at det ikke var hensigtsmæssigt for klager at starte op i den arbejdsprøvning, som indklagede holdte fast i.

Klagers faglige organisation foreslå derfor et alternativ, hvor arbejdsprøvningen tog udgangspunkt i klagers daværende arbejdsplads, hvor det ville være muligt at udføre flere arbejdstimer.

Indklagede svarede ikke på denne mail, men indklagede indledte i stedet afskedigelse.

Indklagede havde en tilpasningsforpligtelse i henhold til forskelsbehandlingsloven.

Tilpasningsforpligtelsen medførte, at indklagede skulle undersøge og afklare, hvad klagers konkrete skånebehov var.

Først herefter kunne indklagede vurdere, om det ville være en uforholdsmæssig stor byrde at fastholde klager.

Klager er ikke enig i, at indklagede før en undersøgelse og afklaring af klagers konkrete skånehensyn kunne lægge sig fast på, at 12 timer om ugen var det eneste acceptable timetal for indklagede.

Indklagede gør gældende, at afskedigelsen ikke indebar en krænkelse af klagers retsstilling i henhold til forskelsbehandlingsloven.

Afskedigelsen var sagligt og rimeligt begrundet og ikke i strid med forskelsbehandlingsloven.

Forud for afskedigelsen var det konstateret, at klager ikke var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste arbejdsopgaver i stillingen som sprogkonsulent, og at der ikke var mulighed for ved tilpasningsforanstaltninger at bringe hende i stand til at varetage arbejdsopgaverne.

Indklagede lægger til grund, at der er enighed om, at klager ikke er fagligt kvalificeret til at udføre arbejdet som psykolog eller logopæd, og at stillingsindholdet for procespædagoger og sprogkonsulenter i det væsentlige er usammenligneligt.

Indklagede har nøje undersøgt, om der kunne etableres sådanne tilpasninger af arbejdet, at klager kunne fortsætte i sin stilling som sprogkonsulent.

Det måtte imidlertid konstateres, at klagers hørenedsættelse, som ikke kunne afhjælpes med tekniske hjælpemidler, indebar, at hun ikke kunne udføre det arbejde, som hun var ansat til som sprogkonsulent ude i institutionerne i læringsmiljøerne med den arbejdstid, som var påkrævet for, at kerneopgaverne kunne blive løst under fagligt forsvarlige rammer.

Tilpasningsforpligtelsen indebar ikke en pligt for indklagede til at etablere en ny og anden stilling til klager med andre funktioner end dem, som væsentligst karakteriserede arbejdet som sprogkonsulent.

Der var herved ikke grundlag for at forlange, at indklagede skulle organisere arbejdet med sprogområdet på anden måde end således, som dette uafhængigt af klagers helbredsmæssige situation var tilrettelagt ud fra saglige driftsmæssige overvejelser.

Når klager end ikke så sig i stand til at udføre effektivt arbejde i 12 timer om ugen, men reelt set kun i seks timer om ugen, måtte indklagede konstatere, at der ikke var udsigt til, at klager kunne vende tilbage til arbejdet, hverken med det oprindelige timetal eller med en acceptabel timetalsreduktion.

Indklagede bestrider, at der var nogen realistisk udsigt til, at klager kunne vende tilbage til arbejdet med en arbejdstid på 31 timer om ugen.

Indklagede bestrider, at indklagede, som klager har anført, havde ”skabt den fraværssituation som blev anvendt som begrundelse for at afskedige hende”.

Indklagede har, som det er dokumenteret i mødereferaterne fra foråret 2023, analyseret mulighederne for tilpasningsforanstaltninger og stillede sig velvillige over for en arbejdsprøvning, som klager herefter valgte ikke at ville forsøge.

Klager har fremlagt forskellige uddrag fra en hjemmeside, en lærerplan, mv. Klager mener, at det med de udsagn om ”små” eller ”mindre” børnegrupper må være sandsynliggjort, at det var muligt at tilbyde klager et arbejde med mindre børnegrupper med lavt støjniveau.

Indklagede bestrider dette og henviser til den argumentation, som indklagede på møderne den 24. april 2023 samt 8. og 16. maj 2023 fremførte for, at arbejdet skulle udføres i læringsmiljøerne med børnene.

Klager omtalte på mødet den 24. april 2023 læringsmiljøer på fire børn og derover som "store" og dermed som miljøer, hvor hun ikke kunne arbejde.

De grupper, som beskrives i de fremlagte uddrag, var sådanne miljøer, som klager ikke kunne arbejde i.

De sproglige læringsmiljøer, som sprogkonsulenten skal kunne arbejde med, kan i sagens natur også variere i størrelse fra opgave til opgave, og det var derfor uundgåeligt, at klager i arbejdet med børnene ville blive udsat for støjbelastninger, som var problematiske for hende på grund af hendes hørenedsættelse.

Indklagede fastholder, at klagers arbejdsplads var kommunen som sådan og ikke blot inden for bygrænsen.

Når behovet for klagers arbejde på daværende tidspunkt var i by Y, så var det i sagens natur også sagligt at forlange, at arbejdsprøvningen foregik der.

Sprogkonsulenternes opgaver kom fra alle kommunens dagtilbud, og en så betydelig afgrænsning af klagers arbejde ikke alene i tidsmæssige henseende, men også med hensyn til klagers geografiske virkefelt, var ikke mulig og ville ej heller kunne forlanges i henhold til tilpasningsforpligtelsen efter forskelsbehandlingsloven.

Der ville være

tale om, at stillingen fuldstændig ville skifte karakter, og at indklagede skulle ændre en fagligt velbegrundet tilrettelæggelse af arbejdet ikke alene for klager, men også for en række andre medarbejdere, for at sikre den nødvendige opgavevaretagelse.

Det er objektivt urigtigt, når klager anfører, ”at lægens vurdering af klagers arbejdsevne indebar, at en væsentlig forøget transporttid måtte

indgå i de timer klager skulle starte op med." Lægen har i sin erklæring af 10. maj 2023 ikke udtalt sig om transporttid, endsige om hvorvidt transporttiden skulle indgå i arbejdstiden.

Lægen udtalte sig om afprøvning af ”arbejdsevne på 12-15 timer fordelt på 4-5 dage”.

Lægens udsagn angik præstation af arbejdet og ikke den tid, der medgik til transport mellem hjem og arbejdsplads, som ikke er arbejdstid.

Klager har forsøgt at reparere på lægeerklæringen af 10. maj 2023 ved ensidigt at indhente den supplerende udtalelse af 15. januar 2025 fra klagers læge.

Ligebehandlingsnævnet bør se bort fra en sådan under sagen ensidigt indhentet lægeerklæring.

Det fremgår heller ikke af udtalelsen, at lægen nu skulle være af den opfattelse, at de 12 timers arbejdsprøvning pr. uge skulle være inklusive transporttid mellem hjem og arbejdsplads.

Subsidiært gør indklagede gældende, at der på tidspunktet for afskedigelsen den 30. juni 2023 ikke forelå lægelige udsagn, som kunne forstås således, at de 12 timer pr. uge skulle være inklusive transporttid.

Lægen havde i sin erklæring af 10. maj 2023 ikke udtalt sig om transporttid, hvilket lægen også har bekræftet i sin udtalelse af 15. januar 2025.

Under alle omstændigheder ville det være udsigtsløst at beskæftige klager, når hun ikke så sig i stand til at medvirke til en arbejdsprøvning i forhold til at udføre effektivt arbejde i mere end 6 timer om ugen.

Meningen med en arbejdsprøvning var at afklare, om der var grundlag for at etablere en deltidsstilling på i hvert fald 12 timer om ugen, men når klager ikke så sig i stand til at arbejde mere end 6 timer pr. uge, var det formålsløst at iværksætte arbejdsprøvningen, fordi det ikke herved ville kunne afklares, om klager var i stand til arbejde i en deltidsstilling med et driftsmæssigt acceptabelt timetal.

Godtgørelse

Hvis Ligebehandlingsnævnet antager, at afskedigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven, bestrider indklagede, at der er grundlag for at tilkende klager en godtgørelse svarende til 12 måneders løn.

Der må ved udmålingen af en godtgørelse tages hensyn til, at klager valgte at nægte at gennemføre den arbejdsprøvning, som indklagede på et sagligt grundlag tilbød, og dermed selv skabte en væsentlig hindring for en videre udredning af hendes arbejdsmæssige situation.

Med hensyn til den talmæssige opgørelse af en godtgørelse på baggrund af lønnen på fratrædelsestidspunktet, inklusiv fast påregnelige tillæg og pensionsbidraget, må det lægges til grund, at månedslønnen i december 2023 var 32.863,30 kr. og pensionsbidraget 4.677,80 kr., hvilket samlet udgør 37.541,10 kr.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U.

2018.830H og U.

2018.853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Klager lider af permanent dobbeltsidig nedsat hørelse.

Klager er derfor afhængig af sine høreapparater, ligesom klager skal skånes for støj for at kunne arbejde.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede begrundede afskedigelsen af klager med klagers sygefravær, og at klager - efter indklagedes vurdering - ikke er disponibel og egnet på grund af klagers hørenedsættelse og de deraf følgende skånehensyn.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, herunder at indklagede har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a.

Arbejdsgivers pligt til at foretage tilpasninger

Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse.

Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Det er en forudsætning for indklagedes tilpasningsforpligtelse, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand.

Klager har bevisbyrden herfor.

Det fremgår af sagens oplysninger, at indklagede var bekendt med klagers hørenedsættelse og de deraf følgende skånehensyn.

På den baggrund vurderer nævnet, at indklagede på afskedigelsestidspunktet vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kan eksempelvis være tilpasning af arbejdspladsen, arbejdsmønstre eller opgavefordelingen eller nedsættelse af arbejdstiden.

Ved vurderingen af, om relevante tilpasningsforanstaltninger vil indebære en uforholdsmæssig stor byrde, tages der navnlig hensyn til de omkostninger, der vil være forbundet hermed, virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentligt tilskud eller anden støtte.

Indklagede har bevisbyrden for, at forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning er opfyldt.

Der stilles ikke krav om fortsat ansættelse af en person, der - uanset hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger, der ikke udgør en uforholdsmæssig stor byrde - ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med den pågældende stilling.

Det fremgår af mulighedserklæringen af 31. marts 2023, at klager skulle skånes for arbejdsmiljø med støj, opgaverne på gulvet med børnene og møder med mange mennesker.

Det er oplyst, at der er tale om varige skånehensyn.

Indklagede foreslog den 16. maj 2023, at klager kunne starte i arbejdsprøvning med 12 timer om ugen fordelt på fire dage med tre timer pr. dag.

Indklagede stillede som krav, at de 12 timers arbejde blev udført i daginstitutionerne, ligesom klagers transporttid ikke skulle medregnes i de 12 timer.

Klager skulle i starten arbejde i daginstitutionen i by Y.

I arbejdsprøvningen skulle klager ikke deltage i møder.

Klager ville ikke blive skånet for støjen i daginstitutionerne og opgaverne på gulvet med børnene, da det efter indklagedes vurdering var en central del af klagers arbejdsopgaver som sprogkonsulent, at klager var til stede hos børnene i læringsmiljøerne.

Den 23. maj 2023 afslog klager indklagedes forslag.

Klager foreslog i stedet, at de 12 timer blev fordelt på to dage med tre timers arbejde i daginstitutionen i by Y, to timers planlægning og fire timers transport.

Af referatet fra rundbordssamtalen den 8. maj 2023 fremgår, at afdelingslederen ville anmode klagers læge om at vurdere, om klager kunne arbejde 15 timer om ugen fordelt på fem dage om ugen med tre timer pr. dag ude i daginstitutionerne med forskellige størrelser af børn og støj og i daginstitutioner i hele kommunen.

Det fremgår ikke af lægeerklæringen af 10. maj 2023, at de 12 til 15 timer, som klagers læge mente var forsvarligt, skulle være inklusiv transporttid.

Den supplerende lægeattest af 15. januar 2025 kan ikke ændre herpå, da attesten ikke forelå på afskedigelsestidspunktet.

Nævnet vurderer herefter på baggrund af sagens samlede oplysninger, at klager ikke var egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i sin stilling på afskedigelsestidspunktet.

Klager får herefter ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

-

Personlig assistent - vurderes ikke muligt, da det ikke vil skåne [klager] fra at skulle være i dagtilbuddene, samtidigt med, at en PA ikke vil kunne opfange og formidle de pædagogfaglige observationer af børnene ift.

sprogkompetencer.

-

Hjælpemidler – [klager] har høreapparater.

En teleslynge har [klager] afvist kunne være en mulighed.

Andre hjælpemidler er ikke blevet efterspurgt eller foreslået.

[Klagers faglige organisation] mener, at der skal tages hensyn til [klagers] hørehandicap, når der afholdes møder i kantinen, hvor akustikken er rigtig dårlig og det foregår uden mikrofon.

-

Samtaler med personalet i særskilt lokale, med vejledning og planlægning af et forløb, hvor børne ikke er til stede - er ikke en mulighed, da børnene skal observeres i det naturlige miljø i daginstitutionen og personalet skal guides i sammen kontekst.

Fra bord til gulv, Alle skal ud i læringsmiljøerne.

[Klager] mener godt, at arbejdet kan tilrettelægges på andre måder, end i de store læringsmiljøer på 4 børn og derover.

-

Sprogvurdering af hjemmebørn - denne opgave løses af logopæderne i PPR, som også er dem, der følger op på mulige støttebehov i hjemmene.

-

Nedsat arbejdstid – yderligere nedsættelse af arbejdstiden vurderes ikke muligt af hensyn til driften, da der er behov for en sprogkonsulent, der kan være ud i læringsmiljøerne

-

Afgrænsning af arbejdsopgaver, så beskrevne skånehensyn kan imødekommes – vil kræve etablering af helt ny stilling og ses derfor ikke muligt af hensyn til driften.

Det er [klager] som udgangspunkt ikke enig i.

-

Sprogindsatsen i små børnegrupper i et andet rum, eller ude på legepladsen og ikke inde på stuerne - kan alene imødekommes, hvis der er et rum, hvor de kan trække sig tilbage til, men hvor børne stadig kan observeres og vurderes i deres daglige miljø.

Sprogkonsulenterne kommer, når de efterspørges af institutionerne og det er ikke muligt, at ændre på de fysiske rammer i institutionerne.

-

Dagplejen, som var det jeg skulle i gang med, da jeg blev sygemeldt.

-

Sprogvurdering af hjemmebørn.

-

Vejledning af pædagogisk personale.

-

Indkøring af ny kollega, da min nuværende kollega, går på efterløn.

-

Sparring med proceskolleger

-

Sprogarbejde i institutionerne, men hvor jeg hovedsaligt efter aftale med teamleder, planlægger mit sprogarbejde ude i mindre grupper, hvilket i øvrigt indtil nu, meget har været den måde jeg har arbejdet på.

”

-

”Vi spiser i små grupper og sætter ord på hvad vi gør.

”

-

”På ture går vi i mindre grupper og snakker om hvad vi ser på turen”

-

”for at træne dialogen, opdeles børnene i spisegrupper, så børnene i fællesskabet kan lytte, tale, stille spørgsmål eller undres over omgivelserne”

-

”Børn har brug for at være i grupper hen over dagen , så kvaliteten i samspillet øges.

”

-

”Så er der formiddagsmad kl.

8.30, vi spiser , siger velbekomme til alle , og synger ”

-

”når det er slut skal vi ud i små grupper”

-

”Frokost: vi sidder i små grupper med en voksen og spiser, vi bruger tid på at børnene spiser selv og vi taler om maden”

-

”vi arbejder i små læringsgrupper med aktiviteter der understøtter det enkelte barns udvikling””

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2 a om tilpasning

•

§ 7 a om delt bevisbyrde